Kategorier

Tante Juljanes æbletærte

150 g mel
1 tsk vanillesukker
2 strøgne tsk bagepulver
100 g smør
1 æg

Alt hakkes sammen til en smidig dej, der lægges koldt i nogle timer. Godt halvdelen af dejen rulles ud, og et rundt, smurt, ildfast fad (ca 22-24 cm) beklædes med dejen, der trykkes godt fast til fadets sider. Så river de 4-5 velsmagende æbler direkte i dejen, og henover kan drysses lidt sukker, evt. blandet med kanel. Resten af dejen rulles ud og lægges over som låg, der lukkes sammen med bunddejen i kanterne. Dejen prikkes med en gaffel. Bages på nederste rille ved 225 grader i 20-25 min. Lav evt. en skabelon med gitterværk, der lægges over kagen, og de drysser sigtet flormelis over. Skøn med flødeskum og dejlig til kaffe. Selve æblekagen kan fryses, tøs op og lunnes i ovnen på nederste rille ved 200 grader i 10 min.

Sval Gelétærte

12 blade husblas
2 dl rød saft
5 dl vand
4 halve ferskner
2-3 dl hindbær eller jordbær
1 dl store blåbær
3 lagkagebunde
3 dl piskefløde
100 g marcipan
2 tsk vanillesukker

Læg husblasen, et blad ad gangen i koldt vand, lad det stå mindst 5 min. Kram vandet ud og smelt husblasen i en kasserolle over svag varme. Bland saft og 5 dl vand i en skål og tilsæt derefter husblasen. Hæld 2 dl af saftblandingen i en rund form, lidt større end lagkagebundene. Stil det koldt så det stivner. Skær fersken i både og læg dem sammen med hindbær og blåbær i formen i den stivnede gelé. Hæld yderligere 2 dl af saftblandingen på, så frugten næsten dækkes, og lad den stivne. Læg den øverste lagkagebund på frugten og tryk let til. Pisk fløden stiv, riv marcipanen groft og bland den med fløden. Smag til med vanillesukker. Bred halvdelen af fløden på kagebunden i formen, dæk med næste bund, bred mere flødeskum over og afslut med den underste bund. Hæld saft rundt om tærten i formen og lad den stå koldt mindst 6 timer. Dyp formen i varmt vand, så geléen begynder at smelte og vend den hurtigt ud på et fad. Tærten serveres kold.

Saras lækre mandelæblepie

Dej:
3 dl hvedemel
100 g smør
2 spsk sukker
4 spsk koldt vand

Fyld:
100 g marcipan
100 g smør
1 dl sukker
3-4 faste syrlige æbler
2 store æggehvider
æg til pensling

Arbejd mel, sukker, fedtstof og vand sammen stil dejen koldt et øjeblik. Rul dejen ud og beklæd en pieform, ca 24 cm i diameter, med 3/4 af dejen. Riv marcipanen i mindre stykker. Rør fedtstof og sukker luftig. Skræl og riv æblerne og bland den sammen med mel og sukkerblandingen. Pisk æggehviderne stive og tilsæt dem lidt ad gangen til dejen. Bred blandingen over den revne marcipan. Skær resten af dejen i strimler. læg en strimel rundt i kanten og dæk tærten med et rudemønster af resten af strimlerne. Pensl tærten med sammenpisket æg og bag den ved 200 grader på midterste rille i ca 40-45 min,til den har fået farve.

Tante Claras kanelstænger fra Hosbyg

(Hosbyg ligger i Sønderjylland) Dette er en meget gammel opskrift.

250 g mel
250 g sukker
2 æg
kanel (så meget, at dejen bliver lysebrun)
½ tsk hjortetaksalt

Til pynt:
æggehvide
flormelis

Dejen æltes godt sammen og trilles ud i en blyanttynd pølse. Skæres i stykker på ca. 3 – 4 cm. Bages ved 200° i ca. 10 min. Pensles med det sammenrørte æggehvide og flormelis. Kagerne bliver meget hårde, men det skal de også være.

Vanillekranse

50 g smuttede fintmalede mandler (kan undlades)
½ stang vanille
165 g dulle
250 g (4 dl) mel
110 g (1 ¼ dl) sukker
½ æg

Mal de smuttede mandler gennem persillekværnen.
Skær vanillestangen i stykker Hak den fint sammen med 1 spsk sukker.
Skær dullen i mindre stykker. Smuldr det i melet. Tilsæt sukker, æg, vanille og mandler. Saml dejen hurtigt og læg den koldt ½ time.
Tænd ovnen og indstil den på 200º.
Tril dejen i stænger eller lad den gå gennem kødmaskinens kageplader. Form stængerne til kranse.
Sæt pladen øverst i ovnen og bag 7-10 min.

