Kategorier

Grov julesennep

100 g sennepsfrø
2 enebær
2 tsk tørret esdragon
2 spsk sukker
1 tsk salt
4 spsk vand
4 – 5 spsk olie (majs- eller vindruekerneolie)

Knus sennepsfrøene i en morter med enebær og esdragon – har de ikke en morter, kan frøene knuses under en kagerulle – men husk at komme frøene i en pose inden. Tilsæt sukker, salt og olie og kom vandet i lidt ad gangen. Kom sennepen på glas og lad den stå mindst 1 uge, så bliver den bedst. Denne sennep kan holde sig i måneder, hvis den opbevares koldt.

Gylden gløgg

(1 liter)

7½ dl halvtør hvidvin
1 dl farin
1 tsk hel kardemomme
1 stykke hel ingefær
12 stk hele nelliker
2 tsk ukrydret snaps
mandler
rosiner

Hæld vinen i en gryde sammen med farinen. Læg alle krydderierne i og varm igennem under let omrøring. Sluk, læg låg på gryden og det stå og trække i et par timer. Si krydderierne fra og tilsæt snaps. Varm vinen op igen, men forsigtigt, så den ikke kommer i kog.

Servering: Serveres med rosiner og smuttede, flækkede mandler i små glas eller med en nøddeblanding bestående af smuttede mandler, rosiner, hassel- og valnødder.

Gåsepostej

1 gåselever
samme vægt gåsefedtflomme
1 gåsehjerte
1 gåsekråse
2 skiver afskorpet franskbrød
1 løg
2 æg
2 spsk fløde
1 lille glas cognac
salt
friskkværnet peber

Tilberedningstid: 20 – 25 min

Bagetid: ca 35 min

Fjern hinder og uregelmæssigheder fra gåseindvoldene. Pil løget og skær det i mindre stykker. Kør lever, hjerte, kråse, flomme, franskbrød og løg 3 – 4 gange gennem kødhakkermaskinen. Pisk æggene sammen med fløden. Rør cognacen i og smag til med salt og peber. Rør denne blanding i levermassen.

Kom det hele i en form eller et ovnfast fad og bag postejen i vandbad i ovnens bradepande ca 35 min ved 180 grader. Lad postejen kæle af og stil den koldt, til den skal spises.

Kilde: Dansk julemad af Vivi Berendt

Halve æbler med gelé

4 pers.

6 madæbler
4-5 spsk citronsaft
6 dl vand
½ vanillestang
2 ½ dl sukker
1 glas rødt gele (2 dl)

Kom vand og citronsaft i en gryde.
Skræl æblerne, del dem på langs i halve og fjern kernehuse. Læg dem efterhånden i vandet med cirtonsaften, så de ikke bliver mørke.
Tilsæt sukker og vanille. Kog æblerne ved svag varme, til de er næsten møre.
Afkøl æblerne i kogelagen.
Lad æblerne dryppe af, inden de skal anvendes, og pynt hulningerne med rød gelé.

Kilde: Netto’s Festbogen

Halve æbler med gelé

(8 stk)

4 syrlige æbler
2-3 dl vand
3 spsk sukker
lidt citronsaft
ribsgelé

Kog vand, sukker og citronsaft sammen. Skræl æblerne, halvér dem, og fjern kernehuset. Læg æblerne i sukkerlagen, og damp dem knap møre (kan også gøres i mikroovn, ca. 3 minutter ved fuld effekt). Lad dem blive kolde i lagen. Lad den dryppe godt af, og arrangér dem med lidt gelé i hver.

Servering: Tilbehør til and, kalkun eller flæskesteg.

Havregrynskugler

125 g smør
3 dl havregryn
1 dl kokosmel
11/2 dl flormelis
1/2 dl kakao
2 tsk vanillesukker
Et par dråber mandelessens
1 spsk fløde

Bland alle ingredienserne godt sammen. Form som små kugler og tril dem i kokosmel.

