Kategorier

Kartoffelbrød

Bagværk, brød 2 stk

50 g gær
5 dl lunken vand
3 spsk olivenolie
2 tsk salt
250 g kogte kolde kartofler
4 dl sigtemel
600 g mel

Gæren smuldres i en skål og røres ud med vandet. Riv kartoflerne. Tilsæt gærblandingen alle de øvrige ingridienser, hold lidt af melet tilbage. Ælt til dejen er glat og smidig, stil den tildækket til hævning i ca 30 min. Ælt dejen på et meldrysset bord og form til 2 brød som efterhæver på en plade i ca 15 min. Drys lidt mel på brødet og bag ved 200° i ca 35 min.

Kilde: Henrik Nielsen 2:234/202@fidonet

Katrines boller

16 stk

Pas på med solsikkekernerne, det kan godt blive for tungt. Man kan gange opskriften med 2 og form 4 franskbrød, der bages i varmluftovn i 30 min.

6 dl kærnemælk
1 dl olie
15 g gær
2 dl solsikkekerner ca
mellem 700 til 1000 g mel
3 tsk salt
1 tsk sukker

Udrør gæren i kærnemælk og olie.
Tilsæt sukker og salt.
Tilsæt solsikkekerner.
Tilsæt så meget mel som dejen kan tage, den må ikke klæbe.
Hæver tildækket 6 timer.
Æltes og formes til boller.
Hæve på pladen 1 time.
Bages 20 min ved 200°C.

Kilde: Katrine Jensen

Kærnemælksfletbrød

Brødet er bagt med alle fire kornsorter – hvede, rug, havre og byg. Brødet er flettet og derefter formet som en snegl, det giver et flot og utraditionel brød.

50 g gær
5 dl kærnemælk
3 spsk olie
2 tsk groft salt
ca 650 g 4-kornsmel

Rør gæren ud i kæremælk. Tilsæt olie og salt samt melet ad et par gange, til dejen har den rette konsistens. Ælt dejen godt sammen. Stil den til hævning 40 min. Del den i tre dele og rul hver del til en lang pølse. Læg de tre pølser side om side og flet dem sammen. Form fletningen til en snegl. Lad brødet efterhæve 20 min. Pensel med æg og bag brødet ca 35 min ved 200 grader

Kirstens “idiotsikre” boller

ca. 10 stk.

1½ dl mælk
50 g smør
1 spsk sukker
1 æggeblomme
25 g gær
ca. 225-300 g mel

Fyld:
revet citronskal
3 spsk rosiner
3 spsk syltet appelsinskal/sukat

Pynt:
æggehvide
sukker
hakkede madler

Mælken lunes med smør. I den lunkne mælk opløses gæren og æggeblomme og til sidst mel røres i. Dejen æltes med fyldet og formes til boller, der sættes til hævning på bagepladen i 20 minutter. Pensles med æggehvide og drysses med sukker og hakkede mandler. Bages ved 225 grader i 10 minutter. Bollerne er velegnede til frysning.

Kilde: Hüttemeiers Madmagasin

Kirstens rugbrød

Rugbrød, brød 1 brød

25 g gær
3 dl lunken vand
2 spsk sirup
3 spsk olie
1 spsk salt
300 g groft rugmel
250 g hvedemel (250-300 g)

Gæren røres ud i det lunkne vand. Heri sirup, olie, salt og til sidst de to slags mel lidt efter lidt. Røres sammen med en ske. Æltes blank med ekstra mel på bordet. Formes straks til en tyk pølse, der lægges i en smurt form (2 liter) og hæver lunt tildækket med bagestykke i ca. 1 time. Bager på den nederste rille ved 200° i 40 min. Afsvaler tildækket på en rist.

Kilde: Hüttemeiers Madmagasin – 19.dec.1995, Martin Koch Villefrance, 9/1-96.

Knækbrød

ca. 20 stk.

50 g gær
2 tsk salt
½ l letmælk
2 tsk stødt kommen
6 dl rugmel
3 dl groft rugmel til udrulning
6 dl hvedemel

Smuldr gæren ned i et dejfad. Varm mælken til fingervarm, hæld den over gæren og rør rundt til gæren opløses. Bland rug-og hvedemel med krydderierne, kom blandingen i fadet og arbejd dejen sammen. Læg dejen ud på et bord, rul den til en lang pølse og del den i 20 stykker. Rul dejstykkerne til boller og læd den hæve under et klæde i 20 min. Drys groft rugmel på bordet. Rul hver bolle flad, ca 20 cm i diameter, først med en glat kagerulle derefter med en takket. Vend dem og rul dem på den anden side. Læg brødene på bagepapir på en plade og bag to ad gangen ved 200 grader i 8-10 min på midterse rille, til de er sprøde og lækker gyldne. Lad dem køle på en rist.

Koldhævet økologisk morgenbrød

1 brød eller 24 boller

I denne opskrift lægges og formes dejen aftenen før, og dejen hæver natten over i køleskabet.

3 dl mælk
¼ pakke gær
1½ tsk salt
2 spsk olie
1 dl hytteost
50 g havregryn
ca. 400 g hvedemel

Mælken lunes og kommes op i dejskålen. Gæren røes ud i mælken. Salt, ole, hytteost og havregryn tilsættes. Hvedemel røres i lidt efter lidt indtil dejen er smidig. Dejen æltes godt og formes til 24 boller. Bollerne sættes i en penslet springform (24 cm). Springformen sættes til hævning i køleskabet dækket med et viskestykke natten over. Formen tages ud og brødet efterhæver i stuetemperatur 1 time. Bagetid: ca. 35 minutter ved 200 grader på midterste rille.

Kommenbrød

25 g gær
1 dl vand
2 dl kærnemælk
500 g sigtemel
1 tsk salt
1 tsk sukker
1 spsk stødt kommen (eller efter smag)

Gæren udrøres i det lunkne vand. De øvrige dele tilsættes. Dejen æltes grundigt. Stilles til hævning i ca. 30 min. Dejen slåes ned og kommes i en smurt form. Efterhæver ca. 20 min. Pensles med æg eller mælk. Bagetid ca. 40 min. ved 200°C.

Servering: Smager bedst friskt eller ristet.

Kilde: Thomas Broch

Kommens kringler

ca. 16 stk.

1 dl kaffefløde
1 dl vand
35 g smeltet smør
35 g gær
1 spsk kommen
½ tsk salt
½ tsk sukker
2 æg
350 g mel

Kom alle ingredienser på nær mel i et fad og rør gær og æg ud. Ælt melet langsomt i, til dejen er fast og slipper fingrene. Dæk dejen til og lad den hæve 20 min. Dejen rulles ud i ca. 1 cm’s tykkelse og skæres i 1 cm brede og 26 cm lange strimler. Form dem i kringler. Læg dem på en smurt bageplade og pensl med æg. Lad dem hæve 10 min. Pladen sættes i en varm ovn på 200C i ca. 15 min.

Kommens kringler

1¼ dl mælk
50 g smør
1 tsk salt
1 tsk sukker
25 g gær
2 spsk kommen
ca. 225 g mel

Pynt:
æg
kommen

Mælken lunes med smør, salt og sukker. Gær, kommen og til sidst mel blandes i. Dejen æltes, deles i 8-10 mindre portioner, rulles ud og formes til kringler, der lægges på en smurt bageplade. Hæver lunt og tildækket i 20 minutter. Pensles med æg og drysses med kommen. Bages midt i ovnen ved 225 grader i 10 minutter.

Servering: Nydes flækkede med smør, ost eller marmelade.

