Kategorier

Cajun Ribsteaks

6 personer

ca. 1,2 kg ribsteaks

Sauce:
1 spsk olie
2 dl ketchup
1 dl vand
1 spsk worchestersauce
2 spsk brun farin
1 spsk sennep
1 tsk salt
peber
¼-½ tsk cayennepeber
1 tsk chili
1 spsk citronsaft

Tilbehør:
blandet salat
brød

Tilberedningstid: 1¾ time – heraf er 15 min. arbejdstid.

Ribsteaksene lægges i en smurt bradepande og stilles i ovnen 45 min. ved 175 grader på midterste rille. Ingredienserne til saucen koges sammen 5-8 min. Det meste af saucen smøres på ribsene. De stilles i ovnen igen. gives yderligere 40 min. De smøres med saucen et par gange under stegningen. Grilles 2-4 min. til sidst.

Udendørsgrill: Ribsteaks kan også koges i ca. 1 time. Afdryppes og smøres med saucen. Derefter grilles de.

Kilde: SuperBrugsen

Canadiske spareribs

4-6 personer

8-12 spareribs
lidt margarine
salt
peber
1-2 løg
3 dl farin
1½ dl eddike
4 dl tomatketchup
evt. lidt engelsk sovs el. soya

Læg kødstykkerne i et smurt fad, krydr med salt og peber, og sæt dem i ovnen ved 200 grader i ca. ½ time. Skær løget i både. Rør farin, eddike, tomatketchup og soya sammen. Hæld løg og farinblanding over kødet og steg det endnu 40-60 min. ved 200 grader til kødet er gennemstegt.

Serveres med ris eller flutes og salat.

Kilde: Susanne Pedersen

Carnitas, marineret svinekød

Mexicansk, hovedret 6 personer

1 løg
2 fed hvidløg
1 tsk salt
½ tsk peber sort, friskkværnet
1 nip (1 smule) sukker
4 spsk malteddike
1 3/4 kg svinebov
6 dl vand
450 g spæk i terninger

Skær løget i mindre stykker, og blend det sammen med : hvidløg, salt, peber, sukker og eddike. Skær kødet i ca. 10 cm store terninger og fjern alt overflødigt fedt. Smør løgmassen ud over kødterningerne og lad dem stå og trække natten over eller mindst 2 timer. Sørg for at kødet er godt dækket af løgmasse. Varm ovnen op til 170 gr. Læg det marinerede kød plus marinaden i et ovnfast fad sammen med vandet og spækterningerne. Læg låg på og stil det i ovnen i ca. 2 timer. I løbet af den tid skal kødet vendes flere gange og dryppes med stegeskyen i fadet. Efter de 2 timer tages låget af, og retten steger videre i endnu 30 min hvorunder kødet vendes en enkelt gang, så det bliver jævnt gyldenbrunt over det hele. Hæld overflødigt fedt fra den færdige ret. Læg kødet på et varmt serveringsfad og hæld den koncentrerede sauce over. Ved bordet tager man en varm tortilla og ruller en passende portion af kød og sauce ind i den.

Saucer: Salcita de jitomate, Guacamole.

Tilbehør: Arroz blanco, Rajas encebolladas og Frijoles.

Kilde: Lars Olesen

Carolyn Revelsben

revelsben (udskåret)
2 dl ketchup
2½ dl kold kaffe
2½ dl hakket løg
2 dl sukker
½ dl Worchestersauce
2 skefulde eddike

Alle ingredienserne blandes i en gryde og varmes godt igennem, det må ikke koge, i 10 minutter. Revelsben lægges i et ildfast fad eller bradepande og overhældes med den varme lage. Det hele sættes i ovnen ved 160 grader i 3 timer.

Serveres med en god gang blandet salat eller groft rugbrød eller en god rissalat lavet af kolde kogte ris og blandet med agurkestykker og ærter samt majs.

Kilde: Jørgen Christensen

Chorizo

Mexicansk, meats 1 person

225 g grofthakket svinekød
75 g hakket spæk
3 spsk malteddike
½ tsk salt
½ tsk friskkværnet sort peber
2 knuste hvidløgsfed
2 tsk cayennepeber
1 spsk paprika
1 tsk korianderfrø
½ tsk stødt kanel
½ tsk tørret oregano
½ tsk tørret merian
1 nip (1 smule) reven muskatnød
1 nip (1 smule) stødt nellike

Bland alle ingredienser meget grundigt, kom blandingen i en skål (ikke af metal) og lad den trække natten over i køleskabet. Så er den klar til brug. Kan gemmes utildækket i køleskabet under daglig omrøring.

