Kategorier

Abrikoskage med hasselnødder

Kagen bliver ekstra delikat, hvis man rister hasselnøddekernerne og nulrer skalderne af, inden de hakkes.
Opbevar kagen i plastpose, så den ikke bliver tør eller kom den i fryseren. Alu-folie frarådes, fordi de friske abrikoser udskiller en syre, der går i forbindelse med metallet.

150 g hakkede hasselnøddekerner
165 g smør (stuetemperatur)
165 g sukker
3 æg
200 g hvedemel
1 tsk bagepulver
175 g abrikoser (udstenede, friske eller fra dåse)
1¼ dl yoghurt naturel

Endvidere:
1 spsk perlesukker
1 spsk hakkede hasselnøddekerner

Mal 150 g hakkede hasselnøddekerner fint i en blender. Hak smørret i mindre stykker og rør det sammen med sukkeret, til det er lyst og skummende. Pisk æggene sammen i en skål for sig. Pisk det i sukkermassen lidt ad gangen, indtil massen er jævn. Skulle det blive grynet, kan blandingen samles ved at piske en hel eller halv skefuld mel i.
Bland mel, bagepulver og de blendede hasselnøddekerner. Rør det i massen af sukker og æg – lidt ad gangen. Til sidst røres yoghurten i.
Flæk de friske abrikoser, pil skindet af, og skær dem i skiver. Eller hæld væden fra dåseabrikoserne, og lad dem dryppe af. Skær abrikoserne i passende tynde skiver. Vend dem i dejen med en let hånd.
Fyld dejen i en aflang tefal-form (1,1 liter). Drys derefter perlesukker og hakkede hasselnøddekerner på toppen.
Bag kagen i en times tid på nederste rille i den forvarmede 180 grader varme ovn. Prøv at stikke en strikkepind ned midt i kagen, og kontroller, om den er færdigbagt. Hænger der stadig dej ved, skal kagen have 5 minutter mere.
Tag formen ud af ovnen, og lad kagen hvile i 5 minutter. Vend den forsigtigt ud på en rist eller et stykke bagepapir, og lad den afkøle helt. Pas på – kagen er temmelig porøs, så længe den er varm.
Servering: Nyd kagen skiveskåren lun eller helt kold.

Kilde: “Alt om Mad” nr. 3 1995.

Banankage med pecannødder

3/4 dl spiseolie
½ tsk bikarbonat
2 dl honning
1 stor eller 2 små bananer
2 æg
½ dl yoghurt
5 dl mel
½ dl pecannødder
2 tsk bagepulver
smør og mel til formen

Pisk olie, honning og æg sammen i en stor skål til en rigtig luftig masse. Bland mel, bagepulver og bikarbonat godt. Mos bananerne helt f.eks. med en gaffel. Vend først melblandingen og derefter forsigtigt bananmos, yoghurt og pecannødder i æggedejen. Hæld dejen i en smurt og melet form og bag kagen ved 180 grader på midterste rille i ca 1 time til den har fået farve og er gennembagt. Servér kagen lun eller kold.

Tips: I stedet for pecannødder kan du bruge andre nødder, eller helt undlade dem.

Birkeskage

6 personer

2 æg
2 dl sukker
2 dl mel
2 dl birkes (gerne blå)
1 tsk bagepulver
1 tsk reven citronskal
1 dl hakkede nødder og rosiner
1 tsk kanel (kan udelades)
2 dl creme fraiche

Fyld:
abrikosmarmelade

Pisk æg og sukker skummende. Tilsæt så resten af ingredienserne undtagen creme fraiche, som røres i til allersidst. Dejen hældes i en smurt sandkageform og bages ved 180C i ca. 50 min. Når birkeskagen er kold, deles den i to eller tre lag, som smøres med et tyndt lag abrikosmarmelade, og kagen lægges sammen igen.

Brun Engelsk Søsterkage

250 g margarine
200 g melis
2 æg
500 g mel
3 dl mælk
1 brev bagepulver
rosiner (hvis man er til den slags!)

Margarinen røres godt sammen med de 200 g melis.
Æggene piskes sammen og tilsættes.
Melet blandes og kommes i skiftevis med mælken.
Rosiner tilsættes evt.
Bages ca. 1 1/4 time ved 185 grader.