Kilde: Mortens Opskriftsamling

Adventskrans

1 stor eller 2 mindre kranse

25 g gær
50 g smør eller margarine
2 ½ dl mælk
45 g sukker
½ tsk salt
ca 400 g hvedemel

Fyld:
100 g blødgjort smør
70 g sukker
2 tsk kardemomme

Desuden:
Æg til pensling
Perlesukker

Tilberedningstid: Ca 1 time

Hævetid: Ca 40 min + ca 45 min

Bagetid: 15 – 20 min

Smuldr gæren i et fad. Smelt fedtstoffet i en kasserolle, hæld mælken i og lad blandingen blive fingervarm, hvorefter den hældes over gæren.

Rør rundt, til gæren er opløst, og tilsæt så sukker, salt og mel.

Ælt dejen godt igennem til den bliver smidig, hvorefter den stilles til hævning, lunt og tildækket, i ca 40 min.

Derefter vendes den ud på et melstrøet bord, æltes igennem og rulles ud til et firkant på ca 65 x 30 cm. Rør smøret sammen med sukker og kardemomme og smør dette fyld ud over dejpladen. Det må ikke gå helt ud til kanten.

Rul pladen sammen til en lang pølse, som formes til en krans, der lægges på en smurt bageplade. Dæk kransen til og stil den til hævning et lunt sted i ca 45 min.

Tænd for ovnen og sæt den på 225 grader.

Den færdighævede krans pensles med letpisket æg og drysses med perlesukker, hvorefter den bages på ovnens midterste ribbe i ca 15 – 20 min.

Kransen spises lun, og de kan godt sætte 4 lys i kransen, inden de bærer den ind på bordet. Hvis de foretrækker det, kan de dele dejen i to, inden de ruller den ud, og lave to mindre kranse i stedet for en stor.

Kilde: Dansk julemad af Vivi Berendt

Alkoholfri gløgg

5 – 6 pers.

5 dl solbærsaft
5 dl æblemost
1 hel stykke kanel
1 lille stykke ingefær
5 hele nelliker
ca 50 g smuttede mandler
ca 75 g rosiner

Tilberedningstid: Ca 25 min

Hæld saft, æblemost samt krydderier i en stor gryde, lad det koge langsomt op og lad det derefter stå og trække lidt. Så fiskes krydderierne op, rosiner og mandler kommes i, og gløggen varmes op igen.

Tips: Hvis den alkoholfri gløgg udelukkende er til børn, er det muligt, den bør fortyndes med lidt vand, så de ikke syntes drikken er for stærk.

Kilde: Dansk julemad af Vivi Berendt

Amerikansk plumkage

300 g smør eller margarine
300 g sukker
350 g mel
5 æg
Fyld:
50 g rosiner
50 g sukat
25 g figner
25 g dadler (stenfri)
25 g hasselnødder
25 g smuttede mandler
reven skal af 1 citron

Pynt:
100 g orangemarmelade

Glasur:
100 g flormelis
2 spsk varmt vand
revet chokolade

Rør fedtstof og sukker blødt. Tilsæt æggene et ad gangen. Hak ingredienserne til fyldet. Vend fyldet i melet. Bland det i æggemassen, og rør det til en ensartet masse. Fyld dejen i en smurt, melet form (1,5 liter). Bages på nederste ovnrille ved 175 grader i ca. 50 min.

Den kolde kage smøres med varm orangemarmelade og pyntes med glasur og chokolade.

Kilde: Mortens Opskriftsamling

And à la Apicius

(4 pers)

2 velnærede ænder
smør til stegning
salt og peber

Sauce:
ca. 1 liter vand
10 stødte hvide peberkorn
1 tsk hakket løvstikke
1 tsk sellerifrø
10 stødte korianderfrø
1 spsk frisk mynte
5 dadler uden sten
1 spsk honning
lidt vinaigre
salt
1 dl sukkerfri druesaft
1 spsk fransk ennep

