Kategorier

Lindas laksepaté

3 revne gulerødder (ikke for store)
1 laksefilet (4-500 gram)
1 løg
1 porre
3 små stykker broccoli
2 æg
3 knuste fed hvidløg
2 spsk mandelmel

Små olivenstykker timian persille purløg urtesalt karry (eventuelt) hakkes og blandes sammen i blender, lang tid. Lægges på bagepapir i bageform, som stilles i vandbad i ovnen i 40 minutter ved 180 C. Serveres med citronsaft på et icebergsalatblad, samt med oliven, agurk og rød peber som tilbehør. Dekoreres med en lang, snoet flig af en gulerod.

Lisbeths Laksetærte

1 portioner

Bund:
150 g mel
1 æggeblomme
75 g smør
2 spsk vand

Fyld:
40 g smør
1 dl kaffefløde
4 spsk mel
1 dåse laks (155g drænet vægt)
1½ dl mælk
2 æg

Bund: Ingredienserne blandes til en tærtedej. Rulles derefter ud, og lægges i en tærteform. Forbages i 10 minutter ved 220 grader. Mens den forbager, laves fyldet.

Fyld: Start med at hælde vandet fra laksen, og tag evt. ben fra. Smør og mel bages op, mælk og fløde blandes i. Laksen kommes i, og derefter de to hele æg. Massen smages til med salt og peber. Fyldet kommes på tærtebunden og bages færdig i 20 minutter ved 220 grader.

Tip: Man kan med held benytte enten Maizenas tærteblanding (skal kun tilsættes vand), eller evt. frosne butterdejsplader som bund. Dåselaksen har jeg indtil videre kun kunnet finde i Føtex.

Kilde: Marianne Attle, januar 95

Løg med fyld af tun – cipolle ripiene con tonno

Fisk, toast, ost, italiensk 4 personer

4 store løg
250 g tun
1 stor skive hvedebrød
Mælk
4 spsk rasp
2 æg
30 g reven parmesan
1 dl oliven olie
Salt – friskkværnet peber

Trim løgene og blanchér dem 1 minut i kogende vand. Skær dem midt over på tværs af vækstretningen og udhul dem. Hak løgmassen og bland den med tunkødet og den udblødte brødkrumme. Bland godt. Tilføj Parmesan, de piskede æg, salt og peber. Smør et ildfast fad med olie og sæt løgene med hullerne opad. Dryp lidt olie i hvert løg og fyld det med blandingen. Strø rasp øverst og sæt fadet i en forvarmet ovn ved 180°. Efter en snes minutter er raspen gylden og løgene klar. I Italien følger man ikke opskriften så nøje, man ta’r hva’ man har.

Lollo salat med røget fisk

Fisk, hovedret, salat 4 personer

1 lille lollo rosso
Salathoved
250 g frisk spinat
1 bundt radiser
1 æble
1 pk karse eller brøndkarse
150 g røget fisk, f.eks. laks

Dressing:
Saften fra ½-1 lime
1 spsk olivenolie
1 tsk honning, f.eks. Akacie

Tilbehør:
Skiver af frisk brød, f.eks. italiensk landbrød

Salaten plukkes i mindre stykker og lægges i en stor skål. Spinaten skylles og plukkes ligeledes. Radiser skæres i skiver. Æblet skæres i tern. Karsen klippes. Fisken skæres i tynde strimler. Alle ingredienserne blandes godt i skålen. Dressingen piskes sammen og hældes over salaten.

Tips: Den nemmeste måde at skylle spinat på, er i 2-3 hold vand, i en balje eller stor skål, ligesom vasketøj.