Kilde: Hüttemeiers Madmagasin

Kommens Kringler

Bagværk – Personer: 20

100 g Smør/margarine
3 dl Mælk
50 g Gær
8 dl (500 g) mel
1 tsk Salt
1 tsk Sukker
2 spsk Kommen
1 Æg

Smelt smøøret og tilsæt mælken. Rør gæren ud i lidt af den lune væske og bland det med mel, salt og sukker i resten af mælken. Tilsæt kommen. Stil dejen til hævning i en halv times tid. Rul dejen til tynde pølser der formes til kringler. Lad dem efterhæve på en smurt plade eller på bagepapir i 20 min. Smør kringlerne med sammenpiskede æg og drys evt. lidt kommen over.

Bages i 15 min ved 200 grader.

Kilde: Morten Andersen, 01 Nov 93

Krydderboller

275 g hvedemel
2 spsk sukker
½ tsk salt
½ tsk kardemomme
75 g smør / margarine
2½ dl vand
50 g gær
1 æg

Smør, vand, gær og æg blandes sammen.

Lad dejen hæve lunt i ca. 40 minutter.

Form dejen til boller.

Bollerne hæver lunt i ca. 20 minutter.

Og så skal de bages i 15-20 minutter ved 200-225 grader.

Kilde: Peter Friis Jeppesen

Krydderboller

¼ l vand
1 pk gær
50 g margarine
2-3 spsk sukker
¼ tsk salt
500 g mel

Gæren røres ud i vandet. Margarine smeltes og hældes i vandet. De øvrige ingredienser tilsættes og dejen æltes godt igennem. Hæver til dobbelt størrelse. Dejen deles i 8 stykker, som hver formes til 1 bolle. Bollerne trykkes flade, sættes på en bageplade. Efterhæver ½ time, pensles med vand. Bages ved 200 ° i ca. 15 min. Flækkes og ristes i ovnen før servering.

Krydderbrød

4 stk.

1 l hvidtøl
1 tsk nelliker
2 pk gær
6 kogte og hakkede pomeransskaller
150 g smør
5 dl rosiner
2-3 dl mørk sirup
3 l rugsigtemel
3 tsk salt
ca 5 dl hvedemel
1 spsk stødt ingefær
2 spsk smør til pensling

Hæld ½ l hvidtøl i en skål, smuldr gæren ned i og rør til det hele er opløst. Smelt fedtstof i en kasserolle, tilsæt sirup og resten af hvidtøllen. Lad det blive fingervarmt. Hæld blandingen i skålen og tilsæt salt, ingefær, nellike, pomeransskal, rosiner og rugsigtemel. Arbejd dejen godt i 5 min og lad den hæve under et klæde i ca 30-40 min, eller til dobbelt størrelse. Tilsæt hvedemel, læg dejen ud på et melet bord og ælt den godt. Dejen skal være fast og kunne holde formen. Del den i 4 lige store stykker og form dem til brød. Læg dem på tværs i en smurt bradepande. Smelt fedtstoffet og pensl siderne så brødene kan brækkes fra hinanden, når de er færdige. Lad dem hæve 1 time et lunt sted under et klæde. Bag ved 175 grader på nederste rille i ca 45 min. Afkøles på en rist under et klæde.

Kuvertboller bagt i form

16 stk

25 g gær
1 spsk solsikkefrø
1 ½ dl mælk
1 ts salt
1 dl vand
1 spsk sukker
100 g margarine
500 g mel

Gæren blandes med lidt af mælken. Margarinen smeltes og blandes med resten af mælk og vand. Margarinen, mælk, vand og de øvrige ingredienser fyldes i en røreskål og æltes 5-10 min. Dejen stilles til hævning. Når den er hævet til dobbelt størrelse, æltes den igennem. Formes til små boller, og lægges i små runde folieforme (rumindhold ca. 1 ½ dl.) Efterhæves ca. ½ time. Evt. drysses med groftmalet hvid peber. Sættes i kold ovn og bages i midten ved 225° i ca. ½ time.

