Kategorier

Fadkoteletter i sur-sød sauce

Der anvendes : til ca. 4 personer

6 fadkoteletter, 1 cm tykke uden ben
10 gram smør
150 gram frosne miniløg
300 gram frosne haricots verts
salt og peber

Sauce af :
2 spsk. Rødvinseddike
2 spsk. Ananassaft (juice)
2 ½ dl. Hønsebouillon
1 spsk. Sød chilisauce eller tomatpure
1 ½ spsk. farin eller sukker
3 tsk. majsstivelse

Tilbehør af :
4 dl løse ris
små skåle med rosiner
en lille dåse ananas i tern (200 gram)

Fremgangsmåde :
1 : Pisk alle ingredienserne til saucen sammen i en skål og stil det parat. Dup koteletterne tørre med køkkenrulle. Krydr med peber. Lad fedtstoffet blive gyldent på panden ved kraftig varme og brun dem ca. ½ minut på hver side. Krydr. Med salt og læg dem på en tallerken.

2 : Kom løgene på panden og svits dem til de er tøet op, ca. 2 minutter. Kom bønner ved og vend dem til de er knap møre og stadig lidt sprøde. Tag grønsagerne af og hold dem varmt tildækket.

3 : Hæld saucen på panden og pisk i den til den bliver gennemsigtig. Læg koteletterne i og lad dem stege heri ca. 2 minutter til de er lige netop gennemstegte. Smag saucen til med salt og peber. Anret kødet oven på grøntsagerne og hæld saucen over.

Tip : Saucen kan tilsættes ½ tsk. stødt chili, hvis den ønskes stærkere. Halvdelen af miniløgne kan undlades, og bønnespirer vendes hurtigt i, efter at bønnerne er møre.

Kilde : TV2 – tekst TV (17.01.1999)

Minder om denne opskrift:

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>