|
|
½ løg
1 spsk olie
½ dl løse ris
100 g hakket oksekød
2 dl bouillon
2 spsk ketchup
1 dl ærter + majs
en smule salt og peber
Hak løget fint.
Svits løget i olien på en pande / i en gryde.
Svits kødet.
Tilsæt ris, buillon, ketchup, salt og peber.
Lad det hele stå og småkoge i en 15-20 minutters tid.
Tilsæt ærter og majs og kog det hele i ca. 5 minutter.
Kilde: Peter Friis Jeppesen
Hovedretter, oksekød – 2 personer
1 stk bøf, ca 400g af oksebørbrad
40 g smør
Groft salt og peber
Rejs chateaubrianden op på højkant og giv den et par slag. Smelt smørret på en pande og brun kødet på alle sider. Dæmp for Varmen og steg bøffen 5-10 min på hver side afhængig af tykkelse og hvor rød den skal være. Drys salt og peber på. Tag chateaubrianden af panden og lad den stå tildækket i ca 5 min før der skæres af den. Skær lidt på skrå og på tværs af kødtrådene.
Kilde: Nikolai Christensen, 23 mar 94
6 – 8 personer
500 g hakket oksekød
3 – 4 peberfrugter
1 – 2 tsk chilipeber
2 ds flåede tomater
3 – 4 løg
50 g smør
salt
3 – 4 ds baked beans
Hak løgene groft. Skær peberfrugterne i strimler. Svits løgene i smørret til de er klare. Tilsæt peberfrugterne og lad dem snurre med nogle minutter. Kom det hakkede kød i og lad det snurre med, til det falder helt fra hinanden. Rør hyppigt i det. Smag til med chilipeber og salt. Lad det hele småsnurre 15 – 20 minutter. Tilsæt de grofthakkede tomater og bønner. Varm retten igennem, smag den til og server gerne direkte fra gryden.
NB: Retten er fryseegnet.
Kilde: Jan Dahl
Main dish, Mexikansk – Personer: 4
500 g hakket oksekød
2 tsk svinefedt
1 stort hakket løg
4 store hakkede tomater
2 friske chili, røde
1 dl tomatpuré
1 pilsner
salt
½ spsk chilisauce eller Jalapeno
grøn peberfrugt til pynt
Lad bønner dryppe af i en sigte. Rens chilierne og skær dem i smalle strimler. Smelt fedtet i en stor gryde og svits løgende, til de er klare. Tilsæt kødet og rør i det med en gaffel, til det skiller og skifter farve. Tilsæt tomater, chilistrimler og bønner og bland det godt. Hæld øl og tomatpuré i gryden og smat til med salt. Dæmp varmen og lad retten koge uden låg i 30-45 min. til saucen tykner. Smag til med chilisuuce og pynt med peberfrugt i strimler eller tern. Spis nybagte tortillaer eller lunt grovbrød til.
Kilde: Christian Phillip, 27 Jan 94
Main dish, Meats, Mikrobølge – Personer: 1
25 g Smør eller margarine
100 g Skært oksekød i tynde strimler
1½ tsk Chilipulver, efter smag
1 spsk Tomatpure
2 tsk Hvedemel
2 Tomater, flåede u. kerner
1½ dl Varm okseboullion
50 g Champignon i skiver
1 lille Porre, skåret i skiver
50 g Majs
100 g Røde bønner-dåse (kidney be)
25 g Tortilla-chips, knuste
15 g lageret danbo- eller cheddar
Pynt:
Hakket persille
Kom fedtstof og kød i en skål og kog i 1 ½ min. på højste effekt. Rør om 2 gange under kogningen. Tilsæt chilipulver og tomatpure og kog 30 sek. på højste effekt. Tilsæt mel, hakkede flåede tomater, bouillon og champignons. Rør godt rundt og kog i 2 min. på højste effekt, indtil retten er jævnet. Rør 2-3 gange under kogningen. Tilsæt porreskiverne og kog under låg i 10 min. på middel effekt. Tilsæt majs og bønner og kog under låg i 6 min. på middel effekt. Bland de knuste tortillachips med den revne ost. Drys blandingen over retten og kog i 30-45 sek. på højste effekt. Drys med persille og server.
