|
|
1 liter yoghurt
1 – 2 agurker
cremefraiche 18%
salt
peber
oregano
basilikum
Lad 1 liter yoghurt løbe gennem et klæde eller et kaffefilter 2 – 3 timer, så væden løber fra. Skræl 1 – 2 agurker, riv dem groft. Læg den revne agurk i en sigte og drys salt henover. Skyl den revne agurk efter et par timer og tryk vandet af. Bland den tilbageblevne yoghurt med hakkede hvidløgsfed, cremefraiche 18 % og den revne agurk. Smag til med groft salt, oregano, basilikum og friskkværnet peber. Servér denne tzaziki til lammekødet og den græske salat.
Kilde: Festbogen fra Netto
ca 75 stk.
ca 60 g mandler
½ stang vanille
250 g mel
175 g margarine
125 g sukker
1 æggeblomme
Tilberedningstid: Ca 30 min
Hviletid: 1 time
Bagetid: 8 – 10 min pr. plade
Skold mandlerne, smut dem og hak dem fint. Flæk vanillestangen og skrab kornene ud. Kom melet i en skål. Skær fedtstoffet i mindre bidder, som kommes i melet og det smuldres sammen mellem fingrene. Derefter tilsættes sukker, mandler, æg og vaillekorn. Saml hurtig dejen og stil den køligt ca 1 time. Tænd for ovnen og sæt den på 200 grader. Hvis de har en kødmaskine med kageplader, er det lettest at køre dejen igennem den til stjerneformede stænger, som derefter formes til kranse. Ellers trilles dejen med fingrene til tynde stænger , som derefter formes til kranse. Sæt kagerne på en bageplade, som er smurt eller beklædt med bagepapir. Sæt pladen på den øverste ribbe og bag kagerne 8 – 10 min. Kagerne skal afkøles på en bagerist eller ligende, inden de lægges i en kagedåse.
Kilde: Dansk julemad af Vivi Berendt
(6-8 pers)
600 g friske dadler
2-3 syrlige æbler, gerne med rød skræl
4-6 stilke bladselleri
35 g smør
75 g valnøddekerner
Halvér dadlerne, og tag stenen ud. Skær æblerne i tynde både, og fjern kernehuset (læg dem i citronvand, indtil de skal bruges, så mørkner de ikke). Snit bladsellerien fint. Smelt smørret i en dyb pande, og svits alle ingredienserne heri. Ryst panden, og steg blandingen til dadlerne er blanke og æblerne stadig lidt sprøde. Salaten smager bedst nylavet, men den kan holdes varm i ovnen under stanniol.
Servering: Passer fint sammen med Stegt kalkun.
1 flaske rødvin , 75 cl
2 dl julebryg (almindelig eller stærk øl
1½ dl portvin
5 cl whisky (kan erstattes med snaps)
50 g hakkede mandler
4 hele kardemome
1 stk hel ingefær (tørret)
10 stk hele nelliker
4 skiver appelsin
2 skiver citron
50 g brun farin
Rødvin, julebryg, portvin, whisky, rosiner og hakkede mandler hældes sammen i en gryde og varmes op. MÅ IKKE KOGE! Imens koges krydderierne i 2 dl vand i 8 – 10 minutter. Sies og kommes i rødvinsblandingen. Appelsin-og citronskiverne kommes i gryden. Nåe de hartrukket et stykke tid, kommes den brune farin i, og der røres til farinen er opløst.
(4 pers)
Det smager godt men ligger tungt i maven.
1 l letmælk
100-125g grødris
1 knsp salt
Mælken bringes i kog, og risene tilsættes. Småkoger under låg 50-60 min., til grøden er jævn. Grøden smages til med salt.
Servering: Serveres med kanel, sukker, smør og saftevand. HUSK mandlen.
Kilde: Michael H. Christensen
(8 pers)
125 g grødris
3 dl vand
7 dl mælk
1 stang vanille
2 blade husblas
1-2 spsk flormelis
3 dl piskefløde
100 g smuttede grofthakkede mandler
Bring vandet i kog i en tykbundet gryde. Rør risene i, og kog op. Klip vanillestangen i mindre stykker, og kom den i gryden sammen med mælken. Bring det i kog igen. Kog nu for svag varme under låg 40 minutter. Læg husblasen i blød i koldt vand i 10 minutter. Knug vandet af, og rør husblasen i den varme grød. Stil den til afkøling, gerne 1 døgn. Tag vanillestykkerne op. Smag grøden til med sukker. Vend flødeskum og hakkede mandler i. Husk en hel mandel til mandelgaven.
