Kategorier

Sommerret med makrel

2 pæne makreller

Fiskebouillon:
2 dl vand
1 dl eddike
5 hele peberkorn
salt
1 laurbærblad
2-3 stilke persille

Endvidre:
250 g små løg
4-8 gulerødder
1 bundt dild
1 citron
ca. 50 g smør

Udben makrellen eller få fiskehandleren til at gøre det. Kog fiskebenene i vand og eddike, der er tilsat peberkorn, salt, laurbærblad og persille. Læg makrelfileterne i et smurt ovnfast fad. Krydr med salt og peber og kom de pillede løg og gulerødder- hele, små eller større skåret i mindre stykker- samt dildkviste ved. Kom den siede fiskebouillon og citronsaft ved og lidt smørklatter øverst. Dæk med folie og sæt fadet i ovnen ca. 45 minutter ved 200 grader. Giv små kartfler eller flutes til.

Sommersild med nye kartofler

Til havefrokost er denne sildemad skøn. Nyopgravede kartofler og salat, brød og smør hører med.

3-4 ikke for store matjessild
4 hårdkogt æg
1 hakket løg
meget klippet dild
1 rå æggeblomme
1 spsk sennep

Sildene drypper godt af, hakkes og blandes med hakkede æg, revet rå løg, klippet dild, æggeblomme og sennep. Smages til med lidt peber. Serveres som portionsanretning på smurt brød. Hertil de nye kartofler. Har de ikke de nye, kan jeg betro dem, at halve bagte kartofler også smager godt hertil.

Spansk klipfisk

Fisk 4 personer

500 g klipfisk
8 kartofler
3 løg
1 dl tomatpuré
1 dl olivenolie
evt. kvart chili
evt. cayennepeber
6 tomater
Evt. Salt

Klipfisken udvandes i et døgn – skift vand et par gange

Skær klipfisken i strimler som pommes frites. Skær løg og kartofler i skiver. Læg skiftevis lag af fisk, kartofler og løg i en kasserolle. Hæld tomatpuré ved og drys med en anelse cayennepeber. Pas på, at ingen chilifrø kommer med i gryden – fjern chilien før serveringen. Hæld 4 dl vand og olie ved og kog en halv times tid ved svag varme. Skær tomaterne i kvarter og læg dem ved. Lad gryden koge yderligere ti – tolv minutter. Servér rygende varm med baguette/flüte til. Den portugiseske hvidvin – Vino Verde er selvskreven.

Sprængt ål med peberrod

6 personer

2 tykke ål á 500-600 gr.
50 g salt
2 liter vand
1 suppevisk
200 g istandgjorte suppeurter
8 spsk eddike
1 spsk peberkorn
laurbær

Salsa:
1 lille bdt. persille
1 lille stykke peberrod
½ dl olie
3 spsk finthakkede skalotteløg
½ dl hvidvinseddike
150 g æble, skrællet og befriet for kernehus
100 g æble skåret i små tern
100 g majroe i små tern
+ lidt ekstra olie og eddike at vende ternene i

Rens og flå ålen. Skær ålen i portionsstykker. Drys med groft salt og stil køligt 1 døgn eller på køkkenbordet 6-8 timer. Kog suppeurter og suppevisk op i 1 liter koldt vand. Skyl ålestykkerne, og kom dem i det kogende vand, tilsæt 1 tsk salt, og kog ca. 25 minutter. Tag dem op og hold dem lune.
Blend persillens blade med olie og peberrod, bland med løg og smag til med salt og peber. Damp æblestykkerne ca. 5 minutter med hvidvinseddike under låg og gnid så blanding gennem en sigte eller blend den. Server ålestykkerne med de persilleolien, æbleeddiken og de små æblestykker omkring.
NB! Man kan gå op til 1 kg ål og give kartofler til. Så har man en hovedret.

Kilde: Meyers Køkken

Stegte karrysild

8-10 sildefileter
rugmel

Lage:
2 dl olie
2 dl eddike
10 spsk sukker
6 spsk tomatketchup
4 tsk karry
1 tsk peber
2-4 tsk sød fransk sennep
2-4 dl finthakket løg

Sildefileterne vendes i rugmel og steges på en pande. Sildene lægges i lagen i mindst et døgn.

