Kategorier

Fredes marinerede laks “Så englene synger”

4-6 personer

1½ kg laks i filet
2 dl olivenolie eller vindruekerneolie
½ dl tomatpuré
1 stort rødløg i små stykker
god paprika
salt
peber
saften fra en halv citron
¼ liter piskefløde

Pynt:
friskpillede rejer
citron
grønt

Skind og ben fjernes, og laksefileterne skæres i stykker som mørbradbøffer. Alle ingredienser blandes og hældes over laksestykkerne. Står i mindst 12 timer, men gerne et døgn. Stykkerne vendes nogle gange i marinaden. Laksestykkerne steges på en tør pande (der er olie i marinaden) i 2 – 3 minuter på hver side, hvorefter de lægges over i et fad. Marinaden hældes over på panden, løgene blanceres, og der tilsættes en kvart liter piskefløde. Marinaden hældes derefter over laksestykkerne og der pyntes med friskpillede rejer, citron og grønt.

Serveres som frokost- eller forret med kold hvidvin og godt brød til.

Kilde: Frede Mortensen, Birkholm – Sven Dyhr

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.