Kategorier

Lun kålsalat med ristet and i æble – valnøddevinaigrette

200 g rosenkål
200 g rødkål
5 spsk valnøddeolie
5 spsk æbleeddike
2 spsk honning
50 g valnødder
1 lille bdt persille
3 fed hvidløg
100 g andekød (gerne en rest)

Skær stokken af rosenkålen, så det enkelte lille kålhoved nemt kan deles i blade. Snit rødkålen så fint som muligt. Hak hvidløg og persille fint til “persillade”.
Hak valnødderne groft og rist dem let i ovnen eller på en jernpande ved middel varme. Hæld valnødderne over i en skål og skru op for varmen. Skær andekødet i små tern. Rist kødet på den hede jernpande. Krydr med salt og peber. Tag kødet fra panden, skru ned til middel varme.
Hæld lidt valnøddeolie på panden, og rist så først og rødkålen og så – samtidigt – rosenkålbladene til kålen falder let sammen. Hæld honning og æbleeddike ned til kålen. Hæld kålblandingen og andekødet ned til valnødderne. Fordel “persilladen” i. Smag til med salt og peber.

Kilde: Meyers Køkken

Rødkål/hvidkålssalat med appelsinfilet, valnød og appelsinmarinade

10 personer

1 stk rødkål
¼ stk hvidkål
200 g valnødder
6-8 stk appelsiner

Marinade:
2 dl appelsinsaft
2 dl olivenolie
2 dl eddike
100 g sukker

Rødkålen deles og stokken fjernes. Rødkålen snittes meget fint.
Hvidkålen behandles på samme måde.
Valnødderne hakkes groft.
Appelsinerne knivskrælles (skallen fjernes), skær appelsinfiletter ud mellem lamellerne og pres saften af appelsinresterne i en skål til marinaden.
Pisk marinaden sammen.
Bland salaten i en stor skål og vend marinaden i ca. ½ time før servering. Kom salaten op i en serveringsskål.

Kilde: Karsten Klit

Spätzle salat, auberginechips, tomater og høvlet Pecorini

Spätzle:
1,9 dl danskvand
300 gram mel
4 stk. æg
salt

Auberginechips:
2 stk. auberginer
½ liter olivenolie eller vindruekerneolie
havsalt

Danske tomater:
5 stk. tomater
Pecorini eller anden fast ost fx Grana eller Parmesan
2 spsk. olie
hakket purløg eller persille
portulak
rosmarin
havesyre
Manchego, spansk fåreost

Spätzle:

Mel piskes sammen med æg og salt. Danskvanden tilsættes.
Massen høvles over rivejernet ned i gryde med kogende letsaltet vand. Fjernes når de kommer op til overfladen. Vendes i olivenolie og køles af på en bradepande.

Auberginechips:

Auberginerne skæres så tyndt som muligt med skallen og steges gyldne og sprøde i olie.

Danske tomater:

Del tomaterne i kvarte.
Skær salaten i strimler, varm olien, tilsæt spætzle, så de tager lidt farve og puffer op, og tilsæt portulak og havesyre. Vent tomat og salat i, og anret med de sprøde aubergine og ost.
Hæld den i salatskålen. Tilsæt salatblade + de danske tomater.
Anret.
Høvl Manchego over fadet, auberginechips over og vend med purløg og persille.

Kilde: Meyers Køkken

Chocolate Chip Cookies

Antal: ca. 25 stk.

125 g margarine
75 g sukker
75 g brun farin
2 æg
250 g mel
50 g kokosmel
½ tsk bagepulver
fintrevet skal af ½ appelsin
175 g mørk kogechokolade
50 g valnødder

Forvarm ovn til 150 grader. Pisk margarinen med sukker og farin, til sukkeret ikke knaser. Pisk appelsinskal og æg i et ad gangen. Bland mel, kokosmel og bagepulver sammen og bland det ned i massen. Hak chokolade og valnødder groft og rør det i dejen. Kagerne placeres med en spiseske på bagepapir. Kagerne flyder lidt ud, når de bager, så sæt dem ikke for tæt. Bag ca. 15 min. og lad dem svale af på pladen.