Kilde: Ebbe Søndergaard

Stegt rødfisk med bønne/tomatsalat

2 personer

2 rødfiskefileter, ca. 300 g
lidt olivenolie til stegning
200 g nippede bønner
4 tomater
2-3 stilke dild

Dressing:
1 tsk Dijon sennep
1 spsk Balsamico- eller vineddike
3 spsk god olivenolie
salt og friskkværnet peber

Kog bønnerne sprødmøre i en gryde med letsaltet vand 3-4 minutter. Hæld koldt vand over dem i en sigte, dryp dem godt af. Del tomaterne i kvarte, fjern kernerne og skær dem i lange fine snitter. Rør sennep med salt, peber og olie lidt efter lidt, tilsæt eddike og evt. en smule vand. Vend dressingen med bønnerne, tomaterne og den plukkede dild.

Varm lidt olie på en pande og steg fisken på skindsiden. Læg en lille tallerken på fisken, så den ikke krummer, men bliver stegt fladt mod panden. Når fisken er gennemvarmet og stegt, anrettes den varm på bønnesalaten.

Thai-rejer med ris

Hovedret, sammenkogt, thai, rejer, fisk 6 personer

4 tsk vindruekærne-olie
3 tsk karry
6 hvidløg
400 g rejer
2 peberfrugter
1 dåse flåede tomater
1 dåse tomatkoncentrat (70 gr)
1/4 l piskefløde
½ tsk chilli
Lidt salt
Ris

Olien opvarmes ved god varme på en stor pande. Karry og hvidløg “brændes af” heri, og peberfrugt i tern samt rejer tilsættes og svitses til de har taget farve.

Herefter tilsættes de øvrige ingredienser, som koges igennem til sovsen har samlet sig let

Slutteligt, smages til med salt, og retten serveres med løse ris.

Kilde: En bod på Roskilde Festivalen, Thomas v. Nielsen

Torsk med rejer og karrysauce

4 pers.

700 g torskefilet
smør til stegning
lidt mel
salt
peber
ca. 150 g rejer
lidt grønt

Karrysauce:
1 løg
1 æble
1 spsk karry
1 spsk tomatpuré
salt
peber
smørklat
2 dl vand

Fileterne krydres med salt og peber, vendes i mel og steges på en varm pande i smør. De vendes nogle gange, tages op og lægges på et varmt fad.

Sauce: Løg og æbler skrælles og hakkes med en kniv. Kommes i en sauterepande med en smørklat og simrer et øjeblik. Tilsæt karry, tomatpuré og vand og lad det koge langsomt et par min. Saucen smages til med salt og peber og kommes over fisken. Drysses med rejer og hakket grønt. Serveres med ris.

Torsk med rosenkål

Fish 4 personer

300 g gulerødder
500 g frosne rosenkål
400 g torskefilet
200 g hytteost
3 dl syrnet fløde 9%
1 spsk fiskesennepsmel
2 spsk citronsaft
2 spsk friskhakket dild

Varm ovnen op til 220°. Skær gulerødder i tynde strimler med en kartofelskræller. Fordel gulerødder og de frosne rosenkål i et smurt ovnfast fad. Skær fisken i stykker og læg dem ovenpå. Bland hytteost, syrnet fløde, sennepsmel, citronsaft, dild, 1 tsk salt og 1/4 tsk peber. Fordel blandingen i et tyndt lag over retten og sæt fadet i ovnen i 25 min

Tips: Frossen fisk skal optøs inden brug. Sennepsmel kan erstates af sennep.

Tilbehør: 1 kg kartofler

Trylleri med krabbe og kaviar

Skaldyr, Krabber – Personer: 5

1 dåse krabber (ca. 200 g)
1 dl mayonnaise (ca. 100 g)
½ dl piskefløde
5 skiver franskbrød
smør eller margarine
100 g sort kaviar
citron
dild

Kom krabbekødet i en skål. Bland mayonnaise, fløde og krabbevand. Vend det med krabbekødet. Steg brødskiverne gyldne og sprøde. Anret salaten på brødet og top op med kaviar. Pynt med citron og dild.

