Kategorier

Ananas med rejer

4 baby-ananas
300 g rejer
1 salathoved
2 dl syrnet fløde 9%
ketchup efter smag
presset hvidløg efter smag
salt og peber
paprika

Skær toppen af ananserne, hvis de ikke er pæne.
Halvér frugterne og grav frugtkødet ud af skallerne.
Smag fløden til med krydderierne og vend rejerne i.
Tilsæt ananas og strimlet salat og fordel denne rejesalat i ananasskallerne.
Pynt med de sidste af rejerne og server med flûtes.

Asparges med mousselinesauce

300 g grønne og/eller hvide asparges

100 g dulle
2 æggeblommer
½ citron
salt og peber
1 dl piskefløde

Asparges istandgøres og dampes, anrettes på et fad og holdes varme.
Dullen smeltes.
Æggeblommerne piskes sammen med citronsaft over vandbad, til det bliver tykt og cremet.
Dullen piskes i lidt ad gangen.
Saucen smages til med salt og peber, og flødeskum vendes i.
Server saucen til de varme asparges.

Avocado med skaldyr

2 avocadoer
200 g hummerkød eller rejer
1 dl creme fraiche
1 tsk citronsaft
2 dråber chilisauce
salt og peber

Rør en dressing af creme fraiche, citronsaft, chilisauce, salt og peber.
Vend skaldyrene i dressingen.
Halver avocadoerne og fjern stenen.
Fyld hulrummene med skaldyrssalaten.
Giv brød til.

Avocadoæg

2 hårdkogte æg
avocado
citronsaft
brøndkarse

Pil og del æggene i halve.
Tag blommerne ud og mos dem. Rør dem med avocadofrugt og smag til med citronsaft, salt og peber.
Fordel blandingen i de halve æg.
Pynt med brøndkarse.

Avocadosalat

(6 personer)

½ L creme fraiche 38%
½ L creme fraiche 18%
140 g koncentreret tomatpure
2-3 spsk paprika
salt
3-4 spsk citronsaft
1 hk. løg
3 avocadoer
300-400 g rejer
1 lille icebergsalathoved
tomat- og citronskiver

Fjern avocadokødet fra skallen og skær det i stykker.
Bland alle ingredienser sammen, tilsæt avocadostykkerne og rejerne
til sidst.
Stilles gerne i køleskabet et par timer før servering.
Anretning:
Snit et lille icebergsalathoved, som lægges i bunden af et fad, hvorpå avocadosalaten fordeles udover. Pyntes med tomat- og citronskiver. Serveres med lun ciabattabrød og iskold hvidvin.

Opskriften er improviseret og indsendt af Vinnie Overgaard

Avocadosuppe

(12 personer)

600 g fersk laks, uden ben og skind
saft af 3 lime
2 fed hvidløg
½ tsk sukker
salt og peber

6 modne avocadoer
saft af 1 citron
1¼ L fiskebouillon
4 dl tør hvidvin
salt
cayennepeber

200 g stenbiderrogn

Skær laksekødet i fine strimler.
Bland limesaft, knust hvidløg, sukker, salt og peber og hæld det over laksekødet. Lad det trække køligt 4 timer.
Del avocadoerne og tag kødet ud med en ske. Drys kødet med citronsaft.
Varm bouillonen op. Purér avocadokødet i blenderen sammen med hvidvinen og pisk det i bouillonen. Varm suppen op under piskning til lige under kogepunktet og smag til med salt og cayennepeber.
Hæld suppen i varme tallerkner. Kom laksestrimler og stenbiderrogn i hver portion og server straks.

Bagte kartofler med fyld

2 store bagekartofler
olie
3-4 spsk reven ost
2-3 spsk creme fraiche
1 skive skinke i tern
fintklippet purløg
salt og peber

Smør kartoflerne med lidt olie.
Bages i mikroovnen 10-12 min ved fuld effekt.
Skær et låg af kartoflerne på langs og skrab “indmaden” ud. Mos den og bland med reven ost, creme fraiche, skinketern og purløg.
Kom blandingen tilbage i kartoflerne og sæt atter i mikroovnen ved fuld effekt ca. 3 min.
Beregn 1-2 kartofler pr. person.

Carrybananer

(1 person)

1 fuldmoden banan
1 spsk tahin eller jordnøddesmør
1/3 tsk carry
1 fed hvidløg

Skræl banan og skær den igennem på langs. Drys med tahin, derefter med carry og til sidst med hvidløg, enten presset eller skåret i små bitte stykker, som fordeles jævnt.

