Kategorier

Grillstegt kalveschnitzel med limesauce

Grill, Kalvekød, Hovedretter – Personer: 4

4 skiver Kalveschnitzel, ca. 500 g
1 spsk Olie
Peber, friskkværnet

Limesauce:
1 Lime
1 tsk Maizena majsstivelse
50 g Smør
2 dl Bouillon
1 dl Piskefløde
Salt, peber og evt. soya

Riv skallen af limen, halvér den og pres saften ud. Bland den revne skal, bouillon, maizena og fløde i en gryde. Lad det koge under piskning. Pisk smørret i ad flere gange og smag til med limesaft, salt, peber og evt. soyasauce. Pensl kødet med olie og krydr med salt og peber. Steges på grillen 3-4 min. på hver side. Serveres med letkogte asparges, nye kartofler og limesaucen.

Kilde: Stine Hansen, 08 Jul 93

Gryde-Gullasch

Kalvekød, Pasta, Hovedret – Personer: 4

375 g Kalvekød i Terninger
50 g Margarine
1 Løg
½ Tsk Salt
1/4 Tsk Peber
½ Spsk Paprika
2 Røde Tomater
3 Spsk Tomatpure
½ l Kogende Vand
150 g Spagetti

Løget Hakkes og brunes i de 50 g Margarine, til det er gyldent. Kalvekødet blandes i og brunes under omrøring. Gryden tages af blusset. Når det ikke syder mere, blandes paprika, salt og peber i og røres igennem. Gryden sættes igen over blusset, ca ½ l vand tilsættes og bringes i kog, Tomaterne skærei i terninger og kommes i gryden sammen med tomatpureen. Koger færdig under sagte blus, i ca 1 time. Spagettien koger med i retten den sidste ½ time.

Kilde: Henrik Nielsen, 11 Jul 93

Grydestegt fransk kalvesteg med vin rosé

Hovedret, kalvekød, festmad 4 personer

1 kg kalvesteg
20 g smør
Salt og peber
2 løg
2 gulerødder
1 laurbærblad
10 hele peberkorn
3 dl vin rosé
3 dl kalvebouillon
1 rød peberfrugt
2 spsk majsstivelse

Forslag til tilbehør:
kogte kartofler
en blandet salat af f.eks. Lolla rossa, æblestykker og karse
flüte

Stegen brunes i fedtstoffet, på alle sider i en stegegryde. Stegen krydres godt med salt og peber. Løg og gulerødder skæres i mindre stykker og lægges i gryden sammen med laurbærblad og peberkorn. Vin og bouillon hældes over og varmen dæmpes. Simrer under låg i ca. 45 min. eller til et stegetermometer viser 60-65°. Kødet tages op og hviler i ca. 20 min, før det skæres i tynde skiver. Stegeskyen sies, og hældes tilbage i gryden. Saucen koges ind til ca. ½ liter. Peberfrugt skæres i meget små tern og tilsættes. Majsstivelse udrøres i lidt vand, piskes i og koges igennem. Saucen smages evt. til med salt og peber.

Tilberedningstid: 1½ time heraf arbejdstid: 20 min

Energi pr. pers: 1860 kilojoule (445 kcal)

Energifordeling: Protein 38% – 42 g kulhydrat 44% – 48 g fedt 12% – 5 g alkohol 6% – 5 g

Kalvebov i gryde med kvarksauce

Meats 6 personer

1500 g kalvebov med ben
25 g smør
2 dl vand
1 tsk groft salt
1 tsk grønne peberkorn i lage
1 tsk tørret esdragon

Kvarksauce:
100 g kvark naturel
2 spsk hvedemel
½ dl piskefløde
1 tsk grønne peberkorn i lage
Kulør

Tilbehør:
kartofler
ærter
gulerødder
blomkål.

Skær nogle snit i bovens fedtkant og brun den i gylden smør i en gryde. Hæld vandet ved og tilsæt salt, afdryppede, hakkede peberkorn og esdragon. Lad boven stege ved svag varme og under låg i ca. 1 time og 45 min. Vend boven et par gange. Tag den derefter op og hold den varm.