Kilde: Peter Friis Jeppesen

Chokoladekage

35 g margarine
125 g sukker
1 æg
150 g mel
25 g kakao
½ tsk natron
½ tsk bagepulver
½ tsk vanilje
1 dl kærnemælk

Margarine og sukker røres sammen, ægget tilsætte, og der piskes til massen er cremet. Alle de tørre dele sigtes og røres i sammen med kærnemælken. Dejen kommes i smart sandkageform og bages ved 200 g i ca. 30 min

Kilde: Henrik Holten

Chokoladekage med rosiner

125 g smør
250 g sukker
3 æg
2 spsk kakao
100 g rosiner
½ dl fløde
3/4 dl mælk
2 tsk bagepulver
275 g mel

Smør og sukker røres godt, til det er let og luftig, æggeblommerne røres i én ad gangen. Tilsæt kakao og rosiner. Bland fløde og mælk og rør det skiftevis med melet, der er blandet med bagepulveret. Æggehviderne piskes helt stive og vendes forsigtigt i til slut. Fyld dejen i en velsmurt sandkageform og bag kagen på næstnederste rille ved 175 grader i ca 50 min. Lad kagen stå og svale lidt af, inden den tages ud af formen. Når den er taget ud, køler den af på en bagerist. Sigt lidt flormelis over kagen.

Citronsandkage

200 g hvedemel
200 g smør
200 g æg
200 g melis
skallen fra en citron
1 tsk bagepulver

Rør smør og sukker hvidt. Æg røres i lidt efter lidt og til sidst tilsættes sigtet mel og bagepulver. Rør citronskallen i. Kom i en smurt sandkageform og bag ved 160 grader i ca. 30 minutter.

Kilde: Meyers Køkken

Ellens gode kokoskage

250 g smør
200 g sigtet florsukker
4 æg
75 g kokosmel
375 g mel
2½ strøget tsk bagepulver
revet skal af 1 vasket appelsin
½ dl. appelsinsaft
½ dl. kaffefløde
Evt. glasur:
2 spsk kakao
225 g sigtet florsukker
3-4 spsk kogende vand

Pynt:
kokosmel

Du rører smør og florsukker godt, og heri piskes æggene et ad gangen. Kokosmel, hvedemel, bagepulver, appelsinskal og –saft samt fløden røres i lidt efter lidt, og dejen røres hurtigt sammen. En form, der rummer 2 liter, smøres godt og drysses med rasp. Kagen bager på en rist på nederste rille ved 200° i 1 lille time. Prøv med en tandstikker, om kagen er bagt. Den står lidt i formen, inden den 10 min. efter vendes ud og afsvales på en rist. Kan oversmøres med glasuren, der er rørt sammen, og pyntes med kokosmel.

Engelsk sirupskage

Kager, dessert – 1 stk

125 g magarine
1 dl sirup
50 g mandler
2 æg
1 dl sukker
225 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1 tsk stødt kanel
1 tsk stødte nelliker
100 g rosiner

Smelt margarine og sirup i en gryde. Rør blandingen ensartet og lad den afkøle til den er lunken. Skold og smut mandlerne. Tag 5-6 stykker fra og hak resten groft. Pisk æggene lyse og skummende med sukker og rør magarine og sirup i. Bland mel med bagepulver, kanel, nelliker, rosiner og mandler og rør det i dejen. Hæld dejen i en smurt sandkageform (1½ liter). Bages på nederste rille i en forvarmet ovn ved 170° i ca. 1 time.

Kilde: Bagebogen af Sigrid Fugl

Fin chokoladekage

150 g smør
1 ½ dl fløde (13%)
175 g sukker
250 g mel
3 æg
2 tsk bagepulver
2 tsk vanillesukker
150 g mørk chokolade
1 spsk kakao

Glasur:
100-150 g chokolade

Rør smør godt sammen med sukker og rør æggeblommerne i en ad gangen. Rør vanille i. Smelt chokolade og kakao sammen i fløden. Lad det svale lidt, inden det røres i dejen. Bland bagepulver i melet og rør det i. Pisk æggehvidderne stive og vend dem i til sidst. Hæld dejen i en smurt sandkageform, 1 ½ l. Bag kagen ved 175 grader i ca 50-60 min.Skær kagen fri fra formen,lige efter den er taget ud af ovnen. Når kagen er helt kold, vendes den ud af formen. Smelt chokolade over vandbad eller ved meget svag varme. Fordel det over den bagte kage.