Tilberedningstid: 15 min. heraf arbejdstid: 15 min

Energi pr. pers: 1080 kilojoule (258 kcal)

Energifordeling: Protein 15% – 10 g kulhydrat 58% – 37 g fedt 27% – 8 g

Lun kartoffelsalat med torsk

200g kogt torsk uden skind og ben
800 g kogte kolde kartofler
1 icebergsalat
1 løg
½ dl olivenolie
1½ spsk balsamicoeddike
1 tsk sukker
25 g syltede kappers
2 dl øko creme fraiche 18 %
2 røde peberfrugter
2 spsk eddike
¾ dl vand

Skær kartoflerne i mindre stykker. Riv salaten i stykker, skyl den og lad den dryppe af. Pil og hak løget fint. Kom olie, balsamico og sukker på en pande og kog løgterningerne i 2-3 minutter under omrøring. Tag det af blusset og rør kappers og creme fraiche i sammen med kartoffelstykkerne.. Fjern stilk og frøstol fra peberfrugterne og skær dem i stykker. Damp dem under låg i en pande i vand og eddike i 5-6 minutter. Anret salaten i bunden af en serveringsskål. Vend torskestykkerne forsigtigt i kartoffelsalaten og kom det i midten. Pynt med de varme peberfrugtstykker og hæld lagen over. Server evt. sammen med ristet rugbrød.

Lynstegt skaldyrsret

Hovedret, wokmad, fisk 4 personer

Sauce:
1 tsk majsstivelse
1 spsk sherry, tør
1 dl hønsebouillon
2 spsk sojasauce
1 spsk chilisauce
2 spsk olie

Skaldyr:
1 pk hummerhaler
1 pk kinarejer
1 fed hvidløg, fint hakket
1 spsk ingefær, fint hakket
6 forårsløg
1 dåse babymajs

Tilbehør:
Syltede ingefær og kogte ris

Majsstivelse, sherry, hønsebouillon, sojasauce, chilisauce blandes. Skallen tages af kinarejerne. Olien opvarmes i en wok eller en tykbundet gryde. Skaldyrene, hvidløg og ingefær tilsættes og lynsteges 2 min. Forårsløg og babymajs skæres i tynde strimler. Tilsættes og lynsteges ca. 1 min. Saucen tilsættes og koges, indtil saucen er tyk, ca. 1 min. Serveres med syltede ingefær og kogte ris.

Tilberedningstid: ½ time heraf arbejdstid: ½ time

Energi pr. pers: 1860 kilojoule (448 kcal)

Energifordeling: Protein 20% – 22 g kulhydrat 60% – 66 g fedt 19% – 10 g alkohol 1% – 1 g

Lys sildesalat med æg

6-7 personer

500 g kogte aspargeskartofler
2 løg
3 kryddersildfilter
3 dl ymer eller A-38
100 g mayonnaise
3 kogte æg
1 bundt dild eller purløg

Skær de pillede kartofler i skiver og læg dem i et fad. Drys med hakket løg og fordel de udskårne kryddersild over. Rør ymer med mayonnaise, smag til med salt og peber og hæld det i fadet. Halver æggene og læg dem på sammen med klippet dild eller purløg.

Makaroni fiskesalat

8 personer

250 g makaronistykker
500 g fiskefileter
125 g frosne rejer
salt
peber
3 stænger bladselleri
1 bundt purløg
250 g rå hvidkål
150 g mayonnaise
1 dl creme fraiche
4 spsk olivenolie
1 citron
2 æg
brønkarse eller dild
evt. 1 fiskeboouillonterning

Kog makaronien i rigeligt, letsaltet vand 5 – 8 minutter efter anvisningen på pakken. Lad dem dryppe af. Damp fiskefileterne møre i vand, evt. tilsat en fiskebouillonterning. Lad rejerne tø op og dryppe af. Kog æggene hårde, pil dem. Rens og skyl selleristængerne. Skær dem i tynde skiver. Skær hvidkålen i tændstiktynde strimler. Rør mayonnaise, creme fraiche og olivenolie sammen i en stor skål. Smag til med citronsaft, salt og peber. Pluk fisken i bidder. Vend alle ingredienser til salaten (undtagen æg og brøndkarse) i dressingen. Klip purløgen fint og vend den i. Kom salaten op på et aflangt fad. Pynt med æggeskiver og grønt.

