Kategorier

Arnes’ Julegløgg

(4 – 6 Personer)
Ps. Denne opskrift har Arne “komponeret” til en konkurrence, udskrevet af DR i December 1995. Den vandt 1. præmie d. 07-12-1996. Velbekomme!

1 flaske rødvin (tag ikke den bedste du har)
2 dl julebryg
1½ dl portvin
½ dl whisky
4 stk appelsinskiver
2 stk citronskiver
50 g brun farin
4 stk hele kardemomme
1 stk hel ingefær
1 stk hel kanel
10 stk hele nelliker
100 g rosiner
50 g mandler

Rødvinen hældes op i en gryde, tilsæt nu, julebryg, portvin og whisky i nævnte rækkefølge; på en sådan måde, at det der kommes i, kun lige kan anes, men ikke dominerer smagen, (derfor vil angivne mængder være ca. mål, da ikke al vin og spiritus er lige sød/tør, eller stærk). Gryden sættes over svag varme, varmes op lige til under kogepunktet ( må ikke koge ). Imens gløggen varmer, hakkes de smuttede mandler groft; de kommes i sammen med rosinerne ( de forholdsvis mange rosiner i denne opskrift; er pga. sukkerstoffet og smagen, fremfor en større mængde farin). Krydderierne kommes i en lille gryde med 1½ dl. vand ( må gerne brækkes el. skæres lidt i stykker først ). De koger i 3-5 min; hældes gennem en sigte ned i gløggen, kommes tilbage i den lille gryde hvor de igen koger 3-5 min. i 1½ dl. vand, (vent! med, at komme anden kogning i før til sidst). Kom nu citron og appelsinskiver i inden der smages til med farin og det sidste afkog af krydderierne.

Copyright: Arne Andersen

Kilde: Arne Andersen personligt.

Minder om denne opskrift:

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>