|
|
Hovedret, Basis, Italiensk – Personer: 2
300 g hvedemel
25 g gær
1½ tsk salt
3 spsk oliven olie
1½ dl koldt vand
Smuldr gæren i en skål, drys salt over, lad det stå et par min. til det væsker, og rør så gæren ud. Tilsæt vand, olie og mel og ælt til dejen er blød og smidig. Juster evt. dejens konsistens med lidt mere mel. Dejen må IKKE være for fast. Dejen dækkes nu med et hårdt opvredet viskestykke, og skal nu stå køligt/koldt og hæve helst ikke under 8 timer, og et døgn er helt fint. Laver man dejen aftenen før den skal bruges, er det fint at sætte den i køleskabet og så tage den ud først på eftermiddagen, så den kan nå at blive tempereret. Den lange hævetid er med til at gøre bunden ekstra lækker. Rul dejen ud og kom fyldet på.
Bages ca. 10-15. min. ved 250-300 gr. (bare sæt ovnen på max. varme)
Kilde: Hans Logeskov, 20 Sep 93
4 portioner
3 dl vand
125 g majsmel (groft anbefales)
25 g smør
25 g gær
½ dl lunkelt vand
1½ tsk salt
1/3 tsk peber
Vandet bringes i kog. Majsmelet drysses i, rør rundt til det er en stiv grød. Rør smørret i og stil det hen til det er lunkent. Udrør gæren i den ½ dl. vand. Tilsættes grøden og æltes meget grundigt. Tilsæt hvedemel til dejen holder op med at klæbe. Stilles til hævning gerne 3 – 4 timer. Slå dejen ned og rul den ud til en gammel l – krones tykkelse. Stik ud i cirkler ved at ridse rundt om en stor desserttallerken. Lægges på panden i meget varm olivenolie og bages gylden på begge sider. Pandekagerne kan evt. fyldes med lidt af hvert.
Kilde: Poul Holt: Grøn Gastronomi.
Bagværk 4 personer
Grundopskrift på pizza:
Se tidligere opskrift på samme
Saucen:
1 bundt basilikum
1 spsk oregano/merian
800 g flåede tomater – 2 ds.
3 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
salt – friskkværnet peber
Dræn tomaterne. Gem saften. Hak dem groft. Hak hvidløg og oregano. Ophed olivenolie og svits hvidløgene blanke. Tilsæt oregano og tomater. Smag til med salt og peber. Kog ind, men tilsæt lidt-efter-lidt tomatsaften. Ælt den hævede dej en gang til. Rul den ud i ca en halv cm’s tykkelse og udstik den i cirkler på en halv snes cm’s diameter. Ophed fritureolien. Dypsteg hver mini-pizza. Lad dem dryppe af på køkkenrulle og hold dem varme. Klip basilikum-bladene fint og kom dem i saucen. Smag til med salt og peber og servér den med pizza’erne.
Kilde: Livsglad mad, Bogan’s forlag.
Bagværk 4 personer
1 pk færdiglavet mørdej
1 dåse flåede tomater
½ dåse ansjosfileter
1 spsk olivenolie
100 g Mozzarella, bel paese
1 tsk tørret oregano/merian
friskkværnet sort peber
Rul mørdejen tyndt ud og lav mini-pizza’er med en kaffe- eller tekop. Dræn tomaterne, mos resten og fordel på de penslede mini-pizza’er. Skær osten i tynde skiver og læg dem ovenpå. Dup ansjosfileterne og læg dem på langs. Top med en bid ansjosfilet. Strø lidt oregano og vrid lidt peber over. Sæt pizza’erne i den forvarmede ovn ved ca, 220°. De er serveringsklare på et lille kvarters tid.
Kilde: Livsglad mad, Bogan’s forlag.
4 portioner
Dej:
50 g gær
3½ dl lunkent vand
½ dl olie
2½ tsk salt
750 g mel
Fyld:
75 g smør
2 tsk salt
1 stort løg
1 tsk peber
500 g hakket oksekød
1 tsk karry
1 fed hvidløg
½ tsk tabasco-sovs
2 små dåser konc. tomatpuré
skinke
Pynt (f.eks):
cocktailpølser
ananas
ost
tomater
bacon
Bland mel og salt. Kom gær, vand og olie i. Ælt dejen sammen og lad den hæve et lunt sted. Skær løget i terninger og svits dem i fedtstoffet. Kom kødet i gryden og svits det til det er brunt. Rør godt til kødet er skilt. Kom hvidløg, tomatpuré og kryderier i. Lad det køle lidt af. Rul dejen ud og læg den i en smurt bradepande. Lad dejen gå godt op ad kanten. Kom derefter fyldet på. Læg pynt på efter smag og behag. Pizzaen bages midt i ovnen ved 200 grader C i cirka 20 minutter.
