Kategorier

Paté med andelever og pistacier

(20-25 skiver)

Prøv at bruge indmaden fra juleænderne i en lækker paté. Har du ikke andelever kan kyllingelever bruges. Der bruges både smør og piskefløde, men det giver en fin konsistens, og pateen bliver ikke tør og smuldret.

750 g hakket svinesmåkød
ca. 400 g andelever eller kyllingelever
50 g smør
1 løg, finthakket
½ dl portvin
saft og skal af 1 appelsin
1 tsk tørret timian
1 æg
ca. 2½ dl piskefløde
1 dl pistacienøddekerner
½ tsk salt, peber
150 g mager bacon i tynde skiver

Dup leverstykkerne tørre. Brun dem i halvdelen af smørret. Tag dem af. Kom resten af smørret på panden. Svits løget heri et par minutter. Kom portvin, appelsinsaft og -skal på, og kog panden af. Lad blandingen blive kold. Skær 1/3 af leverstykkerne i små terninger. Rør kødet med æg, krydderier, pandeafkog og fløde til en fast fars. Vend leverterninger og nødder i. Beklæd en 1½ liters form med baconskiver, og kom halvdelen af farsen i.

Læg de hele leverstykker på, og dæk med resten af farsen. Glat overfladen med en våd dejskraber. Dæk med stanniol. Bag pateen på nederste ovnrille 1½-1 3/4 time ved 170C. Stik i den, saften skal være klar. Lad pateen køle af under et let pres. Pateen vendes ud af formen, sky/fedt skrabes af, og pateen skæres i skiver. Pynt med appelsin eller små kumquats.

Servering: Hertil smager en frisk salat godt.

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.