Kategorier

Kold kartoffelsalat

Ingredienser:
1/2 kg kogte kartofler
1/2 agurk
3 små løg
salt
peber
1 dl olie
3 spsk esdragoneddike
3 æggeblommer
1 dl piskefløde
dild

Fremgangsmåde :
Kartofler og agurk skæres i mindre stykker og lægges i en skål. Der drysses med de pillede, fint hakkede løg. Der krydres med salt og peber.
Olie og eddike piskes sammen og hældes over. Rør grundigt rundt.
Æggeblommer og fløde piskes sammen, hældes over salaten og vendes forsigtigt nogle gange.

Lad kartoffelsalaten trække koldt et par timer og pynt med dild inden du serverer.

Waldorf salat

Ingredienser:
1 1/2 dl mayonnaise
2 tsk citronsaft
1 dl fløde
2 syrlige æbler
5 stilke blegselleri
25 gr valnødder
10 blå druer

Fremgangsmåde :
Smag mayonnaisen til med citronsaft. Bland flødeskummet i.
Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær dem i meget små terninger.
Skyl selleristænglerne og skær dem i tynde strimler.
Tag et par valnødder fra til pynt og hak resten groft.
Bland æbler, selleri og de hakkede nødder ned i mayonnaisen.
Pynt med de hele valnøddekerner og druerne.
Salaten får mere smag, hvis den får lov til at trække et par timer.

Salaten passer fint til f. eks. kalvesteg, and og gås.

Mozzarella salat

Ingridienser:
6 solmodne tomater
500 gr frisk mozzarellaost
1 lille finthakket rødløg
2 spsk olivenolie
2 spsk balsamico (italiensk rødvinseddike)
salt
peber
frisk basilikum

Fremgangsmåde :
De solmodne tomater skæres i skiver og lægges lagvis med skiver af frisk mozzarella.
Lav en dressing af olien, balsamicoen, løget, salt og peber.
Hæld dressingen over osten og tomaterne og pynt med basilikumblade.

Kan serveres til de fleste kødretter.

Oksehalesuppe

Ingredienser:
2-2 1/2 kg oksehaler
100 gr smør
1 løg
2 gulerødder
1/4 lille selleri
3 liter vand
2 tsk salt
1/4 tsk paprika
2 spsk tomatpuré
2 spsk kartoffelmel
3 spsk sherry
evt kulør

Fremgangsmåde :
Oksehalerne deles ved leddene, skylles og aftørres.
Smørret brunes i en gryde og heri svitses halestykkerne sammen med de rensede og delte grøndsager.
Vandet tilsættes, bringes i kog og skummes omhyggeligt. Derpå kommes salt, paprika og tomatpuré i og suppen koges under låg i ca 3 timer, til oksehalerne er så møre at kødet med lethed kam løsnes fra benene.
Halestykkerne tages op, suppen sies og skummes, bringes i kog igen og jævnes med melet, udrørt i lidt koldt vand. Suppen smages til med sherry, halestykkerne kommes i igen og hvis farven er lidt bleg, tilsættes evt et par dråber kulør.

Server den kraftige suppe med et halvt hårdkogt æg i hver portion.

Peber sauce med cognac

Ingredienser:
25 gr smør
1/2 finthakket rødløg
50 gr friske sorte pebre
1 glas cognac
1/4 l piskefløde
evt stegesky
salt

Fremgangsmåde :
Smelt smørret i en kasserolle. Kom løg og pebre i og lad det få lidt farve.
Hæld herefter cognac og fløde i og lad det simre til det har den rette konsistens.
Hvis du har lidt stegesky fra dit kød hælder du det i og smager til med salt. Varm saucen igennem igen og server

Server saucen til tunge kødretter som vildt og oksekød.

