Kategorier

Fransk dressing (Cranks stil)

Dressing 6 dl
2 x citroner (saften)
4 spsk vineddike
1½ tsk salt
½ tsk peber
1 spsk fransk sennep
2 tsk råsukker (evt)
½ l olie

Metode 1: Kom citronsaft, eddike, salt, sennep og sukker i en høj skål og pisk det jævnt blandet, hvorefter olien tilsættes lidt efter lidt.

Metode 2: Kom alle ingredienser i blenderen og lad den køre i et par sekunder.

Metode 3: Ryst alle ingredienserne i et glas med skruelåg og sæt det i køleskabet.

Kilde: Cranks grønne kogebog, Kim Lykkegaard 23-07-97

Cremefraiche-dressing med chamapignoner

4 personer

3½ dl cremefraiche (18%)
6 spsk hakkede champignoner
2 spsk friskhakket persille
Salt og peber

Bland cremefraiche med champignoner og persille. Smag til med alt og peber. Lad dressingen trække koldt i 1 time og rør den op inden serveringen.

Chili-peanut dip

4 personer

100 g jordnøddesmør
2 dl vegetabilsk bouillon
1 fint hakket gulerod
Soja sauce
Citronsaft
Chili
1 tsk honning,sirup eller Råsukker
Evt. Olivenolie

Blend den varme bouillon med jordnøddesmørret. Tilsæt guleroden og soja saucen. Smag til med citronsaft, chili og sødestof. Konsistensen kan reguleres med yderligere bouillon eller en smule olie.

Kilde: Livsglad mad, Bogan’s forlag.

John Erik Hansen 4/12-95

Chilidressing

Personer: 4

2 tb Hvidvin eller bouillon
1 tb Fransk sennep
2 tb Hvidvinseddike
1 sm Chilipeber
Salt og peber
6 tb Jomfruolivenolie

Bland vinen med eddike, fintsnittet chili, sennep, salt, peber og olie. Hæld dressingen over salaten og lad den trække en times tid inden serveringen.

Kilde: Stine Hansen, 23 Aug 93

Blue Cheese dressing

Sauce, dressing 4 personer

100 g let flødeost
100 g Danablu
6 spsk mayonnaise
2 spsk mælk
1 spsk hakket purløg
1 spsk hakket persille
Friskkværnet peber

Ostene blendes eller mases sammen med en gaffel. Tilsæt mayonnaisen og mælken lidt efter lidt. Konsistensen afpasses med mælken. Slut af med kryderrierne. Yoghurt, cremefraiche eller syrnet fløde kan bruges i stedet for mayonnaisen. Egnet til salater og bagte kartofler.

Kilde: Livsglad mad, Bogan’s forlag. John Erik Hansen 4/12-95

Gravlaksesauce

Personer: 4

2 spsk Sennep
2 tsk Sukker
1 spsk Vineddike
1 Æggeblomme
1 dl God olie
Dild (frisk eller tørret)
Salt og kværnet peber

Rør sennep, sukker, vineddike og æggeblommen sammen. Tilsæt olien lidt ad gangen (vigtigt!) under kraftig piskning, til konsistensen er tilpas. Krydr med salt og peber, og vend til sidst skyllet klippet dild i.

Kilde: Andre Dewald, 04 Aug 93

Alioli (hvidløgsdessing)

Dressing, dip

1 æggeblomme
1 dl olie
2 fed hvidløg
Citron (saft)
Salt

Det hele piskes sammen. Dog skal det hele have samme temperatur, da det eller kan risikere at skille.

Kilde: Thomas V. Nielsen

Aioli – hvidløgsmayonnaise

Tilbehør, Dressing – Personer: 6

4 Æggeblommer
1 tb Vinaigre
½ ts Salt
Peber
½ l Olivenolie (ca.)
11 Hvidløgsfed (10-12)

Rør æggeblommer, vinaigre, salt og peber sammen. Det er lettest at blande det jævnt i en rundbundet skål. Hæld forsigtigt olien i, først dråbevis og derefter i en tynd stråle, mens du rører. Lad det tage sin tid. du kan også bruge foodprocessor eller mikser. Pres til sidst hvidløget og bland det i mayonnaisen. Lav helst hvidløgsmayonnaisen dagen i forvejen, så hvidløgssmagen når at “sætte” sig. Alle ingredienserne skal have samme temperatur, når de røres sammen. Skiller mayonnaisen alligevel, kan den reddes ved at blive rørt op med en ny æggeblomme.

Kilde: Leif Jørgensen, 02 Sep 93

Appelsin- og ingefærdressing

Dressing, Citrus – Personer: 4

1 Appelsin
2 tb Olivenolie
1 pn Sukker
Et stykke frisk ingefær
Peber, friskkværnet

Skyl appelsinen, skræl den og skær skallen i tændstiktynde strimler. Bland olie, appelsinsaft, appelsinskal, sukker og ingefær, skåret i tændstiktynde strimler. Smag til med friskkværnet peber.