Tilbehør:
daddelpuré smagt til med fintstødt kommen

Tag ænderne ud og gnid dem med salt og peber ind- og udvendigt. Brun dem i smør på en stor pande. Sæt ovnen på 200 grader. Steg ænderne en halv times tid – de sidste 5 minutter med åben ovnlåge. Tag ænderne ud, og lad dem køle af. Skær brystkød og lår af ænderne. Læg dem tildækket i køleskabet. Hug andeskrogene i stykker, og læg dem i en stor gryde. Der hældes vand på til det dækker helt. Kog op, og skum fedtet af. Tilsæt peber, løvstikke, sellerifrø, korianderfrø, mynte, dadler og honning. Kog for svag blus i 2 timer. Si saucen og smag den til med vinaigre, salt, druesaft og sennep. Kog 12-14 dadler, tag stenene ud, og passer frugten gennem en sigte. Smag til med fintstødt kommen. Form 4 boller af puréen. Varm andelår og brystkød forsigtigt i ovnen under smørsmurt pergamentpapir.

Kilde: “Alt om Mad” nr. 4 1995

Andebryst med appelsin

4 personer

2 andebrystfileter
saft af 2 appelsiner
strimlet skal af 1 appelsin
4 dl andebouillon
½ dl tør hvidvin
ca. 2 tsk majsstivelse
2 appelsiner i skiver
smør

Skindsiden af andebrystfileterne ridses. Kødet steges på en pande, først med skindsiden nedad ca. 10 min., derefter ca. 8 min. med kødsiden ned. Kødet hviler, mens saucen tilberedes. Den fintskårne appelsinskal koges ca. 5 min. i vand og afdryppes. 2-3 spsk stegesky fra panden kommes i en gryde. Appelsinsaft, vin og andebouillon tilsættes og saucen koges lidt ind. Majsstivelsen udrøres i lidt koldt vand og saucen jævnes. Saucen smages til med salt og peber. Appelsinskiverne steges let på en pande i lidt smør. Anden serveres skåret i tynde skrå skiver, garneret med appelsinskiver og drysset med den strimlede kogte appelsinskal.

Andesteg

1 dansk landand ca. 3 kg
salt, peber
5 madæbler
ca. 10 svedsker uden sten

Rens anden, gnid den ind-og udvendig med salt og peber. Fyld anden med æblebåde og svedsker. Læg anden på bradepandens rist med brystet nedad og steg ca. 1 time ved 180°. Tag anden ud, vend den og hæld andebouillon over. Steg videre ved 200° i 1/2 – 1 time til den er mør. Tag anden ud, dæk den med folie og et klæde. Lad den trække 20 min. før den parteres. Tilbered en let, jævnet sovs med andebouillon.

Copyright: Birgit Østergaard

Kilde: Nordisk Madkultur, Af Kostpædagog Birgit Østergaard

Andesteg

4 pers.

1 frisk eller drybfrossen and på ca. 3 kg
salt
peber
kødnåle, køkkenrulle
5 dl vand

Fyld:
3-4 madæbler
12-16 svesker uden sten
vand
sukker
citronsaft

Læg den dybfrosne and til optøning i køleskabet ca. 2-3 døgn før den skal anvendes. Man beregner ca. 1 døgn pr. kilo kød for and, gås og kalkun til optøning. læg kødet i et fad under optøningen, så bliver væden, der løber fra, holdt samlet. Den korrekte optøning får betydning for stegens velsmag og mørhed.

Kilde: Netto`s Festbogen

Andesteg

(4 pers)

1 and på 3-3½ kg
salt og peber
2 syrlige æbler
ca. 15 svesker uden sten

Sauce:
hals, vingespidser, kråse og hjerte
1 lille løg
1 lille gulerod
evt. 2 tsk andebouillon
½ liter vand
1 spsk smør
½ spsk hvedemel
1 dl fløde 13%

Tag indmaden ud af anden, og tør den godt. Hug vingespidser og hals af, og gem dem til saucen. Gnid anden ind- og udvendigt med salt og lidt peber. Skær æblerne i både, og kom dem i anden sammen med sveskerne. Luk med kødnåle. Læg den på risten over bradepanden med brystet nedad. Brun først 20 minutter ved 250C. Vend den, og dæmp varmen til 160C. Hæld evt. fedtet fra. Kom 4-5 dl vand i bradepanden, og lad anden stege til den er færdig, ca. 2 timer.