Chili chokolate sauce

Ingridienser:
1 tsk 3-peber
1 tsk stødt kanel
1/2 tsk stødte nelliker
1 tsk stødt spidskommen
1 tsk koriander
1 tsk løgpulver
1 tsk hvidløgspulver
1 spsk oregano
2 spsk olie
1 dåse blændet tomat
2 dl grønsagsbouillon
1/2 øl (Tuborg kylly-kylle egner sig fortræffeligt)
1 kop kaffe
2 finthakkede jalapenos
2 hakkede chipotlechilier
300 gr mørk chokolade

Fremgangsmåde :
Krydderierne blandes i en skål.
I en tykbundet gryde varmes olien og 1 spsk af krydderiblandingen kommes i. Omrøres og syder i max. 30 sekunder.
Tomat, bouillon, øl og kaffe tilsættes. Smag til med jalapenos, chipotlechilierne og salt.
Mens sovsen står og simrer ved svag varme, kommes chokoladen i. Chokoladens formål, udover den smagsmæssige, er at jævne sovsen.
Når chokoladen er smeltet, er sovsen færdig.

Kan serveres til store okse bøffer.

Mandelsauce

Ingredienser:
2 chalotteløg
50 gr mandelspåner
25 gr smør
1 spsk vinaigre
1/4 liter piskefløde

Fremgangsmåde :
Løgene pilles og hakkes fint, før de svitses med mandelspånerne i smørret.
Vinaigren tilsættes og koges helt væk. Fløden tilsættes og saucen koges ind. (Den må ikke blive for tyk)

Server mandelsaucen til retter med champignon eller svampe.

Gorgonzolasauce

Ingridienser:
2 dl piskefløde
2 dl creme fraiche
200 gr gorgonzola
reven muskatnød
peber

Fremgangsmåde :
Smuldr gorgonzolaen i en kasserolle og tilsæt fløde. Lad osten smelte over svag varme under omrøring. Rør creme fraichen i og smag til med muskat og peber.
Varm saucen op til kogepunktet og server.

Serdeles god sauce til pasta.

Bearnaiseessens

Ingridienser:
1 dl eddike
1/2 dl vand
1 finthakket løg
1 bundt persille stilke
10 knuste peberkorn
1/2 tsk estragon
1/2 tsk kørvel

Fremgangsmåde :
Smid alle ingridienser i en gryde og kog det ind til en 1/3.
Sigtes og afkøles.

Bearnaice sauce

Ingridienser:
5 æggeblommer
3 spsk bearnaiseessens
1/4 dl vand
250 gr smeltet smør
salt
peber
estragon
kørvel

Fremgangsmåde :
Æggeblommerne legeres i vandbad med bearnaiseessens og vand, under konstant piskning. Når blommerne er legerettilsættes langsomt smeltet smør uden valle mens der stadig piskes. Til sidst smages der til med salt, peber, estragon og kørvel.
Saucen må IKKE koge.

Serdeles god erstatning til Knorr`s bearnaise.

Fennikelsuppe

Ingredienser:
200 gr fennikel
9 dl grønsagsbouillon
1 dl creme fraiche
1 tsk salt
1/2 tsk maizenanel
1/2 dl fint klippet dild

Fremgangsmåde :
Skyl fenniklen og del den i to halvdele. Skær rodstykket fra og del resten i mindre dele.
Kog bouillonen op og læg fenniklen i. Lad det koge i ca 20 min.
Si bouillonen fra og lad den køle. Kom fenniklen i en blender og kør den til puré.
Kom puréen tilbage i gryden og spæd med den afkølede bouillon. Tilsæt creme fraiche og salt.
Jævn suppen med maizenamel udrørt i lidt lunkent vand.
Varm suppen og drys dilden over, lige inden serveringen.

Server fennikelsuppen med ristet brød eller ostestænger til.

Ris a l’amande

Opskrift (8 personer):
125 g grødris
1 l mælk
2 vanillestænger
100 g smuttede, hakkede mandler
4 spsk sukker
8 dl piskefløde
Fremgangsmåde:
Ris, mælk og flækkede vanillestænger koges i en gryde ved svag varme
under låg i 40 min. Vanillestænger tages op, og grøden afkøles helt.

Grøden røres med sukker og mandler. Fløden piskes og vendes i.
Opbevares i køleskab indtil servering.