Kvarksauce: Rør kvark og mel sammen. Tilsæt fløde og 1 dl af skyen. Pisk kvarkblandingen i den kogende sky. Tilsæt afdryppede, hakkede peberkorn og lad saucen koge godt igennem. Tilsæt evt. kulør og smag saucen til.

Kalvekoteletter som i Ardennerne

Kødretter 4 personer

4 kalvekoteletter
6 spsk smør
100 g løg
100 g gulerødder
10 hele enebær
½ tsk tørret basilikum
3 spsk olivenolie
2 dl tør hvidvin
1 dl sky
200 g hvedebrød
1 spsk hakket, kogt skinke
1 tsk citronsaft
Hakket, frisk persille
Salt – peber

Ovnen forvarmes ved 175°. Smøret smeltes i en kasserolle stor nok til at rumme koteletterne i ét lag. Så steges de hakkede løg og gulerødder under omrøring i ca. 10 minutter. Når de er blanke, sættes kasserollen til side. Enebær og basilikum knuses og blandes med salt og friskkværnet peber, og koteletterne indgnides på begge sider. Koteletterne brunes på en pande med lidt smør og olie til de er gyldne på begge sider. Derefter lægges de over i gryden med løg og gulerødder. Lad fedtstoffet fælge med og tilsæt hvidvin. Kog hurtigt ind til halvdelen – hæld skyen ved – kog op igen. På en mindre pande brunes to spsk. smør og brødkrummerne brunes let – tages af varmen og blandes med den finthakkede skinke, persillen og citronsaft. Blandingen fordeles på hver kotelet – evt. med en smørklat på toppen. Kasserollen bringes i kog, låget lægges på og koteletterne sættes i ovnen ved 175° i en halv times tid. Når de er færdige, lægges de på et forvarmet dybt fad, som også kan rumme saucen. Skyen i kasserollen sies hurtigt, grønsagerne presses for sky og den koges hurtigt ind til ca. 1½ dl. Smag til med salt og peber og servér straks. Saucen er fremragende til kogte kartofler – og vin.

Kilde: Livsglad mad, Bogan’s forlag.

Kalveruller med champignon

Main dish – Personer: 4

125 g Friske champignon
1 Løg
20 g Plantemargarine
Salt & Peber
Citronmelisse
1 Tsk.citronsaft
4 Skiver kalvekød a 100g
30 g Plantemagarine
½ dl Hvidvin
2 dl Bouillon
1 Tsk maizenamel

Rens og skyl champignonerne. Skær dem i skiver. Pil og hak løget. Svits begge del i fedtstof i en gryde. Smag til med salt,peber, citronmelisse og citonsaft. Bank kødet let. Fordel fyldet på skiverne, der rulles sammen og fæstnes med en kødpind. Brun kalve-rullerne i fedtstof på panden og læg dem derefter i et ovnfast fad. Kog panden af med bouillon og hvidvin. Jævn evt. sovsen med lidt maizenamel. Smag sovsen til og hæld den over rullerne. Sæt fadet i en varm ovn ved 220 grader i ca.15 min. Server løse ris eller aspargeskartofler.

Kilde: Niels O. Hansen, 21 Aug 93

Kalveschnitzler med citronsauce

Kalv, Italiensk, Kalkun – Personer: 4

4 tynde skiver kalveschnitzler
3 spsk citronsaft
2 tsk reven citronskal
1 spsk olivenolie
2 spsk olivenolie til stegning
2 dl hønseboullion
½ tsk salt
peber
1 spsk citronsaft

Tilbehør:
grøn salat

Pynt:
citronbåde
citronmelisse

Citronsaft, -skal og olivenolie piskes sammen. Kødet marineres heri i køleskabet 1 times tid. Schnitzlerne tages op af marinaden og steges 2 min. på hver side i olie. Tages af panden og lægges på et fad. Panden koges af med marinaden og bouillon. Smages til med salt, peber og evt. citronsaft. Hældes over schnitzlerne. Pyntes med citronbåde og citronmelisse.

Tips: Kalkunschnitzler kan anvendes, selvom det ikke er typisk.

Kilde: Vinklub Nr. 1, maj 1992.

