Kategorier

Marcipankage

500 g marcipan
500 g sukker
500 g smør
11 hele æg
150 g mel

Marcipan, sukker og smør røres til det er hvidt. De 11 æg piskes sammen i et fad og røres derefter langsomt i dejen. Melet kommes i. Læg bagepapir i bradepanden og fordel dejen jævnt og glat den ud. Den bages i 40-45 min. ved 200 grader. Lad kagen blive kold i bradepanden, vend den ud på en bagerist. Kagen kan nu skæres og trækkes over med chokolade og pyntes.

Denne kage er lige så god at servere som konfekt. Den kan skæres ud i baner på ca. 6-7 cm brede og trækkes over med chokolade og pyntes med røde cocktailbær og nogle valnødder. Pak dem ind i film, og de holder fint i 10-12 dage, når de står køligt – dog ikke i køleskab.

Kilde: Morten Knud Nielsen

Muskimukkage

3 æg
3 kopper sukker
225 g smeltet margarine
1 ½ spsk cacao
3 tsk vanillesukker
3 tsk bagepulver
4 ½ kopper mel
1 ½ kopper stærk kaffe

Glasur:
150 g flormelis
6 spsk smeltet margarine
6 spsk kold kaffe
2 tsk vanillesukker
1 ½ spsk cacao
100 g kokosmel
150 g brun farin

Det hele blandes i efter rækkefølge, derefter fyldes dejen i en form ca 25* 35 cm. Bages ca 35-40 min ved 225 grader på nederste rille i forvarmet ovn. Glasuren kommes på kagen, mens den endnu er varm, skal ikke i ovnen igen. Smager bedst efter 1-2 døgn efter bagning, skal lægges i plastikpose i køleskabet. Tages ud 2-3 timmer før brug.

Nem krydderkage med hvidtøl

400 g Hvedemel
2 ts Stødt nellike
1 ts Natron
½ ts Stødt muskat
1 spsk Stødt kanel
1 Flaske sødt hvidtøl
2 ts Stødt ingefær
400 g Mørk farin

Tips: Kagen kan fryses – hvis det da er nødvendigt, for den kan holde sig frisk længe i en tætsluttende dåse eller kraftig plasticpose. Hvis man ønsker dobbelt portion af krydderkagen, passer dem som regel til den store bradepande til ovnen. Pensl en lille bradepande med smør og drys den indvendigt med fintsigtet rasp. Bland melet med natron og krydderier. Rør halvdelen af øllet i, og pisk det til en klumtfri jævning (nemmest med el-håndpisker). Tilsæt resten af øller, og rør til sidst farinen i. Hæld dejen i den smurte bradepande og bag den midt i ovnen ved 170°, til kagen er gennembagt, 50-60 minutter. Tag kagen ud af ovnen og lad den afkøle 5 minutter i bradepanden. Løsn den langs kanten og vend den ud på en bagerist til afkøling. Ved servering skæres kagen i skiver, og smøres evt.med smør.

Kilde: Lotte Haveman, “Bogen om kager”.

Nøddekage

8-12 personer

100 g margarine
75 g hasselnødder
50 g sukker
2 æg
150 g mandelmasse/marcipan
75 g mandelmel (finthakkede mandelflager)
½ tsk bagepulver
1½ dl creme fraiche 38%

Forvarm ovnen til 175 grader. Smelt margarinen og smør en tærteform eller bageform med lidt af det. Hak hasselnødderne groft og brun dem i ovnen. Pisk sukker og æg hvidt, gerne med elpisker. Herefter piskes den smeltede margarine i. Mandelmassen rives groft på et rivejern og piskes sammen med mandelmel og bagepulver. De afkølede nødder og creme fraichen vendes i massen. Dejen hældes i formen og bages i ca. 25 minutter.

Server evt. råcreme eller frugtkompot til.

Nødde-rosinfirkanter

150 g mel
125 g margarine
225 g sukker
2 æg
25 g kakao
½ tsk vanillesukker
1 tsk bagepulver
100 g rosiner
50 g hakkede nødder

Fedtstoffet blødgøres og røres med sukker, hvorefter æggene tilsættes et ad gangen, og til sidst mel, bagepulver, vanillesukker, kakao, nødder og rosiner. Dejen smøres ud på et stykke bagepapir i en bradepande. Bages ved 220C i 10-20 minutter.

Servering: Den færdige kage afkøles og skæres i firkanter. Kan fryses.

Pærekager

Cakes, bradepande 24 personer

Dej:
250 g smør
250 g sukker
5 æg
1½ tsk mandelessens
300 g mel

Fyld:
460 g pærer (dåse)
50 g smuttede hakkede mandler

Drys:
Flormelis

Smørret røres godt, og sukker røres i lidt ad gangen. Rør æggene i et ad gangen og tilsæt mandelessens. Bland mel og bagepulver i og vend det i med let hånd. Bred dejen ud i 2 folieforme, ca 35 * 22 cm. Skær pærerne i både og fordel dem over dejen. Drys med hakkede mandler og bag kagerne ved 200° på næstsnederste rille 15-20 min Sigt et tyndt lag flormelis over kagerne, når de tages ud af ovnen.

Chokoladekage i bradepande

Dej:
175 g smør eller margarine
1 dl vand
20 g kakao
250 g sukker (3 dl)
240 g mel (4 dl)
2 tsk bagepulver
1 tsk salt
1 tsk vanillesukker
1 dl cremefraiche eller ymer
2 æg
smør eller margarine til bradepande eller bagepapir

Chokoladeglasur:
75 g smør/margarine
20 g kakao
1 spsk mælk
150 g flormelis
1 tsk vanillesukker

Pynt:
50 g hakkede nødder

Bland fedtstof, vand og kakao i en gryde og lad det koge i ca. 5 min. – lad det køle af.
Rør derefter sukker, mel, bagepulver, salt, vanilliesukker, creme fraiche eller ymer og æg i.
Hæld dejen i en velsmurt eller beklædt bradepande – ca. 20×30 cm.
Bages i en 200° varm ovn i ca. 25 min.
Imens laves glasuren – Bland fedtstof, kakao og mælk i en gryde. Lad det koge op og tag gryden fra varmen.
Bland flormelis og vaniliesukker i under kraftig omrøring.
Bred glasuren ud over kagen, når den er færdigbagt, og drys nødder over.
Lad kagen køle af og skær den i passende stor stykker.

Kilde: Eva Hauschildt Sørensen

Chokoladekage med glasur

150 g smør, smeltet
3 æg
250 g sukker piskes sammen med æggene
175 g mel
2 tsk bagepulver
3 spsk kakao
1 dl mælk

Enten Kokosglasur:
50 g smør
3 æggehvider
200 g melis
4 dl kokosmel

Eller Toscaglasur:
125 g smør
115 g melis
2½ spsk mel
2½ spsk mælk
100 g hakkede mandler

Alle ingredienserne til dejen røres sammen. Bages i en bradepande i ca. 10 min. ved 200 grader.

Glasuren varmes igennem. Smøres på kagen og bages ved 200 grader i ca. 10 min.

Kilde: Henrik Frandsen

Chokoladekage med guf

4 æg
350 g sukker
225 g mel
1 tsk vanillesukker
3 tsk bagepulver
3 spsk kakao
1½ dl mælk
225 g plantemargarine

Glasur:
100 g plantemargarine
3 spsk kold kaffe
50 g kokosmel
185 g flormelis
3 spsk kakao

Pisk æg og sukker rigtig godt. Tilsæt mel, vanilje, bagepulver og cacao skiftevis med mælken. Til sidst tilsættes den smeltede plantemargarine. Dejen hældes i en bradepande beklædt med bagepapir, og bager ca. 50 min. ved 185 grader. Til glasuren hældes alle ingredienserne i en gryde og gives et kort opkog eller smeltes i microovnen i en glasskål. Det hældes over den færdige kage, der køles af, før den spises.

Kilde: Inge Lise Holm

Chokolade- og marcipankage

Bagværk, kage 10 personer

1 kg konfektmasse
10 æg
5 spsk smør
4 spsk kakao
250 g kogechokolade
50 g hakkede mandler
Kandiserede violer

Blend eller mos æg, smør, konfektmasse og kakao sammen.
Fyld dejen i en smurt bradepande og bag 20 min ved 200° c.
Afkøl kagen. Smelt chokolade over vandbad, tilsæt mandlerne, og overtræk kagen. Pynt med kandiserede violer.

Kilde: Netto Kogebogen

Citronkage med marengs

250 g smør
2 tsk bagepulver
2 dl mælk
4 æg
250 g sukker
250 g florsukker
200 g hvedemel
reven skal af 1 citron
150 g kartoffelmel

Rør det blødgjorte smør med sukker, til det er let og smidigt. Del æggene og rør blommerne i én af gangen. Rør godt mellem hver. Sigt hvedemel og kartoffelmel sammen med bagepulver. Rør det i dejen skiftevis med mælken. Hæld dejen i en lille bradepande eller alu-form, smurt eller beklædt bagepapir. Bages på nederste rille i forvarmet ovn ved 175 grader i ca 20 min. Tilbered marengsen. Pisk hviderne meget stive. Sigt halvdelen af florsukkeret og rør det i. Sigt resten af florsukkeret og vend det forsigtigt i sammen med citronskal. Bred marengsen over den halvbagte kage. Fortsæt bagningen ca 15 min til marengsen er lysbrun. Afkøles i form

Connys Rabarberkage

400-500 g rabarber
100 g smør el. margarine
250 g sukker (3 dl)
evt. lidt kokos eller mandler
1 æg
180 g mel (3 dl)
1 tsk bagepulver
1½ dl mælk

Tilbehør:
½ l creme fraiche
1½ spsk sukker
1 tsk vanillesukker

Skyl og snit rabarberne fint. Rør fedtstof og sukker godt sammen. Rør ægget i. Tilsæt mel, bagepulver og mælk og bland raberberne i. Kom dejen i et smurt ovnfast fad eller bradepande og bag kagen 45-50 min. ved 180°. Server den lun med cremefraiche, der er rørt med sukker og vanillesukker.

Courgettekage

4 personer

5 spsk honning
½ dl olie
3 æg
300 g courgetter
2 tsk stødt kanal
1 tsk stødt nellike
1 tsk revet ingefær
125 g rosiner
nødder efter behag
1 tsk bagepulver
125 g grahamsmel
125 g hvedemel

Tilberedningstid: Totaltid: 85 minutter. Arbejdstid: 25 minutter. Bagetid: 60 minutter. ved 175° C.

Tænd ovnen.
Rør honning og olie sammen og pisk æggene i et ad gangen.
Skyl courgetterne og riv dem på den fine side af rivejernet.
Rør alle ingredienserne sammen i en skål.
Hæld dejen i en smurt bageform.
Bag kagen midt i ovnen.
Variation: Courgetterne kan erstattes af revne gulerødder.

Tips: Hænger kagen fast i formen så læg et fugtigt viskestykke over og lad den stå lidt.

Servering: Evt. med creme fraiche 18%.

Kilde: Brian Rechnagel Sørensen

Daddelkage

400 g stenfri dadler
2½ dl vand
85 g sukker
175 g margarine
2 æg
1 tsk natron
1 tsk bagepulver
2 tsk vanillesukker
180 g hvedemel

Læg vand og dadler i en gryde. Lad blandingen koge ved svag varme og rør nu og da, så dadlerne bliver til mos. Tilsæt sukker og fedtstof. Tag gryden fra varmen og pisk til massen er kølet af. Tilsæt æggene et af gangen. Bland resten af de tørre ingridienser sammen og kom dem i dejen. Hæld dejen i en smurt og raspdrysset form. Bag kagen i ovnen knapt 1 time ved 170 grader. Kagen er færdigbagt når den løsner sig fra kanten.

Den du ved nok

1 portioner

400 g Sukker
4 Æg
3 3/4 dl Mælk
450 g Mel
5 ts Vanillesukker
4 ts Bagepulver
5 spsk Kakao
300 g Smeltet margarine

Kakaoglasur:
200 g Margarine
3 ½ spsk Kakao
7 spsk Færdiglavet kaffe
375 g Flormelis
3 ts Vanillesukker
300 g Kokos

Sukker og æg piskes godt. Mel, vanille, kakao og bagepulver blandes skiftevis med mælken i dejen. Til sidst røres den smeltede, afkølede margarine i. Bages i en smurt bradepande ca. 28 x 41 cm. ved 190 grader i ca. 25 min. Når kagen er afkølet – ikke helt kold – lægges kakaoglasur på hele overfladen. Alle ingredienser til glasuren varmes i en gryde og påsmøres.