Oksekød, Hovedret – Personer: 4
125 g mel
1/4 pk gær
1 tsk lunken vand
1/4 tsk salt
75 g margarine
1 lille æg
200 g hakket oksekød
1 løg
2 spsk tomat puree
salt
peber
4 tomater
ost
Rør gæren ud i det lunkne vand kom salt, 50 g margarine og æg i, og ælt derefter melet i, stilles derefter til hævning. Løget skæres i terninger, og svitses i 25 g margarine, kødet tilsættes, og det hele pureres med en gaffel så det ikke klumper, det hele smages til med kryderierne, og stilles til afkøling. Dejen rulles ud til en cirkel og lægges i en tærteform, og oksefyldet fordeles over, der pyntes med tomatskiver og ost. Sæt pizzaen i formarmet ovn ved 200 grader i ca 25 min.
Kilde: Henrik Nielsen, 25 Jul 93
4 personer
250 g durum hvedemel
pizzamel
10 g gær
1 tsk salt
1 spsk olivenolie
Brug helst durum-mel til pizza’er, det indeholder mest gluten
Rør gæren ud i ½ dl. lunkent vand. Tilføj lidt salt, olivenolie og så meget pizza-mel at dejen kan æltes blank glat. Lad dejen hæve tildækket et par timer. Rul dejen ud før bagningen – rund eller firkantet, til en eller flere – i en halv cm’s tykkelse og buk kanten op. Så den kan holde på fyldet. Læg fyldet på og sæt i en forvarmet ovn i tyve – femogtyve minutter ved 200° – 225°. Når pizza’en er gylden, er den klar. Pizza skal spises ongående.
Kilde: Livsglad mad, Bogan’s forlag.
Bagværk 4 personer
Grundopskrift på pizza:
Se tidligere opskrift på samme
Fyld:
24 sardel/ansjosfileter
4 fed hvidløg
8 basilikum-blade
1 tsk tørret oreano/merian
friskkværnet sort peber
Tomatsauce:
1 dåse flåede tomater
2 spsk olivenolie
1 fed hvidløg
4 basilikumblade
friskkværnet peber
Grundopdkrift på pizza: Se tidligere opskrift på samme.
Sauce: Svits et hakket fed hvidløg med olien. Tilsæt de hakkede tomater, når løget har taget farve. Lad saucen simre et kvarters tid. Tilsæt de 4 basilikum-blade og smag til med salt og peber.
Fyld: Del pizza-dejen til fire og rul ud i en halv cm’s tykkelse. Bred tomatsaucen over og fordel seks ansjoser på hver. Hak hvidløgene og drys over. Klip basilikum-bladene og drys oregano over. Stænk med olivenolie og vrid peberkvænen efter smag. Færdigbagte efter ti – tolv minutter i forvarmet ovn ved ca. 230° serveres varme – eller kolde.
Kilde: Livsglad mad, Bogan’s forlag.
Bagværk 4 personer
Grundopskrift på pizza:
Se tidligere opskrift på samme
Fyld:
150 g Mozarella
2 spsk reven Parmesan eller Pecorino
400 g flåede dåsetomater
½ bundt basilikum
4 spsk olivenolie
salt-friskkværnet sort peber
Lad tomaterne dryppe af. Skær dem i skiver og fordel dem på pizzabunden. Mos dem ud med en gaffel. Skær Mozarella’en i tynde skiver og læg dem ovenpå. Drys med salt og peber. Efter et kvarter tages pizza’en ud af ovnen og reven Parmesan eller Pecorino og basilikum-blade drysses over. Dryp en dråbe olivenolie, på hvert blad. Bag yderligere ti minutters tid til osten er smeltet.
Kilde: Livsglad mad, Bogan’s forlag.
Bagværk 4 personer
Grundopskrift på pizza:
Se tidligere opskrift på samme
Fyld:
6 mellemstore løg
2 store tomater
250 g pillede rejer
1 fed hvidløg
3 spsk olivenolie
1 spsk hakket basilikum
1 spsk hakket persille
salt – friskkværnet peber
Grundopskrift på pizza: Se tidligere opskrift på samme.
