Kategorier

Siciliansk kartoffelsalat

4 personer

300 g kartofler
300 g tomater
150 g friske grønne bønner
2 rødløg
frisk oregano
1 dl olivenolie
½ dl vineddike
salt
peber

Kartoflerne koges. Når de er kolde, skæres de i store tern. Bønnerne koger, til de er møre. Tomater og rødløg skæres i skiver. Det hele blandes med olivenolie, vineddike, salt, peber og oregano.

Kilde: Restaurant Colosseum, Århus

Sildesalat diable

Salat 4 personer

250 g roastbeef
4 marinerede sildefileter
1 hårdkogt æg
1 løg
1 halv grøn peberfrugt
1 halv rød peberfrugt
1 kvart agurk
100 g champignon

Marinade:
3 spsk estragon eddike
1 spsk chilisauce
3 spsk olivenolie
Hakket persille
Salt – friskkværnet peber

Rens svampene, svits dem på panden og køl dem af. Skær sild og roastbeef i stykker på et par cm. Rens peberfrugterne, fjern frøstolen og skær de halverede pebre i strimler. Skær løget i ringe, agurken i strimler og bland ingredienserne i en skål. Bland marinaden, hæld den over salaten og lad den trække en times tid i køleskabet. Pynt med æggestykker.

Kilde: Livsglad mad, Bogan’s forlag. John Erik Hansen 02-01-1996.

Skinkesalat

300 g kogt skinke
150 g majonaise
50 g yoghurt
75 g rødløg
1½ dl kapers
100 g gulerod
1 bundt purløg
salt og peber

Skær gulerod i tern og blancher i 30 sek. Skær skinken i mindre tern og put dem i. Hak purløg fint. Vrid kapers fri for væde og hak fint. Vend alle ingredienser i majonaisen og yoghurtblandingen. Smag til og server.

Kilde: Meyers Køkken

Tunsalat

4 personer

2 dåser tun i vand
2 dl ris
3 dl fiskebouillon
stødt safran eller gurkemeje
1 rød peberfrugt i tern
200 g grønne ærter

Tilbehør:
groft brød eller flutes
 
Dressing:
4 spsk olivenolie
1 spsk vineddike
1 fed hvidløg
salt
peber

Risene koges i bouillon tilsat safran eller gurkemeje. Dresing piskes sammen og hældes over risene, der afkøles. Tunfisken plukkes i mindre stykker. Alle ingredienser blandes sammen i en skål.

Fransk chokoladetærte

Dej:
4 æg
2 dl sukker
1 dl mel
½ dl kartoffelmel
1 tsk bagepulver

Fyld:
150 g smør
3 dl flormelis
2 æggeblommer
4 spsk kakao
evt. 4 spsk appelsinmarmelade

Pynt:
100 g god mørk chokolade
2 spsk smør
1 lille klase gr. vindruer
forskelligt sukkerpynt

Pisk æg og sukker luftig og hvidt. Bland mel, kartoffelmel og bagepulver og sigt det ned i dejen. Rør godt rundt. Vælg en rund form med lige kanter, 22-24 cm i diameter. Klip et stykkebagepapir til så det dækker bunden og smør det. Læg papiret i bunden, men smør ikke formens sider. Hæld dejen i formen og bag den ved 200 grader i ca 30 min. Lad den køle i formen. Dkær kagen løs rundt i kanten, vend den ud og træk papiret af. Rør flormelis og smør sammen, gerne med en el-pisker. Tilsæt æggehvider, kakao og evt. appelsinmarmelade. Rør det jævnt og fint. Del kagen i tre bunde. Bred halvdelen af chokoladecremen ud på den underste bund, læg den mellemste bund over og bred resten af chokoladecremen over denne, læg den sidste bund på øverst. Smelt chokolade og smør over et vandbad, rør det sammen og bred chokoladen ud over hele tærten. Pynt med hele eller halve vindruer og evt lidt sukkerpynt. Lad tærten stå koldt et par timer.

