Kategorier

Specier

Antal: ca. 110 stk.

1½ dl mandler
400 g smør
500 g mel
150 g flormelis
groft sukker

Mandlerne vaskes og snittes på langs. De skal ikke smuttes. De øvrige ingredienser æltes sammen, og dejen trilles i tykkepølser, der rulles i groft sukker. Pølserne står til næste dag i køleskabet, og skæres derefter i ret tykke skiver, evt. på brødmaskine. Kagerne lægges på en bageplade og pyntes med mandelsplitterne. Bages til de er lysebrune i kanten ved 200C.

NB: Dejen kan fryses efter at være formet til pølser.

Kilde: Mortens Opskriftsamling

Svenske julekager

125 g mel
100 g kartoffelmel
100 g sukker
1 tsk kanel
150 g dulle

1 æg
40 g mandelsplitter
25 g perlesukker
1-2 tsk kanel
Bland mel med sukker og kanel. Ælt sammen med dullen. Rul dejen ud og stik kagerne ud til halvmåner med en form. Læg dem på en bagepladen. Pensl med æg og drys med mandler og kanelsukker.
Bages nederst i ovnen i 8-10 min. ved 200º.

Tebrød

Antal: ca. 16 stk.

4 dl hvedemel
3 tsk bagepulver
½ tsk sukker
½ tsk salt
75 g smør
1 lille æg
1 dl mælk

Bland mel, bagepulver, sukker, sukker og salt i en skål. Tilsæt det kolde smør i små klatter og saml det hele med fingrene til blandingen er fin grynet. Pisk æg og mælk sammen og hæld det i skålen. Rør hurtigt dejen sammen og læg den ud på et melet bord. Ælt ikke dejen mere end nødvendigt, men rul den ud til en længde. Bank den ud med hånden, ca 1 cm tyk og 6-8 cm bred. Skær længden i 8 stykker og læg brødene på en smurt plade. Bag dem ved 225 grader på midterste rille i ca 8-10 min. Lad brødene køle og skær dem igenem med en skarp kniv. Rist dem gyldne ved 150 grader i ca 30 min.

Tusindårskager

100 g dulle
100 g sukker
1 tsk vanillesukker
1 æg
150 g kokosmel
50 g finthk. chokolade

Dejen sættes som toppe på bagepladen (må ikke være større en nødder). Toppene flyder ud så der skal være god plads mellem dem.
Bages ca. 8 min ved 200º.

Kransekagekonfekt

Til 10. personer
 
1 kg ren rå marcipan
5 æggehvider
225 g flormelis

Pynt:
1 pakke chokoladeknapper (overtræk)
100 g blød nougat

Det hele æltes sammen i en gryde. Gryden sættes over ved meget svag varme og massen æltes samtidig, til den er lunken, endelig ikke varm. Massen puttes i en sprøjte og sættes i små kager på bagepapir. Bages i ovn ved 220c i 8-12 min. Må kun blive lysebrun. Afkøles på rist. Overtrækschokoladen smeltes sammen med nougat’en, det gi’r en extra lækker overtrækschokolade. Chokoladen smøres på bunden af kransekagerne. Når denne er størknet, sættes nødder m.m. på toppen, også med chokolade som “lim”.

Kilde: Mortens Opskriftsamling

Julehjerter og kagemænd

Antal: ca. 125 stk.

Dej:
250 g farin
450 g honning
110 g smør eller margarine
1 tsk kanel
1 tsk allehånde
1 tsk ingefær
1½ tsk tvekulsurt natron
ca. 700 g hvedemel

Glasur:
ca. 200 g flormelis
1 æggehvide
frugtfarve

Farin, honning og smør eller margarine varmes i en gryde, til sukkeret er helt smeltet. Gryden tages fra varmen. Blandingen afkøles. Natron og krydderierne sigtes sammen med det meste af melet og røres i. Dejen æltes godt igennem og hviler en times tid, hvorefter den udrulles i ½ cm tykkelse på melstrøet bord. Udstikkes som hjerter og kagemænd. Sættes i forvarmet ovn og bages ca. 10 min ved 200 grader.

Skal kagerne hænges op, laves der hul i dem straks efter bagningen. Kagerne afkøles og pyntes med glasur.

Kilde: Mortens Opskriftsamling

Ingefærsmåkager

Antal: ca. 75 stk.

250 g hvedemel
1 spsk ingefær
1 tsk kanel
½ tsk nelliker
½ tsk natron
200 g sukker
85 g plantemargarine
10 g gær
½ spsk mælk
1 æg

Bland mel, krydderier og natron. Tilsæt sukkeret. Tilsæt plantemargarinen, som fordeles i små klatter. Udrør gæren i mælken og tilsæt sammen med ægget. Ælt det hele sammen til en ensartet dej. Tril dejen i kugler på størrelse med en valnød. Bagetid: ca. 10 minutter ved 175 grader.

Kilde: Hjerteforeningen: Julens små kager 1994, