Kategorier

Marineret sild med kaviar

Fisk, Silderetter – Personer: 4

4 Marinerede sildefileter
1 Porre
1 Citron
1 bn Dild
2 dl Creme fraiche
100 g Sort kaviar
4 Æggeblommer i skal

Frys en lille isblok. Skær porren i tynde ringe og skyl dem godt. Klip dilden fint (gem nogle kviste til pynt) og bland med creme fraiche. Del sildefileterne på langs og rul dem sammen. Anret silderullerne på isblokken og fyld dem med kaviar. Servér sildene med dild-creme fraichen, rå æggeblommer, sprøde porreringe og citronbåde. Kan serveres med: Små, kogte kartofler eller rugbrød og smør.

Tilberdningstid: ca. 10 min. (husk at fryse en isblok dagen før).

Kilde: Andre Dewald, 14 Aug 93

Marineret torskelever

200 g torskelever
1 rødløg, finthakket
30 g kapers
citronsaft
persille
chili
salt
peber

Steg torskeleveren gylden på begge sider. Den skal ikke være gennemstegt. Krydr med salt og peber og mariner med finthakket rødløg, lidt chili, kapers, persille og citronsaft. Sæt den køligt hvis den laves mange timer før måltidet begynder. Server den under alle omstændigheder ved stuetemperatur.

Kilde: Meyers Køkken

Matjesfilet med flødesennep

1 løg
½ l vand
1½ dl eddike
2 spsk sukker
4 enebær
8 matjesfileter (à 50 g)
1 usprøjtet appelsin
1½ dl piskefløde
2-3 tsk dijon sennep

Løget pilles og skæres i ringe, koges op med eddike, vand, sukker og enebær. Lagen afkøles helt. Matjesfileterne skæres i mindre stykker, overhældes med marinaden, dækkes til og trækker i køleskab i 1 døgn. Marinaden hældes fra, appelsinen skylles og ca. halvdelen af skallen skæres i julienne. Resten af appelsinen pilles og skæres i skiver, der deles i 1/4 . Matjesfileterne blandes med løgringe fra lagen og appelsinstykker. Fløden piskes let og vendes med sennep og fintrevet skalotteløg. Matjesfileterne lægges i en skål, flødesennepen hældes over og der pyntes med appelsinjulienne.

Matjessild med kanalstegte æbler

2-4 matjessild
100 g mayo
1 dl. piskefløde
8 små æbler
kanel

Til stegning:
smør

Skræld æblerne og tag kernehuset ud med en udstikker. Rul æblerne i kanel. Stil dem i et smurt, ildfast fad og læg nogle smørklatter på. Stil fadet ind i en 250 grader varm ovn og hæld det smeltede smør over æblerne under bagningen. Når æblerne føles bløde er de færdige. Rør den kolde mayo op med lidt fløde og læg matjessildefileterne ned i den på et fad. Server de varme æbler til på et særskilt fad.

Mayonnaise af røget fisk på hvidløgsbrød

Fisk 4 personer

2 grønne peberfrugter
200 g røget makrel
200 g røget torsk
100 g mayonnaise
7 fed hvidløg
6 skiver hvedebrød
6 spsk olivenolie
Friskkværnet peber
 
Skyl peberfrugterne, fjern stilk og frøstol. Skær dem i strimler og svits dem i 4 spsk. olie til de er bløde. Afkøl dem. Bland mayonnaisen med to knuste fed hvidløg og tilsæt fiskekødet. Smag til med sort peber. Konsistensen må ikke være for stiv. Knus resten af hvidløgene, bland dem med et par spsk. olie og pensl brødskiverne på begge sider.

Toast skiverne: Halvér brødskiverne og fordel lidt af peberblandingen på hver. Top med mayonnaise-blandingen.