Kilde: Stine Hansen, 23 Aug 93

Avocado-dip med brøndkarse

1 skalotteløg, hakket
1 avocado
citronsaft
lidt fløde el. creme fraiche
1 stor håndfuld brøndkarse

Blend løget med avocado-kødet, lidt citronsaft og fløde eller creme fraiche. Tilsæt en stor håndfuld brøndkarse, og spis det som snack eller som sovs til røget mørbrad, røget laks eller skinke.

Kilde: Mortens Opskriftsamling

Avocado hvidløgsdip

Dip 4 personer

1 moden avocado
5 fed hvidløg
½ citron
150 g yoghurt
Purløg
Salt – friskkværnet peber

Avocadokødet blendes med citronsaften. Derpå tilsættes de knuste hvidløg og yoghurten og dippen smages til med salt og peber. Pyntes med hakket purløg. Glimrende til rå champignoner, østershatte, blomkåls- eller broccolibuketter. Avocadokødet bliver let kedeligt i luften, så dippen skal tilberedes i sidste øjeblik.

Kilde: Livsglad mad, Bogan’s forlag. John Erik Hansen 4/12-95

Gravad makrel

4 personer

200 g makrelfilet
1 spsk fint-malet te
1¼ spsk lyst rørsukker
¾ spsk havsalt
5 drej på peberkværnen
evt. citronskal

Bland de tørre ingredienser og gnid dem på makrelfileternes kødside. Læg fileterne sammen to og to “på maven”. Lad dem trække et døgn på køl, vend dem og lad dem trække endnu et døgn med den anden filet nederst. Skær i tynde skiver og server med lidt grønne sager, f.eks. marineret forårsløg eller spidskål, eller saltede agurker i drænet youghurt.

Kilde: Meyers Køkken

Gravlaks med djævlesauce

Fisk, Laks – Personer: 6

1 kg laks (fra midterstykket)
½ dl salt
½ dl melis
5 dl dild, groftklippet
½ tsk groftmalet peber
2 citroner

Djævlesauce:
4 spsk stærk, sur sennep
3 spsk vineddike
½ dl olie
3 spsk melis
1 dl dild, fintklippet

Filér den rengjorte fisk. Bland salt og melis og gnid fisken ind heri. Strø 3/4 dl dild i bunden af et fad med høj kant og læg den ene laksehalvdel i med skindsiden nedad. Drys ca. 2 dl dild samt den groftmalede peber på laksen. Læg den anden laksehalvdel over med kødsiden mod dilden. Drys resten af dilden over og læg et låg på med noget tungt over, så fisken er i pres. Sæt fadet et koldt sted ca. 2 døgn og vend laksen ind imellem. Pisk saucen sammen. Servér laksen, skåret i tynde skiver, sammen med saucen. Kan serveres med: Surbrød med koldt smør. Citronbåde.

Tilberedningstid: 15 min. plus 2 døgn for lagring.

Grøn fiskefilet

Hovedret, Fisk – Personer: 4

10 Rødspættefileter
500 g hel Spinat, frisk/frossen
125 g Champignon
25 g Margarine
2 spsk Sherry
2½ dl Piskefløde
1 spsk Mel
½ tsk Paprika
1 spsk Citronsaft
Salt, peber

Frisk spinat kommes i kogende, letsaltet vand i ca. 3 min. Hældes derefter i en sigte og der presses så meget vand af som muligt. Spinaten lægges i bunden af et smurt ovnfast fad. De rå fiskefileter lægges ovenpå og stænkes med citronsaft. Champignonerne renses, hakkes groft og svitses i margarine. Melet drysses over. Piskefløde, sherry og paprika tilsættes og saucen koges ind. Smages til med salt og peber. Saucen hældes over fisken, og fadet sættes i ovnen ved 200° i ca. 15 min. Retten serveres med brød eller kartofler.

Kilde: Andre Dewald, 21 Oct 93

Grevindens karrysild

4-5 personer

1 glas marineret sild
2 spsk mayonnaise
2 spsk creme fraiche 18%
4 små kogte aspargeskartofler
2 hårdkogte æg
1-2 tomater
dild
karry
evt. lidt citronsaft
salt
peber

Mayonnaise og creme fraiche blandes og smages til med karry rørt op i lidt vand, salt, peber og evt. lidt citronsaft. Sildene tørres af og skæres i små stykker, kartoflerne skæres i skiver, det ene æg hakkes og det hele blandes i karrydressingen. Pynt med det andet æg, tomater, skåret i skiver og lidt dild.

Græske rejer

4 personer

8-10 flåede tomater eller 2 ds flåede tomater
2 løg
1 fed hvidløg
½ tsk oregano
½ tsk salt
groftkværnet peber
200 g rejer
1-2 spsk hakket persille
75-100 g fetaost

Tomaterne hakkes (væden hældes fra dåsetomater) og kommes i en gryde. Løg og hvidløg hakkes og tilsættes sammen med oregano, salt og peber. Småkoger under låg i ca. 5 min. Tomatblandingen fordeles i 4 ildfaste portionsskåle. Rejerne lægges oven i tomaterne, persille og fetaost brækket i små bidder kommes over. Stilles i ovnen 15-20 min ved 225 grader.