Gyldendals hindbærkage

150 g smør
125 g sukker
4 æg
350 g hvedemel
2 tsk bagepulver
1 dl mælk
50 g hasselnøddekerner
2 dl hindbærsyltetøj
2 spsk citronsaft
150 g sukker

Rør det blødgjorte smør med sukker, til det er let og smidigt. Del æggene, kom hviderne i en skål. Rør blommerne i dejen én ad gangen. Rør godt mellem hver. Bland mel og bagepulver sammen, sigt det og rør det i skiftevis med mælken. Hæld dejen i en bradepande, smurt eller beklædt med bagepapir. Bages på nederste rille i forvarmet ovn ved 175 grader i ca 15 min. Hak nødderne. Rør hindbærsyltetøjet med citronsaft. Pisk hviderne stive og vend sukkeret i ad to gange. Fordel hindbærsyltetøjet på den halvbagte kage. Brad marengsen over og drys med nøddekerner. Fortsæt bagningen til marengsen er gyldenbrun, ca 15-20 min. Afkøles i formen.

Tranebærpie

100 g smør
3 dl mel
1 spsk sukker
1 tsk vanillesukker
1 æggeblomme
½ kg tranebær
1 stor moden pære
2 dl honning
1 dl rosiner
2 dl ristede, hakkede nødder
4 spsk appelsinjuice
½ tsk kanel
3 tsk maizenamel

Kom fedtstof, mel, sukker, vanillesukker og æggeblomme i en køkkenmaskine og kør det hele til en grynet masse. Form den til en dejkump og lad den hvile koldt i plastfolie ca 1 time. Rul dejen ud, beklæd en oieform med den og bag den ved 200 grader på midterste rille i ca 30 min. Lad pieskallen køle. Kog tranebær i ½ dl vand på svag varme, under omrøring, 5 min. Skær pæren i små stykker. Kom pære, honning, rosiner, nødder, appelsinjuice, kanel og maizenamel ned i tranebærrene. Lad det simre, til det bliver tyk. Hæld fyldet i pieformen og lad den stå mindst et par timer i køleskabet. Tag pien ud lidt før du vil servere den.

Sprød nøddetærte med æblefyld

Arbejdstid: 30 minutter

Bagetid: Ca. 15 minutter

Ikke fryseegnet

Bunde:
125 g smør
120 g mel
75 g sukker
100 g hakkede eller malede hasselnødder

Fyld:
4 dl piskefløde
2-3 groft reven æbler
75 g mørk chokolade
1-2 spsk portvin eller sød sherry

Findel fedtstoffet i melet og balnd sukker og de malede nøddekerner i. Saml dejen. Del dejen i tre portioner og tryk hver portion ud til runde plader på bagepapir- brug fingrene, dejen kan ikke rulles. Bag dem ved 200 grader i 5 minutter. Vend groftrevne æbler og halvdelen af den grofthakkede chokolade i fløden, der er pisket til skum. Smag til med portvin eller sød sherry. Læg flødeskumsfyldet mellem bundene lige inden serveringen. Drys med flormelis og kom hakket chokolade på.

Tærte med chokolademousse

Dej:
100 g mandler
2 bittre mandler
200 g marcipan
2 æg
reven skal af 1 appelsin

Chokolademousse:
250 g god mørk chokolade
3 dl piskefløde
2 spsk flormelis
2 æggeblommer

Mal mandlerne samt de 2 bittre i en kværn eller blender. Smuldr marcipan i og tilsæt æg samt appelsinskal. Rør det hele til en jævn dej. Beklæd en rund form med bagepapir. Hæld mandeldejen i og bag bunden ved 200 grader på midterste rille i ca 20 min. Lad den køle. Bræk chokoladen i mindre stykker og kom dem i en skål. Lad chokoladen smelte i vandbad. Pisk fløden stiv. Pisk flormelis og æg sammen og rør det i flødeskummet. Rør til sidste den smeltede chokolade i. Tag mandelbunden op af formen. Beklæd formen med plastfolie og læg bunden tilbage i formen. Bred chokolademousseen over bunden og dæk med plastfolie. Stil den i køleskabet i ca 6 timer. Tag tærten ud ½ time før serveringen.