Kilde: Christian Phillip, 30 Jan 94
Main dish 4 personer
3 dl grønsagsbouillon
2 dl løse ris
Chiligryde:
2 grofthakkede zitauerløg
2 fed hvidløg
25 g smør
500 g hakket magert oksekød
1 frisk chilipeber
1 ds bønner i chilisauce
1 dl vand
1 spsk sød chilisauce
1 tsk groft salt
Dressing:
1½ dl cremefraiche 18%
1 fed hvidløg
½ tsk groft salt
Friskkværnet peber
Rissalat:
1 grøn peberfrugt i strimler
1 rød peberfrugt i tern
1 dl friskhakket persille
Bring bouillon i kog i en tykbundet gryde og tilsæt risene under omrøring. Kog dem ved svag varme og under tætsluttende låg i 12 min Tag gryden fra varmen og lad risene trække i 12 min Lad dem køle af.
Chiligryde: Svits løg og hvidløg i gyldent smør i en tykbundet gryde. Tilsæt kødet og svits det med, til det smuldrer og har skifet farve. Flæg chilipeberen på langs, og fjern kernerne under rindende vand med en spids kniv. Hak chilipeberen (2 tsk i alt) og tilsæt den sammen med de øvrige engredienser. Lad chiligryden koge ved svag varme og under låg i ca 10 min.
Dressing: Rør cremefraiche sammen med hvidløg, salt og peber og smag dressingen til.
Rissalat: Bland de afkølede ris med peberfrugt og persille og anret dem i en salatskål.
Server dressingen til.
Tip: Chiligryde kan serveres med taco-skaller.
Kødretter 4 personer
1 kg magert oksekød
7 grønne chilier
1 spansk løg
4 fed hvidløg
2 spsk smeltefedt
½ l oksebouillon
1 spsk hvedemel
2 laurbærblade
½ tsk pulveriseret kommen
½ tsk oregano
Salt – friskkværnet peber
Kogte røde bønner
Ris
Kødet trimmes for fedt og skæres i tærn. Hvidløget svitses let, så kommes løget i og endelig brunes i kog og simrer en times tid. Så blandes krydderierne med melet og tilsættes. Koger indtil kødet begynder at trævle. Serveres med varme røde bønner og ris. Øl eller kraftig rødvin passer til.
Chilli con carne er en traditionsrig ret med mange egnsvariationer. Denne her følger den New Mexikanske tradition for “grøn” chilli med tilpasning til de ingredienser som kan fås i Danmark. Serveres som selvstændig ret med brød til, eller som tilbehør i taco skaller, burritos m.v. I det sydvestlige USA spises denne type retter også som tilbehør til æggene om morgenen. Bemærk at retten “chilli” staves med to l’er, mens frugten staves med et l. Nøglen til den rigtige konsistens og smag er at kødet ikke brunes i begyndelsen, brugen af øl i stedet for bouillon, og lang tid til at simre.
1 spsk olie
500 g oksetykkam
2-3 fed hvidløg
1 stort rødløg
2 grønne peber
2 almindelige grønne chilipebre (hollandske eller spanske)
2 fuldmodne tomater
1 tsk sellerisalt
¼ tsk stødt spidskommen
½ tsk friskkværnet hvid peber
1 sødlig øl
2½ dl kogte hvide bønner (1 dl. tørrede)
1 tsk sukker
½-1 chipotle chili i adobo sovs (fra dåse)
salt, peber
Udblød bønnerne i vand mindst 4 timer. Skift vandet og kog dem møre, ca. 1½ time.
Skær kødet ud i ganske små stykker, ca. 1 cm lange og brede. Alternativt bed slagteren om hakke kødet groft.
Med gas: Brænd chilierne med en gasflamme eller over åbent gasblus så skindet branker.
