Kategorier

Farsbrød med champignonfyld

4 personer

500 g hakket flæskesmåkød
1 æg
salt
peber
¼ tsk muskat
1 fed hvidløg
4 spsk persille
2 løg
3 spsk mel
1 dl fløde
1 rød peberfrugt
1 spsk smør
150 g bacon i skiver
250 g champignoner
2 tomater
100 g flødeost med løg og urter

Rør en smidig fars af flæskekødet, æg, krydderier, knust hvidløg, hakket persille, 1 revet løg, mel, fløde og renset, hakket peberfrugt. Lad farsen hvile koldt.

Svits 1 hakket løg i smør med rensede, skivede champignoner. Tilsæt vaskede, grofthakkede tomater og rør flødeosten i. Lad fyldet småkoge, til osten er smeltet. Smag til med krydderier og lad det køle af. Bred farsen ud på et stykke bagepapir og læg fyldet på den ene halvdel. Fold resten af farsen over og læg farsbrødet i et smurt, ovnfast fad eller en lille bradepande. Læg baconskiver over og bag farsbrødet 40-45 minutter ved 175 grader midt i ovnen. Server med flutes og grøn salat.

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.