Servering: Serveres med lun kirsebærsauce til.
Min mormor var fra Als, og der blev hos hende altid bagt “vrejn unger” til jul.
Vi sagde aldrig klejner.
!25 g smør
170 g sukker
500 g mel
3 spsk fløde
3 æg
1 tsk hjortetaksalt
lidt vanille
reven skal af 1 citron
Rør smør og sukker sammen, tilsæt det øvrige og ælt dejen sammen. Dejen udrulles med kagerullen, og en del af dejen snittes mes klejnesporen til små klejner, der snittes i mitten og vrides til “vrejen drenge”. Resten af dejen stikkes ud med et rundt glas og “gaf” hul i midten. Både ” drenge og pigghe ” koges lysebrune i fedt eller palmin, og tages op på fedtsugende papir, hvor de skal afkøles.
Kilde: Mad på sønderjysk
1 bdt bladselleri
4 røde æbler
1 dl mayonnaise
1 1/2 dl creme fraiche, 38%
3 spsk flormelis
2 tsk citronsaft
Rens bladselleri, skær i fme tern, æblerne i strimler. Bland mayonnaise, creme fraiche, flormelis og citronsaft. Tilsæt æbler og selleri. Pynt med selleriblade og sæt salaten køligt inden servering
Kilde: Nordisk Madkultur Af Kostpædagog Birgit Østergaard
(1 stor bradepande)
Kagen smager herligt lun og nybagt, andendagen er den god med koldt smør på, og trediedagen spises den nyristet.
375 g smør
½ liter sødmælk
50 g gær
5 æg
200 g sukker
15 g stødt kardemomme
1 kg mel
50 g hakket sukat
100 g rosiner
Pynt:
50 mandelsnitter
75 g perlesukker
Smelt smørret, tilsæt mælken, lun blandingen til den er lillefingervarm, og rør gæren ud heri. Tilsæt alle øvrige ingredienser, rør dejen sammen og bred den ud i en velsmurt bradepande og lad den hæve lunt ca. 45 minutter. Drys mandelsnitter og perlesukker over og bag kagen gylden ved 200 grader, 40-50 minutter.
Kilde: Alt for damerne nr. 49, 1995
250 g smør
250 g sukker
4 æg
3 spsk orangemarmelade
175 g mel
75 g kartoffelmel
½ spsk vanillesukker
1 tsk bagepulver
Pynt:
2-4 spsk orangemarmelade
Rør smør og sukker hvidt. Rør æggene i et ad gangen, og rør godt indimellem. Rør marmeladen i. Sigt mel, vanillesukker og bagepulver sammen og rør det i. Hæld dejen i en smurt, melstrøet 1½ liters form, og bag 75 min. i en forvarmet ovn ved 170C, til kagen er gylden, hævet og gennembagt.
Varm marmeladen op, og si den over den endnu varme kage, så kagen på den måde bliver glaseret.
6 – 8 personer
½ tsk hvidløgssalt
750 g skrællede kartofler
salt
peber
muskatnød
250 g danbo ost
3 dl piskefløde
Smør en ovnfast souffléform og drys med hvidløgssalt. Skær kartoflerne i tynde skiver og læg dem lagvis med den groftrevne ost. Drys mellem lagene med salt, peber og lidt reven muskatnød. Hæld fløden over og stil formen i en varm ovn ved 180 grader i en time.
Kilde: Mine 100 bedste opskrifter fra jul til påske af Mona Giersing. Lademanns lommekogebøger
Ca 1½ kg fersk stribet flæsk uden svær
salt
20 – 25 stenfri svesker
2 – 3 store syrlige æbler(f. eks. Bele De Boskop)
Tilberedningstid: 2 – 3 timer
Flæsket skæres ud til revlben ( det kan de sikkert få deres slagter til), som lægges side om side i en bradepande, drysses med salt og sættes nederst i en ca 275 grader varm ovn. Æblerne skylles, deles og befries for kernehus. De skal ikke skrælles, bare skæres i både. Når revlbenene har stegt 1 times tid, lægges æbler og svesker i bradepanden og steger med resten af tiden. Revlsbenene skal stege mindst 2 timer i alt, og de skal vendes temmelig mange gange i løbet af stegetiden, så de bliver ens brune på alle sider. Sveskerne bør vendes, når kødet bliver vendt, så de ikke steger tørre på den ene side. Hvis man syntes, der samler sig lidt for meget fedt i bradepanden, kan man hælde det fra og i stedet tilsætte lidt vand. Disse revlsben skal som allerede nævnt være meget møre og mørkebrune, når de er færdige, og det meste af fedtet skal være stegt af. De kan sagtens steges i forvejen og varmes op i ovnen, lige inden de skal spises. Så skal der bare hældes lidt ekstra vand ved, og opvarmningen bør fåregå ved lav temperatur.