Citrontærte

Mørdej:
200 g mel
100 g smør
1 spsk sukker
3-6 spsk koldt vand

Fyld:
2 æg
225 g sukker
75 g smeltet smør
reven skal fra 1 citron
1 dl friskpresset citronsaft

Pynt:
drys af flormelis

evt. syltede citronskiver, lavet af 1 citron skåret i papirtynde skiver kogt i 1 dl sukker og 2 spsk vand.
Ælt mørdejen sammen og stil den på køl i mindst en time. Rul den derefter ud og læg den i en smurt tærteform, og skær dejen til. Sæt ovnen på 200C. Pisk æg og sukker til fyldet – det skal være lyst og luftigt. Tilsæt så smeltet smør (afkølet!) og citron skal og saft, og hæld fyldet i den ubagte tærtebund. Sæt tærten i ovnen og skru ned for varmen til 175C. Bag tærten i ca. 35 min. – hold øje med overfladen. Lad tærten stå 10 min. for eftervarme.

Servering: Pynt med syltede citronskiver eller flormelis. Server kold eller lun med koldt flødeskum, eller vanilleis.

Kilde: Maiken Schmidt

Æbletærte

Dej:
200 g smør
2 spsk sukker
1 æg
4 dl mel
smør til formen

Fyld:
100 g marcipan
50 g smør
2 æg
1 spsk maizenamel
1 spsk reven citronskal
3 dl syrlig æblemos
1 dl fin hvid rasp

Serveringsforslag: Servéres varm eller lunken med koldt flødeskum.

Rør fedtstof og sukker luftig. Tilsæt ægget. Bland til sidts melet i og det til en dej. Lad den hvile koldt i ca 1 time. Riv marcipanen og bland den med fedtstof, æg, maizenamel og reven citronskal. Smør en form med løs bund og drys mel i den. Beklæd formen med dejen. Dejen skal gå op langs kanten. Læg æbelemos og rasp lagvis i formen. Bred marcipandejen over glat overfladen. Bag tærten ved 200 grader i ca 25 min, til den har fået en fin farve, og dejen virker gennembagt og fast. Sænk temperaturen til 175 grader og lad tærten stå et øjeblik i ovnen.

Valnøddetærte

Til 6 personer

Tilberedningstid: 40 minutter

Bagetid: 30 minutter

Piedej:
175 g mel
100 g smør
4-5 spsk koldt vand

Fyld:
60 g smør
150 g mørk sirup
3 æg
50 g sukker
2 tsk vanillesukker
100 g valnødder
1 æg til pensling

Findel smørret i melet. Kom koldt vand i og saml dejen. Lad den hvile 30 minutter. Smet imens smør og sirup sammen i en gryde. Tag den fra varmen. Pisk æg og sukker sammen og og pisk vanillen i. Kom den afsvalede sirupsblandning i. Rul 2/3 af dejen ud til en rund plade. Beklæd en smurt tærteform hermed.. Kom nødderne på og hæld sirupslagen over. Rul resten af dejen ud og skær den i strimler, som lægges over som gitterværk. Pensl med æg og bag ved 200 grader i ca. 30 minutter.

Mandeltærte med punchcreme

Dej:
50 g mandler
3 æggehvider
4 spsk sukker
2 spsk kakao
smør og mel til formen
ristede mandelflager

Fyld:
3 dl piskefløde
2 æggeblommer
2 spsk sukker
2-3 spsk punch

Hak mandlerne meget groft. Pisk æggehviderne til hårdt skum, tilsæt sukker, kakao og mandler og vend alt med store tag. Smør en plade og drys den med mel. Markér en bund der er 25*30 cm stor. Hæld mandeldejen på og bred den jævnt ud. Bages ved 175 grader på nederste rille i ca 25 min. Løsn mandel-bunden med en lang paletkniv og læg den til afkøling på f. eks. staniol. Løft den derefter over på et fad. Pisk fløden stiv. Tilsæt æggeblommer, sukker og punch. Dæk tærten med punchcreme. Drys med mandelflager og servér tærten.