Kalv i hvidvin med grønsagspuré

Hovedret 12 personer

Grønsagspuré:
1 1/4 kg kartofler i tern
4 gulerødder i tern
3 grofthakkede zittauerløg
1 selleri i tern
Vand
50 g smør
1 dl mælk
4 æg
4 tsk groft salt
Friskkværnet peber

Kalv i hvidvinsauce:
24 tynde skiver kalveinderlår ca. 2½ kg
12 skiverspegeskinke ca 200g
100 g smør
2 spsk hvedemel
4 dl piskefløde
4 dl hvidvin
2 dl oksebouillon
1½ tsk groft salt
Friskkværnet peber
1 dl friskhakket persille
2 spsk revet citronskal

Tilbehør:
Grøn salat

Bagetid for grønsagspuré: Ca. 35 min ved 200 °.

Grønsagspuré: Kom grønsagerne i kogende vand, så de lige er dækket, og kog dem godt møre i ca 15 min. Hæld vandet fra og damp grønsagerne tørre. Mos dem og rør smør og mælk i og derefter æggene et ad gangen. Rør pur‚en godt igennem. Smag til med salt og peber. Fordel grønsagspuréen i to smurte ovnfaste fade( ca 2 liter) og bag dem midt i ovnen.

Kalv i hvidvinssauce: Skær fedtkanten af spegeskinken. Læg en halv skive spegeskinke på hver skive kalvekød og fold dem sammen 1 gang. Luk med kødnåle. Lad smørret gyldne i en stegegryde og brun kalvekødet ad 5-6 gange. Tag kødet op og fjern kødnålene. Hold kødet varmt. Rør en jævning af hvedemel og lidt af piskefløden i en skål. Hæld hvidvin, bouillon og resten af piskefløden i gryden og varm saucen op. Tilsæt jævningen under piskning og kog saucen godt igennem. Smag til med salt og peber. Læg kalvestykkerne tilbage i saucen og kog dem ved svag varme i 2 min. Anret kødet i 2 dybe fade. Hæld lidt af saucen over og drys med persille og citronskal. Server resten af saucen i skåle ved siden af.

Kina, kalv og karry

Hovedret, Wok, Asiatisk – Personer: 4

½ kg kalvekød i tern
2 mellemstore løg
2 chilipebre
2 spsk karry
1 dl risvin eller tør sherry
1 dl hønsebouillon
2 fed hvidløg
olie

Løg og chilipeber skæres i tynde skiver og blandes sammen med kødet, sherry og karry. Dæk med køkkenfilm og stil blandingen i køleskabet, hvor den har godt af at trække et par timer. Varm olie i en wok, kom skiver af hvidløg ved og steg det marinerede kød og grøntsagerne ved stærk varme. Hæld bouillonen ved, og lad hele blandingen koge et par min. Servér med kogte, løse ris, og sæt eventuelt lidt ekstra smag på med et par dråber kinesisk soya.

Kilde: Andre Dewald, 16 Aug 93

Krydrede kalvefrikadeller

Hovedret, frokostret, kalvekød 20 stk

½ kg hakket kalvekød
1½ dl havregryn
1 lille revet løg
1 tsk salt
2 tsk sojasauce
1/4 tsk peber
1 æg
2 dl mælk (ca.)
2 spsk hakket frisk basilikum
1 fed presset hvidløg
30 g smør til stegning

Farsen røres sammen og hviler i køleskabet ca. 1 time. Formes til ikke for store frikadeller. Steges ca. 10 min i fedtstoffet. Tjek om de er gennemstegte.

Tilberedningstid: 1½ time heraf arbejdstid: ½ time

Energi pr. pers: 250 kilojoule (60 kcal)

Energifordeling: Protein 45% ~ 7 g kulhydrat 18% – 3 g fedt 37% – 3 g

Leverpande med grønsager

Hovedretter 4 personer

500 g kalve- eller svinelever
1 tsk olie
½ tsk salt
½ tsk salvie
1/4 kinakål
Groftkværnet peber
3 løg
1 grøn peber
250 g bønnespirer
1 tsk salt
1 spsk kinesisk soya
1 spsk vand

Tilbehør:
Ris

Leveren skæres i tynde strimler (tip: hvis fra fryser, skær halvt optøet), der ristes på panden i stærk varme 3-4 min Og drysses med salvie og peber. Leveren tages af panden. Løgene skæres i tynde både, peberen i strimler. Løg og peber svitses på panden i olie. Kålen snittes og tilsættes, og grønsagerne steges i ca. 5 min. Bønnespirer, lever, salt, kinesisk soya og vand tilsættes og retten varmes igennem.