Tilberedningstid: ca. 15 min.

Kilde: Andre Dewald, 14 Aug 93

Tunfiskemousse

Fisk, Forret – Personer: 8

2 cn Tunfisk naturel ca. 200 g
200 g Blødt smør
1 dl Creme fraiche 18%
1 ½ ts Citronsaft
½ ts Groft salt
Friskkværnet peber

Tilbehør:
Brøndkarse, ristet hjertebrød eller flüte

Hæld olien fra tunfisken. Mos tunfisken i en skål med elpisker eller gaffel. Tilsæt smør, creme fraiche, citronsaft og krydderier. Rør det hele sammen og smag moussen til. Fyld moussen i en postejform eller skål. Stil den tildækket i køleskab mindst ½ dag. Pynt med brøndkarse før serveringen.

Tips: Moussen kan også anrettes portionsvis med salatblade, citronbåde og brøndkarse.

Tunfisksalat i marinade

Fisk, Forret – Personer: 4

3 hårdkogte æg
1 dåse tunfisk i olie
1 bundt radiser
½ salathoved
2 spsk hakket persille eller karse
citronbåde

Marinade:
1 spsk vand
2 spsk olie
salt & peber
1 spsk citronsaft
1 tsk reven peberrod

Fyld: Æggene pilles og hakkes. Tunfisken afdryppes og deles i mindre stykker. Radiserne renses og skæres i skiver. Salaten skylles, tørres og skæres i strimler. Æg, tunfisk og radiser blandes forsigtigt i marinaden.

Marinade: Olie, Citronsaft og vand røres til en marinade, der smages til med salt, peber og peberrod. Den strimlede salat lægges i asietter, og fyldet fordeles heri. Drys med hakket persille eller karse og garnér med citronbåde. Serveres med kuvert-Flütes og smør.

Tilberedningstid: Ca. 20 min.

Kilde: Michael Aggerholm, 11 Aug 93

Tunpaté

3½ dåse tunfisk i olie
300 g champignoner
4 dl creme fraiche 18%
6 æg
6 skiver franskbrød u/skorpe
dild
salt
peber
oliven

Alle ingredienserne piskes sammen med en håndmixer. Krydres med salt, peber, dild og hele oliven. Hældes i en smurt form, og bages i ca. 1 time ved 200°C.

Tun paté

1 stk

3 ½ ds Tunfisk i olie
6 Æg
300 g Champignoner
6 Skiver franskbrød u/skorpe
4 dl Creme fraiche 18%
Dild, salt, peber & oliven

Alle ingredienserne piskes sammen med en håndmixer. Krydres med salt, peber, dild og hele oliven. Hældes i en smurt form, og bages i ca. 1 time ved 200°C.

Tunsalat

Fisk, frokostret, pålæg 1 personer

1 dåse tun i vand/olie
1 æg
1 løg
2 tsk citron saft
Mayonnaise
Salt
Pebber

Hårdkog ægget (8 min efter det koger) og hak det (eller del det på alle leder og kanter i en æggedeler) dræn tunen for vand/olie og findel så der ikke er specielt stor stykker riv eller hak (meget fint) løget kom disse ingredienser i en skål, tilsæt citronsaft, salt og peber og kom en “passende” mængde mayonnaise i (ca ½ dl). Rør godt. Salaten skal være lind, og lidt hvidlig, dog ikke med “synlig” mayonnaise som i f.eks. Hønsesalat.

Hvis der gerne må være lidt grønt, synes jeg bladselleri, grøn pebber, majs mm. Kan være godt.

