Kategorier

Adventskrans

1 stor eller 2 mindre kranse

25 g gær
50 g smør eller margarine
2 ½ dl mælk
45 g sukker
½ tsk salt
ca 400 g hvedemel

Fyld:
100 g blødgjort smør
70 g sukker
2 tsk kardemomme

Desuden:
Æg til pensling
Perlesukker

Tilberedningstid: Ca 1 time

Hævetid: Ca 40 min + ca 45 min

Bagetid: 15 – 20 min

Smuldr gæren i et fad. Smelt fedtstoffet i en kasserolle, hæld mælken i og lad blandingen blive fingervarm, hvorefter den hældes over gæren.

Rør rundt, til gæren er opløst, og tilsæt så sukker, salt og mel.

Ælt dejen godt igennem til den bliver smidig, hvorefter den stilles til hævning, lunt og tildækket, i ca 40 min.

Derefter vendes den ud på et melstrøet bord, æltes igennem og rulles ud til et firkant på ca 65 x 30 cm. Rør smøret sammen med sukker og kardemomme og smør dette fyld ud over dejpladen. Det må ikke gå helt ud til kanten.

Rul pladen sammen til en lang pølse, som formes til en krans, der lægges på en smurt bageplade. Dæk kransen til og stil den til hævning et lunt sted i ca 45 min.

Tænd for ovnen og sæt den på 225 grader.

Den færdighævede krans pensles med letpisket æg og drysses med perlesukker, hvorefter den bages på ovnens midterste ribbe i ca 15 – 20 min.

Kransen spises lun, og de kan godt sætte 4 lys i kransen, inden de bærer den ind på bordet. Hvis de foretrækker det, kan de dele dejen i to, inden de ruller den ud, og lave to mindre kranse i stedet for en stor.

Kilde: Dansk julemad af Vivi Berendt

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.