Fyld: Skær løgene i kvarter og svits dem et minut i olivenolien. Tiløj det hakkede hvidløg og rejerne. Rør rundt og tag kasserollen af varmen. Smag til med salt og peber. Blanchér tomaterne, træk skindet af, skær dem i kvarter og fjern kærnerne. Hak tomatrene groft og bred dem på pizza-dejen. Spred kasserollens fyld ovenpå og bag pizza’en gylden. Drys krydderurterne over ved serveringen.
Kilde: Livsglad mad, Bogan’s forlag.
Bagværk 4 personer
Grundposkrift på pizza:
Se tidligere opskrift på samme
Fyld:
100 g Mozarella eller anden neutralt smagende ost
8 soltørrede tomater
2 fed hvidløg
1 spsk olivenolie
16 sorte oliven
Grundopskrift på pizza: Se tidligere opskrift på samme.
Fyld: Udblød tomaterne i lidt varmt vand. Riv osten. Hak hvidløget. Hak tomaterne. Pensl pizza’en med olivenolie. Drys med reven ost og de hakkede tomater og hvidløg. Tag pizza’en ud af ovnen efter otte – ti minutter og drys mere ost over. Servér med hakkede sorte oliven.
Kilde: Livsglad mad, Bogan’s forlag.
Hovedret, italiensk 4 personer
Dej:
25 g gær
1½ dl lunkent vand
1 spsk olie
½ tsk salt
60 g fuldkornshvedemel (1 dl)
200 g hvedemel (3 1/3 dl)
Fyld:
5 soltørrede tomater i olie
2 dl italiano Sugo casa (tomatsauce på glas)
20 sorte oliven uden sten
2 bundt forårsløg
1 tsk oregano
100 g revet mild ost
Gæren udrøres i vandet. De øvrige ingredienser tilsættes. Dejen æltes igennem, til den er smidig. Stilles til hævning tildækket et lunt sted ca. 3/4 time. Dejen lægges på et meldrysset bord, og luften trykkes ud med knoerne. Dejen rulles ud til en rund plade ø 25 cm i diameter og lægges på bagepladen. Kanten foldes ind hele vejen rundt. Sugo casa dryppes af i en tætmasket sigte eller i et kaffefilter og fordeles på pizzabunden. Forårsløg koges møre i letsaltet vand og dryppes af. De fordeles på pizzabunden, f.eks. kan man samle den hvide ende på midten og lade den grønne del sno sig ud mod siderne. De tørrede tomater dryppes af, og skæres i tern og fordeles over. Oliven, oregano og ost drysses over. Bages ca. 25 min. ved 200° på midterste ovnribbe.
Tilberedningstid: 1½ time heraf arbejdstid: 40 min
Energi pr. pers: 2190 kilojoule (524 kcal)
Energifordeling: Protein 15% – 19 g kulhydrat 57% – 74 g fedt 28% – 16 g
Bagværk 4 personer
Grundopskrift på pizza:
Se tidligere opskrift på samme
Fyld:
100 g spegeskinke eller italiensk salami – i skiver
150 g Mozarella
150 g Ricotta
2 spsk friskreven Parmesan
5 spsk olivenolie
1 kvist oregano/merian
2 æg
1 æggeblomme til pensling
salt – friskkværnet peber
Grundopskrift på pizza: Se tidligere opskrift på samme
Fyld: Pizza-dej kan også anvendes til calzone. Skær skinken/salamien i strimler og Mozzarella’en i tern. Gnid Ricotta’en gennem en sigte og rør den glat med de 2 æg. Rør de øvrige ingredienser i. Salt og peber efter ønske. Ælt den hævede dej grundigt. Del portionen i to og rul den ud i cirkelform i ca. en halv cm’s tykkelse. Pensl hver med 1 spsk olivenolie. Fordel fyldet på halvdelen, men hold kanten fri i to ~ tre cm’s bredde, så calzonen kan foldes over midten og trykkes fast sammen langs kanten. Fold og tryk fast sammen. Pensl de to calzone’r med en blanding af 1 æggeblomme og 1 spsk olivenolie og sæt dem i den forvarmede ovn ved ca. 225° i en snes minutter. Servér dem rygende varme.
Kilde: Livsglad mad, Bogan’s forlag.
Bagværk 4 personer
400 g solmodne tomater – 1 ds
1 lille dåse sardel/ansjosfileter
200 g Monzarella, bel paese eller anden neutralt smagende ost
1 tsk hakket oregano/timian eller basilikum
2 spsk olivenolie
Grundopskrift på pizza: Se tidligere opskrift på samme.