I ovn: Læg chilierne på sølvpapir på en bageplade og placér den tæt under ovnens grillelement. Vend chilierne regelmæssigt, til de er brankede og skindet ser runket ud hele vejen rundt.
Lad chilierne hvile tildækket 10 minutter og flå dem. Befri dem for kerner og hak dem fint.
Hak hvidløget fint. Hak rødløg og grønne peber ret fint.
Skold og flå tomaterne, hak dem.
Sautér løg og hvidløg i olien til de begynder at blive klare. Tilsæt hakkede peberfrugter, grønne chili, og tomater.
Tilsæt sellerisalt, spidskommen, hvid peber, sukker og finthakket chipotle chili.
Kom kødet i gryden, hæld øl ved og lad det hele simre et par timer eller længere.
Når alt er mørt eller alle er sultne tilsættes bønnerne, evt. med lidt af kogevandet, og hele retten får et opkog.
Jævnes lidt med en blanding af vand og majsstivelse.
Kilde: Meyers Køkken
Hovedret, Oksekød, Kød – Personer: 4
125 g bacon
1 stort løg
1 fed hvidløg
500 g hakket oksekød
1 dåse flåede tomater
1 dåse konc. tomatpure (140 g)
1 dåse baked beans
1 frisk chilli eller pulver
Tabasco
engelsk sovs
1 laurbærblad
salt
peber
Skær bacon i stykker, hak løg og pebber. Steg bacon og kom løg, hvidløg og frisk pebber i. Når løgene er blanke kom oksekød i. Når køddet er brunet tilsættes tomater, bønner, pure, laurbær blad, tabasko, engelsk sovs. Lad dette simre i en halv time, og smag herefter til med tabasko/chilli/cayenne. Lad hele rette koge i mindst yderlig ½ time. Serveres med flutes.
Kilde: Morten Andersen, 07 Sep 93
4 portioner
Appelsinløg:
2 store løg
½ appelsin, den revne skal
lidt vand og smør
salt og peber
4 dl friskpresset appelsinsaft
Marineret oksemørbrad:
700 g oksemørbrad, afpudset
2 spsk sennep
1 bundt hakket persille
1 tsk frisk basilikum
1 tsk salt
½ dl cognac
friskkværnet peber
½ spsk sukker
Appelsinløg: Skær løgene i skiver og sauter dem et øjeblik i lidt vand og smør. Dryp løgskiverne af og kog dem i appelsinsaften til de er helt møre og væden godt indkogt – ca. ½ time. Smag til med salt og peber og køl af. Blancher den fint revne appelsinskal i lidt vand og hæld det fra. Før serveringen hældes evt. overskydende væde fra løgene, og de blandes med appelsinskal.
Marineret oksemørbrad: Mørbraden smøres med alle krydderierne, der er rørt i senneppen. Den lægges på et stykke staniol, og cognac dryppes over. Mørbraden indpakkes og marinerer i to døgn i køleskabet. Vendes af og til. Mørbraden nedfryses og skæres i meget tynde skiver – bedst på maskine ~ mens den endnu er frossen. Serveres med appelsinløg. En tør rosévin passer godt til.
Kødretter 4 personer
4 skiveroksefile, ca. 600 g
3 spsk olivenolie
Sauce:
1 fed hvidløg
1 mellemstort løg
200 g solmodne tomater
50 g stenfri oliven
½ tsk basilikum
1 spsk vineddike
Salt – friskkværnet peber
Persille
Skold tomaterne og flå dem – eller brug dåsetomater – hak dem. Hak løg og hvidløg. Halv‚r olivenerne. Luk’ bøfferne ved at stege dem lynhurtigt på panden i olivenolie ved 200°. Sænk så til 175° og giv bøfferne to – tre minutter yderligere på hver side. Sæt bøfferne til side på et forvarmet fad. Kom hvidløg og så løg på panden. Når de er blanke, tilføjes tomater og basilikum. Kog igennem og smag til med salt og peeber. Tilføj olivenerne. Når de er varme, er saucen klar til at hældes over bøfferne. Servér med bagte katofler eller pommes frites og flütes. Kraftig rødvin anbefales.