Frijsenborgkage

Dej:
175 g margarine
175 g melis
2 æg
250 g hvedemel
2 tsk bagepulver
2 tsk vanille
½ dl mælk

Fyld:
175 g æbler (2 stk)
75 g rosiner

Margarinen røres blød, sukkeret drysses i, hele æg tilsættes – ét af gangen. Mel, bagepulver og vanille sigtes sammen og blandes i. Mælken røres i til sidst. Æblerne skylles, tørres og deles. Kærnehuset skæres bort. De skæres i småstykker og blandes i dejen sammen med de skoldede, afdryppede rosiner. Dejen fyldes i en smørsmurt, melstrøet sandkageform, der sættes i en kold ovn og bages i 1 time ved 185°.

Fristende chokoladekage

100 g smør
1 tsk bagepulver
2 dl mælk
1/4 tsk salt
1 ½ dl flormelis
1 dl hasselnødder
godt 1 dl kakao
smør til formen
2 æg
100 g mørk chokolade
godt 3 dl hvedemel
2 spsk creme fraiche

Tag fedtstoffet frem, så det når at blive blødt. Bland mælk, 1 dl flormelis og kog det i en kasserolle. Kog det i 2 min under piskning og lad det derefter køle. Bland det bløde fedtstof med resten af flormelisen. Pisk æggene sammen ét ad gangen og rør dem i fedtstoffet. Tilsæt mel, bagepulver, salt og kakao og rør godt rundt. Mal nøddekernerne og rør dem i. Smør en kageform og hæld dejen i. Bag kagen ved 175 grader, på mederste rille i ca 25-30 min. Vend kagen ud på et fad. Smelt chokoladen sammen med creme fraiche i et vandbad. Rør i det hele tiden. Bred glasuren over den kolde kage og lad den stivne inden servering.

Gulerodskage

350 g gulerødder (Lad dig ikke skræmme :-) )
3 æg
300 g sukker
350 g mel
2 tsk. vanillesukker
2 tsk. bagepulver
100 g hakkede hasselnødder
100 g hakket chokolade
200 g smeltet smør

Skræl gulerødderne og riv dem på råkostjernet. Pisk æg og sukker lyst og skummende. Bland mel, vanille og bagepulver og vend det i de piskede æg sammen med gulerødder, nødder, chokolade og smeltet smør. Kom dejen i en velsmurt brødform (ca. 2 liter). Sæt kagen i ovnen på nederste rille, og bag dn i 55 min. ved 200 grader.

Man kan komme kanel i, hvis man altså syntes det er sjovt. :-)

Hjerting sandkage

250 g smør
250 g flormelis
4 æg
270 g mel
1 tsk bagepulver
125 g chokolade
75 g snittede mandler

Smør røres godt med flormelis, æggene tilsættes ét ad gangen. Det sigtede mel og bagepulver tilsættes. Tilsidst røres chokoladestykkerne og de snittede mandler i. Dejen hældes i en smurt franskbrødsform. Bages ved 180 grader i ca 55 min.

Honningkagen fra Købmandsgården

150 g smør
200 g honning
150 g puddersukker, lyst eller mørkt
3 æg
225 g mel
1½ strøget tsk bagepulver
2 tsk kanel
1 toptsk ingefær
1 toptsk nellike
evt. lidt revet skal af 1 appelsin

Honningen må evt. smeltes, hvis den er meget fast, og røres derefter blød med smør og puddersukker. Heri piskes æggene, og til sidst mel med bagepulver og krydderier samt revet appelsinskal. Alt røres let sammen, men dejen skal dog blandes. Kommes i en velsmurt form, der er drysset med rasp og rummer ca.1½ liter. Bager på den nederste rille ved 150-175° i 60 min. Prøv med en tandstikker, om kagen er bagt. Lad den afsvale lidt i formen, og derpå vendes den ud og afsvaler på en rist. Er meget fin og saftig, og smager nok bedst med smør!