Dræn tomaterne, hak dem groft og fordel dem på pizza’en. Mos dem jævnt med en gaffel. Lad ansjoserne dryppe af på køkkenrulle. Del dem på langs og læg dem som eger i et hjul på pizza’en. Riv osten groft, og drys jævnt over. Drys krydderierne over og sæt i den forvarmede ovn.
Kilde: Livsglad mad, Bogan’s forlag.
Pizza 8 personer
1 dåse flåede tomater (400g)
1 flüte
25 g smør
1 finthakket zittauerløg (50g)
1 fed knust hvidløg
1 spsk tomatketchup
1 tsk tørret basilikum
1/4 tsk groft salt
friskkværnet peber
100 g skinke i tynde strimler
100 g mixarella
Gratinering: Ca. 10 min. ved 225°
Kom tomaterne i en skål og hak dem groft. Hæld dem til afdrypning i en sigte. Skær flüten i 4 stykker og del dem på langs. Smør de 8 halve stykker brød med smør. Bland de afdryppede tomater med løg, hvidløg, tomatketchup, basilikum, salt og peber. Fordel tomatblandingen på flütestykkerne. Læg herpå skinke og ost. Gratiner de 8 pizzabrød midt i ovnen.
Tip: I stedet for 8 halve flütestykker kan anvendes 4 hele pitabrød
1 portion
20 g gær
2 spsk olie
2 dl vand
350 g mel
1 tsk salt
Opløs gæren i lunkent vand og bland de øvrige ingredienser i. Ælt dejen grundigt. Lad dejen hæve ca. ½ time. Rul dejen ud og form den, så den passer på bagerist. Lad den efterhæve ca. 10 min. Forbag dejen ca. 5 min. ved 250 C. Læg fyld på og bag 20-25 min.
8 stk. mexicanske majspandekager
125 g majsgryn
1 tsk salt
5 dl vand
300 g hvedemel
4 spsk plantemargarine
Kog majsgrynene 10 minutter i en gryde med vand. Rør af og til. Bland margarine, salt og hvedemel i majsgrøden. Ælt dejen let. Den skal være blød og let klistret. Form dejen til 8 små boller på størrelse med en bordtennisbold. Rul dejen tyndt ud på et melet bord. Steg pandekagerne på en tør og meget varm pande indtil de bobler op, ca. 2 minutter på hver side. Stabl dem ovenpå hinanden og hold dem varme under et viskestykke. Bruges til tacos og enchiladas, eller som erstatning for brød.
Tips: En god måde at udrulle en tynd dej på er at lægge den mellem 2 stykker bagepapir drysset med mel. Udrul den på sædvanlig vis.
Kilde: Steen Larsen, “Grøn mad over alle grænser”.
1 lille ananas, ca. 400 g
1 citron, saften
1 dl vand
50 g sukker
Skær top og bund af ananasen. Stil den på en af snitfladerne og skær så skrællen af. Skær ananasen i så tynde skiver som muligt på tværs af længderetningen (2-3 mm). Kom skiverne i en skål, hæld citronsaften over. Kog vand og sukker op og hæld så den sirup ned til ananasskiverne. Ryst rundt så alle skiverne er dækket og marinér dem til de er helt kolde. Lad dem dryppe grundigt af og fordel så skiverne på bagepapir på bageplader og tør dem ved 75 grader varmluft, 5-6 timer indtil ananas-skiverne er knastørre. (Alternativt kan skiverne tørres på bagepapir i fyrrum, ovenpå pejsen, eller radiato-ren).
Servering: Opbevar dem i en lufttæt dåse – op til 2-3 dage – før de skal spises, med noget mildt, blødt, sødt, køligt, smeltende.
NB! Den overskydende saft kan med fordel bruges i stedet for vand i “ingefærsyltet ananas”. Den kan også drikkes eller bruges i en gryderet.
Kilde: Meyers Køkken
Tilberedningstid: 5 minutter
8 skiver franskbrød
2 dl mælk
½ dl sukker
2 tsk kanel
smør til stegning
Pisk æg og mælken. Dyp franskbrødskiverne i mælken, og lad dem stå 10 minutter, inden der drysses en blanding af kanel og sukker på. Steg dem gyldne i fedtstof på panden, og server de arme riddere med syltetøj, creme fraiche eller kold flødeskum.
ca. 16 stykker
1 optøet plade butterdej
2 pakker strimlet bacon
Skær en rektangulær, udrullet butterdejplade i 3 cm brede strimler og omtrnd samme længde som baconskiverne. Sno bacon- og dejstrimler sammen om hinanden. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem ved 225 grader i ca. 8-9 minutter. De smager fortræffeligt som snaks.
|
|