Kategorier

Troldegrene

250 g mørk chokolade
50 g honning

Chokolade og honning smeltes. Disse to ting røres sammen og hældes ud på et bord oven på en plasticpose. Denne foldes op omkring chokolademodellérmassen og køles lidt ned. Når massen er næsten kold, modelleres den til små grene. Disse samles til et lille troldetræ og bruges som smuk og sjov dekoration omkring en dessert.

Kilde: Meyers Køkken

Tropical softice

Is, desserter 1 person

1 kiwi
1 banan
3 kugler vanillieis
3 kugler citronsorbet
50 g Lindt thins
2½ dl piskefløde

Kiwi og banan kommes i en skål og laves til pur‚. Kom vanilieis og citronsorbet i og bland. Knæk Lindt thins i mindre stykker og bland dem i. Pisk fløden og bland den forsigtigt i massen. Hæld blandingen i en skål og pynt med lindt thins og frugter efter eget valg.

Tung-blød vanillecreme

4 dl uhomogeniseret tykmælk
3 dl piskefløde
½ stang vanille
75 g flormelis
citronsaft

Hæld tykmælken til afdrypning natten over i et klæde nedsænket i en sigte eller i et kaffefilter.
Skrab kornene ud af vanillestangen med bagsiden af en kniv. Mas vanillemassen på spækbrættet med lidt flormelis så kornene skilles ad. Rør dette vanillesukker ud i den afdryppede tykmælk. Pisk fløden til skum, vend den i og smag til med citronsaft eller vinskum.

Kilde: Meyers Køkken

Tvebaksbudding

4 personer

En gammel ærøsk sømandsret.

250 g rasp
4 æg
1 tsk salt
1 spsk sukker
150 g smør
3 spsk mel
1 håndfuld rosiner
½-1 liter mælk
1 knsp bagepulver
vanille
evt kardemomme
½ kg jordbær (frosne)
sukker

Smørret smeltes og røres sammen med rasp, æggeblommer, mel, sukker og salt. Mælken tilsættes, så der opnås en tyk grød. Lad det hvile nogle minutter, hvorefter der tilsættes yderligere lidt mælk om nødvendigt. Rosiner tilsættes. Smages til med vanilla og evt kardemomme. Grøden hældes i en smurt budding form med låg og koges i vandbad i 1½-2 timer. Jordbærrene tilsætte lidt vand, koges og smages til med sukker. Jævnes.

Servering: Buddingen serveres varm med lunken jordbærsovs. Retten betragtes som en hovedret.

Kilde: Jørgen Boe Mikkelsen

Tykke pandekager

30-40 stk

Pandekagerne serveres typisk om sommeren. Enkelte Ærøboer tilsætter flæsketerninger.

6 æg
½ kg mel
1 pk gær
4½ -5 dl mælk
Raffinol

Mel, æggeblommer røres sammen med mælk. Gæren tilsættes. De stivpiskede hvider vendes i dejen. Dejen skal være tyk. Hæver i ½ time. Bages i raffinol eller lignende.

Servering: Betragtes som en hovedret. Serveres varme med stikkelsbærkompot, æblegrød, sirup eller syltetøj. Serveres også kolde til kaffebordet.

Kilde: Jørgen Boe Mikkelsen

Tykke pandekager med kokos, kaffe og banan

Ca. 20 pandekager á 10 cm i diameter

2½ dl hvedemel
1½ dl kokosmel
2 modne bananer
2½ dl mælk
4 spsk rørsukker
2 spsk citron -eller limesaft
2 æg
2 spsk smør
1 spsk ingefærsaft (ca. 25 g revet, presset mellem fingrene)
40 g finthakket, god chokolade
3 tsk fintmalet kaffe – lys eller mellem ristet
3 tsk bagepulver
1/3 tsk fint salt
evt smør til stegning

Smelt smørret. Rør kokosmel, salt, rørsukker, chokolade og kaffe sammen. Sigt hvedemel og bagepulver i. Pisk smørret med mælk og æg. Mos bananerne og rør dem i, sammen med citrussaft, ingefær. Rør den fugtige blanding i den tørre. Konsistensen bør være som en lind grød. Lad pandekagedejen trække køligt 30 minutter.
Steg pandekagerne i smør eller steg dem uden smør, ved ikke for høj varme i en blinispande eller en teflon belagt pande.
Server med f.eks. med ahornsirup eller hjemmelavet “chokoladesmørepålæg”

Kilde: Meyers Køkken

Vafler anno 1872

Desserter – Personer: 1

300 g Smeltet smør
12 Æg
½ dl Hvidtøl – måske 1 dl
375 g Hvedemel

Rør smørret til skum med æggeblommerne, tilsæt ½ – 1 dl hvidtøl og ca. 375 g mel. Når dette er rørt godt sammen. røres de piskede æggehvider

forsigtigt i, hvorpå dejen hviler en stund. Bages i smeltet smør. Vaflerne strøs med sukker med kanel eller vanille, og serveres med sukker og jordbærsyltetøj.