Julekage med frugt

200 g smør
3 ½ dl hvedemel
2 dl sukker
50 g hakkede mandler
4 æg
reven skal af 1 citron
1 ½ dl rosiner
1 tsk bagepulver
50 g hakket, syltet appelsinskal
smør og rasp til formen
50 g cocktailbær

Rør fedtstof og sukker luftig. Del æggene og tilsæt æggeblommerne, én ad gangen, under kraftig omrøring. Gem hviderne. Hæld væsken fra cocktailbærrene, men gem det. Hak bærrene og bland dem, rosiner og appelsinskal med 1 dl af melet og rør det hele i æggedejen. Tilsæt mandler, citronskal og 2 spsk af lage fra cocktailbærrene.Bland resten af melet med bagepulveret og rør det i. Pisk æggehviderne til hårdt skum og vend dem forsigtigt i blandingen. Fordel dejen i en godt smurt og raspet aflang form, der rummer ca 2 l. Bag kagen ved 175 grader på nederste rille i ca 1 time, eller til kagen virker gennembagt. Prøv med en kødnål om kagen er færdig. Lad kagen køle ca 5 min inden den vendes ud.

Kikskage

250 g palmin
150 g sukker
2 æg
100 g kakao
1-2 pakker firkantede kiks

Palminen smeltes langsomt over svag varme, kom sukkeret i og rør rundt, til den er helt opløst. Tag gryden af ilden og lad palminen svale af, inden æggene røres i ét ad gangen. Til sidst røres kakaoen i. Beklæd en sandkageform med bagepapir, hæld lidt af chokolademassen i bunden, herpå lægges et lag kiks, herpå chokolade og således skiftevis, til kiksene er brugt op. Slut af med chokolade. Stil kagen ind i køleskabet, til den er kold og helt fast.

Koldingkage

2 æg
150 g rosiner
75 g valnødder
150 g sukker
225 g hvedemel
150 g smør
2 tsk bagepulver
250 g æblemos
½ tsk salt
1 tsk kanel

Pisk æggene og sukker let og skummende. Rør det blødgjorte smør i sammen med æblemos, kanel, rosiner og grofthakkede valnødder. Bland mel med bagepulver og salt. Sigt det i og rør dejen sammen. Hæld dejen i en smurt sandkageform (1.5 liter). Bages på nederste rille i forvarmet ovn ved 170 grader i ca 1 time. Lad kagen stå en time i formen, før den vendes ud på risten og afkøles. Hakkede hasselnødder eller mandler kan anvendes i stedet for valnøddekerner.

Kronens kage

100 g smør
2 dl sukker
3 æg
3 mellemstore kogte kartoffler
150 g mandler
reven skal af 1 citron
smør til formen

Rør fedtstof og sukker luftig. Del æggene, hæld æggeblommerne i og rør kraftigt. Gem æggehviderne. Pres eller mos kartoflerne fint og mal mandlerne. Bland kartofler, mandler og reven citronskal i dejen. Pisk æggehviderne til hårdt skum og vend dem forsigtig i. Hæld derefter dejen i en velsmurt form, der rummer ca 1 ½ l. Bag kagen ved 175 grader på midterste rille i 1-1 1/4 time. Lad kagen køle og servér den lunken eller kold.

Krydderkage

175 g smør
1 tsk allerhånde
175 g farin
1 tsk ingefær
1 æg
1 tsk kardemomme
250 g mel
2 dl mælk
1 tsk natron
75 g rosiner
2 tsk kanel
40 g hakket sukat
1 tsk nellike

Rør fedtstof og farin sammen. Rør ægget i. Bland mel og natron med krydderierne og rør melblandingen i skiftevis med mælken. Bland rosiner og sukat med 1 spsk mel og rør det i dejen. Kom dejen i en velsmurt sandkageform og bag kagen ca 1 1/4 time ved 175 grader, prøv at stikke i kagen, hænger der ingen dej ved, er kagen færdig. Lad kagen svale lidt i formen, før den forsigtig lempes ud på en bagerist for at bliver kold.