Citrongravad mørbrad ell. svinekam

10 portioner

1 kg Svinekam (helt uden fedt) eller 1 kg Svinemørbrad
50 g Salt
50 g Sukker
2 spsk Peber fra kværn
1 ts Timian
1 Citron, revet skal af denne

Salat:
Salathoveder
Ærter
Majs

Sennepssovs:
3 dl Ymer
2 dl Creme fraiche
225 g Mayonnaise
4 spsk Sennep
Salt & peber
Purløg, klippet

Mørbrad eller svinekam kommes i en plasticpose sammen med alle ingridienserne. Posen lukkes og lægges i køleskab i 3 døgn. I denne periode skal kødet gnides og vendes i posen 2 eller 3 gange i døgnet. Det er ikke nødvendigt at åbne posen. Herefter tages kødet op af posen, og indholdet hældes bort. Kødet skrabes eller skylles let, så der ikke er for meget timian på. Skæres i tynde skiver, pas på, for det er MEGET mørt. Serveres med salat og sennepssovs

Citronmarineret svinekotelet

Hovedretter, Svinekød, Pasta, Citrus – Personer: 1

1 Svinekotelet med ben
1 Citron, saften af
2 tb Olivenolie
25 g Båndpasta med spinat
Salt
Friskkværnet peber
1 tb Kapers
25 g Smør

Bank koteletten let med håndroden. Læg den i citronsaft og lad den trække i 20 min. Vend den af og til. Kog pastaen efter anvisningen på posen og lad den dryppe af. Krydr koteletten med salt og peber og brun den derefter i meget varm olie. Skru ned og lad den stege i 4 min. på hver side. Hæld citronsaften i panden og kom kapers, smør og pasta ved. Ryst panden et øjeblik og servér

Kilde: Stine Hansen, 20 Aug 93

Culottesteg med bearnaisesauce

Hovedret, Saucer – Personer: 4

1 Culotte på ca. 1 kg
1 tb Groft salt
Peber

Tilbehør:
Bagte kartofler
Haricots verts

Bearnaisesauce med cremefraiche:
3 ½ dl Creme fraiche
1 tb Bearnaiseessens
3/4 ts Groft salt
Peber
3 tb Hakket persille

Rids fedtlaget på culotten og gnid den med salt og peber. Brun den i ovnen ca. 15 min. ved 250ø. Steg den videre ved 170° i 30-40 min., afhængig af, hvor rød stegen må være i midten. Lad stegen hvile i 15 min. inden den skæres for. Bag de smørpenslede, saltede, halverede kartofler sammen med stegen. Bearnaisesauce med creme fraiche: Bland lige dele 18% og 38% creme fraiche sammen og smag saucen til.

Dejsnegle med krydret fyld

300 g dejplader eller friske pastaplader(sac yufka- forhandles i indvandrerbutikker )
2 liter grønsagsbouillon
500 g hvidkål
3 fed hvidløg
1 spsk honning
2 spsk olie
350 g hakket svinekød
salt
peber

Varm honning og olie og rist kødet gyldent. Rør fintsnittet hvidkål i og rist vidre under omrøring. Tilsæt finthakket hvidløg og krydr med salt og peber.

Dejpladerne, der er store cirkler på ca. 40 cm i diameter, lægges ud på bordet. Læg 3 oven på hinanden. Bred fyldet ud på dejen og rul den tæt sammen som en roulade. Skær den i stykker på 5 cm og stil stykkerne med skærefladen op i et ovnfast fad, tæt sammen. Hæld halvdelen af den lune grønsagsbouillon over. Sæt retten i en varm ovn på næstnederste rille ved 200 grader i 1 time. Efter ca. 30 minutter hældes mere bouillonm ved- dejen suger godt, så der skal hældes på nogle gange under stegningen. Servér sneglene rygende varme.

Æblestykker med røget flæsk

4 pers.

3 æbler
2 løg
300 g røget flæsk

Æblerne deles i kvarte, og kernehuset fjernes. Løgene pilles og deles i kvarte fra top til rod, blancheres og blandes med æblestykkerne. Flæsket skæres i passende stykker, der steges på en pande og tages op. På samme pande kommer æbler og løg, som ristes lidt, hvorefter flæskestykkerne blandes i. Kommes i et ildfast fad, der sættes i en varm ovn ved 225° i 15 min. Serveres med rugbrød, sennep og rødbeder.