Merluzzo alla erbe (torsk i krydderurter)

6 personer

900 g torske fileter, 2 store eller 4 små
1 bundt persille
1 spsk frisk timian
2 spsk frisk basilikum
2 spsk fint hakket fennikel
½ spsk oregano
3 spsk olivenolie
½ citron (skal heraf)
1 glas cognac

Fisken marineres ½ time i olie og citron saft. Den svitses herefter kort på meget varm pande. Alle krydderurter hakkes fint. Et tykt lag havsalt lægges på bunden af et ildfast fad. 2/3 af urterne fordeles herover, fisken lægges i fadet, og resten af urterne drysses over. Fadet sættes i en meget varm ovn 250-300 grader i 5 min. Fadet sættes på bordet, overhældes med cognac, og antændes.

Meuniérestegte ørreder med mandelflager

4 personer

4 portionsørreder
1 bundt persille
stødt anis
160 g mandelflager
2-3 spsk citronsaft
salt og peber
1 citron skåret i både
 
De rengjorte ørreder fyldes med fint plukket persille, drys over med en anelse anis, og kom et par små klatter smør ind over persillen, hæft bugeb sammen med kødnål. Brun ørrederne i smør på panden, drys over med lidt salt. Når de er brune på begge sider kommes citronsaften henover. Læg ørrederne i bradepanden og sæt dem i en varm ovn ved 200 grader. Lad dem stå 5 minutter, fordel så mandelflagerne henover. Kom nogle gode klatter smør ved og lad dem stege ca 10 min. mere.

Server små nye kartofler og citronbåde til.

Middelhavssalat med blæksprutter, muslinger og rejer

Forretter, Skaldyr, Salat, Italiensk – Personer: 4
 
250 g Blæksprutter, evt. frosne
1½ dl Hvidvin
Salt
500 g Friske muslinger el. 1 ds
200 g Kartofler
2 Bøftomater
1 Gul peberfrugt
150 g Pillede rejer
6 Kogte kæmperejer
1 Salathovede

Dressing:
1 spsk Fransk sennep
2 spsk Hvidvinseddike
1 lille Chilipeber
Salt og peber
6 spsk Jomfruolivenolie

Kog blæksprutterne i vin tilsat lidt salt i 25 min. Tag dem op og skær dem i ringe. Skrub muslingerne godt med en stiv grøntsagsbørste under rindende koldt vand. Fjern “skægget” med en skarp kniv, og kassér muslinger, der har åbnet sig og ikke kan bringes til at lukke sig igen ved et rask slag mod køkkenbordet. Kog muslingerne ved stærk varme i ca. 5 min. i den samme vin som blæksprutterne. Ryst gryden godt af og til. Kassér muslinger, som ikke har åbnet sig. Pil muslingerne ud af skallen. Kog kartoflerne og skær dem i terninger Dyp tomaterne et øjeblik i kogende vand, flå dem, skrab kernerne ud og skær også dem i terninger. Skær peberfrugt og salat i strimler. Flæk kæmperejerne og fjern den sorte streng. Bland blæksprutter, muslinger, kartofler, tomater, peberfrugt, salat, rejer og kæmperejer i en skål. Bland 2 spsk af kogelagen med vineddike, fintsnittet chili, sennep, salt, peber og olie. Hæld dressingen over salaten og lad den trække en times tid i køleskabet inden serveringen.

Kilde: Stine Hansen, 08 Jul 93

Middelhavstorsk

4 personer

ca. 500 g torskefileter
1 courgette
2 rødløg i både
1 aubergine
1½ spsk olivenolie
8 fed hvidløg
2 tsk Sel de vie provence krydderi
2 dl hønsebouillon
1 spsk tomatkoncentrat
1 tsk salt, peber
3 tomater i skiver

Tilbehør:
kartofler eller pasta

Aubergine og courgette skæres i tynde skiver og svitses i olie sammen med løg i en gryde. Hvidløg, kryderi, bouillon, tomatkoncentrat, salt og peber tilsættes. Snurrer sammen ca. 15 min. Tomater vendes forsigtigt i. Grydens indhold kommes i et fad. Fisken skæres i 4cm brede stykker og lægges oven på grøntsagerne. Fisken dryppes med lidt olivenolie og retten drysses med lidt salt. Stilles i ovnen ca. 15 min ved 200 grader på miderste ovnribbe til fisken er mør.