Tærte med cognac og hvid chokolade

Dej:
4 æg
2 ½ dl sukker
smør og rasp til form
200 g hasselnødder

Chokoladecreme:
300 g hvid chokolade
1 appelsin
2 ½ dl piskefløde
50 g smør
2 spsk cognac

Garnering:
1 carambole
1 kiwi
10 ananaskirsebær
jordbær el. hindbær
citronmelisse

Rør æg og sukker sammen, men pisk ikke. Smør en rund form, ca 25 cm i diameter og gerne med løs kant. Drys med rasp. Mal hasselnødderne i en mandelkværn og rør dem i dejen. Hæld dejen i formen og bag den ved 175 grader på nederste rille i ca 30 min eller til kagen har fået farve og slipper kanten. Lad den køle, løsn kanten og tag forsigtigt bunden af. Skær chokoladen i mindre stykker. Børst appelsinen i varmt vand, tør den og riv derefter skallen fint. Kog fløden op og lad den koge kraftigt i 1 min. Hold øje med den ikke koger over. Kom chokoladen i fløden og lad den smelte under omrøring. Tilsæt reven appelsinskal, kom fedtstoffet klatvis i og tilsæt cognac. Bland det og stil så chokoladecremen i køleskabet, så den får en cremet konsistens. Læg nøddekagen på et fad og bred chokoladecremen over. Stil den koldt mindst 6 timer. Skær carambole og kiwi i skiver. Fjern det tørre fra ananaskirsebærrene. Pynt tærten med frugt og bær samt grønne blade.

Æble tærte

Til 4 personer

125 g smør
125 g sukker
4 æg
150 g mel
2 tsk bagepulver
reven skal af ½ citron
½ tsk salt
40 g smør til formen
ca. 7 små eller 3-4 store æbler
½ citron
1 tsk kanel
2 tsk sukker

Skær smørret i stykker og rør det sammen med sukker til en jævn masse. Det er en god idé at lade det stå på køkkenbordet en times tid i forvejen.
Tilsæt under fortsat omrøring et æg ad gangen. Massen skal være helt jævn, og ægget absorberet, inden næste ingrediens tilsættes. Bland mel og bagepulver, rør det i, og tilsæt en anelse reven citronskal og lidt salt.
Smør en springform omhyggeligt. Hæld dejen i.
Vask æblerne. Fjern blomst, kernehus og stilk. Skær dem i halve. Lav fine riller i skrællen med en gaffel. Dryp med citronsaft, så mørkner æblerne ikke.
Læg æblestykkerne i et mønster oven i dejen i formen. Drys kagen med kanel og sukker. Bag i den forvarmede ovn ved 180 grader i ca. 50 min. Stik en strikkepind i kagen. Hænger der fugtig dej ved, skal den have 5 minutter mere.
Tag kagen ud af formen, og stil den til afkøling på en rist. Server den lun, eller sæt den tilbage i formen, inden den er fuldstændig afkølet.

Kilde: “Alt om Mad” nr. 3 1995.

Bagt æblekage med hasselnødder

800 g æbler, skåret i tern
200 g sukker
150 g brun farin
4 æg
175 g mel
100 g finthakkede hasselnødder
175 g smør
4 tsk bagepulver
1 tsk kanel
¼ tsk kardemomme
¼ tsk nelliker
¼ tsk ingefær
vanille efter lyst

Smør, sukker og farin, røres grundigt igennem. Rør hasselnødderne i. Sigt mel, krydderier og bagepulver sammen. Kom æggene i blandingen et ad gangen og skiftevis med melblandingen. Vend æbleternene i blandingen og hæld dejen i et smurt og sukker eller rasp drysset ovnfast fad. Bag ved 190 grader i ca. 50 minutter.

Kilde: Meyers Køkken

Æblepie

Til 4-6 personer

Dej:
4 dl hvedemel
1¼ dl olie
¾ dl mælk

Fyld:
4-6 spiseæbler
ca. 100 g brombær
ca. 3 spsk sukker
1 spsk kanel
25 g smør

Hvedemel, olie og mælk æltes sammen, og dejen trykkes ud i et tærtefad – også op ad kanterne. Fadet stilles i køleskab i ½ time. Kernehusene fjernes fra æblerne, men de skrælles ikke. De skæres i tynde både. Brombærrene lægges i bunden af tærten og æblerne lægges over i et pænt mønster. Sukker og kanel blandes og drysses over. Hvis æblerne er meget syrlige bruges mere sukker. Æblepien bages ved 200C i ca. 30 min.

