Kategorier

Avocadodressing

Ingredienser
1   Avocado
3 1/2  dl  Creme fraiche 18% 
1  tskf  Citronsaft
1  tskf  Groft salt 
  Peber, friskkværnet     

SALAT
Hovedsalat
Brøndkarse 
  

Fremgangsmåde
Flæk avocadoen på langs og fjern staven.
Skrab avocadokødet ud, og gnid det gennem en sigte.
Bland avocadomosen med creme fraiche og citronsaft
og smag dressingen til med salt og peber.

Servér avocadodressing og salat til stegte eller dampede foreller.

Appelsin- og ingefærdressing

Ingredienser
1   Appelsin
2  spskf  Olivenolie 
1  knsps  Sukker
Et stykke frisk ingefær 
  Peber, friskkværnet     

Fremgangsmåde
Skyl appelsinen, skræl den og skær skallen
i tændstiktynde strimler.
Bland olie, appelsinsaft, appelsinskal,
sukker og ingefær, skåret i tændstiktynde strimler.
Smag til med friskkværnet peber.

Aioli – hvidløgsmayonnaise

Ingredienser
4   Æggeblommer
1  spskf  Vinaigre 
1/2  tskf  Salt
Peber 
1/2  l  Olivenolie (ca.)
11   Hvidløgsfed

Fremgangsmåde
1. Rør æggeblommer, vinaigre, salt og peber sammen.
Det er lettest at blande det jævnt i en rundbundet skål.

2. Hæld forsigtigt olien i, først dråbevis og derefter
i en tynd stråle, mens du rører. Lad det tage sin tid.
du kan også bruge foodprocessor eller mikser.

3. Pres til sidst hvidløget og bland det i mayonnaisen.

4. Lav helst hvidløgsmayonnaisen dagen i forvejen,
så hvidløgssmagen når at “sætte” sig.
Alle ingredienserne skal have samme temperatur,
når de røres sammen. Skiller mayonnaisen alligevel,
kan den reddes ved at blive rørt op med en ny æggeblomme.

Agurke-hvidløgskvark

Ingredienser
1   Stykke agurk på ca. 150 g
Salt 
150  g  Kvark 45% el. cream cheese
2  dl  Sødmælk 
2  spskf  Olivenolie
1   Løg 
3   Fed hvidløg
50  g  Sorte oliven uden sten 
Friskkværnet peber
1  bundt  Dild  

Fremgangsmåde
1. Skyld argurken og skær den igennem på langs.
Skrab kernerne ud med en teske og riv agurken groft.
Lad argyrken trække ca. 15 min. med lidt salt.

2. Rør kvark, mælk og olie sammen.
Pil løg og hvidløg og hak det fint.
Skær oliven i terninger. Rør alle tre ting i kvarken.

3. Tryk væden af agurken og rør den i kvarken.
Smag til med salt og peber.
Skyld, tør og hak dilden og rør den i til sidst.

Rugbrød

Ingredienser
2  dl  Surdej
700  g  Knækkede rugkærner 
1  l  Vand
400  g  Hvedemel 
2  spskf  Salt
150  g  Hørfrø 
150  g  Solsikkekerner
1   Maltøl 
2  spskf  Sukker
400  g  Groft Rugmel 
  

Fremgangsmåde
1. dag:
Surdej, rugkerner, vand, hvedemel,
salt, hørfrø og solsikkekerner blandes sammen.
Konsistensen skal være ret flydende.
Står 24 timer ved stuetemperatur.

2. dag:
1 portion surdej (ca. 2 dl.) tages fra.

Maltøl, sukker og groft rugmel blandes i massen.
Konsistensen skal være sej og tyk som risengrød.

Hele massen hældes i 2 store smurte forme
og hæver ved stuetemperatur i 6 timer.
Dæk de fyldte forme med et fugtigt viskestykke
for at forhindre udtørring. Rugbrøddene prikkes
med en gaffel el. lign. inden de sættes i ovnen.
Bages ved 200 °C i 2 timer. Spises efter 2 timers
afkøling (hvis man kan vente så længe) med
hjemmelavet øl og en snaps til.

Nøddehorn med fløde

Ingredienser
1 1/2  dl  Fløde
25  g  Gær 
100  g  Smør eller margarine
6  dl  Hvedemel (350 g) 
1  spskf  Sukker
1/2  tskf  Salt 
1   Æg
Æg til pensling 
  
FYLD 
50  g  Smør eller margarine
50  g  Hakkede hasselnøddekerner 
3  spskf  Sukker     

Fremgangsmåde
Fløden lunes, gæren udrøres heri.
Fedtstoffet smuldres i melet.
Fløde, sukker, salt og æg tilsættes,
og dejen æltes sammen. Stilles til
hævning et lunt sted i ca. 20 minutter.