Mærk ved låret, om det løsner sig let, og stegesaften er helt klar. Lad anden køle lidt af, inden den parteres. Skær lårene fri helt om på ryggen. Del i over- og underlår. Skær brystet fri på hver side, og del det i 3-4 stykker. Eller del anden på begge sider af rygraden, og klip/skær bryst og ryg ud sammen.

Sauce: Kog hals, vingespidser, kråse og hjerte sammen med grønsagerne og evt. bouillon 1 time. Si det (det kan gøres i god tid). Hæld stegeskyen fra anden oveni. Lad det stå et øjeblik, og skum fedtet af (det lægger sig foroven). Smelt smørret, og pisk melet i. Spæd med skyen, til saucen er tilpas. Kom fløden i, og kog saucen igennem. Smag til med salt og peber og evt. lidt ribsgelé. Farv med lidt kulør.

Appelsinkage

150 g margarine
165 g sukker
3 æg
225 g mel
1½ tsk bagepulver
reven skal af 1 appelsin
saft af ½ appelsin
fintrevet appelsinskal til pynt

Lage:
saft af 1 appelsin
2 spsk sukker

Rør margarine og sukker hvidt og luftigt. Tilsæt æggene et ad gangen (må ikke være kolde). Sigt mel og bagepulver og tilsæt det med de øvrige ingredienser til den rørte masse. Hæld dejen i en smurt, raspdrysset 1 liter bageform. Bages på en bagerist midt i en forvarmet ovn ved 175 grader i 35-45 min. Mens kagen bager, koges appelsinlagen, som hældes over, straks kagen tages ud af ovnen.

Kilde: Mortens Opskriftsamling

Arnes’ Julegløgg

(4 – 6 Personer)
Ps. Denne opskrift har Arne “komponeret” til en konkurrence, udskrevet af DR i December 1995. Den vandt 1. præmie d. 07-12-1996. Velbekomme!

1 flaske rødvin (tag ikke den bedste du har)
2 dl julebryg
1½ dl portvin
½ dl whisky
4 stk appelsinskiver
2 stk citronskiver
50 g brun farin
4 stk hele kardemomme
1 stk hel ingefær
1 stk hel kanel
10 stk hele nelliker
100 g rosiner
50 g mandler

Rødvinen hældes op i en gryde, tilsæt nu, julebryg, portvin og whisky i nævnte rækkefølge; på en sådan måde, at det der kommes i, kun lige kan anes, men ikke dominerer smagen, (derfor vil angivne mængder være ca. mål, da ikke al vin og spiritus er lige sød/tør, eller stærk). Gryden sættes over svag varme, varmes op lige til under kogepunktet ( må ikke koge ). Imens gløggen varmer, hakkes de smuttede mandler groft; de kommes i sammen med rosinerne ( de forholdsvis mange rosiner i denne opskrift; er pga. sukkerstoffet og smagen, fremfor en større mængde farin). Krydderierne kommes i en lille gryde med 1½ dl. vand ( må gerne brækkes el. skæres lidt i stykker først ). De koger i 3-5 min; hældes gennem en sigte ned i gløggen, kommes tilbage i den lille gryde hvor de igen koger 3-5 min. i 1½ dl. vand, (vent! med, at komme anden kogning i før til sidst). Kom nu citron og appelsinskiver i inden der smages til med farin og det sidste afkog af krydderierne.

Copyright: Arne Andersen

Kilde: Arne Andersen personligt.

Bacon toast med ananas

Fastelavnsbrunch 6 personer

3 æg
1 dåse ananasringe (mindst 6 stk)
½ tsk salt
6 skiver daggammelt sandwichbrød
50 g smør
12 skiver bacon

Pisk æggene sammen, tilsæt 3 spsk ananassaft og salt. Hæld det i en dyb tallerken. Skær brødskiverne i 3 stykker hver. Vend dem i de piskede æg. Lad dem ligge i æggene, mens baconskiverne steger sprøde på en pande og drypper af på fedtsugende papir. Smelt smørret på panden og steg brødet gyldent og sprødt. Læg det på et varmt fad. Steg de afdryppede ananasringe på panden. Bræk dem i mindre stykker, der fordeles over brødet. Læg baconskiverne øverst.

