Kategorier

Kyllingecurry fra Sri Lanka

3-4 personer

1 kylling, vægt ca. 1.200 – 1.400 g
¼-1 tsk. cayennepeber (start med mindstemålet!)
3 tynde skiver frisk ingefær (eller efter smag) fint hakket
1-4 fed hvidløg, fint hakket (brug evt. hvidløgspresse)
3 kardemommefrugter *)
2 hele nelliker *)
1½ cm stykke hel kanel *)
1 2 hele røde eller grønne chilifrugter
2-3 tomater
½-1 spsk eddike (helst brun)
2 tsk paprika
60 – 120 g chalotteløg eller alm. løg, fint hakket
1-1½ tsk salt eller efter smag
1-1½ spsk curry powder (Garam masala)
1/2 tsk bukkehornsfrø
2-3 spsk olie
1 laurbærblad; citrongræs, hvis det kan fås
240 – 360 g kokosmælk **)

*) kan evt. erstattes af ½-1 tsk blandede krydderier af de tre nævnte.
**) fås på dåse, eller kan fremstilles ved at overhælde 250 g kokosmel med kogende vand, lade det trække og derefter trykke vædsken ud af kokosmelet – kun væsken bruges!

Vask kyllingen og skær den ud i passende stykker. Skindet kan fjernes, hvis man ikke holder af at spise det, så trækker kødet lettere smag af krydderierne! Læg kyllingestykkerne i et fad og kom alle de stødte krydderier + salt hen over dem, så de er pænt dækkede. Vend evt. rundt i stykkerne, så krydderierne fordeles over det hele. Eddike og bukkehornsfrø kommes også ned til stykkerne nu. Lad kyllingen trække mindst 15 – 20 min. (jo længere des bedre).

Hak løgene og chilifrugterne. (Hvis man ikke ønsker curry’en for stærk, kan man koge de hele chilifrugter, som har fået et snit i skallen, med kødet og fjerne dem, når retten er færdigkogt.)

Varm olien op i en stegegryde til den er rigtig varm. Kom løg, laurbærblad og evt. chilifrugterne ned i olien, og lad løgene blive gennemsigtige. De må ikke blive brune. Kom tomaterne, der er skåret i småstykker, ned i gryden og rør rundt i blandingen i et par minutter. Kom derefter kyllingestykkerne i, og rør rundt i endnu 5-7 minutter. Derefter tilsættes coconut milk, og kødet simrer til det er mørt (½-¾ t.). Strø lidt extra curry powder og krydderier over retten, hvis det skønnes nødvendigt. Lad retten køle lidt af og tilsæt til sidst lidt citronsaft.

Serveres med løskogte ris, mango- eller rosinchutney og coconut sambol + evt. yoghurt salat. Papadums stegt i en anelse olie på panden kan serveres til som ekstra tilbehør.

Kilde: Jørgen Boe Mikkelsen

Kyllingeforårsruller

ca. 20 mellemstore eller 50 små ruller
20 stk mellemstore forårsrulle-dejs-plader
2 spsk Maizenamel
3 spsk vand
olie
350 g kyllingesmåkød, skåret småt
200 g bønnespirer
4 fed hvidløg
3 forårsløg eller en tilsvarende mængde kinesisk purløg
ingefær
estragon
soja
olie
peber

Skær kød, hvidløg, forårsløg og ingefær fint ud. Steg kødet let. Kom hvidløg, forårsløg og ingefær ved og sautér til grøntsagerne falder let sammen. Kom estragon og bønnespirer ved. Sving rundt nogle gange. Krydr med soja og peber. Rør Maizenamel i så retten jævnes let. Lad blandingen køle af. Rør mel sammen med vand til en grødagtig konsistens. Fordel fyldet på blødt eller blødgjort forårsrulle-plade. Rul sammen. Smør lidt melklister på sammenføjningen. Steg gyldne i neutral olie.

Kilde: Meyers Køkken

Kyllingegryde med paprika

4 personer

1 stor kylling
2-3 porrer
3-5 gulerødder
1 rød peber
1 dåse flåede tomater
2 fed hvidløg
½ liter fløde
3 tsk paprika (mindst)
salt, peber

Kyllingen koges 1. time og kødet pilles fra. Grøntsagerne renses og skæres i skiver og svitses i en wok. Grøntsagerne blandes med kyllingekødet, de flåede tomater, fløden samt noget væde fra kyllingen. Retten tilsættes presset hvidløg og paprika og simre ca. 30 min. Smages til med salt og peber

Severes med ris og evt. flutes og en god rødvin.