Kilde: En brochure fra et supermarked

Limousinebøf med rødvinssovs

Bøf, hovedret, limousine 1 person

2 firkanter hakket kalve- limousinekød … 200 g
1 æg (1-2 stk.)
1 spsk kartoffelmel eller hvedemel
1½ dl fløde
Salt og peber
1 finthakket løg
Rødvin
Kinesisk soya eller kulør
3 spsk kapers
4 spsk finthakkede syltede agurker
Smør

Alle ingredienser røres sammen. Med mel på hænderne formes 8 fine bøffer, der steges i smør 3-4 minutter på hver side. Panden koges af med fløde, rødvin og kinesisk soya eller kulør, og de får en dejlig sovs. Serveres med kogte gulerødder, bønner og kartofler.

Kilde: Hüttemeiers Madmagasin – 26. Mar. 96.

Moschari stifado

Græsk, kalv, hovedret 6 personer

1½ kg kalvekød
1 kg små løg
1 tekop olivenolie
1 tekop eddike
3 modne tomater
Rosmarin
1 laurbærblad
2 fed hvidløg
Salt
Peberkorn

Rens og tør bøf-stykkerne. Varm olien op i en gryde og brun kødet ved jævn varme. Tilsæt løg og sautér ca. 5 minutter. Tilsæt eddike, tomaterne (fine tern), hvidløg, rosmarin, salt, peber, laurbærblad og en smule vand. Lad ragouten koge i ca. 2 timer.

Serveres varm!

Kilde: Martin Koch Villefrance, 8/5-96.

Osso buco

Hovedret, italiensk 4 personer

Kalveskank
Hvidvin
Kylling- eller kalvefond
Hakkede flåede tomater
Hakket persille
½ revet citronskal
Hakket hvidløg
Smør

Kalveskanken saves ud i 5 cm. tykke skiver.

Brun kalveskanken i smør. Tilsæt vin og lad det simre i 10 minutter. Tilsæt tomater, fond og kryderi.

Lad retten koge i 1½ time.

En blanding af persille, hvidløg og citron drysses ned over retten. Serveres med safranrisotto eller hvide bønner.

Kilde: Floyd I Italien

Rigmandskoteletter

Hovedret, Kalvekød – Personer: 4

250 g Kalvekødsfars
2 Æggeblommer
Lidt kaffefløde
Salt
Peber
Rasp

Kødet røres med æggeblommerne, salt og peber røres i. Kødet formes til ca 2 cm tykke koteletter, og vendes i rasp. Steges lysebrune ved svag varme 5-6 min. på hver side. Retten serveres med pandesky og grøntsagsblanding.

Kilde: Henrik Nielsen, 25 Jul 93

Scaloppine al marsala

Italiensk, kalvekød 4 personer

4 tynde skiver kalveinderlår
250 g svampe
1 fed hvidløg
1 tsk frisk salvie
1½ dl marsala
Olivenolie
Salt & peber

Tilbehør:
Brød eller pasta

Skær de rensede svampe i tern. Hak hvidløget groft og svits det let i olien sammen den ligeledes groft hakket salvie uden at det brænder på. Tilsæt svampene og steg dem ved middel varme i 10 min. Tag svampene, salvie og hvidløget af panden. Steg nu kødet ca. 3 min på hver side. Tilsæt svampe og krydderurter. Derefter koges panden af med marsala-vinen. Smag til med salt og peber.

Ungarsk gullasch

Kødretter 4 personer

600 g kalvekød
2 løg
60 g fedt ( svine )
3 paprikaer
2 spsk edelsüss paprika
2 spsk tomatkoncentrat
Salt
evt. 1 dl. sur flløde eller crémefraiche

Gullasch er en klassiker blandt gryderetter og kan også laves på lam, svin, høns, gås eller vildt. Paprikaen skal bare være edelsüss.

