Kategorier

Ananas chips

1 lille ananas, ca. 400 g
1 citron, saften
1 dl vand
50 g sukker

Skær top og bund af ananasen. Stil den på en af snitfladerne og skær så skrællen af. Skær ananasen i så tynde skiver som muligt på tværs af længderetningen (2-3 mm). Kom skiverne i en skål, hæld citronsaften over. Kog vand og sukker op og hæld så den sirup ned til ananasskiverne. Ryst rundt så alle skiverne er dækket og marinér dem til de er helt kolde. Lad dem dryppe grundigt af og fordel så skiverne på bagepapir på bageplader og tør dem ved 75 grader varmluft, 5-6 timer indtil ananas-skiverne er knastørre. (Alternativt kan skiverne tørres på bagepapir i fyrrum, ovenpå pejsen, eller radiato-ren).

Servering: Opbevar dem i en lufttæt dåse – op til 2-3 dage – før de skal spises, med noget mildt, blødt, sødt, køligt, smeltende.

NB! Den overskydende saft kan med fordel bruges i stedet for vand i “ingefærsyltet ananas”. Den kan også drikkes eller bruges i en gryderet.

Kilde: Meyers Køkken

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.