Kilde: Thomas Fredriksen

Kyllinge Jambalaya

Kylling, Ris, Hovedret – Personer: 4

1 kylling (1300g)
1 tyk skive skinke
2 store løg
2 skalotteløg
3 hvidløgsfed
200 g aspargeshoveder fra dåse
3 selleriblade
250 g ærter
20 g smør
2 spsk olivenolie
1 hønsekødsbouillonterning
250 g langkornet ris
4 dr Tabasco
1 timiankvist
1 laurbærblad
1 knicspids cayennepeber
persille
salt og peber

Skær kyllingen i 10 stykker. Opløs bouillonterningen i 1 1/4 liter vand. Skær skinken i terninger, rens og snit selleri, løg, skalotteløg og hvidløg i fine skiver. Opvarm smør og 1 spsk. olivenolie i en støbejernsgryde. Kom grøntsagsskiverne i og damp dem et øjeblik. Hæld risen over og lad dem blive gennemsigtige (de bør ikke tage farve). I mellemtiden brunes kyllingestykkerne i 1 spsk. olivenolie på en pande. Hæld bouillonen over risen. Kom kyllingestykkerne, skinken, Cayennepeber, Tabasco, salt og peber, laurbærblad, timiankvist og hakket persille i gryden. Læg låg over og lad det koge 35 min. ved lavt blus uden at røre i gryden. I mellemtiden bælges ærterne og aspargeshovederne afdryppes. Grøntsagerne blancheres i kogende vand og tilsættes retten 10 min. før risen er færdig. Jambalayaen er klar, når al væden er absorberet.

Tilberedningstid: 20 min. Kogetid: 25 min.

Kilde: Fransk blad. Andre Dewald, 14 Aug 93

Kyllingelevermousse

8 personer

250 g frosne kyllingelevere
25 g smør
1 dl portvin(Tawny)
100 g blødt smør
1 dl piskefløde
½ tsk groft salt
friskkværnet peber

Portvinssky:
3 blade husblas
2 dl portvin (Tawny)
pynt med brøndkarse

Tilbehør:
ristet brød eller flütes.

Tø kyllingeleveren op og fjern evt. hinder. Tør leverne godt og brun dem i gyldent smør i en pande i ca. 3 min. De skal være rosa indeni. Tag leverne op og kog panden af med portvin. Afkøl pandesky og lever lidt. Blend kyllingeleverne, sky og blødt smør sammen til en jævn masse. Pisk fløden stiv og vend den i leverblandingen. Tilsæt salt og peber og hæld moussen i en skål eller form og lad den stå tildækket og koldt til næste dag.

Portvinssky: Læg husblas i blød i koldt vand i 5 min. Bring portvinen til kogepunktet. Tag husblasen op af udblødningsvandet med det vand, der hænger ved. Smelt husblasen i den varme portvin. Lad skyen stå koldt til den er stivnet. Anret ved serveringen mousse og hakket portvinssky på portionstallerkener.

Kyllingelår med karry og mango [Caraibiske]

4 portioner

Kyllingelår:
12 Kyllingelår
1 ½ dl Kokosmælk
Salt, peber og mel
1 ½ dl Hønsebouillon
Stærk madraskarry
2 Faste mangoer
70 g Smør

Kokosmælk:
50 g Reven kokosnød, tørret eller frisk
1 ½ dl Mælk

Tilbehør:
Løse ris (gerne Basmati)
Kokos- og bananchips

Tips: Kokosmælken kan i en snæver vending erstattes med piskefløde.

Kokosmælk: Overhæld kokoskødet med kogende mælk og lad blandingen trække i 15 minutter. Derefter hældes den i en si, beklædt med tyndt stof. Lad væden dryppe af. Pres kokosmelet godt ud (vrid evt. klædet), kassér det og gem væden.

