Kategorier

Moster Ruths Nøddekage

125 g blendede nødder
75 g sukker
4 æggehvider

Pynt:
100 g overtrækschokolade
1 dl piskefløde

Æggehviderne piskes stive, sukker og nødder vendes i. Massen bages i en smurt og raspet springform 35 min. ved 200°. Chokoladen brækkes i stykker, kommes i den kogende piskefløde. Piskes godt igennem, og smøres over kagen. Spises med koldt flødeskum. Overtrækschokolade kan også trækkes over kagen, mens den er varm.

Nøddekage

8 personer

200 g smør
250 g sukker
50 g korender
4 hele æg
75 g mel
75 g kartoffelmel
½ tsk bagepulver
1 tsk reven skal af 1 citron
100 g hakkede hasselnøddekerne

Glasur:
100 g flormelis, 1 tsk Nescafé og 10 dråber kogende vand røres sammen og hældes over kagen til sidst

Rør smørret blødt. Tilsæt sukkeret, rør det let og luftigt. Tilsæt æggene et ad gangen og rør godt. Skold korender i kogende vand. Hæld vandet fra og tør korenderne i et stykke køkkenrulle. Bland mel og kartoffelmel, drys 2 spsk heraf over nødderne, der er blandet med korenderne, samt citronskallen. Bland bagepulveret i det resterende med. Rør melet i. Vend til slut fyldet i, korender og nødder. Dejen fyldes i en velsmurt form og bages på den næstnederst rille ved 200° 1 time.

Tilberedningstid: 1 time og 20 min.

Orang-nødde-chokoladekage

300 g margarine
500 g sukker
4 æg
350 g mel
75 g cacao
2 tsk bagepulver
2 tsk vanillesukker
1 ½ dl mælk
1 dl kogende vand
reven skal og saft af en stor appelsin

Pynt:
1 kop grofthakkede nødder
lidt perlesukker

Margarine røres sammen med sukker, æggene tilsættes ét ad gangen. Det sigtede mel, vanillesukker, bagepulver, cacao røres i skiftevis med mælk. En del af nødderne samt skal og saft af appelsin tilsættes. Tilsidst røres det kogende vand i dejen. Dejen fordeles i 2 smurte springforme, der er drysset med rasp. Dejen overdrysses med perlesukker og resten af de hakkede nødder. Bages i forvarmet ovn ved 175 grader i ca 60 min.

Overlægens kaffekage

3 æg
½ dl vand
225 g sukker
50 g sukker
reven skal af 1 citron
evt. 3 spsk rom
75 g hvedemel
75 g hakkede, røde cochtailbær eller 2 dl frosne hindbær
35 kartoffelmel
1 strøget tsk bagepulver

De hele æg og sukkeret piskes skummende, heri røres den revne citronskal, de to slags mel sigtes i med bagepulveret, og de hakkede og frosne hindbær røres i til sidst. Dejen hældes i en velsmurt og raspdrysset randform og bager på nederste rille ved 200 grader i 50 min, til kagen er gennembagt, prøv med en tandstikker. Kagen afsvales 10 min i formen, vendes ud og overhældes med sukkerlage med rom. Den glaseres med florsukker og citronsaft eller rom.Så pyntes med helfrosne hindbær eller røde cochtailbær.Kagen kan fryses – men uden glasur.

Peters Chokoladekage

75 g margarine
300 g sukker
2 æg
50 g kakao
1½ dl mælk
1½ dl kærnemælk
1 tsk natron
2 tsk vanille
1 tsk bagepulver
300 g mel

Margarine og sukker røres godt sammen.
Æggene røres i ét ad gangen.
Alle de tørre ingredienser røres i, mens mælk og kærnemælk løbende tilsættes.
Bages ca. 40-50 minutter ved 200 grader.

Kilde: Peter Friis Jeppesen

Pias squashkage med ostecreme

1 – 2 kager, alt efter formens størrelse

En dejlig svampet kage, der fint egner sig til nedfrysning.

Kagen:
3 æg
250 g sukker
2½ dl olie
400 g groftrevne squash
325 g mel
¼ tsk bagepulver
2 tsk natron
½ tsk salt
2 tsk vaniliesukker
3 tsk kanel

Ostecremen:
200 g flødeost naturel
125 g smør
125 g flormelis
2 tsk vaniliesukker

Æg og sukker piskes godt. Olien tilsættes – herefter de andre ingredienser. Dejen fordeles i to forme – brød- eller springforme. Kagen bages v. 190 grader i ca. 40 minutter til den føles fast. Afkøler på riste. Ostecremen røres sammen og fordeles hen over kagen eller mellem den flækkede kage. Kagen pyntes eventuelt med valnødder. Der er rigeligt ostecreme, men man kan med fordel fryse halvdelen.