Kilde: Brian og Jeanette

Vanillekranse

½ kg mel
400 g smør
300 g flormelis
1 æg
1 brev vanillesukker eller 1 stang vanille

Æltes sammen. Køres igennem kødmaskinen skæres og samles i fine ringe. Bages ca. 6 min. ved 220 grader.

Kilde: Gurli Lautrup

Vanillekranse

500 g hvedemel
350 g smør
250 g sukker
100 g mandler
1 æg
1 stang vanille

Hak mel og smør sammen og findel det til en grynet masse. Bland vanillekornene og den fint hakkede vanillestang med sukkeret og bland det i sammen med det let piskede æg. Dejen kan formes på flere måder efter temperament. Man kan bruge en kødmaskine med et sæt bageplader, køre dejen igennem og skære den i stykker på ca. 10 cm, der formes til kranse. En anden mulighed er at rulle dejen og skære den i stykker af ca. 10 cm, der formes til kranse. Eller man kan blot rulle dejen ud og stikke runde kager ud med et glas eller lignende. Bages ved 200 C i ca. 10 min, og afkøles på rist.

Kilde: Thomas Broch

Vanilledrømme (Nynne’s)

Til 4. personer
 
200 g smør
2 dl sukker
2 tsk vanillesukker
4 dl mel
1/2 tsk hjortetaksalt

Smør og sukker røres sammen. Derefter puttes mel, vanillesukker og hjortetaksaltet i. Det røres sammen, dejen æltes og deles i små boller. De trykkes flade med en gaffel og sættes i ovnen ved 200 grader, i ca. 8 min.

Kilde: Nynne Krogså

Pebernødder

Bagværk, småkager

500 g magarine
625 g sukker
3 æg
1 spsk kardemomme
1 spsk ingefær
4 spsk citronskal eller Essens
3 spsk hjortetaksalt
1 kg mel

Det hele æltes sammen, bages ved 150-175° til de er lysebrune.

Kilde: Henrik Nielsen 2:234/202@fidonet

Græsk bondesalat

4 tomater
1 grøn peber
1 løg
1/2 agurk
10-15 sorte oliven
200 g Fetaost

Dressing:
3 spsk olivenolie
1 spsk vineddike
salt & peber

Skyl og rens grønsagerne.
Skær tomaterne i både eller skiver.
Fjern kernerne fra peberfrugten og skær den i strimler.
Skær løget i skiver og agurken i stave.
Læg grøntsagerne og oliven i en skål eller på en tallerken.
Bland dressingen og hæld den over salaten.

Skær Fetaosten i terninger eller smuldr den,
og kom den over salaten lige inden serveringen.

Serveres med hvidt madbrød til at dyppe i salaten.

Parmesan-salat

4 pers

Forskellige salatsorter, f.eks. ruccola, frisée, lollo rosa
1oo g valnøddekerner
l løg i skiver
l bakke cherrytomater
ca. 6og parmesanost

Dressing:
3/4 dl. olivenolie
2-3 spsk hvidvinseddike
lidt vand
salt, peber

Skær parmesanosten i tern.
Pisk dressingen sammen og smag den til.
Lige før servering blandes salaten med ost,
valdnødderne drysses over, og dressingen vendes i.

Djarkartasalat

4 pers

1 1/2 dl løse ris
1 rød peber
1 grøn peber
2 bananer

DRESSING:
2 dl yoghurt
3 spsk mayonnaise
2 spsk ketshup
1 spsk karry
3/4 ingefær
salt og peber

Der tilsættes kød fra en kogt kylling.
Kødet fra kyllingen skæres i tern og
blandes med de andre ingredienser
(man behøver ikke at tilsætte ingefær).

Karryrejer på salatbund

400 g mellemstore rejer (pillede)
8 blade af icebergsalat
½ dl hønsebouillon
1 lille løg (hakket)
1 fed hvidkøg (fint hakket)
½ – 1 spsk karrypasta
250 g sukkerærter
2 spsk friskhakkedt korrinader eller
2 spsk reven citronskal og 3 kviste persille (hakket)

Karrypasta:
½ dl cayennepeber
½ dl vand
2 spsk olivenolie
2 tsk spidskommen
2 tsk karry
Det mixes i en foodprocessor
Opbevares mørkt og svalt.
 