Kilde: Jon Hoffmann

Mikrosild

Fisk, Mikroovn – Personer: 4

3/4 kg Sildefileter
2 spsk Dild, fintklippet
2 spsk Persille, finthakket
1 tsk Salt
2 spsk Smør
2 Æg, hårdkogte
Kraft Rhode Island Dressing eller Kraft French Dressing

Fisk bliver altid særdeles vellykket og velsmagende i mikroovnen. Her er det sild med friske krydderurter og æg. Drys salt på kødsiden af sildefileterne. Drys halvdelen af dild og persille på bunden af en form eller fad. Læg sildene herpå med rygsiden opad – de skal være lukket helt sammen, så fileterne synes hele. Drys resten af krydderurteblandingen over og kom smørklatter på. Dæk med plastfilm og tilbered retten på fuld effekt 4-5 min. Pil imens æggene og hak dem groft. Drys dem på retten ved serveringen. Servér Kraft dressingen til eller hæld lidt over sildene når de serveres.

Kilde: Kenneth Skovly Pedersen, 12 Aug 93

Krebssild

8 rensede sildefileter
dildkroner
1 løg
ca. 5 friske tomater
sød eddikelage
salt og peber

Sildefileterne deles på langs og drysses med salt og peber. Rulles fra hale mod hoved. Lægges i et ildfast fad oven på skivede tomater, løg og dildkroner. Sød eddikelage hældes over. Dækkes med folie og sættes i ovnen i ca. ½ time ved 200°. Serveres i det ildfaste fad.

Krukke sild

8 ferske sild
3 dl vand
1 dl eddike
3 laurbærblade
10 peberkorn
2 tsk salt

Den rensede sild lægges lagvis i et ovnfast fad med krydderier, vand og eddike. Dækkes til med folie og sættes i ovnen i ca. ½ time ved 200°. Spises med smeltet smør, eddike og groft brød.

Kryddersild med creme fraiche

Fisk, Forret – Personer: 3

2 Til 3 kryddersildefileter
2 tb Kapers
1 Finthakket chalotteløg
2 dl Creme fraiche

Skær sildefileterne i passende stykker og læg dem i en serveringsskål. Drys kapers og løg over. Rør forsigtigt rundt i creme fraichen og anret dem i en skål.

Kryddersild med peberrod, rødløg, dild og creme fraiche

4-6 personer

4 kryddersildfileter
5 cm peberrod
2 rødløg
1 bundt dild
2-3 dl creme fraiche eller syrnet fløde 9%

Skær silden i mindre stykker og læg dem i en skål eller et fad sammen med skivet løg, rvet peberrod og klippet dild. Hæld creme fraiche over og servér.

Krydrede laksekoteletter

Hovedretter, Fisk – Personer: 4

4 skive laks 2 cm
smør til stegning
salt, peber, dild, citron

Sennepsdressing Med Agurk:
1 dl kvark
1 dl ymer
1 dl creme fraiche
1 spsk sennep, fransk
1 spsk timian
salt og peber
1 agurk

Rør ingredienserne til dressingen sammen. Skær agurken i terninger og bland dem i. Smag til med sennep, salt og evt. lidt eddike, og lad salaten trække mens laksen steges. Steg lakseskiverne i letbrunet smør på panden 5-6 min. på hver side. Drys med salt og peber og rigeligt hakket dild. Servér med citron, kartofler og sennepsdressing med agurk.

Kilde: Stine Hansen, 23 Aug 93

Krydret rejesalat

1 kg pillede rejer
1-2 chili
3 fed hvidløg
10 g ingefær
2 lime
2 dl olivenolie
salt
peber
4 stængler blegselleri
1 bundt forårsløg

Chili, hvidlød og ingefær hakkes fint og røres med limesaft, olivenolie, salt og peber. Blegselleri og forårsløg renses og snittes på skrå. Rejer og grønsager blandes og vendes med dressingen. Lad det trække mindst 2 timer.