Tips: Skålene kan stå færdige og tildækkede 3-4 timer i køleskab, inden de stilles i ovnen.

Serveres varme med flutes.

Kilde: Forretter og frokostretter fra Brugsen

Garvet laks

1 kg fersk laks (gerne midterstykke)
3 spsk salt
4 spsk sukker
1 stort bundt groft klippet og grundigt skyllet dild
1 tsk groftkværnet, hvid peber

Rens fisken (undgå vand) og dup den tør. Fjern rygben og træk forsigtigt de øvrige ben ud med en pincet. Skær kødet i fileter, men lad skindet blive på. Bland salt og sukker og drys et par skefulde i bunden af et glasfad med høje sider. Drys også med lidt klippet dild og hvid peber. Læg fisken sammen, kødside mod kødside, så den ser hel ud, med størstedelen af sukker-salt blandingen samt dild og hvid peber imellem. Resten fordeles på fiskens overside. Læg et let pres over fisken, dæk skålen tæt til med plastfilm og stil den i køleskabet i et døgn. Vend fisken 3-4 gange undervejs. Inden serveringen fjernes krydderierne, og laksen skæres i tynde skiver og pyntes med friske dildkviste. Giv en god sennepskartoffelsalat til.

Fiskekager Keld Kedli’

Et par pakker Skagen fiskefars

hakket rødløg
lidt mel
mælk
et par æg
salt og møllepeber
Ferske terninger af laks
Olivenolie og smør
blå birkes
38 % cremefraiche
limefrugtsaft
hakkede krydderurter
en stor teskefuld ishavskaviar eller lakserogn
feldsalat, radicchio og friseesalat
ristede brødcroutoner

Et par pakker Skagen fiskefars iblandes hakket rødløg, lidt mel, mælk, et par æg, salt og møllepeber. Ferske terninger af laks blandes i.
Olivenolie og smør bruser af på en pande, herpå sættes kagerne som en stor frikadelle, med den forskel at den flades ud som en klatkage. Der drysses blå birkes på hver enkel side og vendes når første side er lysebrun. Steges sprøde.
Anrettes på fad, belægges med en 38 % cremefraiche som er rørt op med limefrugtsaft, salt, møllepeber og masser af hakkede krydderurter.
Oven på lægges en stor teskefuld ishavskaviar eller lakserogn. Omkring kagerne anrettes en blanding af feldsalat, radicchio og friseesalat, herpå nogle ristede brødcroutoner.

En himmelsk musik vil opstå !

Forel med peberrodsdressing

Fisk, Forret – Personer: 4

2 Kogte foreller
3 Hårdkogte æg
2 Tomater
Persille
Citronskiver

Peberrodsdressing:
100 g Mayonnaise
Citronsaft
Salt & Peber
Sennep
Reven peberrod
Piskefløde ca. ½ dl

Forel: Forellerne lægges på et stykke velsmurt folie, og drysses med salt og lidt peber, hvorefter de sættes i ovnen ved 170° til de netop er kogt men stadig hele og pæne. (Ca 20 min.) Det er nemmest at pille skindet af fisken medens den stadig er varm, men hoved og hale røres ikke. Forellerne lægges forsigtigt på serveringsfadet. Fisken garneres med de hakkede æg og pyntes med tomatstrimler. Æggene drysses med hakket persille og citronskiver lægges på fadet.

Peberrodsdressing: Mayonnaisen smages til med krydderier, citronsaft, sennep og den revne peberrod efter smag og røres lind med piskefløde.

Tilberedningstid: Ca. 45 min.

Kilde: Andre Dewald, 14 Aug 93

Fredes marinerede laks “Så englene synger”

4-6 personer

1½ kg laks i filet
2 dl olivenolie eller vindruekerneolie
½ dl tomatpuré
1 stort rødløg i små stykker
god paprika
salt
peber
saften fra en halv citron
¼ liter piskefløde

Pynt:
friskpillede rejer
citron
grønt

Skind og ben fjernes, og laksefileterne skæres i stykker som mørbradbøffer. Alle ingredienser blandes og hældes over laksestykkerne. Står i mindst 12 timer, men gerne et døgn. Stykkerne vendes nogle gange i marinaden. Laksestykkerne steges på en tør pande (der er olie i marinaden) i 2 – 3 minuter på hver side, hvorefter de lægges over i et fad. Marinaden hældes over på panden, løgene blanceres, og der tilsættes en kvart liter piskefløde. Marinaden hældes derefter over laksestykkerne og der pyntes med friskpillede rejer, citron og grønt.

Serveres som frokost- eller forret med kold hvidvin og godt brød til.

Kilde: Frede Mortensen, Birkholm – Sven Dyhr