Kyllingelår: Lav et snit rundt om “ankelen” på hvert kyllingelår. Skær igennem til benet og fjern skind og brusk. Træk de lange flipstiverlignende sener ud – brug fingrene og pincet eller tang. Gnid lårene med salt, peber og karry og vend dem i mel. Brun dem på alle sider i halvdelen af smørret på en pande. Tør panden med lidt køkkenrulle og smelt resten af smørret i den. Svits en spiseskefuld karry i smørret. Spæd med bouillon og kog saucen op under omrøring. Skræl mangoerne og skær frugtkødet fra den flade sten i tykke både. Læg mangostykkerne i et ildfast fad og krydr med salt og peber. Fordel lårene ovenpå og hæld saucen over. Læg låg eller alufolie over fadet og sæt det i den 200° varme ovn i ca. 35 minutter. Fjern låget 5-10 minutter før endt stegetid.

Kilde: Alt om Mad, 1/1994

Kyllingeoverlår på urtebund

3 personer

200 g selleri
3 gulerødder
300 g rosenkål
3 dl vand
500 g kyllingeoverlår
1 stk. provencekrydderi
1 tsk salt
peber

Tilbehør:
3/4 kg halve bagte kartofler

Selleri og gulerødder skrælles og skæres i tynde 5 cm lange stænger. Rosenkålene skæres i skiver. Grøntsagerne lægges i en bradepande. Vandet hældes over. Kyllingestykkerne lægges over. Drysses med provencekrydderi, salt og peber. Stilles i ovnen ca. 45 min. ved 200 C.

Kilde: SuperBrugsen reklameavis uge 8/1997

Kyllingepate

ca. 8 personer

½ kg kråse og hjerte
¼ kg kyllingebryst med skind
¼ kg kyllingebryst uden skind
150 g kyllingelever
150 g løg
15 g smør eller margarine
30 g hvedemel
2 æg
1 dåse (80 g) champignoner med lage
1 spsk salt
¼ tsk peber
¼ tsk timian
¼ tsk Herbes des Provence

Gele:
4 blade husblas
¼ liter and
¼ hønsebouillonterning
1 par dråber kulør

Kog kråser og hjerter i 2 timer. Brug halvanden dl af vandet til pateen. Indstil ovnen på 150 grader. Hæld en liter vand i bradepanden. Hak kråser, hjerter, lever og kyllingebryst med skind én gang gennem kødhakkeren. Skær kyllingebryst uden skind i tern. Hak løgene og brun dem lidt. Rør alle ingredienserne sammen til en fars. Kom farsen i patéform og bag den ca. halvanden time. Prik i den – når kødsaften er klar, er patéen gennembagt. Eller mål med et stegetermometer i midten af patéen, ved 80 grader er den færdig. Sæt patéen til afkøling.

Geléen laves ved at sætte husblasen i blød i 10 minutter i koldt vand. Opløs den derefter i kogende vand. Tilsæt bouillon og kulør. Hæld den kogende gele over patéen. Pynt med f.eks. champignoner og tørret rød peber.

Kyllingespid med ananas og broccoli

Grill, Fjerkræ, Hovedretter – Personer: 4

4 store kyllingebryster, dybfrossent
300 g broccoli
4 skive ananas

Marinade:
1/4 tsk peber
1 dl kinesisk soya
3 spsk sherry
1 tsk stødt ingefær
2 spsk purløg, fintklippet

Pisk marinaden sammen. Fjern skind og ben fra kyllingekødet, skær det i mindre stykker og kom det i marinaden. Lad det marinere 2-3 timer. Del broccolien i mindre stykker og giv dem et opkog i letsaltet vand. Dup kødet fri for væde og sæt det på spid skiftevis med stykker af ananas og broccoli. Lægges på grillen 8-10 min., vendes jævnligt og pensles med marinaden under stegningen.