Tunmousse

Opskrift (4 personer):
2 dåser tun
1 lille løg
2 ½ dl cremefraiche 9 % eller 18 %
1 ½ dl. piskefløde
4 blade husblas
1 stort glas rød kaviar
Saften fra 1 citron
Salt og peber

Fremgangsmåde:
Løg og tun blendes, tilsættes derefter citronsaften, cremefraiche,
salt og peber. Udblød husblasen i koldt vand i 5 min,
hæld vandet fra og sæt skålen i et vandbad til massen er smeltet.

Lad det køle lidt af før det hældes i en tynd stråle i tunmassen.
Lad det hvile i min. 10 minutter.
Tilsæt til sidst flødeskum og kaviaren, gem evt. lidt kaviar til pynt.

Skal hvile i køleskab mindst 2 timer, men optimalt natten over.
Serveres med brød og en dressing af cremefraiche tilsat citronsaft,
salt og peber.

Vanillebudding

Opskrift (5 personer):
1/4 mælk (fløde 13%)
50 g. sukker
1/2 st. vanille
3 pasturiserede æggeblommer
25 g. sukker
6 bl. gelatine
1/2 l. piskefløde, letpisket

Fremgangsmåde:
Mælk, sukker og vanille koges op. Æggeblommer røres sammen med 25 g sukker,
halvdelen af mælken piskes i. Æggemassen piskes op i resten af mælken
og legeres til cremekonsistens over svag varme.

Cremen tilsættes den udblødte gelatine, der er trykket fri for væde,
sigtes og afkøles. Den letpiskede fløde vendes i den afkølede creme,
fyldes i forme og hærdes i køleskab.

Bagt havkat med gorgonzolasauce

Opskrift (4 personer):
600 g. havkatfilet uden skind
4 skiver røget laks
Lidt friskpresset limesaft.
salt og peber.

Sauce:
1 chalotteløg
1 spsk. smør
1 spsk. mel
4 dl. fiskebouillon
1 dl. piskefløde
100 g gorgonzola
2 dl. blandet peberfrugt i tern
frisk dild
salt og peber.

Fremgangsmåde:
Skær havkatten i 4 pæne stykker og lav et vandret snit i stykket,
så der er plads til en skive røget laks.
Drys lidt salt, peber, og friskpresset limesaft på.
Læg havkatten med det røget laks i et smurt ovnfast fad.

Saucen:
Skær løget i små tern og svits det i smørret til det bliver klart.
Rør melet i og tilsæt fiskebouillon og lad det småkoge i 4-5 minutter.
Sæt fisken i en varm ovn ca 200 grader i ca. 10 minutter.
Blancher peberternene og rør den i saucen,
sammen med piskefløden og lad det simre lidt.

Skær gorgonzola i små stykker og rør dem i saucen,
der ikke må koge! Smag til med salt og peber.

Hæld saucen på tallerkenerne og læg fiskestykket i midten,
med frisk dild ovenpå, sever med løse ris og nybagt flûte dertil.

Boller

500 g mel
100 g margarine
100 g rosiner
lidt kardemomme
50 g gær
1 tsk salt
1 spsk sukker
1 æg
2 dl mælk

Gæren røres ud i mælken, de øvrige dele æltes i.
(Rosiner kan undlades.) Dejen skal æltes godt.
Formes til ca. 30 boller, der sættes på velsmurt
plade. Hæver på et lunt sted til dobbelt størrelse.
Bages ved 250 grader i ca. 15 min.

Påske abrikoslagkage

150 g mel
150 g smør
150 g sukker
3 æg
0,5 tsk bagepulver (2,5)

FYLD:
300 g tørrede abrikoser koges møre med 3 dl vand
100 g sukker

PYNT:
2,5 dl piskefløde
evt. lidt krymmel

Fedtstof og sukker røres sammen. Fedtstoffet skal
blødgøres til konsistens som mayonnaise, hvorefter æggene
tilsættes et ad gangen, og til sidst blandes melet
- hvori bagepulveret er sigtet -i, og der hele røres
til en ensartet masse.