Læg salatbladene på fire tallerkener, og stil dem til side.
Opvarm hønsebouillonen i en wok eller en stegepande ved god varme.
Damp løg og hvidløg, til det er mørt, ca 5 min. Tilsæt karrypastaen.

Kom rejerne i, og opvarm dem under omrøring ca. 3 min.
Tilsæt sukkerærterne. Fortsæt med at røre rundt ca. 2 min.
Tag wok’en fra varmen.

Tilsæt frisk koriander, eller hakket persille og citronskal,
og anret på tallerkenerne. Server straks.

Waldorfsalat

Tilbehør, Salat – Personer: 1

Æbler
Pærer
Bladselleri
Mayonnaise
Valnøddekerner

Den originale opskrift fra hotel Waldorf Astoria i New York ser således ud: Friske, snittede æbler, pærer (evt. _frisk_ ananas) og tynde skiver bladselleri vendes i en mayonnaise, smagt til med citronsaft, sur sennep og et stænk Worchestershiresauce. Drysses med valnødder.

Kilde: Stine Hansen, 08 Jul 93

Syrisk brødsalat

Salat 4 personer

1 agurk
6 tomater
4 løg
2 fed hvidløg
4 friske mynteblade
3 spsk olivenolie
8 skiver hvedebrød
Salt – friskkværnet peber

Rids agurkens skind med en gaffel, skær den i skiver på en halv cm. tykkelse, halvér dem, læg dem i dørslaget og bland dem med salt og peber. Slå kogende vand på tomaterne og flå dem. Skær dem i passende stykker. Bland agurk og tomat med de hakkede løg, olivenolie og mynteblade, pres hvidløgene over og bland igen. Servér brødet i terninger, ristet på panden i olie og drysset over.

Kilde: Livsglad mad, Bogan’s forlag. John Erik Hansen 02-01-1996.

Spinatsalat med fløde dressing og sprødt bacon

4 personer

4 håndfulde spinat
1 dl piskefløde
saften af ½ citron
1 spsk sukker
200 g bacon
salt og peber

Fjern spinatstilkene, hvis spinaten er grov. Skyl spinaten. Pluk den evt. i halvgrove stykker. Skær bacon ud i små aflange tern. Steg dem helt sprøde på en tør pande ved jævn varme. Læg dem på fedtsugende papir.
Pisk fløden sammen med citron, salt og peber. Vend spinaten med dressingen og krydr med salt og peber. Fordel salaten på 4 tallerkner og drys bacon over eller vend det i lige før salaten serveres.

Kilde: Meyers Køkken

Tomatsalat

1 kg modne tomater
1 spsk frisk estragon
1 bdt. purløg

1 spsk citronsaft
2 tsk dijonsennep
1 tsk sukker
1 spsk vindruekerneolie
salt og peber
Skold og flå tomaterne, skær dem i både og fjern kernerne. Rør ingredienserne til dressingen sammen og hæld den over tomaterne.
Lad tomatsalaten trække en times tid og pynt med fintklippet estragon og purløg inden serveringen.

Rødkålssalat

½ rødkålssalat (ca. 500 g)
4 æbler
1 lille dåse mandariner
½ dl rosiner

Kålen snittes fint, og æblerne skæres i fine bidder. En dåse mandariner tilsættes sammen med rosinerne.

Serveres evt. med et drys kokosmel og en sjat fløde.

Rød julesalat

3 hårdkogte æg
2 æble
8 skiver syltet rødbede
1 julesalat
1½ dl creme fraiche
2 spsk reven peberrod

Æggene pilles. Æblerne skylles og udkernes. Skær 2 af æggene i halve, æblerne og rødbederne i små stykker og snit julesalaten. Bland det hele forsigtigt.

Smag creme fraiche til med den revne peberrod, kom det i salaten eller servere det til. Skær det tredie æg i kvarte og pynt med det.

Rødbedesalat i creme fraiche

6 personer

225 g rå rødbeder
225 g pastinak
3 spsk. hakket persille
1½ dl creme fraiche
2 spsk. æbleeddike
salt
peber

Riv rødbeder og pastinak og tilsæt den hakkede persille. Rør de resterende ingredienser sammen og bland dem godt med grøntsagerne.

Servering: Kan serveres til diverse middags og frokostretter – alt efter smag og behag.

Kilde: Cranks Grønne Kogebog – Hanne Salling