Fyldet røres sammen.

Dejen slås ned og rulles ud i en
stor cirkel. Cirklen deles i 12 trekanter.
1 tsk. fyld lægges på hver trekant.
Rulles sammen fra den brede ende mod
midten og formes til horn.

Efterhæver på pladen i ca. 20 minutter,
og bages ved 200° i ca. 15 minutter.

Pølsegifler

Ingredienser
1  dl  Lunkent vand
25  g  Gær 
75  g  Smør eller margarine
7 1/2  dl  Hvedemel (450 g) 
1  dl  Ymer
1   Æg 
Æg til pensling     

FYLD
8 Wienerpølser
Sød sennep  

Fremgangsmåde
Vand og gær røres sammen.
Fedstoffet smuldres i melet.
Vand, ymer, æg og salt tilsættes,
og dejen æltes godt igennem.
Stilles til hævning et lunt sted i ca. 30 minutter.

Dejen slås ned og deles i to.
Udrulles i to cirkler, som hver deles i 8 trekanter.

½ tsk. sennep og ½ pølse
lægges på hver trekant,
som rulles sammen fra den brede
ende mod spidsen. Stilles på en
plade med bagepapir med spidsen nedad.

Efterhæver ca. 10 minutter og
pensles med æg. Bages i en 200°
varm ovn i 20-25 minutter.

Rugbrød med surdej

Ingredienser
2  l  Lunken vand
6  tskf  Salt 
1  kg  Skårne rugkerner
2  dl  Sesamfrø 
1 1/2  kg  Rugmel
2  dl  Surdej 
2  dl  Hørfrø
2  dl  Solsikkekerner 

Fremgangsmåde
Vand hældes i en stor rørreskål,
surdej tilsættes. Under forsat
omrøring tilsættes salt, hørfrø,
sesamfrø, solsikkekerner, rugkerner
og rugmel. Skal i alt røres i 10 min.
2 dl. dej tages fra, resten fordeles
i 2 rugbrødsforme, overdækkes og stå
i stuetemperatur i min 12 timer.
Bages ved 170 grader i ca 1 1/2 time.
Tages ud af formen og tørre på
eftervarmen i ovnen i ca. 2 timer.
Den nye surdej skal også stå i stuetemperatur
i 12 timer, kan derefter opbevares i køleskab i 4 til 6 uger.

Rugbrødssandwich

Ingredienser
4  skiver  Rugbrød
Fedtstof på brødet,eget valg 
1/2   Pakke skinkekræs eller lign. 

Dressing: 
1 1/2  dl  Hytteost
1  spskf  Klippet purløg 
1/4   Gul peberfrugt i små tern
1  tskf  Dijonsennep 
1/4  tskf  Salt     Peber  

Fremgangsmåde
Brødskiverne smøres. Skinken fordeles på
de 2 af skiverne. Dressingen røres sammen
og fordeles over skinken. De 2 andre skiver
lægges over og brødene skæres diagonalt til trekanter.

Smørbirkes

Ingredienser
150  g  Smør
500  g  Mel 
1  tskf  Salt
1  spskf  Sukker 
50  g  Gær
1/4  l  Mælk 
100  g  Smør
Æggehvide 
Birkes     

Fremgangsmåde
De 150 g smør smuldres i melet.
Salt og sukker tilsættes.
Gæren røres ud i den lunkne mælk og blandes i melet.
Dejen æltes godt sammen,inden den forhæves
20 min.Udrulles i en aflang firkant på ca.20×50 cm.
På den ene lange halvdel smøres derefter blødgjort smør.
Den anden halvdel foldes over og bukkes lidt ind under
den smurte halvdel,så der bliver “lukket”.
Pensles med sammenpisket æggehvide,
drysses med birkes og skæres ud i trekanter.
Bages i ovn ved 200′ i ca. 15 min.Halveres og smøres med smør.

Strikkeklubbens glutenfri franskbrød

Ingredienser
50  g  Gær
3  dl  Lunkent vand 
1  tskf  Salt
400  g  Lidano pre-mix
Evt. lidt brødmix fra     Dannevirke  

Fremgangsmåde
Ælt dejen og kom den i en brødform.
Pensl med vand, og drys sesamfrø eller birkes over.
Hæver 15 minutter. Bages ca. 15 minutter ved 220°.