Serveres lun med syrnet fløde.

Bagt æblekage med sprødt låg

De første æbler og den sidste citronmelisse.

1 kg æbler, f.eks. James Grieves eller Filippa
1 tsk kanel
150 g sukker(efter smag)

Dej:
250 g koldt smør
125 g havregryn
125 g mel
125 g sukker
ca. 1 dl. krydderurteblade, f.eks. citronmelisse, mynteblade, ananassalvie eller vanilliegræs
1 knsp fint salt

På toppen:
evt. hakkede mandler og lidt ekstra smør
Skræl æblerne og skær dem i både. Vend med kanel og sukker. Kom blandingen i et smurt, ildfast fad. Blend sukker, salt, citronmelisse eller mynte og mel. Bland med havregryn. Skær smørret i tern og gnub det hurtigt ind til en letsmuldrende dej. På asserboegnen bruger de udøvende en skål med isvand til at dyppe fingrene i. På den måde hindres det at smørret bliver blødt. Bag ca. 50 minutter ved 200 grader.

Server med creme fraiche 38%, vanilleis eller flødeskum.

Kilde: Meyers Køkken

Abrikostærte

Tærtebund:
75 g smør
2 æg
120 g sukker
½ dl kaffefløde
ca. 120 g mel
1 tsk bagepulver

Fyld:
150 g marcipan(skal have stuetemperatur)
1 dl piskefløde

Pynt:
2 dl piskefløde
1 lille dåse abrikoser
1 dl sukkerlage fra abrikoserne
2 blade husblas

Smelt smørret og lad det svale af. Pisk æg og sukker hvidt og skummende. Tilsæt det smeltede smør samt kaffefløde og bland mel og bagepulver i. Rør rundt med let hånd og hæld dejen i en 1 liters springform, smurt med smeltet smør og drysset med rasp. Bag ved godt 175 grader i ca. 30 minutter. Lad akgen køle af, inden den tages ud af formen.

Fyld: Riv marcipan groft og rør den sammen med piskefløden til en jævn og fin masse. Flæk tærtebundn med en skarp kniv og fordel marcipanmassen på den ene bund. Læg den anden bund over.

Pynt: Lad abrikoserne dryppe af, men gem lagen. Læg frugterne i et dekorativ mønster på tærten og blød de 2 blade husblas op i koldt vand. Tryk vandet af og smelt dem i den opvarmede abrikoslage. Når lagen er kølet af, hældes den over abrikoserne, så de bliver overtrukket og smukt blanke. Pynt til sidst med stiftpisket flødeskum.

Ananaspie under kokoslåg

Dej:
2 ½ dl hvedemel
1/4 tsk salt
100 g smør
2 spsk vand

Fyld:
1 stor frisk ananas
2 æg
3 spsk hvedemel
2 dl sukker
1 ½ spsk citronsaft

Kokoslåg:
1 æg
3/4 dl sukker
½ tsk vanillesukker
2 spsk mælk
5 dl kokosmel

Bland mel og salt i en skål og findel fedtstoffet ni blandingen. Tilsæt vand og arbejd det hurtigt sammen til en dej. Lad dejen hvile et koldt sted mindst 1 time. Del anansen i både. Skær midterstoken og skrællen af. Skær frugtkød i terninger. Pisk æggene let. Tilsæt sukker, mel og citronsaft og rør ananasen i. Rul dejen ud til en rund plade. Beklæd en pieform, ca 22 cm i diameter med dejen. Lav en høj kant rundt om. Fyld anansblandingen i dejskallen og bag pien ved 175 grader på nederste rille i ca 35 min. Pisk æg og sukker, bland vanillesukker og mælk i og rør kokosmelet i. Tag pien ud efter 35 min og bred kokosmassen jævnt over fyldet. Bages i yderligere 20-25 min.