Æggekage med flæsk

Hovedret, Ost/Æg – Personer: 4

10 Skiver Bacon
4 Æg
1 dl Vand eller mælk
1 ts Kartoffelmel
1/4 ts Peber
Salt

Baconen ristes på panden over svag varme til de er gyldne og sprøde, tages herefter op og holdes varme. Æggene piskes sammen, væske, mel og krydderier piskes i, der skal kun bruges salt hvis flæsket er fersk. Dejen hældes på panden i det afsmeltede fedt og stivner over svag varme. Når massen er lysebrun på undersiden men saftig på oversiden lægges flæsket på, og der pyntes med purløg. Serveres med Rugbrød

Kilde: Henrik Nielsen, 18 Aug 93

Enebærsauterede koteletter

4 personer

4 pæne koteletter af halskam
1-2 spsk olivenolie til bruning
1 fed finthakket hvidløg
1-2 tyndtsnittede salatløg
1 dåse grofthakkede tomater med chili
1 spsk hakket persille

Krydderblanding til kød:
1 fed hvidløg
8 enebær
1 tsk olivenolie
1 spsk timianblade eller 1 tsk tørret

Begynd med krydderblandingen: Kom hvidløg og enebær i en plastpose og knus dem med den flade side af kødhammeren – eller kværn dem gennem persillekværnen. Bland olie og timian i. Smør krydderblandingen på koteletterne.

Opvarm olien på en dyb stegepande med låg. Brun og steg koteletterne ved ikke for høj varme 2-3 minutter på hver side. Tag koteletterne op, tilsæt hvidløg og salatløg og rør rundt 1 minut. Tilføj tomater og kog det igennem. Læg kødet tilbage i panden og lad det simre 5-8 minutter.

Server fra panden eller kom retten i serveringsfad. Drys med persille.

En hurtig middag med svinekoteletter

4 personer

4 tynde benfri svinekoteletter (600 g)
1½ spsk smør
salt
peber
1 lille dåse champignonsuppe (100 g)
1½ dl piskefløde
lidt tørret esdragon
½ dl hakket persille

Bank koteletterne let ud med hånden. Smelt fedtstoffet i en serveringsgryde og brun koteletter på begge sider. Krydr. Bland champignonsuppe og fløde og hæld det over. Lad retten småsnurre 5-7 minutter. Smag til med esdragon og drys med persille. Server fra gryden.

Farsbrød med champignonfyld

4 personer

500 g hakket flæskesmåkød
1 æg
salt
peber
¼ tsk muskat
1 fed hvidløg
4 spsk persille
2 løg
3 spsk mel
1 dl fløde
1 rød peberfrugt
1 spsk smør
150 g bacon i skiver
250 g champignoner
2 tomater
100 g flødeost med løg og urter

Rør en smidig fars af flæskekødet, æg, krydderier, knust hvidløg, hakket persille, 1 revet løg, mel, fløde og renset, hakket peberfrugt. Lad farsen hvile koldt.

Svits 1 hakket løg i smør med rensede, skivede champignoner. Tilsæt vaskede, grofthakkede tomater og rør flødeosten i. Lad fyldet småkoge, til osten er smeltet. Smag til med krydderier og lad det køle af. Bred farsen ud på et stykke bagepapir og læg fyldet på den ene halvdel. Fold resten af farsen over og læg farsbrødet i et smurt, ovnfast fad eller en lille bradepande. Læg baconskiver over og bag farsbrødet 40-45 minutter ved 175 grader midt i ovnen. Server med flutes og grøn salat.

Farseret kål i fad

4 personer

Tilberedningstid: Ca. 1¼ time, heraf 45 min. i ovn.

1 lille hvidkålshoved, 1 kg
smør eller margarine
1 tsk. salt

Fars:
300 g hakket flæskekød
¾ dl langkornet ris
2 dl vand
1½ tsk salt
½ tsk peber
lidt reven muskat
2-3 dl mælk el. vand

Tips: En rest hvidkål kan evt. anvendes til salat.

Der anvendes stort set samme ingredienser som til kåldolmere, men denne ret er meget hurtigere at lave. Man kan lave en stor portion og stege retten i engangsforme til at lægge i fryseren. Opbevaringstid i fryser: Ca. 3 måneder.

Hvidkålen snittes fint. Den brunes i smør og krydres med salt og muskat. Risen koges mør i vand efter pakningens anvisning, hvorefter den afdryppes. Kød, ris og krydderier blandes i en skål og røres til en fars med mælken. Farsen skal være ret løs. Halvdelen af kålen kommes i et smurt ovnfast fad. Farsen fordeles herpå og dækkes med resten af kålen. Retten steges i ovnen ved 175° i ca. 45 min., til farsen er gennemstegt, og kålen er brunet.

Farseret svine-mørbrad

Kødretter 4 personer

1 stor mørbrad – 600 g; økologisk smager af mest
1 spsk olivenolie
75 g smør
1 dl tør hvidvin
Salt – friskkværnet peber

Afpuds mørbraden for tynde spidser, sener og hinder. Hak kødet fint og bland det med en fjerdedel af smørret – det skal være blødt – og smag til med salt og peber. Skær en lomme på langs af mørbraden. Fyld den med farsen og luk med kødnåle eller bomuldstråd. Smelt resten af smørret sammen med olien i en dyb pande og brun mørbraden på alle sider ved ca. 150°. Vend den hyppigt med et par træsleve. Hæld vinen ved og steg videre under låg i 15 – 20 minutter. Tag så panden fra varmen og dæk den ved viskestykker, mens kødet trækker i en snes minutter. Serveres lun i tynde skiver.