Kilde: Dansk julemad af Vivi Berendt
2½ dl mælk
30 g gær
1 æg
2 æggeblommer
500 g mel
100 g sukker
1 knivspids salt
100 g blødt smør
80 g rosiner
20 g hakket pomeransskal
20 g hakket sukat
en høj ovnfast glasskål, 16 cm i diameter
Mælk og gær røres sammen, æg og æggeblommer blandes i. Mel, sukker, salt og de øvrige ingredienser blandes, og tilsættes gærblandingen. Det hele æltes til en smidig dej. Stil dejen til hævning ca 1 time. Pensl glasskålen og sæt bagepapir op langs siden så det kigger 4 cm op over formen. Slå dejen ned og form den til en kugle. Kuglen lægges ned i glasformen og ridses. Dejen stilles til hævning 1 time. Dejen pensles med smeltet, afkølet smør. Bages i en 190 grader varm ovn i 40 min.
Panforte stammer fra Toscana-byen Siena og har været fremstillet på egnen i omkring 1000 år. Kagesnitterne skal skæres betydeligt mindre ud end et stykke lagkage – hvad den mangler i volumen, har den i smag. Ingen med normalt skabt mavesæk kan spise Panforte i de mængder, der normalt konsumeres på kaffebordene rundt omkring. Det er lidt en mellemting af kage og konfekt.
200 g blandede nødder (f.eks. valnødder, hasselnødder, mandler, pecannødder eller paranødder)
80 g hakket, syltet appelsinskal eller pommeransskal
80 g hakket sukat
ca. 8-10 coctailbær (syltet i Maraschinolilør)
50 g mel
1/2 tsk stødt kanel
1/4 tsk stødt allehånde
100 g honning
100 g sukker
Hak nødderne groft. Bland nødder, appelsinskal, sukat og cocctailbær med mel og krydderier i en skål. Sukker og honning blandes i en lille kasserolle eller i mikroovn og varmes op til kogepunktet. Bland straks sukkermassen i nøddeblandingen, og ælt det hele sammen. Beklæd en springform med et stykke smurt bagepapir. Dejen fordeles i formen med hånden, som er gjort let våd, da dejen er lidt klistret. Dejlaget i formen skal være ca. 1 cm tykt. Kagen bages i en 150 grader varm ovn i ca. 35 min. Lad kagen køle af i formen anbragt på en bagerist. Når kagen er kold, tages den ud af formen. Sigt flormelis over kagen. Kagen har lang holdbarhed i køleskab.
Kilde: Inge Lise Holm
(20-25 skiver)
Prøv at bruge indmaden fra juleænderne i en lækker paté. Har du ikke andelever kan kyllingelever bruges. Der bruges både smør og piskefløde, men det giver en fin konsistens, og pateen bliver ikke tør og smuldret.
750 g hakket svinesmåkød
ca. 400 g andelever eller kyllingelever
50 g smør
1 løg, finthakket
½ dl portvin
saft og skal af 1 appelsin
1 tsk tørret timian
1 æg
ca. 2½ dl piskefløde
1 dl pistacienøddekerner
½ tsk salt, peber
150 g mager bacon i tynde skiver
Dup leverstykkerne tørre. Brun dem i halvdelen af smørret. Tag dem af. Kom resten af smørret på panden. Svits løget heri et par minutter. Kom portvin, appelsinsaft og -skal på, og kog panden af. Lad blandingen blive kold. Skær 1/3 af leverstykkerne i små terninger. Rør kødet med æg, krydderier, pandeafkog og fløde til en fast fars. Vend leverterninger og nødder i. Beklæd en 1½ liters form med baconskiver, og kom halvdelen af farsen i.
Læg de hele leverstykker på, og dæk med resten af farsen. Glat overfladen med en våd dejskraber. Dæk med stanniol. Bag pateen på nederste ovnrille 1½-1 3/4 time ved 170C. Stik i den, saften skal være klar. Lad pateen køle af under et let pres. Pateen vendes ud af formen, sky/fedt skrabes af, og pateen skæres i skiver. Pynt med appelsin eller små kumquats.
Servering: Hertil smager en frisk salat godt.