Kilde: Pia Andersen

Plumkage

200g smør
200 g sukker
4 æg
200 g mel
100 g korender
100 g blandede pyntebær
50 g hakket pomerans
100 g valnødder
1 tsk bagepulver
2 spsk rom

Rør smør og sukker lyst, jævnt og luftig. Tilsæt æggene ‚t ad gangen, og rør massen helt jævn ind imellem. Tag 3 spsk mel fra, og vend fyldet i. Sigt mel og bagepulver sammen, og rør det i dejen sammen med det melvendte fyld. Rør rommen i til sidst, og kom dejen i en stor 1½ l form, eller fordel den i 2 mindre forme. Bag i en forvarmet ovn ved 180° i 1 1/4 time på nederste rille for en stor form og ca. 50 min, hvis dejen fordeles i 2 mindre forme.

Polentakage med mandler og citron

8 personer – dessert/kage

200 g smør
225 g sukker
225 g afskallede mandler
100 g polenta (majsmel)
4 æg
½ stang vanille
skallen fra 2 citroner + ¾ dl citronsaft
1 tsk bagepulver
1 knsp salt
mel og smør til formen

Varm ovnen op til 160 grader. Smør en springform og drys den med hvedemel. Findel vanillestangen i foodprocessoren med sukkeret. Pisk smør og sukker lyst of luftigt. Mal mandler og citronskal på foodprocessoren og rør blandingen i smør-sukker. Rør æggene i et efter et. Rør citronsaften i. Sigt salt og bagepulver i polentaen. Rør den i dejen og hæld så dejen i springformen og bag den ca 50 minutter.

PS! Giv f.eks. Mascarponecreme til.

Kilde: Meyers Køkken

Prins Henriks Dur-Mou

5-6 pers

280 g chokolade
280 g smør
280 g sukker
1 stang vanille
9 æggeblommer
9 æggehvider

Chokolade og smør smeltes over svag varme. Sukker, vanille og æggeblommer piskes og blandes i. Æggehvide piskes til skum, vendes i chokolademoussen. 1/2 portion masse fordeles i en smurt form. Bages ved 180 grader i ca. 1 time og afkøles, hvorefter resten af massen smøres ud over. Lad kagen hvile mindst et døgn i køleskab inden servering.

Kilde: Børsen Bøger: Min bedste opskrift

Ribskage på chokoladebund

6-8 personer

Man kan bruge næsten alle slags bær.

100 g blødt smør
125 g sukker
4 æg
125 g mørk chokolade
150 g hakkede hasselnødder
100 g mel
3 spsk kakao
2 tsk bagepulver

Fyld:
500 g ribs
1 dl ribslikør eller rom
3 dl piskefløde
korn fra 1 stang vanille
2 spsk flormelis

Pisk smør med sukker. Del æggene og pisk hviderne stive. Smelt chokoladen over et vandbad. Rør den smeltede chokolade med æggeblommerne og det piskede smør. Tilsæt nødder. Mel, bagepulver og kakao sigtes i æggehviderne og det hele vendes forsigtigt sammen. Hældes i en smurt springform og sættes i en varm ovn ved 180 grader i 40 minutter. Lad det afkøle.

Fyld: Ribs skylles og ribbes. Kagebunden stænkes med likør. Pisk fløde med florsukker og vanille. Vend halvdelen af bærrene i cremen. Fordel cremen på kagen og sæt den på køl mindst 1 time inden servering. Pynt med resten af ribsene.

Kilde: Alt for damerne nr. 40, 1995

Rikkes krydderkage

1½ dl sirup
85 g brun farin
1 toptsk kanel
1 toptsk nelliker
½ tsk ingefær
1½ dl mælk
225-250 g mel
1½ strøget tsk natron

I en gryde varmes sirup, brun farin og krydderier, og dette afsvales, inden mel med natron og den kolde mælk røres i. Kom melet i lidt efter lidt. . En form på 2 liter pensles med blødt smør, drysses med rasp og heri hældes dejen. Kagen bager på en rist på nederste rille ved 200 grader i 45 minutter. Prøv med en strikkepind, om kagen er færdigbagt. Tages ud, afsvaler lidt i formen inden kagen vendes på en rist og afsvales. God billig kage uden smør, men lidt smør skal der på skiverne. Kagen kan frysses hel eller halv eller udskåret i skiver, der klappes let sammen, velindpakket i frysefolie. Tør hurtig op.