Kilde: Mortens Opskriftsamling

Cookies med nødder og chokolade

200 g smør eller margarine
70 g sukker
70 g farin
2 æg
1/2 tsk bagepulver
300 g hvedemel
200 g grofthakket chokolade
100 g hakkede nødder

Rør smørret blødt i en skål, og rør sukker og farin i. Tilsæt æggene og rør godt. I en anden skål blandes chokolade, nødder, mel og bagepulver. Rør melblandingen i smørblandingen. Sæt dejen på en plade med bagepapir, ved hjælp af to teskeer. Klatterne skal være på størrelse med valnødder. Husk mellemrum, kagerne flyder ud. Bag kagerne midt i en 200° varm ovn i ca 8 minutter, til de er lysebrune.

Kilde: Mortens Opskriftsamling

Kanelstænger med mandler

Antal: ca. 70 stk.

300 g mel
75 g usmuttede, snittede mandler
100 g smør
170 g sukker
1 tsk stødt kanel
2 små æg (vægtklasse 5)

Pynt:
100 g mørk overtrækschokolade
evt. kulørt krymmel

Bland mel, mandler, smørret i mindre stykker, sukker og kanel. Arbejd det godt sammen, inden æggene til slut æltes i. Dejen skal være smidig og glat. Lad den hvile køligt i 30 minutter. Del dejen i 7 klumper og tril dem til tynde pølser, der skæres i hver 10 stykker. Læg kagerne på en bageplade belagt med bagepapir og bag dem på midterste rille ved 200 grader i 6-8 min. Køl af. Smelt chokoladen over vandbad. Dyp nu enderne af de kolde kager i chokoladen og læg dem på et stykke bagepapir. Drys evt. straks med krymmel. (Jeg synes de ser bedst ud uden!)

Kilde: Ude og Hjemme, nr 48 1995.

Fransk abrikostærte

Til 4 personer

200 g hvedemel
150 g smør
15 g sukker
1 knivspids salt

Fyld:
850 g abrikoser – 2 dåser
100 g flormelis
1½ dl abrikosmarmelade

Si mel og salt. Tilføj smørret i bidder og ælt det ind i melet med fingrene – hændernes varme er tit for meget. Tilføj sukkeret. Når dejen kan rulles ud, er den klar. Den kan godt sættes i køleskabet, men skal så svøbes i folie fro at holde sig fugtig. Bred dejen ud i tærteformen. Tryk den godt op langs randen. Prik i overfladen med en gaffel og drys en smule flormelis over. Anbring abrikoserne med ydersiden opad – er de henkogte, så hæld lidt af lagen ved. Drys evt. med flormelis. Sæt tærten i en forvarmet ovn og bag en halv times tid ved ca. 175°. Når tærten er ved at være bagt, smeltes abrikosmarmeladen i en kasserolle. Straks når tærten er ude af ovnen glaseres den med marmeladen. Lige lækker kold, som varm.

Kilde: Livsglad mad, Bogan’s forlag.

Ambriosiatærte

Dej:
150 g smør
3 æg
2 dl sukker
2 ½ dl hvedemel
smør og rasp til formen

Fyld:
1 pose vanillecreme
½-1 dl piskefløde

Glasur:
½-1 dl flormelis
1-2 frisk presset
appelsinsaft
1 pose hakket
syltet appelsinskal

Smelt fedtstof og lad det afkøle. Pisk æg og sukker sammen til en luftig masse. Bland mel og smeltet fedtstof i. Hæld dejen i en smurt og raspet rund form, ca 1 ½ l, og bag kagen ved 175 grader på midterste rille i ca 35 min. Vend kagen ud og lad den afkøle. Lav vanille-cremen efter anvisningen på pakken. Pisk fløden og bland den i vanillecremen. Rør appelsinsaften og flormelis sammen til en glat glasur. Del kagen i to bunde og bred vanillecremen på den ene. Læg den anden over og dæk kagen med glasur. Drys med hakket appelsinskal og lad tærten stå koldt 3-4 timer inden serveringen.