Kilde: Stine Hansen, 08 Jul 93

Kyllinge suppe

Portioner: 4

1 Kylling (1200 g)
10 Hele peberkorn
1 Porre
Salt
3 Store gulerødder
Kød og melboller
2 Laurbærblade

Kog kyllingen med toppen af porren den grønne del godt skyllet), 1 gulerod (skrællet og skåret i mindre stykker) (evt noget selleri med det bryder jeg mig ikke selv om) peberkorn, laurbærblade og salt. Kogetid ca. 45 min ikke for kraftigt. Se om kyllingen er mør ved at trække i vingespidsen. Hvis den falder af uden modstand er kyllingen ok. Del porren på langs og skyl den grundigt. Skær den i skiver. Skræl gulerødderne og skær dem i skiver eller strimler. Tilbered evt andre grøntsager såsom selleri, kinaradisse, persillerod, chilli (ikke af den alt for stærke type), peberrod, persille og mange andre (her udeladt da indkøb af alle disse forskellige grøntsager vil gøre suppen ret dyr men har man dem liggende eller er man ligeglad så gør de alle elle hver i sær suppen bedre). Tag kyllingen op af suppen og si grøntsager mm fra (disse skal ikke bruges mere). Varm suppen op til kogning og tilsæt grøntsager. Hvis du spiser suppen som hovedret kan du tilsætte lidt nudler (helst kinesiske “eggnoodels”). Kog suppe i ca 10 minutter. Tilsæt kød og melboller. Vent indtil suppen koger igen og tag suppen af straks. Suppen må ikke koge rigtigt med melboller i da disse vil svulme op. Server straks med brød til. Kyllingen kan evt. spises efter suppe, f.eks. med peberodsovs og kartoffelmos. Eller den kan spises næste dag som kylling i karry.

Kylling Gumbo med røget pølse

hovedret: 4-6 personer, forret: 8-12 personer

Opbagning – “The Roux”:
1 dl fedtstof, evt. vegetabilsk olie
100 g hvedemel

Gumbo:
½ kylling, stegt eller endnu bedre kogt
300 g røget kogepølse (Andouille), i skiver á 1 cm tykkelse
300 gr. fersk røget skinke (Tasso)
1½ ltr kyllinge- og hønsebouillon
1 stort zittauerløg
1 grøn peber
1 stilk bladselleri
1 bundt hakket persille*)
1 spsk finthakket hvidløg*)
1 tsk hvid peber*)
2 kviste timian*)
4 laurbærblade*)
1 tsk cayenne-peber*)
1 tsk oregano*)
1 spsk filé Gumbo (sassafrasblade)
salt
peber
chilisauce

Tilbehør:
kogt ris
evt. majsbrød

Hak peberfrugt, løg, persille og bladselleristilk halvfint og kom grøntsagerne i en skål. Kom dem med *) mærkede krydderier i en anden skål. Stil begge dele parat.
Varm olien op i en kraftig gryde til den begynder at ryge. Tilføj melet lidt efter lidt, mens du arbejder blandingen igennem med piskeriset. Fortsæt processen 3-5 minutter indtil opbagningen “The Roux” antager en farve midt imellem rødbrun og sort. Blandingen er meget varm, og skal ikke stænke op på hænder eller arme. Tag gryden af varmen, tag halvdelen af opbagningen fra. Stil gryden tilbage på blusset.
Kom halvdelen af grøntsagerne i opbagningen og rør eller pisk 1 minuts tid. Kom resten af grøntsagerne i, og rør et par minutter mere. Kom krydderierne i og rør end-nu et par minutter. Tag gryden fra varmen.
Varm kyllingebouillon op i en stor gryde, gerne af jern. Pisk 1 ltr. bouillonen i “The Roux”, lidt efter lidt. Sørg for at den blandingen hver gang piskes helt jævn inden der tilføres mere bouillon – fuldstændigt som når du laver opbagt sauce.
Skær skinken i tern a 1×1 cm. Skær pølsen i 1 cm tykke skiver. Skær kyllingen ud i passende stykker. Kom den røgede skinke i saucen/suppen og kog 5 minutter. Kom pølsen og kyllingestykkerne i, bring igen retten i kog og lad den så simre yderligere 5 minutter. Rør undervejs. Skru ned for varmen. Skum overflødigt fedt af. Juster konsistensen med bouillon eller med Roux. Smag til med chilisauce, salt og peber, rør forsigtigt filé gumbo i, og server straks med ris og evt. majsbrød.

Kilde: Meyers Køkken

Kylling i aspargues

Portioner: 4

1 Kylling (1200 g)
1 dåse Aspargues
Evt 1/4 l creme fraiche
1 Gulerod
Mel
Salt
Toppen af en porre
Margarine
2 Laurbærblade
Estragon
10 Peberkorn
3 spsk Dijon sennep

Kog kyllingen med toppen af porren, guleroden, peberkorn salt og laurbærblade i 45 minutter sammen med indmaden (husk at skylle kråsen). Se om kyllingen er mør ved at trække i vingespidsen. Falder denne af uden modstand er den ok. Si suppen. Fjern kødet fra benene og smid skindet væk. Skær kødet i mindre stykker. Lav en opbagning at margarine og 2 spsk mel. Tilsæt langsom suppe under omrøring brug ca. 3/4l. Tilsæt dijon sennep (husk at smage mellem skefuldene). Tilsæt lidt estragon. Tilsæt evt creme fraiche. Tilsæt kylling og afvandede aspargues. Smag til med sennep, salt og pebber. Server ris til. Benyt evt f.eks. tiloversbleven suppen efter opskriften “kyllinge suppe”.