Hovedret, oksekød 4 personer
4 x Cote de boeuf
Salt og peber
15 g smør eller margarine
1 dl vand
3 spsk cremefraiche
1 fed presset hvidløg
3 håndfulde klippet
Havekarse eller brøndkarse
Citronbåde
Cherrytomater
Tilbehør:
Kartofler, salat, flütes
Bøfferne krympes på tør pande, krydres med salt og peber og steger 1-2 min på hver side i fedtstoffet. Bøfferne tages af panden, vand og cremefraiche tilsættes og koger igennem. Salt, peber og hvidløg tilsættes sammen med det meste af karsen. Bøfferne lægges ned i saucen og varmes igennem på begge sider. Resten af karsen drysses over kødet.
Serveres med citronbåde og halverede cherrytomater.
Tilberedningstid: 15 min heraf arbejdstid: 15 min
Energi pr. pers: 2190 kilojoule (524 kcal)
Energifordeling: Protein 20% – 26 g kulhydrat 39% – 51 g fedt 40% – 23 g
4 personer Vildfugle – En ret nem og meget lækker ret
8 vagtler
1 spsk smør
1 spsk olivenolie
1 dl hvidvin
2 dl vand
1 terning hønsebouillon
1 spsk Maizena oprørt i lidt vand
100 g skovsvampe eller champignon
lidt smør
peber
3. krydderi
1 dl cremefraiche 9%
1 håndfuld frisk persille
nogle blade frisk basilikum
½ løg
2 fed hvidløg
Vagtlerne renses for resterende fjer og skylles ud- og indvendig. Derefter forberedes fyldet. Persille, basilikum,løg, hvidløg, ½ hønsebouillonterning hakkes fint, gerne i food processor. Blandingen fyldes i vagtlerne. I en stegegryde varmes smør og olie. Vagtlerne brunes let på alle sider, hvidvinen, peber og 3.krydderi tilsættes. Der skrues ned for varmen og vagtlerne får lov at braissere i 40 minutter. 2 dl vand og den anden ½ hønsebouillonterning tilsættes. Der jævnes med Maizena oprørt i en smule vand. Svampene renses, skæres i mindre stykker og steges i nogle minutter i en smule smør. De tilsættes vagtlerne i saucen sammen med creme fraichen.rør godt rundt. Der koges yderligere i nogle minutter. Klar til servering.
Serveres med løskogte ris og salat.
Kilde: Erik Somer
1 stk. kanin på ca 1½ kilo
3 stk. røde eller gule peberfrugter
3 fed hvidløg
1 stilk rosmarin
2 dl hvidvin
50 gram sorte oliven (stenfri vægt)
olivenolie
Skær lårene og forbenene fra kaninryggen. Gem forbenene til andet formål (se Kaninfrikadeller). Skær ryg og brystbenene fra således at ryg- og brystkød er ét sammenhængende stykke. Skær benene ud af overlårene. Skær den tynde ende fra rygkødet (den der sidder nærmest hovedet). Hak de sorte oliven fint. Skær leveren i strimler og vend strimlerne med oliven. Krydr med salt og peber. Fordel denne blanding på rygkødet og de udbenede overlår, der krydres. Bind op som en roastbeef.
Brun de små stege i olivenolie i en stegegryde. Tag dem op. Knus hvidløgsfedene, skær peberfrugterne i mindre stykker og sauter dem let i gryden med rosmarinkvisten i gryden. Hæld hvidvin på og kog op. Kom kødet tilbage i gryden, sæt låg på og lad retten simre 15-20 minutter i en 225 grader varm ovn. Tag kødet op og lad det trække 5-7 minutter før det bindes op, og trancheres. Smid rosmarinen ud, og blend resten til sauce. Smag til med salt, peber og evt. hvidvin, og giv til kødet som sauce, sammen med.