Champignonbrød

(4-6 personer)

1 spsk olie
225 g champignon i skiver
2-3 hk. skalotteløg
2 spsk hk. persille
3 spsk dulle
3 spsk mel
375 ml mælk
salt og peber

16 flûteskiver
375 ml reven ost.

Forvarm oven til 175º.
Varm olien på en pande og sautér grøntsager og persille heri.
Smelt dullen, kom melet i. Pisk mælken i og kog 6 min. under konstant omrøring indtil saucen er tyk og jævn. Tilsæt de sauterede grønsager og smag til med salt og peber.
Læg flûteskiverne på en bageplade og smør champignonsaucen på. Strø med reven ost og bag i 5 min til osten er gylden.
Servér straks.

Cremet løgsuppe

50 g dulle
5-6 hk. løg
2-3 hk. bladselleristilke
1 kartoffel i terninger
1 fed hvidløg
1 porre i strimler
1 L hønsebouillon
2 dl piskefløde
salt og peber

franskbrødsskiver
osteskiver

Grønsagerne svitses i gyldent dulle i 10 min.
Bouillonen hældes på og suppen småkoger 15 min. Kom piskefløden i og suppen piskes med stavblender eller elpisker. Spæd med mere bouillon, hvis suppen er for tyk, og smag til med salt og peber.
Franskbrødsskiverne skæres til snitter, der smøres og en osteskive lægges på. Gratineres 5 min. midt i ovnen ved 225º.
Suppen kan laves færdig lige til at varme.

Cremet jordskoksuppe med sprødstegt persille

(6 personer)

1 finthk. løg eller 3 skalotteløg
1 fed hk. hvidløg
1 spsk dulle
1 spsk olivenolie
1 kg skrællede jordskokker
1 stilk fintsnittet bladselleri
½ L tør hvidvin eller hønsebouillon
1 laurbærblad
1 L vand
1½ dl piskefløde
salt og peber

1 bdt. persille
vindruekerneolie til stegning

Sautér skalotte- og hvidløg gyldne og klare i dulle. Skær jordskokkerne i mindre stykker, kom dem i gryden sammen med bladselleri og sautér videre i yderligere et par min.
Hæld vin eller bouillon ved og kog det hele ved kraftig varme, til væden er reduceret til ca. det halve.
Tilsæt laurbærblad samt vand og lad jordskokkerne snurre yderligere 20 min. Blend eller purér suppen, hæld den tilbage i gryden, varm den igennem med piskefløden og smag til med sat og peber.
Pil persillebladene fra stilkene, skyl og tryk dem helt tørre, før de steges sprøde i rigelig varm olie.
Tag persillebladene op og læg dem på fedtsugende papir, efterhånden som de er stegte.
Ved serveringen anrettes suppen i skåle eller tallerkener med den sprøde persille og brødcroutoner.

Festpaté

250 g hk. oksekød
250 g hk. flæskekød
200 g kyllingelever
1 løg
1 glas champignoner i skiver
salt og peber
1 knust fed hvidløg
lidt tørret timian
1 bdt. hk. persille
1½ spsk mel
2 dl væske (fløde og væske fra champignoner)
2 spsk cognac

Leveren skæres i små stykker og blandes med kød, grofthakket løg og champignoner.
Farsen røres med krydderier, persille, mel og til sidst fløde og champignonvæske.
Cognac blandes i.
Farsen hældes i velsmurt form (1½ L), der dækkes med folie og bager ved 200º i ca. 1 time.
Afsvaler i formen.

Fiskesalat

300 g kogt pillet fisk f.eks. torsk, rødspætte m.m.
200 g pillede rejer
125 g ærter
1 stykke agurk i terninger
2 tomater i både
2 hårdkogte æg i både
1 bdt. hk. dild

150 g mayonnaise
2 spsk creme fraiche 38%
2 tsk lys fransk sennep
salt og peber

Rør mayonnaisen sammen med creme fraiche og sennep. Smag til med salt og peber. Vend fisk, rejer, ærter og agurk i dressingen. Kom det i et halvdybt fad. Læg tomat- og æggebåde ved og drys med hk. dild.

Forårsruller med rejefyld

(12-16 stk.)

