Kategorier

Ungarsk fiskegratin

4-6 personer

2 store løg
1-2 grønne peberfrugter
15 g margarine
400 g friske tomater eller 1 ds flåede tomater
1 tsk salt
1 spsk paprika
¾ kogte, pillede kartofler
600 g rødspættefileter
1 tsk salt
1 bæger creme fraiche 18% (175 ml)
1 dl vand
½ tsk paprika

Løg og peberfrugter skæres i tynde skiver, som svitses i margarinen. Tomaterne skæres i mindre stykker og tilsættes. Blandingen småkoger 5-10 min., til noget af væden er fordampet. Smages til med salt og paprika. Kartoflerne skæres i skiver. Rødspættefileterne drysses med salt. Kartofler, peberblanding og fisk kommes lagvis i et ildfast fad. Begynd og slut med kartofler og peberblanding, så fisken kommes i midten. Creme fraiche, vand og paprika piskes sammen og hældes over. Fadet stilles i ovnen på midterste ribbe 30-40 min ved 225C.

Kilde: Joanna Mørk Hansen

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.