Kylling i fad

4 personer

Tid: ca. 30 min. Med rå kylling ca. 1 time

1 stor eller 2 mindre kyllinger (eller tilsvarende mængde færdig-tilbedt kylling fra dybfrost)
3-4 gulerødder
6-8 store kartofler (evt. dybfrosne kartoffel-både)
salt
peber
mild paprika
olie

Tilbehør:
grøn salat

Skær kyllingen ud i mindre stykker, ca. 6 – 8 dele. Brun dem i en gryde i lidt olie, drys med lidt paprika, salt og peber. Skræl og skær gulerødderne ud i små stykker, skrub og skær kartoflerne ud i små stykker. Vend kartofler og gulerødder i lidt olie med salt, peber og paprika i, og læg dem i et ildfast fad. Læg kyllingstykkerne over og stil fadet i ovenen ved 200 grader i ca. 45 minutter, til alt er mørt. Servér med en skål salat.

Hønse-kebab fra Israel

Fjerkræ 4 personer

2 stk hønsebryst
2 små løg
1 glas tør hvidvin
2 citroner
1 laurbærblad
2 fed hvidløg
1 rød peberfrugt
1 grøn peberfrugt
1 tsk hele peberkorn
1 tørret chili uden frø
Groft salt

Tilbered en marinade af vin, citronsaft, det smuldrede laurbærblad, hvidløgssaften, den finthakkede chili uden frø og de hele peberkorn. Skær løgene i kvarter og giv dem et par minutter i kogende vand. Skyl hønsekødet og dup det tørt. Skær det i passende stykker og læg det i marinaden. Lad kødet stå et par timer eller mere i køleskabet. Fjern peberfrugternes frøstol og stilk og skær frugterne i stykker svarende til kødstykkerne. Kødstykker, løgkvarter og peberfrugt trækkes vekselvis på grillspyd og grilles i ovn eller over trækul. Drej jævnligt og pensl med marinaden. Resultatet er bedst, når grilleringen tager en halv times tid. Pitabrød er velegnet til.

Husets livret

4 personer

500 g kalkuninderlår i tynde skiver
50 g smør
salt
peber
100 g tyndt skåret skinke
dijonsennep
3-4 tomater
reven mozarellaost

Tilbehør:
pasta
smør
en god mixed salat

Bank kødet let og brun det hurtigt i smør på begge sider. Drys med salt og peber. Læg kødskiverne i et smurt ildfast fad, ovenpå skinkeskiver, der er smurt med dijonsennep, tomatskiver og til sidst reven ost. Steg ved 180 grader i ca. 10 minutter eller til osten er smeltet. Server med nykogt pasta, der er rystet med smør og en god skål salat.

Indisk kylling

Kylling, salat, hovedret 4 personer

2 kyllinger (små)
1 løg
2 hvidløgsfed
75 g smør
½ tsk estragon
½ tsk st. Muskatnød
½ tsk st. Rosmarin
½ tsk timian
½ tsk karry
½ tsk st. Nellike
½ tsk ingefær
15 mandler
Salt

Salat:
Grøn salat
Forårsløg
Porre
Grøn peberfrugt
Avocado
Lucernespirer
Olie/estragoneddike

Halver kyllingerne og læg dem i en smurt, ikke for stor bradepande. Hak løg og hvidløg meget fint og bland det i smørret sammen med krydderierne. Smør blandingen på kyllingestykkerne og sæt bradepanden i en 225° varm ovn i ca 50 min. Dæk evt. med folie.

Striml salaten og skær forårsløget i meget tynde skiver. Hak porre og peberfrugt fint og skær avocado i terninger. Kom lucernespirerne i og hæld dressingen over.

Drys kyllingerne med smuttede, hakkede mandler og server straks sammen med salaten.