Squashhorn

Ingredienser
90  g  Havregryn
4  dl  Vand 
50  g  Gær
2  dl  Lunken vand
2  t  Sukker
1 1/2  t  Salt
1  spskf  Olie
200  g  Groftreven squash 
30  g  Hørfrø
300  g  Grahamsmel 
500  g  Hvedemel     

Fremgangsmåde
Havregryn og vand koges til grød og afkøles.
Gæren opløses i lunkent vand.
De øvrige ingredienser tilsættes -
hold lidt af hvedemelet tilbage.
Dejen æltes godt igennem.
Stilles til hævning et lunt sted -
tildækket – i ca 45 min.
Dejen slås ned og deles i tre portioner.
Hver portion rulles ud til en rund plade
(ca 30 cm i diameter). Deles i 8 trekanter,
der rulles fra den brede ende.
Efterhæver i ca 15 min. Kan pensles med sammenpisket æg,
surmælksprodukt eller kaffe.
Bages ved 200 grader i 15-20 min.

VARIATION: Gulerod eller selleri kan
anvendes i stedet for squash.
Hornene er lidt kompakte og svampede pga. havregryn og squash.

Stort æblehorn

Ingredienser
125 g Smør eller margarine
250  g  Hvedemel 
1  spskf  Sukker
1/4  tskf  Salt
1 1/4  dl  Mælk
25  g  Gær 
  
FYLD
300  g  Fintsnittet æble
1  spskf  Sukker 
1  tskf  Stødt kanenl
Tesukker til drys  

Fremgangsmåde
Smørret smuldres i melet; mælken lunes.
Gæren udrøres heri og blandes i melet.
Dejen æltes godt igennem. Stilles til
hævning til dobbelt størrelse et lunt sted (ca. 30 minutter).

Dejen slås ned, og rulles ud til en stor trekant.
 Æbler, sukker og kanel lægges på dejen,
som rulles sammen til et stort horn.

Efterhæver på en plade med bagepapir i
ca. 15 minutter. Hornet pensles med æg
og drysses med tesukker. Bages ved 200° i ca. 30 minutter.

Surbrød

Ingredienser
70  g  Gær  
1/2 l  Kærnemælk 
2 Æg
4 tskf Sukker 
2 tskf Salt
1 kg Sigtemel 
4 tskf Rosmarin
Groft salt.  

Fremgangsmåde
Gæren røres ud i Kærnemælken.
Ægget røres sammen med sukker og salt,
hvorefter man sigter sigtemelet i.
De 4 teske fukde rosmarin kommes over.
Til slut hældes kærnemælken, med gæret over.
Det hele æltes grundigt.

Hæve tid 2 til 3 timer, overdækker et
køligt sted, hvorefter den formes på pladen,
som store eller små brød – alt efter temperament.

Efter hævningen i overdækket tilstand i
ca. 20 min., brødene pensles med æg,
og over drysses med groft salt og rosmarin.

Bages i 25 – 30 min. i en 200 grader
forvarmet ovn. Hvis det er store brød i lidt længer tid.

Bouillabaisse (fransk fiskesuppe)

6 per.

1-1 1/4 kg fisk
1 3/4 liter vand
ca. 2 tsk. salt, peber
bouquet garni af 3-4 stilke persille
2-3 stilke timian
2 laurbærblade
2 store løg
3-4 stilke bladselleri
5-6 flåede tomater
3-5 spsk. olie
salt
2-3 fed hvidløg
1 kg. friske muslinger
3-6 jomfruhummere
1/2 liter tør hvidvin
lidt safran og cayennepeber
persille

fremgangsmåde:
Brug gerne forskellige slags fisk, som skal være frisk og faste.
Bring de rensede fisk i kog i vandet, evt. sammen med nogle ekstra
fiskeben eller et torskehoved. Fjerne skummet, tilsæt salt og
fjern det skum, som derefter dannes. Tilsæt peber og bouquet garni
og hold det hele netop på kogepunktet, til fisken er fast og
gennemkogt.
Tag forsigtigt fisken op og overhæld den med lidt af suppen. Si resten
af suppen.
Snit imens løg, bladselleri og tomater fint og svits blandingen
6-7 minutter i olien, uden at noget brunes. Tilføj knust hvidløg
og den siede suppe og lad suppen småkoge ca. 20 minutter.
Skrub muslingerne godt og skyl dem i flere hold koldt vand
(evt. åbne muslinger kasseres). Damp dem i kogende hvidvin
sammen med jomfruhummerne i ca. 5 minutter, til alle muslinger
har åbnet sig (evt. uåbnede kasseres). Er jomfruhummerne store,
skal de have et par minutter til.
Skær fiskekødet fra skind og ben i så pæne stykker som muligt.
Si den suppe, fisken har ligget i, ned i suppen med de snittede urter.
Bland derefter hvisvinsuppen fra skaldryene i. Smag suppen til med salt,
evt. knust hvidløg og lidt safran og cayennepeber. Læg efter endnu et
par minutters kogning fiskekødet i suppen sammen med muslingerne i de halve
skaller og jomfruhummerne, der kan være delt nogle gang. Servér suppen
med hakket persille over.