Makrel- eller hornfisksalat

1 makrel eller hornfisk (600 g færdig mængde, kogt, bagt eller dampet)
150 g majonaise
50 g yoghurt
1½ spsk tomatpuré
½ tsk paprika
4 dråber tabasco
citron
75 g syltede agurker
3 tomater
1 bundt bredbladet persille
salt og peber

Pluk makrellen/hornfisken i mindre stykker. Del tomaterne i kvarte, skrab kerner og saft væk og skær kødet i mindre stykker. Hak de syltede agurker. Hak persillen fint. Smag majonaisen og yoghurten til med tomatpuré, paprika, tabasco, citron, hakket syltet agurk, salt og peber.

Kilde: Meyers Køkken

Makrel i te

8 personer

4 makreller á ca. 300 g
4 fed hvidløg
2 dl hvidvinseddike
5 dl vand
1 citron uden skræl og hinde
2 rødløg
3 gulerødder
15 g salt
16 hvide peberkorn
1 stjerneanis
1 suppevisk
10 g Darjeeling te

Makrellerne renses i koldt rindende vand, duppes tørre, befries for hoveder og ben, deles i fileter og lægges i et dybt fad lagvis med 1 citron, skåret i tynde skiver.
Løg og gulerødder ordnes og skæres i tynde skiver sammen med hvidløget, kommes i en gryde med anis, peberkorn og salt, bringes i kog og koger 10 minutter. Hvidvinseddiken kommes i, lagen bringes igen i kog. Darjeelingen kommes i en tesi og trækker så 6 minutter i lagen. Tages så op. Sæt dem i ovnen ved 150 grader i 5 – 15 minutter, alt afhængig af makrellens størrelse.
Den kogende lage hældes over makrellerne, så de dækkes helt. Lad retten trække på køkkenbordet et par timer. Stil så i køleskabet nogle timer, helst til næste dag.
Servering: De te-marinerede makrelfileter serveres som forretter eller til frokost, gerne med lidt indkogt, afkølet lage vendt i pisket fløde og lidt hakket krydderurt.

Kilde: Meyers Køkken

Makrel med peberrodssauce

Fisk 4 personer

1250 g makrel
10 peberkorn
½ løg
1½ spsk eddike
1 laurbærblad
2 dl fløde
1 dl cremefraiche
2 spsk friskreven peberrod
1 spsk citronsaft
2 tsk farin – evt.

Rens fisken og skyl den i rigeligt koldt vand. Dup den tør og skær den i passende stykker. Bring 1 liter vand i kog med eddike, peberkorn, salt, laurbærblad og løgskiver – evt. farin. Kog fiskehovederne. Tag dem så op og skum suppen. Læg fiskestykkerne i suppen og kog op. Lad dem småkoge i 8 – 10 minutter. Sæt gryden til afkøling. Fiskestykkerne op, når de er kolde og lad dem dryppe af. Pisk fløden og bland cremefraichen i. Riv peberroden fint og bland den med. Smag til med surt-sødt. Lad saucen trække i køleskabet. Servér med kogte kartofler.

Kilde: Livsglad mad, Bogan’s forlag. John Erik Hansen 25-03-1996.

Makrel med svampe

2 mellemstore makreller i fileter
300 g champignoner
salt
peber
lidt smør
citronsaft

Del makrelfileterne i to og steg dem i lidt smør på en pande. Rens champignoner, skær dem i skiver og svits dem i smør på panden. Dryp med citronsaft og drys med salt og peber. Makrelfileterne serveres lagt sammen om svampene, evt. med lidt tomatsalat og brød til.