Saftig kage

250 g smør
275 g sukker
5 æg
1/4 tsk salt
reven skal af 1 appelsin
235 g mel
2 tsk bagepulver
saft af 1 appelsin
saft af 2 citroner
175g flormelis

Rør smør og sukker skummende, tilsæt æggeblommerne en ad gangen samt salt, reven appelsinskal, mel og bagepulver. Pisk æggehviderne stive, vend dem i dejen og kom den i en velsmurt, raspet springform. Bag kagen i ovnen ved 175 grader i ca 50-60 min, til den er gennembagt. Varm saften fra appelsinerne og citronerne i en kasserolle sammen med flormelis, til det er helt opløst. Prik den bagte kage, hæld saften over og lad kagen afkøle.

Saftig marmorkage med fyld

10 portioner

250 g Smør
1 Appelsin, reven skal af
2 ts Bagepulver
4 Æg (størrelse 2)
250 g Sukker
40 g Rosiner
65 g Mørk chokolade
2 spsk Kakao
1 ts Vanillesukker
1 spsk Rom
250 g Hvedemel
Flormelis til drys

Opvarm ovnen til 180°

Rør smør, sukker og vanillesukker godt sammen. Tilsæt æggene – et ad gangen. Rør godt mellem hvert æg. Bland mel og bagepulver sammen og vend det forsigtigt i dejen. Kom halvdelen af dejen over i en anden skål. Rør reven appelsinskal, rosiner og rom i den ene portion, og kakao og hakket chokolade i den anden. Læg skiftevis en skefuld fra hver portion i en smurt randform (1 ¾ l). Glat overfladen ud og sæt kagen i den forvarmede ovn i 50-60 minutter. Mærk med en træ-tandstikker, om kagen er gennembagt. Lad kagen hvile i formen i ca. 10 minutter, inden den vendes ud på en bagerist til afkøling. Si eventuelt lidt flormelis over kagen inden servering.

Kagen er fryseegnet

Signes appelsinkage

250 g mel
250 g smør
250 g sukker
3 æg

Pynt:
Saft af 2 appelsiner
saft af 1 citroner
100 g sukker

Fedtstoffet blødgøres og røres med sukkeret, hvorefter æggene tilsættes et ad gangen, og til sidst blandes mel i, og det hele røres til en ensartet dej. Dejen hældes i en smurt og melet springform og bages på nederste rille i forvarmet ovn ved 175 grader i ca 50 min. Saften fra appelsiner og citron koges sammen med sukkeret og hældes langsomt over kagen, mens den er lunken. Drysses med appelsin- og citronskal.

Sjokoladekake

200 g mørk kogechokolade
200 g smør
4 æg
2 dl sukker
2½ dl hvedemel
1 tsk bagepulver

Smelt chokoladen og smørret ved svag varme.
Afkøl.
Pisk æg og sukker let og luftigt.
Bland mel og bagepulver.
Rør forsigtigt chokoladen i æggemassen.
Vend forsigtigt melet i.
Kom dejen i en smurt og strøet rund form 24 cm.
Sæt kagen midt i ovnen. Bag ved 200° i 12 – 15 min.
Lad kagen stå i formen til den er kold, gerne natten over.
Servér den med flødeskum.

Kilde: Jette Larsen

Slangekage

4 personer

Fyld:
110 g smør, helst usaltet
1 spsk rosenvand (kan udelades)
½ tsk mandelessens
200 g malede mandler
75 g flormelis

Kage:
1 pk frossen filodej (200 g findes i indvandrerbutikker og Brugsen)
50 g smør, usaltet
1 sammenpisket æg til pensling
flormelis og stødt kanel til dekoration

Smelt smørret til fyldet og lad det køle af. Tilsæt rosenvand, mandelessens og 1 spsk koldt vand. Bland de malede mandler og flormelis i en skål, og rør smørblandingen i, tilsæt evt. lidt mere vand, indtil der opnåes en stiv masse. Lad massen afkøle 30 min. i køleskabet. Sæt ovnen på 180C. Smør en rund kageform, 23 cm i diameter, grundigt med smør. Del mandelmassen i 12 kugler og rul disse til 10 cm lange pølser af tykkelse som en tommelfinger. Tag et lag filodej (hold resten af dejen dækket med et vådt viskestykke mens arbejdet står på), bred det ud, pensl det med smeltet smør og læg et nyt lag filodej ovenpå. Anbring 4-6 mandelpølser på dejen og rul dejen tæt omkring fyldet. Anbring denne rulle i den smurte bageform langs yderkanten, fortsæt på denne måde indtil formen er fyldt ud og kagen ligner en sammenrullet slange. Pensl kagen med sammenpisket æg og bag den i 30 min. indtil den er gyldenbrun. Vend kagen ud på en bageplade og sæt den tilbage i ovnen i et par minutter, for at også bunden kan blive sprød. Tag kagen ud af ovnen og vend den ud på et ovnfast serveringsfad.

