1 – 2 kager, alt efter formens størrelse
En dejlig svampet kage, der fint egner sig til nedfrysning.
Kagen:
3 æg
250 g sukker
2½ dl olie
400 g groftrevne squash
325 g mel
¼ tsk bagepulver
2 tsk natron
½ tsk salt
2 tsk vaniliesukker
3 tsk kanel
Ostecremen:
200 g flødeost naturel
125 g smør
125 g flormelis
2 tsk vaniliesukker
Æg og sukker piskes godt. Olien tilsættes – herefter de andre ingredienser. Dejen fordeles i to forme – brød- eller springforme. Kagen bages v. 190 grader i ca. 40 minutter til den føles fast. Afkøler på riste. Ostecremen røres sammen og fordeles hen over kagen eller mellem den flækkede kage. Kagen pyntes eventuelt med valnødder. Der er rigeligt ostecreme, men man kan med fordel fryse halvdelen.
Kilde: Pia Andersen