Kilde: Meyers Køkken
Hovedretter 4 personer
1 kg friskhakket dyrekød
175 g fersk hakket spæk
1 dl cremefraiche, 18%
3/4 dl piskefløde
1 dl rasp
2 æg
80 g røget spæk (uden svær)
75 g tynde skiver bacon
Salt og peber
Sauce:
40 g smør
7 dl vildt eller kalvebouillon
3 dl sødmælk
1 dl piskefløde
1 dl cremefraiche, 28%
Salt og peber
Ribs eller Rønnebærgele
Bestil evt. det hakkede kød hos vildthandleren et par dage før. Farsen kan røres sammen nogle timer i forvejen og skal i alle tilælde trække en times tid. Rør det hakkede kød, hakket spæk, cremefraiche og piskefløde godt sammen. Rør rasp, æg, salt og peber i farsen. Dæk skålen til og sæt den koldt. Gør saucen parat. Varm smørret op og pisk melet i. Pisk nogle minutter til blandingen er brunet. Pisk lidt efter lidt varm bouillon i og pisk saucen glat. Pisk varm mælk i og kog saucen igennem nogle minutter, mens der piskes i den. Skær røget spæk i terninger. Farsen arrangeres som et brød. Det røgede spæk stikkes ind, så det bliver jævnt fordelt. Overfladen glattes og dækkes med baconstrimlerne. Brunes i ovn ved 220 g i ca. 20 minutter, skru ned til 180 g, hæld saucen over kødet i fadet og sæt det tilbage i ovnen. Steges i ca. 45 min., saucen hældes en 2-3 gange over under stegningen. Tag fadet ud og læg farstykket på alufolie. Saucen skrabes over i gryde. Kødet tilbage i fadet og tilbage i den slukkede ovn 10-15 min. Saucen koges nu op, fløde piskes i, cremefraiche, salt og peber og gele tilsættes sammen med salt og peber. Kan evt. fortyndes med bouillon. Postejen lægges på et bræt og skæres ud efterhånden, som det spises. Server aspargeskartofler og saucen til.
Kilde: Lene Hannestad i Tante Berlinger 22/11 1995 / Henrik Holten
Vildt 1 person
Marinade:
3 dl vineddike
1½ dl olivenolie
3 fed knuste hvidløg
3 spsk knuste enebær
Kviste af valgte krydderier
Dyreryg:
1½ kg dyreryg
Marinaden blandes af de angivne ingredienser, dog kan der selv vælges de krydderier som menes værende rigtige. Selve dyreryggen trimmes for fedt, hinder eller brusk. Læg stegen i en stor stegepose eller plastpose til madvarer og hæld marinaden ved. Snør posen tæt sammen med et stykke bomuldsgarn. Tryk posen, så stegen bliver dækket med marinade. Læg den i et stort fad og stil den i køleskabet i 4-5 dage. Vend stegen ca. hver 8 time. Herved får smagen fra marinaden mulighed for at trænge ind overalt i kødet. Tag stegen ud af posen og læg den på en rist i et stegefad/bradepande. Barder den med bacon/spæk eller pensl den med olie. Steges ved 170 – 250°, i 1½ time herefter skal den hvile i ca 10 min til et kvarter. Serveres med hasselbagte kartofler, vildt sauce og evt. årstiden’s grøntsager.
Kilde: Politikkens Nye Kogebog
Vildt 5 – 6 pers.