Kilde: Stine Hansen, 09 Sep 93

Ris à l’amande

4 personer

1½ liter sødmælk
1 tsk salt
200 g grødris

Ris à l’amande:
2 dl piskefløde
en rest risengrød
korn af 1 stang vanille
50 g smuttede hakkede mandler
2 spsk sukker

Kog mælken op i en tykbundet gryde og rør godt. Tilsæt risene og kog det lige op. Læg låg på gryden, tag gryden fra varmen og pak den ind i aviser og et håndklæde. Sæt den i sengen under dynen nogle timer. Lige før servering tages gryden ud, og grøden koges op under omrøring. Kom en klat smør midt i grøden, og server den med kanelsukker og hvidtøl.

Til ris à l’amande piskes fløden til skum og blandes med kold risengrød. Korn fra en vanillestang, hakkede og smuttede mandler og sukker tilsættes. Sæt desserten koldt indtil den serveres. Rød saftsauce serveres til. Hvis der skal en HEL MANDEL i ris à l’amanden, er det bedst inden den sættes til afkøling.

Ris a l’amande

Ingredienser:
1 stang vanille
60 gr grødris
1/2 l mælk
50 gr smuttede hakkede mandler
2 spsk sukker
1/2 l piskefløde

Fremgangsmåde :
Vanillestangen flækkes. Ris, mælk og vanille koges ved svag varme under låg i ca 50 min.
Vanillestangen tages op og grøden afkøles.
Grøden røres med sukker og mandler. Fløden piskes og vendes i når grøden er helt kold.

Server ris a l’amanden med varm eller kold kirsebærsauce til.

Risklatter med rosiner

6 personer

¾ liter mælk
1 stang kanel
1 spsk vanillesukker
½ citron, reven skal af
1 dl grødris
3 spsk sukker
2 æg
1½ dl rosiner
salt
2 dl rasp
50 g smør til stegning

Bring mælken i kog i en gryde med kanel og citronskal. Hæld risene i, læg låg på og stil gryden i ovnen ved 150° i en time.

Tag gryden ud af ovnen og fjern kanelstangen. Pisk sukker, vanillesukker og æg sammen i en skål og rør det i den varme grød sammen med lidt salt og rosiner. Læg et stykke bagepapir, smurt med olie, på en bageplade. Smør risengrøden ud i et 2 cm tykt lag på papiret. Lad det køle og stivne. Skær grøden i firkanter, der vendes i rasp og steges i smør på en pande, ca. 5 minutter på hver side.

Servering: Risklatterne serveres varme med tyttebærkompot.

Rismousse med kold appelsinsauce

10 personer

Desserten kan tilberedes dagen før serveringen. Den kan også tilberedes i én stor skål i stedet for 10 portionsskåle.

1 vanillestang
6 dl sødmælk
75 g grødris (ca. 1 dl)
3 blade husblas
3 spsk sukker
75 g smuttede, hakkede mandler
¼ liter piskefløde

Kold appelsinsauce:
4 appelsiner (ca. 900 g)
3 spsk sukker

Flæk vanillestangen på langs. Hæld mælken i en tykbundet gryde. Tilsæt ris og den flækkede vanillestang. Læg tætsluttende låg gryden. Skru op på den højeste indstilling. Når mælken begynder at perle i kanten, skru ned til den lavest mulige indstilling for viderekogning. Kog grøden, stadig under låg, i ca. 33 min. Rør jævnligt i grøden. Sluk – og lad retten stå ved eftervarmen i ca. 5 min. Sæt husblasen i blød i koldt vand i ca. 5 min. Tag vanillestangen op af grøden. Træk den udblødte husblas op af vandet, med det vand der følger med, og rør den i den varme grød. Rør sukker og mandler i og stil grøden til afkøling. Pisk fløden til skum og vend det i grøden. Smag desserten til. Skyl 10 portionsforme, fx. alu-forme (a ca. 1 dl), med koldt vand og fordel rismoussen heri. Stil formene tildækkede i køleskabet i mindst 3 timer.