Makrelmousse

Arbejdstid: 15 minutter

Stivnetid: 6-8 timer

Ikke fryseegnet

1 røget makrel
200 g flødeost
2 spsk fløde
100 g blødt smør
2 spsk fintklippet purløg
citronsaft
salt
peber

Pil makrelkødet fra skind og ben og kom det i blender sammen med flødeost, fløde og blødt smør. Blend til en ensartet masse. Kom klippet purløg i og smag til med citronsaft, salt og peber. Stilles i køleskab 6-8 timer. Serveres portionsvis eller på salat på serveringsfadet. Ristet brød eller rugbrød serveres til.

Makrelpaté

6-8 personer

75 g smør ikke margarine
1-2 tsk reven peberrod
100 g friskrøget makrel ikke fra dåse
1 citron
salt
peber
cayenne peber

Rør smørret blødt med peberroden, lidt ad gangen, tilsæt evt. ekstra senere. Fjern skindet og ben fra makrellen. Del den i småstykker og kom den i smørret. Pisk/rør med el-pisker (dejkroge), til pateen er glat. Smag til med saft af ½ citron, en knivspids cayenne peber samt godt med salt og peber. Kom pateen op i en skål og pynt med citronryttere. Toast eller saltkiks til.

Grilleret slethvar med basilikum-pesto og ristet parmaskinke

Hovedret, Fisk – Personer: 4

600 g Slethvar, udskåret – pighvar kan også bruges
Olivenolie
Salt og peber
Lidt salt
150 g Parmaskinke – eller andet røget skinke
1 Bundt basilikum
50 g Pinjekerner
50 g Reven parmesanost
3/4 dl Olivenolie
2 Fed hvidløg

Fisken der skal grilleres, marineres først i en blanding af olivenolie, salt, peber og hakkede friske krydderurter i ca. 30 min. Herefter brunes fisken på en grill (grillpande, havegrill eller lignende) kan evt. steges færdig i ovnen. Grilleret fisk bliver oftest bedst, hvis den tilberedes både med skind og ben (det giver mere smag i fisken). Det er dog ingen betingelse.

Pesto: Basilikum, pinjekerner, hvidløg og parmesanost stødes i en morter eller køres til pur‚ på en blender, herefter tilsættes olivenolien. Smages til med salt.

Anretning: Tallerkenen stryges med et fint lag pesto, herpå midten lægges den grillerede slethvar på en top af tørristen parmaskinke skåret i fine strimler. Garneres med det rene kød af tomater uden skind og kerner. Hertil kan serveres pasta eller rissalat.

Kilde: Andre Dewald, 04 Aug 93

Grillstegte foreller med kryddersmør

Grill, Fisk, Hovedretter – Personer: 4

4 foreller
1 bundt dild
1 citron eller lime
olie eller smør
salt og peber

Kryddersmør:
1 spsk persille, finthakket
50 g smør
1 tsk citron- eller limesaft
1 spsk esdragon, finthakket
friskkværnet peber

Foreller er velegnet til grill, men varmen må ikke være for stærk. Pakker man forellerne i alufolie, undgår man, at skindet hænger i risten, men den bedste grillaroma får man når forellerne lægges direkte på risten eller ind i en fiskerist. Gnid forellerne indvendigt med salt, dryp med citron- eller limesaft, læg en kvist dild i hver og fold dem sammen. Pensl med olie og læg forellerne på risten 3-4 min. på hver side. Drys med salt og servér. Lægges forellerne i alufolie, lægges et par smørklatter på fisken, før den pakkes ind. Forellen er færdig, når man let kan trække rygfinnen ud. Rør krydderurtesmøret sammen, og servér det til fisken med salat og flutes.