1 kg dådyrbov uden ben
Salt, peber
100 g bacon i skiver
40 g smør
1 1/4 dl vand
1 1/4 dl rødvin
2 løg
1 gulerod
1 laurbærblad
3 enebær
2 allehåndekorn
1 citronskal
3 tsk maizenamel
1 dl cremefraiche
Gnid dådyrboven med salt og peber. Bind baconskiverne omkring med en bomuldssnor
Brun boven i smør i en stegegryde ca. 10 min og stil den derefter i ovnen ved 160°c i ca. 1 time. Tilsæt vand og vin under stegningen
Skær løg og gulerod i små terninger og tilsæt dem sammen med laurbær, knust enebær, allehånde og citronskal efter ca. 15 min stegetid
Tag boven ud af ovnen og lad den hvile tildækket på et fad. Imens sies stegeskyen. Jævn saucen med maizenamel rørt ud i lidt vand. Kog saucen op. Tag gryden af varmen og rør cremefraiche i
Serveringsforslag: Hasselbach-kartofler, haricot verts, cherrytomater, skalotteløg.
Kilde: Martin Koch Villefrance, 5/3-96
Vildt 6 personer
2 kg dådyrryg
125 g bacon i skiver
Salt, peber
1 knsp. Salvie
80 g smør
2½ dl bouillon
Sauce:
1 1/4 dl rødvin
2 spsk mel
2 dl piskefløde
Vend bacon i salt og peber. Spæk dådyrryggen med bacon og gnid den med salt, peber og salvie.
Brun ryggen i smør i en stor stegepande. Hæld kogende bouillon ved og læg låg på. Stil gryden i midten af ovnen ved 160°c i ca. 1½ time.
Tag ryggen ud af ovnen, og lad den hvile tildækket på et fad. Kog gryden af med vinen. Jævn saucen med mel, der er rørt ud i lidt koldt vand. Lad saucen koge ind ca. 5 min Tilsæt evt. Lidt kulør. Tag gryden af varmen og rør fløden i saucen. Smag til med salt og peber.
Sådan skæres dådyrryggen ud: Løsn fileterne fra ryggen og skær dem ud på tværs i tynde skiver. Læg skiverne tilbage på rygsøjlen.
Serveringsforslag: Hvide og brune kartofler, Waldorff-salat.
Kilde: Martin Koch Villefrance, 5/3-96
Vildt 1 person
½ kg dådyrryg
1 dl portvin
2 dl rødvin
1 tsk fransk sennep
Tynde skiver bacon/spæk til bardering
Bouillon
1 portvinsglas cognac
Salt, peber
Små kartofler
100 g smør
Dådyrryggen, der er befriet sener, marineres et døgn i vinen tilsat fransk sennep og vendes af og til. Tages op, aftørrres og barderes med bacon/spækskiverne, krydderes med salt og peber og brunes i en varm ovn vd 225°. Efter en halv snes minutters forløb tilsættes marinaden, og ryggen steger ved ca. 225° i en snes minutter – eller til den er mør. Den må gerne være lidt rosa i kødet. Marinaden hældes i en gryde, tilsættes evt. bouillonen, jævnes og tilsættes til sidst cognacén. Saucen serveres part. Ryggen skæres i skiver og hertil serveres pommes rissole (små kogte pillekartofler ristet langsomt i smør til de er gyldne. Krydres med salt og lidt parprika). Pynt evt. kødet med appelsin stykker og garner med halve appelsiner med Waldorffsalat, blå og grønne druer samt valnødderkerner.
Kilde: Det Ny Køkkenbilotek
Fjerkræ, vildt 4 personer
2 fasaner
125 g smør
1½ kg champignon
1½ kg grønne vindruer
1 kop god portvin
½ l piskefløde
Rønnebærgelé
Salt, peber
3/4 kg kastanier
Fasanerne rengøres, plukkes og krydres med salt og peber og steges i nøddebrunt smør i ca. 15 minutter, hvorpå de hele champignon steger med ca. 20 minutter. Eller til fasanerne er møre. Fasanerne tages op, parteres ud til 4 personer, og stykkerne holdes varme i et dybt serveringsfad. Fonden i stegegryden tilsættes de halverede og udstenede vindruer som simrer et øjeblik, og der tilæsttes portvin og piskefløde. Det hele koges langsomt ind, til saucen er jævn, hvorpå den hældes over fasanstykkerne, der serveres med ristede kastanier
Kilde: Det Ny Køkkenbiblotek
|
|