Dejen deles i 3 lige store dele og smøres ud i godt
smurte lagkageforme eller på 3 stykker cirkelformet
papir (ca. 20 cm i diameter).
Bager på pvnens midterste rille ved 240 grader (stærk varme)
i ca. 5 min. Ovnen skal havn den rette temperatur fra starten.
Bundene tages ud af formene efter ca. 5 min. afkøling.
På den ene bund anbringes abrikosfyldet, som fordeles jævnt.
Henover anbringes den anden bund, og herpå smøres et lag flødeskum.
Øverst lægges den sidste bund, og hele kagen dekoreres med
flødeskum (se illustration). I ca. 1 spsk flødeskum kan hældes
1 dråbe frugtfarve, som forsigtigt blandes i, og anvendes til
dekoration.

Petit four med abrikossyltetøj

ca. 50 stk

250 g smør
250 g marcipan
250 g melis
25 g mel
2½ dl æg

Pynt:
abrikossyltetøj eller anden

Smør røres med marcipanen. Tilsæt melis og mel og tilsidst æggene lidt ad gangen. Når dejen er ensartet i konsistens, hældes den i en smurt form med kant eller en lille bradepande. Sættes i en varm ovn 180 grader 25-30 min. Når kagen er afkølet, skæres den ud i ensartede små stykker og toppen smøres med abrikossyltetøj.

Tip: Denne bagte mazarinkage kan anvendes til mange slags petit four. Man kan f.eks. dyppe halvdelen af de små kager i chokolade eller fylde dem med en let creme.

Kilde: Alt for damerne nr. 40, 1995

Rabarberkage

bradepande 12 personer

3 dl vand
150 g sukker
650 g rabarber
1 stang vanille

Dej:
175 g smør
175 g sukker
3 æg
25 g Maizena
180 g mel
1 tsk bagepulver

Fromage:
3 æg
150 g sukker
2½ dl yoghurt naturel
5 blade husblas
½ dl spilkogende vand

Rabarbergelé:
5 dl rabarbersaft
7 blade husblas

Skær rabarberne i småstykker på ca. et par cm. Kog vand og sukker sammen med den flækkede vanillestang. Kom rabarberstykkerne i og kog dem 5-6 min Si saften fra i en si – men gem både rabarber og saft. Rør smør og sukker godt. Rør æggene i ét ad gangen. Tilsæt maizena og kolde afdryppede rabarber. Bland mel og bagepulver og rør det i med let hånd. Fyld dejen i en bradepande, ca 30 * 36 cm, og bag bunden gylden på næstnederste rille ved 190° i 20-25 min Køl den af.

Fromage: Rør æg og sukker til en let og luftig masse og rør yoghurten i. Udblød husblasen i koldt vand, vrid vandet af og hæld spilkogende vand på. Rør til det er smeltet. Rør husblasen i yoghurtcremen. Når man begynder at kunne se spor efterskeen i fromagen, bredes den ud over den kolde rabarberbund. Stil den koldt. Udblød den anden portion husblas i koldt vand. Varm rabarbersaften op og kom husblasen i. Rør til den er smeltet. Køl af. Lige før den stivner, hældes geleen over kagen. Skær kagen i passende stykker. Pynt med lidt hakket gelé, som kan skæres af ved kanterne, samt en lille kvist citronmelisse.

Rabarberkage

6 rabarberstilke
1 ½ dl mælk
200 g smør
3 æg
3 ½ dl sukker
4 ½ dl hvedemel
3 tsk bagepulver

Rens og skyl rabarberne og skær dem i 2 cm lange stykker. Giv mælk og fedtstof et opkog. Pisk de hele æg og sukker luftigt og hæld den varme mælkeblanding over. Bland mel og bagepulver og rør det i mælkeblandingen. Rør til dejen er jævn og smidig. Beklæd en bradepande med bagepapir og hæld hurtig dejen i. Fordel rabarberne jævnt over kagen og bag den ved 200 grader på midterste rille i ca 20-25 min. Skær kagen i passende stykker og servér den mens den endnu er lun.