Kilde: Stine Hansen, 08 Jul 93

Grillstegt laks med dild og peberrods-tærte

Grill, Fisk, Hovedretter – Personer: 4

4 skive laks, ca. 600 g
1 spsk olie
1 spsk citronsaft
1 tsk salt
peber, friskkværnet

Tærtedej:
2 dl hvedemel
75 g smør
2 spsk vand

Fyld:
3 æg
1 tsk salt
2 dl fløde 13%
peber, friskkværnet
1 spsk peberrod, friskreven
1 dl dild, hakket

Hak mel og smør sammen og findel det til en grynet masse. Tilsæt vand og ælt dejen sammen. Tryk eller rul dejen ud i en tærteform, ca. 20 cm i diameter, og bag den ved 225 grader i ca. ti min. Pisk æggene sammen med fløde, peberrod, dild, salt og peber. Hæld det i den halvbagte tærte og fortsæt bagningen i ca. 20 min., til æggemassen er fast. Pensl laksen med olie blandet med citron, salt og peber, og grill fisken over gløderne 3-4 min. på hver side. Servér laksen med tærten og letkogte grøntsager, f.eks. buketter af broccoli og små, nye løg og gulerødder.

Kilde: Stine Hansen, 08 Jul 93

Grillstegt røget makrel med fyld

Grill, Fisk, Røget fisk, Foliemad, Hovedretter – Personer: 4

2 Røgede makreller
4 Tomater
250 g Champignons
1 bn Dild
4 Kviste persille
Salt og peber

Rens skind og ben fra fiskene og del dem i 4 fileter. Læg hver filet på et stykke alufolie. Skær tomaterne i skiver og fordel dem på fisken sammen med skivede champignons, hakket dild og persille. Drys med salt og peber og luk folien sammen. Læg pakkerne på grillen 8-10 min. Servér med kogte kartofler.

Kilde: Stine Hansen, 08 Jul 93

Grøn forel med citron

Fisk – Personer: 4

4 portionsforeller
1 bundt persille, finthakket
1 bundt purløg, finthakket
1 blegselleristængel, fintsn.
salt og peber
2 spsk mel
½ dl olie
2 spsk smør
½ salatagurk
1 citron
Kraft Light Creme Fr. dress. eller Kraft Rhode Island dr.

Her er brugt portionsforeller, men i stedet kan bruges makrel og sild, ligesom også fileter af fladfisk er egnet. Kom halvdelen af de hakkede krydderurter samt blegselleri i forellerne. Krydr dem med salt og peber og vend dem i mel. Steg dem i olie og smør på panden 3-4 min. på hver side. Drys med resten af krydderurterne lige inden de serveres. Garnér med citronbåde og agurkestykker og servér Kraft dressing til sammen med små kogte pillekartofler.

Kilde: Kenneth Skovly Pedersen, 12 Aug 93

Grønne pandekager med fyld af varmrøget ørred

2 store æg
1 dl hvedemel
25 g smeltet smør
2½ dl mælk
½ stort bdt persille
½ dl youghurt
sukker
400 g ørred, varmrøget
100 g cremefraiche 18%
100 g cornichoner
citronsaft
salt
peber

Blend persille og mælk. Rør melet med æg, smeltet smør, youghurt, mælk. Smag til med salt, peber og en knsp sukker. Lad helst dejen trække mindst 30 minutter før den bruges.
Brug en lille smule fedtstof til den første pandekage. Bag derefter pandekagerne ved lav varme således at de ikke tager farve. Dejen kan også fordeles i et 2-3 cm tykt lag på bagepapir på en bageplade eller en bradepande og derefter bages til den er færdig og fast i ovnen ved….. Lad pandekagen/-erne køle af.
Hak imens cornichoner relativt fint. Pres dem fri for væde. Mos ørredkødet med en gaffel. Rør kødet sammen med creme fraiche, cornichoner og smag til med salt og peber og citronsaft.
Fordel ørredfyldet i et tyndt lag på de kolde pandekager. Rul dem sammen. Stil dem koldt. Skær rullerne i ikke for tykke skrå skiver.

Kilde: Meyers Køkken