½ pakke filodej/forårsrulledej
2 foårsløg
¼ lille spidskål eller 200 g hvidkål
100 g rejer
1 cm ingefær i tynde strimler
1 fed hk. hvidløg
1 rød peber
2 stilke blegselleri
salt og peber
½ L olie
½ æggehvide

Rens og snit alle grøntsagerne i meget fine tynde strimler. Lynsteg dem sammen med rejer og krydderier i 1 spsk olie, smag til med salt og peber.
Klip små dobbelte stykker dej ud, læg afkølet fyld på og fold til små forårsruller, der klistres sammen med æggehvide.
Varm olien op i en mindre tykbundet gryde, med et låg parat ved siden af hvis olien antænder.
Når et lille stykke dej puffer op, sænkes den første rulle ned og steges til dejen er gylden og sprød. Lægges på fedtsugende papir og spises lune.

Friske Rejer

1 kg rejer
3 L vand
1 tsk sukker
½ dl salt

Når vand med sukker og salt spilkoger hældes rejerne i og gives et opkog, hvorefter de hældes i et dørslag og pilles.
Giv varm flûte og krydderurtedressing til.

Friterede rejer

¾-1 kg store rejer med skal

2 dl med ½-1 tsk salt
2 dl øl eller vand
1 æggeblomme

Olie eller friturefedt

Rejerne pilles og vendes i dejen, der er rørt af mel, øl og æggeblomme.
Olien opvarmes til 180º og steg rejerne gyldne (1-2 min.).
Lægges på fedtsugende papir.
Skal serveres varme.
Kan evt. varmes i ovnen i et lag ved 225º max.
Serveres med brød og kryddersauce.

Fritters af peberfrugter

100 g mel
¼ tsk natron
2½ dl koldt vand
1 sammenpisket æg
1 spsk olie
1 knsp. salt
1 knsp. sukker
vindruekerneolie

Fjern kernerne fra peberfrugterne og skær dem i lidt store tern, ca. 2×2 cm, og tryk dem tørre.
Sigt mel og natron i en skål og pisk vand, æg og olie samt salt og sukker i. Pisk dejen glat.
Dyp peberfrugterne i dejen og kog dem gyldne og sprøde i den varme olie.
Kog kun et enkelt lag ad gangen og tag peberfrugterne op med en hulske og læg dem på fedtsugene papir. Hold dem varme i ovnen.
Servér dem som en lille forret, evt. i selskab med tern af fetaost, sorte oliven og små stykker ristet brød.

Friturestegt mozzarella

250 g moralen
1 æg
1 spsk fuldkornshvedemel
3-4 spsk friskrevet rugbrød
1-2 spsk olivenolie

Man lader mozzarellaen dryppe af. Den duppes tør og skæres i 4 skiver.
Ægget piskes sammen på en tallerken og stilles parat til panering.
Fuldkornshvedemel og det revne rugbrød hældes på hver sin tallerken.
Mozzarellaskiverne vendes først i fuldkornsmel, så i ægget og endelig i det revne rugbrød
Olivenolien varmes
Mozzarellaskiverne steges ved middel varme ca. 2 min på hver side til de er gyldne og bløde.
De anrettes på 4 forvarmede tallerkener og serveres med det samme.
Tomatskiver, med et drys af friske krydderurter og dryppet med olivenolie, er fint tilbehør.

Fyldte peberfrugter

(2 personer)

2 røde peberfrugter
100 g rejer
100 g ærter
2 spsk creme fraiche

Befri peberfrugterne for frøstol og kerner.
Dryp med lidt olie og sæt i mikroovnen ved fuld effekt i 2 min.
Bland rejer ærter og creme fraiche.
Smag til med citronsaft, salt og peber.
Kom fyldet i peberfrugterne og giv dem endnu 1 min ved lav effekt (400 W).

Fyldte tomater

5-6 tomater
1 dl løse ris
1 hk. løg
100 g hk. champignoner
1 spsk olie
4-5 spsk “tomatindmad”
1-2 fed hvidløg
basilikum
salt og peber

Skær et låg af tomaterne og skrab “indmaden” ud.
Kog risene løse.
Svits løg og champignoner i olien. Tilsæt ris og “tomatindmad” og krydr med knust hvidløg, basilikum, salt og peber.
Lad blandingen snurre 5-6 min.
Kom risfyldet i tomaterne og læg “låg” på.
Pensl med olie og sæt tomaterne i ovnen ved 200° i 15-20 min.
Kan evt. serveres som tilbehør til kød og fisk.