Indisk kyllingeret

1 landkylling på ca. 1 kg
3 finthakkede hvidløg
3 knuste stjerneanis
1 lille tsk hel kanel
20 g frisk skrællet ingefær i meget tynde strimler
1 spsk friske korianderblade
salt
¼ dl solsikkeolie
25 g majsmel
6 dl hønsebouillon
1 tsk stødt gurkemaje

Del kyllingen i 8 stykker og ryst stykkerne i hvidløg, stjerneanis, ingefær, koriander og små stykker kanel. Varm olie og rist kødet ved middel varme, så det tager en let gylden farve. Drys majsmel og gurkemaje over. Hæld bouillon ved og bland godt rundt. Læg låg på og lad retten simre i 1 time – vend rundt et par gange undervejs. Smag til med salt og servér retten med nykogte ris.

Ingefær-and

Hovedret, Fjerkræ, Mikrobølge – Personer: 4

4 stykker and
4 spsk Blommesyltetøj
1 spsk Citronsaft
1 fed Hvidløg, presset
2 tsk Chilisauce
1 stk. Ingefær på 2,5 cm revet
Reven skal af 1 citron

Prik andestykkerne godt med en gaffel. Læg dem på en rist på nederste rille i ovnen. Steg i 15-20 min ved kombinationen 200 grader/middel effekt afhængigt af kødets tykkelse. Rør blommesyltetøj, citronsaft, hvidløg, chilisauce, citronskal og ingefær sammen og kog i 1 min på højste effekt. Læg andestykkerne i et halvdybt ovnfast fad, hæld saucen over og steg i 10 min ved kombinationen 200 grader/lav effekt, til saucen er klar. Server på opvarmede tallerkener pyntet med opskårne løftoppe og citronskiver.

PS: Uden kombinationsovn. Prik stykkerne med en gaffel, læg dem i et fad på en rist og tilbered i 10 min på højste effekt. Læg dem i et ovnfast fad. Hæld saucen over. Tilbered i 5 min på højste effekt, til saucen er klar. Sæt fadet under en forvarmet grill for at give kødet en sprød, brun overflade.

Kilde: Christian Phillip, 01 Feb 94

Ingefær-kylling

1 kylling a ca 1600 g
1 rosa grape, saften
6 fed hvidløg
50 gr skrællet ingefær
1 spsk sesamolie
1 spsk olivenolie
1 tsk tørret koriander
2 tsk sukker
salt
peber

Fjern evt indmad fra kyllingen og del den i otte stykker. Skær ingefær og hvidløg meget fint og sauter begge dele ved ikke for høj varme i de to olier. Tag hvidløg og ingefær op med en hulske og steg så kyllingestykkerne grundigt gyldne stadig ved ikke alt for høj varme, samtidig med at du krydrer med salt og peber. Tilsæt ingefær-hvidløg, koriander, sukker og grapesaftvand, læg låg på og braiser kyllingen i ovn eller på blusset 25-30 minutter til den er gennemstegt. Kig efter et par gange undervejs for at sikre at der stadig er lidt væske i bunden af gryden. Ellers tilføjes lidt ekstra vand.

NB: Vand eller hvidvin kan erstatte grapesaft. I så fald reduceres sukkermængden tilsvarende.

Kilde: Meyers Køkken

Italiensk haneragout

Fjerkræ 4 personer

1 kylling – ca. 1 kg
2 ansjosfileter
2 fed hvidløg
1 dl hvidvinseddike
1 dl olivenolie
1 kvist rosmarin
Hvedemel
Salt – friskkværnet peber

Rengør kyllingen, dup den tør og del den fire stykker. Bland de udvandede ansjosfileter og de knuste hvidløgsfed til en pasta. Tilføj vineddiken og pensl kødstykkerne hermed. Drys også med salt, peber og mel. Ophed olien i en kasserolle. Kast rosmarinen i. Når den begynder at ryge, lempes kødstykkerne i ét for ét og brunes på alle sider. Tag kødet op, når det er lysebrunt. Læg lårstykkerne og vingerne ved efter 10 minutter og lad alt simre et kvarters tid. Når kødstykkerne er gennemstegte, lægges de på et forvarmet fad og stilles varmt. Hæld fedtet på – 2 spsk – og tilføj eddikeblandingen. Kog ind til det halve ved stærk varme. Læg kødet tilbage og kog yderligere fem minutter under låg.