Kødretter 4 personer
600 g kalvekød
2 løg
60 g fedt ( svine )
3 paprikaer
2 spsk edelsüss paprika
2 spsk tomatkoncentrat
Salt
evt. 1 dl. sur flløde eller crémefraiche
Gullasch er en klassiker blandt gryderetter og kan også laves på lam, svin, høns, gås eller vildt. Paprikaen skal bare være edelsüss.
Kødet skæres i en halv snes stykker. De findelte løg svitses uden at brune og paprikaen strøs over. Rør rundt og hæld 1 dl vand ved. Kog ind og hæld kødet ved sammen med de snittede paprikaer ( uden frøsstol ) og tomatkoncentratet. Kog under låg en times tid. Ungaarerne lader gladeligt retten snurre i 2 – 3 timer! Rør fra tid til anden. Paprikafrugten og edelsüss’en giver den herligste røde farve – har man lyst, kan man runde af med sur fløde eller crémefraiche. Serveres med kartoffelmos, ( bånd ) pasta, ris eller melboller, dem tyskerne kalder knödel. Hvidløgsnarkomaner starter selvfølgelig med at svitse et hakket fed hvidløg.
Kilde: Livsglad mad, Bogan’s forlag.