Krydret urtepande med torsk

1 kartoffel
1 gulerod
1 porre
1 grøn peber
½ dl majsolie
1 torskefilet ca 150 g
nogle dråber Tabasco
salt
Kikkoman sojasauce

Skræl kartoffel og gulerod. Skær kartoflen i strimler og guleroden i tynde skiver ved hjælp af en kartoffelskræller. Rens porren, skær den igennem på langs nogle gange og snit den i tynde strimler. Skær peberfrugten i tynde ringe og fjern kernerne, hvis retten ikke skal være meget stærk. Varm olien til middelvarm og kom gulerod, kartoffel, porre og halvdelen af peberfrugten i. Skru op og lad urterne riste ved lidt kraftige blus uden at brune i 4 minutter. Skær torsken i mindre stykker og tilsæt den. Krydr med tabasco og lidt salt. Læg låg på og lad det dampe 3 minutter. Servér retten rygende varm i panden. Giv flute til og sojasaucen blandet med resten af peberfrugttinge.

Agurkesuppe med rejer

Nem – Lidt dyr. (4 personer)

1 løg
1 fed hvidløg
30 g smør
1 tsk mel
4 dl varm bouillon
1 salatagurk
1,5 dl fløde
lidt salt og sukker
friskmalet hvid peber
lidt sennepspulver
200 g kogte rejer m. skal
2 bundter dild

Tilberedning: 30 minutter.

Løg og hvidløg pilles, hakkes fint og snurrer klare i 10 g smør. Mel tilsættes, brunes let, og bouillon hældes ved lidt ad gangen. Agurken skylles, 4 tynde skiver skæres fra til pynt. Resten af agurken skrælles, deles på langs, kernerne tages ud med en ske, og frugtkødet skæres i 2 cm store terninger. Agurketerninger koger i suppen 15 minutter. Suppen pureres i blender, og fløde tilsættes. Agurkesuppen smages godt til med salt, sukker, peber og sennepspulver og koger ved ganske svag varme i endnu 5 minutter. Rejer pilles, den sorte tarmstreng fjernes. Resten af smørret varmes op på en pande, og rejerne svitses et øjeblik heri. Dild skylles, klippes fint og røres i suppen. Suppen anrettes i forvarmede suppetallerkener, og rejerne fordeles i suppen. Hver portion garneres med en skive agurk.

Kilde: Lademanns nye kogebøger – Gourmetklubben Grenaa.

Af: Lademanns nye kogebøger

Indsendt af Ebbe Søndergaard

Andalusisk Gazpacho

100 g daggammelt brød, skorpefrit
1 kg tomater, flåede, meget modne
1 rød peber
2 fed hvidløg
½ dl hvidvinseddike
1½ dl olivenolie
2 tsk groft salt
peber
evt. chili eller Tabasco

Garniture:
1 lille løg
1 fast tomat, flået
1 grøn peber
1 lille agurk
1 rød peber

Opblød brødet til suppen i 1½ dl koldt vand. Pres den overflødige væske ud af brødet. Blend brødet med de øvrige ingredienser til suppen. Smag til med salt og peber. Køl mindst 1 time. Juster evt. suppen med vand, olie eller eddike.

Hak garniturens ingredienser fint hver for sig og server dem hver for sig til suppen.

Kilde: Meyers Køkken

Aspargessuppe

500 g asparges
vand
2 æggeblommer
1 dl fløde
11 bouillon, kalv/kylling
salt, peber

Skræl aspargserne og skær dem i store stykker, kog dem møre ca. 20 min. Tag hovederne fra til pynt. Mos aspargesstykkerne gennem en si. Bland mosen med æggeblommer og fløde, hæld bouillon over. Pisk suppen, mens den varmes op, kom aspageshovederne i og smag til.

Copyright: Birgit Østergaard

Kilde: Nordisk Madkultur