Kold appelsinsauce: Skær 3 tynde midterskiver af den ene appelsin og skær skiverne i mindre stykker. Pres saften af resten af appelsinerne (ca. 3 1/2 dl). Bring saft, sukker og appelsinstykker i kog i en gryde. Kog ved jævn varme og uden låg i ca. 10 min. Tag appelsinstykkerne op og kog videre i ca. 5 min., eller til der er ca. 2 dl appelsinsauce tilbage. Smag til og læg appelsinstykkerne tilbage i saucen. Lad appelsinsaucen køle af.

Servering: Dyp formene et kort øjeblik i varmt vand og vend rismoussen ud på 10 portionstallerkner. Anret appelsinstykkerne og lidt sauce på hver tallerken. Server resten af appelsinsaucen i en skål ved siden af.

Rødvinskogte pærer

Pærer, Frugt – Personer: 4

8 pærer
4 dl rødvin
2 spsk citronsaft
5 spsk sukker
1 hel kanel
4 dl creme fraiche (38%)

Rødvinen bringes i kog i en gryde, tilsættes citronsaft, sukker og kanel. Pærerne skrælles og lægges hele i den kogende rødvin. Simrer til de er møre, afkøles i lagen og severes i portionsglas med iskold creme fraiche.

Kilde: Gert Arvesen, 18 Aug 93

Rødvinsskum

Desserter 4 personer

2 dl rødvin – bourgogne/bordeaux
4 æggeblommer
125 g sukker
½ tsk fintrevent citronskal
1 tsk hindbær/ribsgelé

Bland ingredienserne ved svag varme – må ikke koge – tag kasserollen af varmen og pisk videre, til den er kølet af. Servér portionsvis.

Kilde: Livsglad mad, Bogan’s forlag. John Erik Hansen 24-03-1996.

Rødgrød, siet

1 liter frugtsaft
ca. 4½ spsk kartoffelmel

Saften kan være af en eller flere slags bær, f.eks. ribs, solbær, kirsebær og hindbær.
Smag saften til med sukker, fortynd evt. med vand, men den må gerne være kraftig.
Bring saften i kog. Rør melet ud i knap 1 dl kold saft eller vand. Hæld jævningen i en tynd stråle i den kogende saft, mens der røres med en ske. Tag gryden af varmen så snart grøden er jævn. Koger den for længe bliver den “lang”
Hæld straks grøden op, drys lidt sukker på, så trækker den ikke skind. Drys evt. også med smuttede, hakkede mandler.
Serveres med mælk eller fløde, eller en blanding af begge dele.

Rødgrød, usiet

ca. ¾ kg bær, f.eks. hindbær, solbær, ribs – en eller flere slags
5-6 dl vand
ca. 175 g sukker
3½-4 spsk kartoffelmel
evt. mandler

Bind de skyllede bær og vand i kog. Tilsæt sukker og lad blandingen koge et par min.
Bring saften i kog. Rør melet ud i knap 1 dl koldt vand. Hæld jævningen i en tynd stråle i den kogende grød, mens der røres med en ske. Tag gryden af varmen så snart grøden er jævn.
Smag til med sukker, før grøden hældes op.
Drys den med sukker og evt. smuttede, hakkede mandler.
Serveres med mælk eller fløde, eller en blanding af begge dele.

Rødgrød med flødetykmælk

1 L usødet rå frugtsaft
10 g agar-agar
400 g blandede bær f.eks. jordbær, ribs, solbær, hindbær, brombær
2 ferskner
2½ dl tykmælk
30 g honning (1 spsk)
½ tsk vanillesukker
1 dl piskefløde