Abrikostærte

4 personer

2 plader frossen butterdej a 70 g
mel til udrulningen
8 friske eller henkogte abrikoser

Kagecreme:
2 æggeblommer
4 spsk sukker
1 barneske majsstivelse
2½ dl mælk
kornene af ½ vanillestang

Overtræk:
3 spsk æblegele

Drys:
lidt ristede mandelflager

De optøede butterdejsplader lægges ca. ½ cm ind over hinanden. Rul dem forsigtigt ud på et melet bord til dobbelt størrelse. Læg dejen i en tærteform på ca. 18 cm i diameter og tryk den op ad siderne, så den danner kant, men uden at den går istykker. Prik den med en gaffel og sæt den i ovnen på næstnederste rille ved 210 grader. Skrue straks ned til 200 grader og bag den ca. 12 minutter, til den er sprød og gylden.

Rør æggeblommer sammen med sukker og majsstivelse. Bring mælken i kog med vanillen og lad den koge ganske svagt i 2-3 minutter under omrøring, så vanillesmagen rigtigt kommer ud. Pisk den kogende mælk i æggemassen og kom cremen tilbage i gryden. Rør til den koger, lad den koge 1-2 minutter og fjern så vanillestangen. Bred cremen ud over den nybagte butterdejsbund. Skær abrikoser i halve og fjern sten og skind. Læg dem over cremen. Varm geleen i en lille gryde og rør i den, til den er flydende og uden klumper. Bred den flydende gelé ud over abrikoserne. Rist mandlerne på en tør pande og strø dem på tærten, der serveres med iskold flødeskum.

Appelsintærte

125 g smør
150 g sukker
3 æg
1 appelsin
250 g hvedemel
1 tsk bagepulver
50 g nøddekerner
1 dåse mandariner

Rør smør og sukker grundigt. Tilsæt ‚n æggeblomme ad gangen og appelsinens saft. Bland mel og bagepulver, og rør det i. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen. Fordel dejen i en springform og bag den forsigtigt ved ca. 170° i små tre kvarter. Pynt den med nøddekerner og mandarinstykker og servér den kold – evt. med flødeskum.

Tærten kan også skæres ud i 3 – 4 bunde og serveres som lagkage.

Kilde: Livsglad mad, Bogan’s forlag.

Æble-kokoskage

750 g æbler
ca 75 g sukker
125 g smør
75 g hvedemel
100 g sukker
100 g kokosmel

Skræl æblerne, skær dem i kvarte, fjern kernehuset og skær æblerne i bådeformede stykker. Læg æblestykkerne i et smurt, ovnfast fad og drys dem med sukker. Hak smør og mel sammen og findel det til en grynet masse. Bland sukker og kokosmel i og fordel dejen over æblerne. Bages på næstøverste rille i forvarmet ovn ved 200 grader i ca 35 min. Serveres lun med flødeskum. Kagen kan også tilberedes med pærer eller en blanding af æbler og pærer. Dryp lidt citronsaft over de skrælede pærer, det fremhæver smagen.

Æble-tærte

175 g hvedemel
100 g smør
2 spsk fløde
4 æbler
Æggeblomme
Flormelis
-evt. 1 dl piskefløde

Smuldrmel og fedtstof og tilføj de øvrige ingredienser – fløden kan godt erstattes af vand. Ælt lidt yderligere og lad dejen stå køligt og hvile. Rul dejen ud og fordel den i den smurte tærteform med lidt op ad siderne. Pensl oversiden med æggeblomme og drys med en sigte et tyndt jævnt lag flormelis over tærtebunden. Skræl æblerne, fjern kærnehuset og skær dem i tynde skiver. Fordel æbleskiverne på tærtebunden og sæt formen i forvarmet ovn ved 225° i en snes minutter. Servér tærten lun – ect. med flødeskum.

Kilde: Livsglad mad, Bogan’s forlag.

Stikkelsbærkage med kokos

Tilberedningstid: 1 time

500 g modne stikkelsbær
1 dl vand
ca. 175 g sukker
½ stang vanille

Dej:
125 g smør
125 g sukker
1 æg
125 g kokosmel
60 g mel

Kog en lage af vand og sukker, kom stikkelsbærrne i sammen med kornene fra vanillestangen. Lad dem koge til de er næsten møre. Kop dem op i en tærteform eller ildfast fad og smag til. Der må evt. lidt sukker i. Rør smør og sukker sammen, rør æg, kokosmel og mel i og fordel dejen over bærrene. Bages ved 200 grader i ca. 25 minutter til overfladen er gylden og sprød. Serveres lun med iskold flødeskum.