variation:
I stedet for friske muslinger og jomfruhummere kan bruges dåsemuslinger
og frosne rejer eller hummerhaler.

tilbehør:
Hårdt ristede flûteskiver, evt. sammen med mayonnaise smagt til med
knust hvidløg.

energi indhold pr. person: 1410 kj

Bortsch, russisk rødbedesuppe

6 per

1/2 kg oksetværreb
1/2 kg magert svinekød eller and
2 liter vand
2 tsk. salt
4-5 små rødbeder
1/4 hvidkålshoved
1/2 selleri
50 g smør-margarine
1 bouquet garni af 3-4 persillekviste
1-2 timiankviste
1 laurbærblad
salt
peber
2-3 fed hvidløg
1 dl rå rødbedesaft
1-2 bundter persille

fremgangsmåde
Bring oksekød, svinekød eller and, i ko i ca. 2 liter vand.
Fjern skum, tilsæt salt og kog kødet halvmørt (ca. 1 time).
Riv de rå rødbeder, snit hvidkål og selleri fint.
Svits blandingen i smør eller margarine, uden at det brunes.
Bland urterne i suppen med kødet, tilsæt bouquet garni, salt,
peber og knust hvidløg. Lad suppen koge sagte i 3/4-1 time.
Tag kødet op og skær det i strimler eller i terninger.
Kom det tilbage i suppen, smag til med salt, peber og
evt. mere hvidløg og tilsæt friske rødbeder gennem et tyndt
klæde. Tilsæt hakket persille.

variation
Suppen kan laves sur-sød i smagen, ved at der i stedet for
frisk rødbedesaft tilsættes rødbedeeddike fra syltede rødbeder.
I stedet for rå rødbedesaft kan der også i sidste øjeblik
tilsættes fint revne rå rødbeder efter smag. Akkurat så
meget, at suppen bliver smukt dybrød.

tilbehør
Bortsch serveres med creme fraiche (38%), der svare til
den russiske smetana.

energiindhold pr. person: 2160 kj

Grønkålssuppe

Opskrift (4 personer):
Ca. 1.5 kg. forende ben, eller 0.750 kg bov / stribet flæsk
1½ l vand
ca. 150 gr. hakket grønkål
4 kartofler
3 gulerødder
30 g. hvedmel
Salt
Fremgangsmåde:
1.5 kg. forende ben, eller 0.750 kg bov / stribet flæsk bringes i kog,
og suppen skummes, kartofler, gulerødder, salt tilsættes.

Urterne koges til de er møre. Suppen koges videre til kødet er mørt.
Hakket grønkål tilsættes og suppen jævnes med meljævning.
De udskårne urter varmes op i suppen.

Serveres med kartofler.

Barbecue sauce

Ingredienser:
2 spsk olie
1 spsk fint hakket løg
2 fed hvidløg
1 rød peberfrugt
1 dåse flåede tomater
1 spsk brun farin
2 tsk sennepspulver
1 spsk vineddike
lidt tabasco
salt
peber

Fremgangsmåde :
Varm olien i en kasserolle. Kom løgene i og pres hvidløget i. Rens og hak peberfrugten og kom den i sammen med de øvrige ingredienser.
Lad saucen simre til den skal bruges.

Serdeles god sauce til grillet mad.

Bagt banan med chokolade

Ingridienser:
4 bananer
2 mørke guldbarre (eller anden chokolade)
Cognac

Fremgangsmåde :
Skær en slids i bananerne og fyld dem med chokolade.
Pak dem i staniol og bag dem på grill eller i ovn ca. 20 min.
Dryp med cognac efter bagning.

Kan serveres med en god is til.

Varm kartoffelsalat

Ingredienser:
3/4 kg kogte kartofler (faste)
2 store løg
75 gr smør
2 dl bouillon
1 dl eddike
1 tsk sukker
salt
peber

Fremgangsmåde :
Kartoflerne skæres i mindre stykker.
Løgene pilles, skæres i små stykker og dampes i smørret. Tilsæt bouillon, eddike, sukker, salt og peber og lad det småkoge i 5 min.
Vend forsigtigt kartoflerne i og lad det hele få lidt varme.

Server evt den varme kartoffelsalat til et godt stykke skinke.