Kødet skæres i en halv snes stykker. De findelte løg svitses uden at brune og paprikaen strøs over. Rør rundt og hæld 1 dl vand ved. Kog ind og hæld kødet ved sammen med de snittede paprikaer ( uden frøsstol ) og tomatkoncentratet. Kog under låg en times tid. Ungaarerne lader gladeligt retten snurre i 2 – 3 timer! Rør fra tid til anden. Paprikafrugten og edelsüss’en giver den herligste røde farve – har man lyst, kan man runde af med sur fløde eller crémefraiche. Serveres med kartoffelmos, ( bånd ) pasta, ris eller melboller, dem tyskerne kalder knödel. Hvidløgsnarkomaner starter selvfølgelig med at svitse et hakket fed hvidløg.

Kilde: Livsglad mad, Bogan’s forlag.

Marineret Strudsefilet med svampesauce

(6-8 pers.)

ca. 1,2 kg strudsefilet
2 dl. olivenolie
1/2 dl. soya
1 spsk. stødt ingefær
1 bakke champignon el.
Carl Johan svampe
1/4 l fløde
kalvebouillon

Fileten lægges i marinade af olivenolie, soya, ingefær, peber og evt. lidt hvidløg. Vend fileten heri og lad den stå i marinaden 1-2 timer. Herefter lægges fileten i et ovnfast fad i en 200 grader forvarmet ovn i 40-45 min. Fileten tages ud og overdækkes med staniol i 20 min., således at saften fordeler sig.

Svampesauce:
Svampene skæres i tynde skiver og lægges på en varm tør pande. Når væden er fordampet tilsættes lidt smør, salt og peber, lidt soya og idt bouillon samt 1/4 l fløde. Lad sausen koge op.

Fileten skæres i tynde skiver, anrettes med lidt sauce, broccoli og ris, evt. en blanding af sorte og hvide ris.

Struds i Sur-sød sauce

(6 pers.)

1 kg strudsekød
frisk mynte
4-5 spsk olivenolie
3 dl. hvidvin
1 flaske rosinvin (dvs. sød vin, f.eks. spätlese eller eiswein)
1 dl. vineddike
peber
1 tsk. ristede spidskommen
1 tsk. sellerifrø
1 spsk. honning

Strudsekødet snøres sammen til en rullesteg med den friske mynte i midten. Varm en stegegryde op med olivenolie og brun strudsestegen på alle sider ved kraftig varme. Tilsæt hvidvin og skru ned, lad stegen simre i ca. 1 time, til centrumtempereturen er 65-70 grader. Tag den op og lad den hvile tildækket.

Varm kogelagen kraftigt op, tilsæt vineddike og lad det koge lidt ind. Tilsæt derefter rosinvinen og krydderierne. Brug evt. flere krydderier efter behag.

Serveres med salat og groft brød.

Strudsebøf med peberfrugter

(4 pers.)

4 stk. strudsebøffer á ca. 150g
1-2 spsk. smør
salt og friskkværnet peber

Tilbehør:
1 rød, 1 gul og 1 grøn peberfrugt uden kerner
2 tomater
1 rødløg
1-2 spsk. smør
2 spsk. lime- el. citronsaft
1 spsk. friskhakket persille
1 lille rød chili uden kerner, hakket fint.

Hak peberfrugter, tomater og løg i tern på ca. 1 x 1 centimeter. Smelt smørret på en stegepande og svits de hakkede grøntsager, indtil de er bløde. Smag til med lime- eller citronsaft, persille og finthakket chilipeber. Kom saucen i en skål, dæk den til og lad den trække i en halv time. Umiddelbart inden serveringen steges bøfferne.
Smelt smørret på en varm stegepande. Brun bøfferne på begge sider. Skru ned til jævn varme og steg bøfferne op til 4 min. på hver side. Lad bøfferne hvile i ca. 5 min. Lægges på et varme serveringsfad og drysses med salt og peber.

Serveres med pebersauce