Nøddetærte med chokoladefrosting

Dej:
150 g hasselnødder
3 æg
2 dl sukker
½ tsk bagepulver

Frosting:
50 g smør
3 dl flormelis
5 spsk kakao
2 spsk fløde
1 æggehvide

Garnering:
25 hele hasselnødder

Mal nødderne i en kværn eller blender. Kom æg, sukker og bagepulver i en skål og rør det saqmmen til en jævn dej. Rør de malede nødder i dejen. Beklæd en springform, ca 22 cm i diameter, med bagepapir. Hæld dejen i og bag den på nederste rille ved 175 grader i ca 40 min. Tag nøddebunden ud og lad den køle lidt. Træk bagepapiret af. Opbevar nøddebunden i staniol til den er helt kold. Rist nødderne til garneringen ved 175 grader i ca 10 min. Gnid dem mellem hænderne, så den brune skal ryger af. Smelt fedtstoffet og rør flormelis, kakao og fløde i det. Rør i det til det er blevet koldt. Pisk æggehviden stiv og bland den i frostingen. Bred frostingen over kagen og pynt med nødderne.

Tips: Det er vigtigt, at dejen til bunden bliver pisket og ikke rørt.

Jordbærtærte

1 Mørdej
2 Blade husblas
1 Kagecreme
2 spsk Sukker
500 g Jordbær
1½ dl Vand

Lav mørdej efter opskriften. Rul dejen ud så den passer med din tærteform. Lad tærtebunden bage i ca. 30 minutter ved 200 grader C. Hold øje med at den ikke bliver for brun. Lad bunden afkøle. Fordel kagecremen i bunden af den kolde tærtebund. Tag et par jorbær fra. Mos disse i en gryde og tilsæt vandet. Tilsæt sukker og lade opkoge. Opblød husblas i vand og tilsæt denne til det varme “jorbær vand”. Lad væske afkøle. Læg i mellem-tiden jorbær i tærten, og hæld til sidst jorbær vandet, som med tiden blive til gele, ved. Nyd med creme fraiche eller flødeskum til.

Melontærte

Bagværk 4 personer

Tærtebund:
1 tærtebund, opskrift som til Æbletærte.

Melontærte:
3 cantalup-meloner … 600 g
1 spsk citronsaft
25 g stødt melis
30 g husblas

Halvér melonerne og kassér kernerne. Skær de to meloner i kvarter. Stik et par dusin kugler ud af de halverede meloner til senere pynt. Skær resten af melon kødet fri af skallerne med en bred ske. Undgå at der kommer skal med. Stryg melonkødet gennem en sigte. Tilføj citronsaften, rør rundt og sæt til afkøling i køleskabet. Udblød husblasen med lidt koldt vand. Gør melonkødet fri af kvarterne ~ Undgå også her skalrester. Kog kødet ind i en kasserolle med lidt sukker. Efter en halv snes minutter er overflødig væde fordampet. Rør konstant. Lad husblasen dryppe af og tilføj den til kasserollen. Rør til den er helt opløst. Lad kasserollen køle af. Melonmassen fordeles over tærten, som afkøles et par timer i køleskab før serveringen for at fyldet kan blive stift. Pynt med melonkugler og servér kold.

Kilde: Livsglad mad, Bogan’s forlag.

Fransk blommetærte

Dej:
3 dl mel
125 g smør
2 spsk sukker
2 spsk vand

Fyld:
700-800 g blommer
1 dl malede hasselnødder
1 dl flormelis

Kom melet i en skål eller køkkenmaskine. Tilsæt fedtstof i skiver samt sukker og rør, til det bliver en grynet masse. Tilsæt vand og arbejd hurtig dejen sammen. Lad dejen hvile koldt i 30 min. Imens tages stenene ud af blommerne, og de skæres i små både. Rul dejen ud og læg den i en pieform, ca 25 cm i diameter. Tryk dejen godt fast op ad kanten. Stil formen i køleskabet et øjeblik. Prik bunden med en gaffel og drys de hakkede nødder over. Læg blommebådene i et pænt mønster oven på. Bag pien i ca 30 min ved 225 grader. Hvis den bliver for mørk hen mod slutningen, så dæk den til med lidt folie. Tag piene ud af ovnen og drys flormelis over hele kagen. Glasér tærten et øjeblik i ovnen under grillen.