Fars i hvidkål med grønsagsris

Main dish 4 personer

1 portion urtefars
8 hvidkålsblade
1 l vand
1 tsk groft salt
1 dl kålvand

Grønsagsris:
4½ dl grønsagsbouillon
1 hakket zittauerløg
4 dl løse ris
2 hakkede tomater

Karrysauce:
25 g smør
1 tsk karry
2 spsk hvedemel
2½ dl mælk
1 dl kålvand

Bagetid: Ca. 30 min ved 200°.

Tilbered urtefarsen efter opskriften.

Skær det groveste af “midterstrengen” på kålbladene. Kom dem i kogende vand tilsat salt og kog dem i ca. 5 min Læg bladene til afdrypning og gem kålvandet. Fordel farsen på midten af kålbladene og pak dem sammen til pakker. Anbring pakkerne med lukningen nedad i et fladt, smurt ovnfast fad. Hæld kålvandet ved. Dæk fadet med bagepapir og bag retten midt i ovnen.

Grønsagsris: Bring grønsagsbouillonen i kog i en gryde. Tilsæt løg, ris og tomater. Bring risene i kog og kog dem ved svag varme under låg i 12 min. Tag gryden af varmen og lad risene trække i 12 min.

Karrysauce: Smelt smør i en tykbundet gryde. Tilsæt karry og lad det bruse af. Kom hvedemel i gryden under omrøring. Tilsæt mælk og kålvand lidt efter lidt. Bring saucen i kog under piskning og kog den godt igennem. Smag den til.

Tip: Retten kan også tilberedes med kinakål eller savoykål. Kogetiden for bladene er 1 min.

Farsret med kartofler

Hovedret 1 person

Fars:
200 g hakket skinkekød
1 spsk hvedemel
1 æg
1 hakket zittauerløg
2 fed knust hvidløg
½ tsk karry
3/4 tsk groft salt, frisk kværnet
½ dl mælk
2 dl ærter

Kartofler:
500 g store kartofler i tern
1 tsk groft salt
Frisk kværnet peber
2 tomater i skiver
½ tsk tørret basilikum
1 æg
1½ dl mælk

Pynt:
Persillekviste

Kartofler: Ca. 5 min ved fuld effekt.

Farsret med kartofler: Ca 15 min ved fuld effekt.

Fars: Rør kød og mel sammen. Tilsæt æg, løg, hvidløg, karry, salt og friskkværnet peber. Rør mælken i lidt efter lidt. Vend ærterne i til sidst. Lad farsen hvile tildækket og koldt i ca 30 min.

Kartofler: Læg kartoflerne i en rund form (ca 22 cm i diameter) og drys med salt og peber. Dæk formen med plastfilm og bag kartoflerne i mikrobølgeovnen. Skub derefter kartoflerne ud i kanten af formen og læg farsen i midten. Kartofler og fars skal have samme højde. Læg en ring af tomatskiver omkring farsen og drys med basilikum. Pisk mælk og æg sammen og hæld blandingen over kartoflerne. Bag retten i mikrobølgeovnen.

Finsk gryde med rødbeder

4 portioner

400 g benfri grisekød af bov og skinke
1 spsk margarine
2 gule løg
5 rødbeder (rå)
1 gulerod
1½ tsk salt
sort peber
1 laurbærblad
4 nelliker
2 spsk hvedemel
4 dl vand
1 portion hvidkål (ca 250 g)
2 tsk vineddike

Skær flæskekødet i terninger. Brun fedtstoffet i en gryde og brun kødet. Skræl rodfrugterne. Hak løgene groft, skær rødbeder og guleroden i tern. Bland rodfrugterne ned i gryden. Tilsæt salt og krydderier. Drys melet over, og rør rundt. Spæd med vandet. Kog under låg ved svag varme ca 15 min.Skær hvidkålen i fine strimler i mellemtiden, og bland den i. Kog yderligere ca 15 min. Prøvesmag evt med vineddike.

Serveres til kogte kartofler.

Kilde: Jørgen Simonsen

Flæskegullasch

4 personer

1 kg flæskebov
400 g løg
20 g tomatpuré
1/4 l piskefløde

Løggen skæres i små tern, og svitses i svinefedt eller smør uden at brunes, derefter tilsættes ca. ½ liter vand.
Flæskekød af bov, skæres i terninger på 2 cm. størrelse og drysset med salt kommes i, derefter kommes tomatpuré i, og det hele damper til kødet er mørt.
Til sidst tilsættes piskefløden, hvorefter gullaschen koges godt igennem, jævnes eventuelt med en smørbolle.
Serveres med kartoffelmos.

Kilde: Brian Rechnagel Sørensen