Kim Spur Jan 95.

Dorthes bradepandekage

Dej:
2 æg
275 g sukker
250 g mel
2 tsk bagepulver
2 dl fløde

Fyld:
225 g svesker uden sten
kødet af to appelsiner
40 g mandelflager

Æggene piskes godt med sukkeret. Melet blandes godt med bagepulveret og røres i skiftevis med fløden. Smør bradepanden, ca 32*25 cm. Bred dejen ud i formen. Snit sveskerne i tynde strimler. Skær skallerne af appelsinerne med en skarp kniv, skær appelsinkødet i små terninger og bland dem med de strimlede svesker. Fordel fyldet over dejen, tryk det ned så det drukner i dejen. Strø mandelflagerne på toppen. Stil kagen i ovnen på midterste rille ved 175 grader og lad den bage ca 50 min.

Drømmekage fra Brovst

Kager – Personer: 8

250 g Mel
50 g Smør eller margarine
300 g Sukker
4 Æg
2 dl Mælk
3 tsk Bagepulver (15g)
1 tsk Vanillesukker (5g)

Fyld:
125 g Smør eller margarine
100 g Kokosmel
250 g Mørk farin
½ dl Mælk

Æg og sukker piskes over kogende vandbad til en tyk masse. Mel, bagepulver og vanillesukker sigtes sammen og blandes forsigtigt med den piskede masse. Mælk og fedstof koges og blandes nu forsigtigt i dejen, der hældes op i en smurt og melet bradepande. Bages på ovnens midterste rille i en forvarmet ovn ved 200° (middel varme) i ca. 20 min. Ingredienserne til fyldet smeltes sammen i en gryde. Når kagen er bagt, fordeles fyldet straks på kagen. Denne stilles nu igen i den varme ovn ved 225° og bages ca. 5 min.

Kilde: Andre Dewald, 04 Aug 93

Drømmekage fra Brovst

3 æg
250 g sukker
250 g mel
3 tsk bagepulver
1 tsk vanillesukker
50 g smør
2 dl mælk

Fyld:
125 g smør
100 g kokosmel
250 g mørk farin
½ dl mælk

Æg og sukker piskes sammen over kogende vandbad til en tyk masse, der hældes op i en røreskål. Sigt bagepulver og vanillesukker i melet og tilsæt det. Kog mælk og smør op i en gryde og rør det i dejen. Hæld dejen i en smurt bradepande ca 30*34 cm, endelig ikke mindre, gerne større. Bag kagen på nederste rille i forvarmet ovn ved 200 grader i ca 20 min. Mens kagen bages, koges ingredienserne til fyldet sammen i en gryde. Når kagen er bagt, fordeles fyldet på kagen og bages i ca 5 min ved 220 grader.

Æblekage med kanel

150 g margarine
150 g sukker
1 spsk honning
2 tsk kanel
3 æg
½ l fløde/mælk
225 g mel
2 tsk bagepulver
5 æbler
25 g perlesukker

Margarine og sukker røres godt med honning og kanel. Rør æggene i et ad gangen. Rør godt imellem hvert. Rør fløden/mælken i. Tilsæt mel og bagepulver. Bred dejen ud i en bradepande med bagepapir. Befri æbler for kerner og skær dem i små stykker. Fordel dem over kagen. Drys med perlesukker. Bages 20-25 min. ved 190 C i midten af ovnen.

Kilde: Thomas Broch

Æblekage med mandeldej

4-6 personer

1 kg æbler
35 g smør eller margarine
2 spsk sukker

Mandeldej:
125 g blendede mandler
125 g sukker
3 æggehvider
3 æggeblommer

Æbler, fedtstof og sukker koges mørt. Mandler, sukker og æggeblommer røres sammen. Æggehviderne piskes stive og vendes forsigtigt i. Æblerne hældes i en smurt form, og mandelmassen hældes over. Bages i 15 minutter ved 200 grader.

Servering: Creme fraiche eller flødeskum gives til.

Kilde: Else Andersen, Kongensbro Kro