100 g mørk farin
2 dl mørk sirup
150 g smør
3 tsk stødt kanel
2 tsk stødt ingefær
½ tsk stødt nellike
1 tsk kardemomme
2 tsk natron
2 tsk meget fint hakket pomeranskal
1 æg
550 g mel
Glasur:
125 g flormelis
1 æggehvide
Tilberedningstid: Ca 40 min
Hviletid: Mindst 1 time, helst 1 døgn
Bagetid: 12 – 15 min pr. plade
Smelt farin, sirup og sukker i en tykbundet gryde for svag varme og rør alle krydderier samt natron og pomeranskal i.
Lad dejen køle lidt af og rør først ægget og derefter melet i. Saml hurtig dejen med hænderne og stil den køligt, meget gern til næste dag. Så rulles den ud til en ca ½ cm tyk plade, som skæres ud med en skarp kniv eller stikkes ud med forme til forskellige figurer.
Læg figurerne på en bageplade, smurt eller beklædt med bagepapir.
Rør flormelis og æggehvider meget grundigt, til det bliver en sej og smidig masse, og dekorér figurerne med glasuren.
Sæt pladen midt i en ca 185 grader varm ovn og bag kagerne i ca 12 – 15 min.
2 dl piskefløde
1 mellemstort æble
1 stykke frisk peberrod
lidt citronsaft
Pisk fløden let. Skyl æblet, skræl det og riv det groft. Skræl peberroden og riv den fint. der skal blive ialt 2 – 3 spsk. Bland æble og peberrod i flødeskummet og smag til med citronsaft. Stil salaten koldt, indtil den skal bruges.
Kilde: Dansk julemad af Vivi Berendt
1 rødkål
2 spsk svine- eller andefedt
1 dl eddike
1 tsk stødt nellike
2 spsk sukker
salt og peber
5 pærer
8 små løg
Snit rødkålen fint og rist den i det smeltede fedt i en gryde. Når kålen er faldet sammen, hældes eddiken over sammen med krydderierne. Læg låg på og lad det snurre i 45 minutter. Så tilsættes pærerne, skåret i småstykker sammen med de skivede løg. Rør rundt i kålen og lad retten snurre yderligere 10 minutter.
Servering: Serveres til grøntsagsrand, steg m.m.
Børnene slår katten af tønden – Børnefødselsdag
1 spsk kakao
2 spsk varmt vand
125 g smør
125 g sukker
2 æg
125 g hvedemel
Chokoladecreme:
2 spsk kakao
3 spsk varmt vand
75 g smør
250 g flormelis
Desuden:
50 g mandler
chokoladeknapper
Rør dejen som til soldaterborgen, men husk, at portionen er lidt mindre. Smør en springform og drys den med rasp. Kom dejen i og bag kagen i en varm ovn ved 190 grader i 30 minutter. Lad den køle af på en bagerist. Til chokoladecremen røres kakaoen ud i det varme vand. Rør smørret blødt og rør halvdelen af flormelis i. Rør kakaoen i og derefter resten af flormelis. Cremen skal være helt glat. Skær kagen midt over og læg de to halvdele sammmen med lidt creme. Stil kagen på højkant. Skær snuden skrå til. Dæk hele kagen med creme. brug en gaffel til at ridse med. Ansigtet skal være glat. Smut mandlerne og skær dem i tynde strimler, der stikkes i som pigge. Giv den øjne og en brun chokoladeknap som snude.
Kilde: Mine 100 bedste opskrifter fra jul til påske af Mona Giersing – Lademanns lommekogebøger
Hermed min svigermors – det er de bedste fastelavnsboller, jeg har smagt.
100 g gær
1,1 dl mælk
100 g sukker
3 æg
500 g mel
400 g margarine
kogecreme af ½ l mælk (skal være helt kold)
Gær, mælk og sukker røres sammen. Æg tilsættes, hvorefter melet tilsættes. Dejen rulles ud på bordet ca. 1½ cm tyk (rigelig mel på bordet). Margarinen skives ud på 2/3 af dejen, og den lægges sammen i 3 lag på den anden led og udrulles igen. Lægges igen sammen i 3 lag på den anden led og udrulles igen. Gentages 3 gange.
Den sidste gang udrulles dejen tyndt (gør det af 2 gange med mindre du har et meget stort bord) og skæres i firkanter (ca. 30 stk.). En klat creme lægges på dejen, som samles omkring cremen, og bollen sættes på plade med sammenføjningen nedad.
Hæver i 1-1½ time. Bages i 10-12 min ved 230 grader, først på nederste, så på midterste rille.
Pyntes med glasur (med kakao).
Kilde: Erik Hartwell
|
|