Agar-agaren hældes i en lille skål. 6 spsk af frugtsaften tilsættes, og agar-agaren udrøres helt i saften.
Resten af saften bringes i kog i en gryde. Agar-agaren piskes i den kogende saft, som derefter skal koge 2 min. under stadig omrøring. Så tages gryden af blusset og saften afkøles.
Bærrene renses, eventuelle stilke fjernes og bærrene skylles og duppes tørre. Ferskenerne flåes, halveres, udstenes og skæres i mindre stykker. Frugten fordeles i 4 dybe tallerkener og overhældes med saftblandingen. Tallerkenerne dækkes til, og grøden afkøles i ca. 2 timer.
Tykmælken kommes i en skål sammen med honning og vanillesukker og røres grundigt sammen med et piskeris. Fløden vendes i. Flødetykmælken fordeles over grøden eller serveres separat til.
Tip: om vinteren kan man bruge frosne bær, som lægges uoptøede i tallerkenerne og overhældes med den varme saft. Derved sparer man afkølingstiden og kan servere desserten, så snart flødetykmælken er færdig. Frossen frugt er i øvrigt på ingen måde “dårligere” end frisk. Faktisk kan frugter, som er høstet fuldmodne og derefter behandlet korret, endda indeholde flere værdigfulde næringsstoffer end frugt , som man selv har opbevaret køligt i flere dage.

Romfromage

4 personer

2½ dl piskefløde
2 spsk sukker
1½ dl rom
4 blade husblas

Pynt:
revet chokolade

Husblas sættes i blød i 5 minutter. Kræmmes op og smeltes med halvdelen af rommen, mens den anden halvdel røres i. Afsvales og hældes i den piskede fløde, der ikke må være for kold. Blandes med sukker og hældes i portionsglas. Skal helst laves dagen før. Servering: Pyntes med revet chokolade.

Kilde: Hüttemeiers Madmagasin

Romfromage med syltede kirsebær

6 personer

Romfromage:
6 æg
6 spsk sukker
1 dl piskefløde
8 husblas
½ dl rom

Syltede kirsebær:
250 g kirsebær
150 g sukker

Pynt:
2 dl piskefløde

Husblassen lægges i blød i koldt vand. Æggeblommerne piskes hvide med de 8 spsk. sukker og smages til med rom. Piskefløden piskes til skum, hviderne piskes til skum. Husblassen knuges let og opløses i lidt rom over varme, afsvales let og sigtes i æggemassen. Herefter tilsættes de stiftpiskede hvider og til sidst vendes flødeskummet i. Fromagen sættes til afkøling og pyntes ved servering med flødeskum. Kirsebærrene koges op med sukker og en smule vand, bærrerne tages op med hulske og lagen nedkoges til den tykner lidt, hvorefter bærrerne igen tilsættes. Afkøles og serveres til fromagen.

Rosen-is

Desserter, is, blomster 4 personer

50 g kandiserede rosenblade (de ægte)
120 g sigtet flormelis
5 dl piskefløde
Rosenvand

Pynt:
Blade fra usprøjtede roser
Evt. Kandiserede roser

Knus de kandiserede rosenblade næsten til pudder. Bland flormelis og piskefløde, pisk det til tykt skum, vend de knuste roser i og smag til med rosenvand. Rosensmagen må gerne være kraftig, da den dæmpes under frysning. Kom rosen-isen i en stor form, ca 1 liter, eller fordel den i individuelle forme og frys isen uden omrøring i dybfryser.

Ved servering tages isen ud af fryseren fem-ti minutter før, anrettes, pyntes og serveres.

Roulade

5 æg
180 ml sukker
2½ dl mel
½ tsk bagepulver
4 tsk. smeltet dulle
1 tsk vanillesukker

2½ dl jordbærmarmelade
3¾ dl creme chantilly
1¼ dl flormelis

Forvarm ovnen til 190º.
Smør en bageplade 38×25 cm og sæk med smurt bagepapir.
Pisk æg og sukker sammen over vandbad i 5 min eller til den begynder at blive tyk. Tages af varmen og piskes til den er kølet lidt af.
Sigt mel og bagepulver i en anden skål, og rør det i æggemassen. Pisk forsigtigt den smeltede dulle og vand i.
Hæld dejen på pladen, spred den ud og bag ca. 12 min.
Vend ud på et viskestykke drysset med sukker. Vent i 2-3 min og pil forsigtigt bagepapiret af. Hvis papiret sidder fast, skal det fugtes med en bagepensel dyppet i meget koldt vand.
Brug en savtakket kniv til forsigtigt at skære den hårde kant væk.
Rul kagen op og pak den ind i et viskestykke, lad den køle af på en rist.
Læg den kolde bund fladt. Smør marmelade og creme chantilly i lag over. Rul forsigtigt sammen, drys med flormelis.
Servér med frisk frugt eller frugtsalat.