Kælderboller

16 stk.

½ pakke gær
1 tsk salt
3 dl vand
1 spsk olie
2 spsk mørk sirup
ca 8 dl rugmel eller blandingsmel

Smuldr gæren i en skål, tilsæt koldt vand, sirup, salt og olie og rør i det til gæren er opløst. Mål melet af i et litermål så det ikke bliver banket for hårdt sammen. Hæld 7 dl af melet i skålen og ælt det hele i ca 5 min til en smidig dej. Lad dejen stå overdækket og køligt natten over, gerne i en kold kælder eller viktualierum. Lad den stå i ca 12 timer. Kom dejen ud på et melet bord ælt så meget mel ind i dejen, så den bliver til at håndtere og ikke klæber. Del dejen i 16 stykker tril dem i mel og læg dem på en plade med bagepapir. Lad bollerne hæve i mindst 10 min. Bag dem ved 250 grader på nederste rille i 10 min og lad dem derefter køle 5-10 min inden serveringen.

Landbrød med havre

2 stk.

50 g gær
6 dl lunken vand
2 dl kærnemælk
6½ dl solgryn
16-18 dl hvdemel
2 tsk groft salt

Smuldr gæren i en skål. Rør gæren ud i lidt af det lunkne vand. Tilsæt resten af vandet. Rør kærnemælk og havregryn i. Lad det stå og strække 3-4 minutter. Tilsæt det meste af hvedemelet hold lidt tilbage- og saltet. Ælt dejen grundigt ælt evt. mere mel i, hvis dejen kan tage det. Dæk skålen og stil den lunt til dejen har hævet til dobbelt størrelse- ca. 1 time. Form dejen til brød og stil dem på en smurt eller bagepapirdækket plade. Sæt pladen i nederste del af en kold ovn. Tænd ovnen og indstil temperaturen til 200 grader. Bag brødene til de er svagt lysebrune –ca. 40 minutter. Sluk for ovnen, men lad brødene blive stående i den slukkede ovn endnu ca. 15 minutter. Afkøl på rist.

Landbrød med solsikkekerner

1 stk

5 dl vand
120 g groft rugmel
120 g (1½ dl) knækkede hvedekerner
25 g gær
2 spsk olie
1½ tsk salt
1½ dl hakkede solsikkekerner
450 g (7½ dl) hvedemel ca.
1 æg til pensling
½ dl hak. solsikkekerner til pynt

Vand, rugmel og hvedkerner koges sammen 2-3 min. Når blandingen er lunken ((27°) røres gæren ud heri. De øvrige ingredienser tilsættes. Dejen æltes igennem, til den er smidig. Stilles lunt til hævning dækket med et tørt klæde ca. 1½ time. Dejen slås ned og formes til et aflangt brød. Efterhæver ca. 20 min. Ridses med en skarp kniv, pensles med æg og drysses med solsikkekerner.

Bagetid: 40-45 min ved 200° på nederste ovnribbe.

Landbrød med yoghurt

Et dejligt rundt brød, der smager godt både til ost, pålæg og syltetøj.

50 g gær
1 dl vand
3 dl yoghurt naturel
3 spsk olie
1 ½ tsk groft salt
200 g groft hvedemel
ca 350 g sigtemel

Rør gæren ud i vand. Tilsæt yoghurt, olie, salt og groft hvedemel. Bland sigtemelet i ad et par gange, til dejen har den passende konsistens. Ælt dejen godt sammen. Stil den tildækket til hævning 45 min. Form den til et rundt brød og lad det efterhæve 15 min. Sigt et tyndt lag mel over brødet og bag brødet ca 30 min ved 200 grader.

Langtidshævet brød

2 store brød
1 kg mel
7 dl vand
lidt salt
25 g gær
1 spsk olivenolie

Ingredienserne blandes, står på køl i 16 timer Formes til brød og bages ved 200 grader.

Kilde: Jonas Andreassen