Karry, sød chilli eller tabasco kan give salaten et lille pift hvis man vil have lidt variation

Tunsteg

Fisk, hovedret, ovnret 4 personer

1 tyk skive fersk tunfisk
Ca. 3/4 kg
Salt, rasp

Marinade af:
2 spsk olie
2 spsk hakket persille
2 nelliker
2 spsk hakket løg
1 citron, saften fra
Peber

Læg fisken i et ikke for stort ovnfast fad. Pisk ingredienserne til marinaden sammen og hæld den over fisken – stil den køligt, tildækket, i mindst en time. Vend den af og til. Drys rasp og salt over fisken og sæt fadet i en 200° varm ovn i ca. 45 min. Øs med marinaden af og til. Hertil kogte kartofler og kogt grønsag som f.eks. broccoli, spinat eller bønner.

Kilde: Birgit Siesby, Fiskekogebogen

Udhulet rundstykke med sildesalat

Silderetter – Personer: 4

4 rundstykker
2 marinerede sildefileter
3 kogte, kolde kartofler
1 æble
1 syltet agurk
1 bundt radiser
1½ spsk kapers
1 spsk citronsaft eller sildelage
2 spsk olie
purløg

Hak sild, kartofler, æble, syltet agurk og radiser. Bland kapers, olie og citronsaft og hæld det over sildeblandingen. Skær et låg af rundstykkerne og udhul dem. Rist rundstykker og låg i ovnen ved 225 grader nogle min., inden de fyldes med sildesalaten. Klip lidt purløg over. Servér retten hurtigt, mens brødet endnu er lunt og sprødt.

Tilberedningstid: ca. 30 min. heraf ca. 5 min. i ovnen.

Ungarske jomfruhummerhaler med peberfrugter

Skaldyr 4 personer

400 g jomfruhummer – haler
Scampi’er eller Kæmperejer
2 røde peberfrugter
2 grønne peberfrugter
125 g bacon
1 mellemstort løg
1 spsk hvedemel
1½ kop sødmælk eller yoghurt
Hakket kommen
Hakket persille
Salt – friskkværnet peber

Læg de kogte – optøede – skaldyr i et fad og drys dem med hakket kommen, persille, salt og peber. Rør af og til. Skyl peberfrugterne, halvér dem og fjern stilk og frøstol. Overhæld dem med kogende vand og lad dem stå 3 – 5 minutter, før de skæres i strimler. Baconet svitses og brunes i melet. Mælk eller yoghurt hældes over og skaldyrene kommes ved og koger et kvarters tid ved jævn varme. De strimlede peberfrugter tilsættes til sidst. Ungarerne spiser løse ris og drikker kraftig hvidvin til.

Ungarsk fiskegratin

4-6 personer

2 store løg
1-2 grønne peberfrugter
15 g margarine
400 g friske tomater eller 1 ds flåede tomater
1 tsk salt
1 spsk paprika
¾ kogte, pillede kartofler
600 g rødspættefileter
1 tsk salt
1 bæger creme fraiche 18% (175 ml)
1 dl vand
½ tsk paprika

Løg og peberfrugter skæres i tynde skiver, som svitses i margarinen. Tomaterne skæres i mindre stykker og tilsættes. Blandingen småkoger 5-10 min., til noget af væden er fordampet. Smages til med salt og paprika. Kartoflerne skæres i skiver. Rødspættefileterne drysses med salt. Kartofler, peberblanding og fisk kommes lagvis i et ildfast fad. Begynd og slut med kartofler og peberblanding, så fisken kommes i midten. Creme fraiche, vand og paprika piskes sammen og hældes over. Fadet stilles i ovnen på midterste ribbe 30-40 min ved 225C.

Kilde: Joanna Mørk Hansen

Ungkarlens rødspætte

Fish – Personer: 4

4 Portionsrødspætter
1 Bdt dild
1 Zittauerløg 100g
2 Store tomater
1 tsk Salt
1/4 tsk Friskkværnet peber
150 g Smør
3/4 dl Vand
Kartofler

De rensede rødspætter lægges i en stegepande, der i forvejen er smurt rigeligt med smør. Kviste af dild, det hakkede løg og skiver af tomater lægges over og imellem, herefter dryssessalt og peber over. Resten af smøret fordeles over retten, vand hældes ved, og rødspætterne dampes møre ved svag varme ca. 15 min Låg lægges på.Serveres med små hvide kartofler.

Kilde: Christian Phillip, 03 Feb 94