Marengstærte med kastaniefyld

Dej:
3 æggehvider
2 ½ dl sukker
1 tsk citronsaft
reven skal af 3/4 citron
1 dåse mandarinbåde
sølvkugler til garnering

Kastaniefyld:
125 g god, mørk chokolade
2 spsk vand
1 ½ tsk pulverkaffe
100 g smør
1 dl sukker
1 dåse sød kastaniepuré
2 æggeblommer

Pisk æggehviderne, 1 dl af sukkeret samt citronsaft til et fast skum, som kam danne stive toppe, 6-8 min. Tilsæt reven skal af citron og vend resten af sukkeret i med store tag. Læg bagepapir på to plader og tegn en cirkel på hver, ca 23 cm i diameter. Fordel marengsdejen i cirklerne. Bag begge bundene ved 125 grader på midterste rille i ca 40 min. Lad pladerne bytte plads efter den halve bagetid. Dæmp varmen til 100 grader og bag i yderligere 30 min. Sluk for varmen men lad bundene stå i ovnen til de er kolde. Opbevar bundene i plastpose så de ikke bliver bløde. Varm chokolade, vand og kaffe i en gryde over svag varme. Tag gryden fra varmen. Rør fedtstof og sukker blødt og varm kastaniepuréen et par min i vandbad. Bland chokolade, smørblan-ding og kastaniepuré til en blød creme. Tilsæt æggeblommer, en ad gangen. Lad mandarinerne dryppe af og fordel kastaniecremen på marengsbundene. Pynt med mandarinbåde og sølvkugler. Lad tærten stå koldt mindst 3 timer inden serveringen.

Halvfrossen italiensk chokoladetærte

8 æg
150 g blødt smør
150 g flormelis
200 g mørk chokolade
5 spsk cointreau

Del æggene og kom æggeblommerne i en skål sammen med smør og flormelis. Pisk det hvidt og luftigt. Smelt chokoladen i vandbad eller forsigtigt i mikroovnen. Hæld chokoladen og cointreau i sukkerblandingen. Pisk æggehviderne til skum og vend dem forsigigt i chokoladeblandingen. Hæld blandingen i en springform og stil den i fryseren om natten.

Fransk æbletærte (tartintærte)

Til 8 personer

Mørdej:
200 g mel
100 g koldt smør
1 æg
2 tsk sukker

Karamelæbler:
175 g smør
400 g sukker
2¾ kg æbler (f.eks Cox Orange eller Ingrid Marie) i halve uden skræl og kernehus

Brug en tykbundet stegepande (30-35 cm i diameter), der tåler ovnvarme.

Mørdej: Mel og små stykker koldt smør smuldres med fingerspidserne til blandingen ligner revet ost. Æg og sukker hældes i og hele blandingen samles til en klump, der stilles i køleskab min. ½ time.

Karamelæbler: Æblerne skrælles, halveres og kernehuset fjernes. De lægges i koldt vand evt. tilsat citronsaft. På en tykbundet pande med et skaft, der tåler ovnvarme, smeltes smørret, sukkeret drysses på, når den første brune farve ses, tages panden fra varmen og de halve æbler lægges i cirkler i sukkerblandingen med den buede side nedad. De dækker hele panden i flere tætte lag. Æblerne koges ved jævn varme i ca. 20 min, så væden fordamper og sukkeret bliver til karamel uden at branke. Panden tages fra varmen og afkøles lidt.

Mørdejen rulles ud med en kagerulle på et meldrysset bord til en plade, der er lidt større end panden, så æblerne dækkes helt til. Dejen klemmes ind langs kanten af panden. Dejen bliver blød af varmen, så der arbejdes hurtigt.

Ovnen tændes og indstilles på 220C. Dejen bages til den er gyldenbrun og sprød i 20-25 min midt i ovnen. Tærten afkøles i 5-10 min. Et stort serveringsfad lægges over panden og æbletærten vendes. Pas på varm saft. Æbler der hænger fast i bunden løsnes med en paletkniv og lægges på tærten.

Serveres med flødeskum eller creme fraiche.