Servering: Inden servering varmes kagen i en lun ovn. Drys et tykt lag flormelis gennem en sigte over kagen. Drys så kanel med fingrene i et zigzag-mønster så kagen ligner en slange. Server med creme fraiche.

Smørkage

Dej:
250 g mel
150 g smør
1/4 tsk salt
2 tsk sukker
25 g gær
1 ½ dl mælk

Creme:
2 dl mælk
1 æggeblomme
1 æg
2 spsk sukker
1 tsk vanillesukker
1 spsk mel

Remonce:
100 g smør
50 g smør
1 spsk havregryn
2 dl rosiner

Glasur:
100 g florsukker
2 ½-3 tsk rom/citronsaft
æggehvider til pensling

Hak mel og smør sommer findel det til en grynet masse. Bland sukkeret og salt i. Rør gæren glat med den kolde mælk, hæld den i og rør dejen smidig og blank. Lad den hæve, tildækket og lunt, til dobbelt størrelse. Til cremen bringes mælken i kog. Æggeblomme og æg piskes med sukker og vanillesukker. Melet røres i, og mælken tilsættes, mens der piskes. Det hele hældes i gryden igen og varmes op under piskning til kogepunktet. Afkøl cremen og rør i den nu og da, så den ikke trækker skind. Rør smør og sukker sammen og rør havregryn i. Ælt dejen let igennem, del den i to dele og rul den ene del ud i en rund plade, der lægges i en rund springform 25 cm i diameter. Smør et tyndt lag remonce på og fordel halvdelen af cremen over.

Sneglekage med kanel

20 g gær
1½ dl lunken mælk
1 æg
25 g smør
1 knsp. salt
250 g mel

Remonce:
75 g smør
75 g sukker
1½ tsk stødt kanel

Drys:
10 usmuttede mandler

Smuldr gæren i en skål. Hæld mælken over og rør, til gæren er opløst. Bland æg, smør og salt i og ælt melet i lidt efter lidt. Slå dejen godt og lad den hæve med et tyndt viskestykke over i ca. 25 min. Rør smørret sammen med sukker og kanel. Slå dejen sammen og rul den ud til et rektangulært stykke på 40 * 18 cm. Bred remoncen over, drys halvdelen af mandlerne over og rul sammen til en roulade. Skær den i stykker på ca. 3 cm tykkelse og læg dem i en springform, 23 cm i diameter, side om side, så formen bliver fyldt. Drys med resten af mandlerne. Bag sneglekagen på næstnederst rille ved 200° i 12 – 15 min (eller længere) og køl den af på en bagerist. Server kagen nybagt.

Æblekage med kardemomme og rosiner

Dej:
3/4 dl mælk
75 g smør
40 g gær
1 spsk sukker
2 tsk stødt kardemomme
1 æg
175 g mel

Fyld:
50 g rosiner
150 g æbleterninger

Glasur:
30 g smør
50 g mørk farin
40 g mandelflager

Gæren smuldres i et fad, hæld mælk over, rør gæren ud. Kom smør i sammen med sukker, kardemomme og æg. Bland det hele godt rundt, og kom melet i, slå dejen sammen. Bland fyldet i. Smør en springform, og fyld dejen heri, stil kagen til hævning på et lunt sted i ca 40 min.

Glasur: Kog smørret sam-men med farin, og tilsæt mandlerne. Bred glasuren over kagen, der straks sættes i ovenen ved 200 grader på næstnederste rille og bages i ca 15-20 min.

Æblekage med kvark

1 kg æbler (helst spiseæbler)
150 g sukker
saft af 1 citron
100 g groft hakkede hasselnødder eller mandler
500 g kvark
4 æg
2 tsk vanillesukker
1 knivspids salt
150 g mel
1½ tsk bagepulver

Skræl æblerne, del dem, fjern blomst, stilk og kernehuset og skær æblerne i terninger. Hæld citronsaft over og bland lidt af sukkert og de fleste hakkede nødder med æblerne. Rør kvark med de 4 æggeblommer, vanillesukker og salt. Bland mel og bagepulver og rør det forsigtigt i. Bland de fleste af æblerne i. Pisk æggehviderne meget stive, bland sukkert i og bland det i ægge-kvarkmassen. Kom dejen i en smurt springform, ca. 24 cm i diameter. Drys med de resterende æbler og nødder over dejen. Bag kagen 75-90 minutter ved 175 grader. Flødeskum kan serveres til. Læg evt. lidt folie over hvis den bliver for mørk.