Kilde: Mine 100 bedste opskrifter fra jul til påske af Mona Giersing – Lademanns lommekogebøger

Bagte kanelæbler

4-6 røde æbler
kanel
smeltet smør

Halver æblerne og tag kærnehuset ud. Pensl med smør og drys med kanel. Bag æblerne i en 180 varm ovn i ca. 10 min. Anret æblerne på stegefadet.

Copyright: Birgit Østergaard

Kilde: Nordisk Madkultur, Af Kostpædagog Birgit Østergaard

Berits gravade laks

1 kg laks ( midterstykket) eller regnbueørred
1 topspsk groft salt
1 topspsk sukker
1 ½ tsk groftkværnet hvid peber
2 – 3 bundt dild

Sauce:
1 spsk sød sennep
2 spsk sur sennep
1/4 tsk salt
1 spsk lys vineddike
en anelse hvid peber
ca 2 spsk fintklippet dild
evt. lidt sukker

Tilberedningstid: ca 45 min

Trækketid: 1½ – 2 døgn

Begynd med aft skære rygbebet ud og dele fisken i to halvdele. Det er mugligt, de kan få fiskehandleren til at gøre det for dem, men det er nu ikke særlig svært at gøre det selv, bare man har en tilstræklig skarp kniv. Derefter fjernes alle de små ben, som sidder i fisken. Det gøres lettest med en pincet. Skyl så fisken let, dup den blidt tør med køkkenrulle og læg den ene halvdel med skindsiden nedad i et dybt fad. Bland salt sukker og hvid peber. Fordel denne balndingen over kødsiden af laksen, dæk med den skyllede, tørrede dild og læg det nadet stykke fisk ovenpå med skindsiden opad. Hvis de bruger regnbueørred og har en hel fisk, skal de to halvdele ligge hovede mod hale. Dæk så fisken med plastfolie eller læg den i en stor plastpose, som lukkes til. Stil fadet køligt i mindst 1½ døgn, helst 2, og vend fisken et par gange i løbet af denne tid. Det går faktisk nemt at vande den, hvis den er lagt i en plastpose. Når fisken skal severes, tages den op af fadet, de to fileter tørres let og skæres i tynde skiver fra hovedet mod hale. Skiverne drysses med rigeligt friskklippet dild. Til saucen piskes de to slags sennep, salt, vineddike og peber sammen, hvorefter olien piskes i dråbevis. Smag til, om saucen trænger til lidt sukker, og rør til sidst den fintklippede dild i.

Gravad laks kan sagtens fryses ned after gravningen og holde sig i op til 3 uger i dybfryseren, men det forudsætter, st de bruger frisk fisk og ikke frossen fisk.

Man kan også godt opbevare den færdiggravade fisk nogle dage i køleskabet, men så skal man huske at hælde den lage fra, som har dannet sig under gravningen. Hvis lagen får lov til at blive i fadet, risikerer man, at fisken bliver for salt.

Kilde: Dansk julemad af Vivi Berendt

Bladselleri med krydderdressing

6 – 8 personer

3 hele bladselleri
salt
peber
1½ dl cremefraiche
4 spsk tomatketchup
4 spsk chutney
1½ tsk worcestershire sauce
tabasco sauce
salatblade

Desuden:
2 hårdkogte æg
purløg

Skær roden af de tre bladselleri. Skær derefter så meget af toppen, at der er ca 15 cm af den nederste del tilbage. Del hver selleri i kvarte. Læg dem i en gryde, hæld vand over, så det lige dækker og drys med lidt salt. Lad selleristænglerne koge, til de er møre, men stadig sprøde, ca. 6 minutter. Lad dem dryppe af og brus dem over med koldt vand. Lad dem dryppe af igen. Rør cremefraiche med ketchup, chutney, Worcestershire sauce og et par dråber tobascosauce. Smag til med salt og peber. Skyl salatbladene og arranger dem på et fad. Læg sellerien over. Pynt med æggeskiver, der lægges taglagt og drys med klippet purløg.

Kilde: Mine 100 bedste opskrifter fra jul til påske af Mona Giersing. Lademanns lommekogebøger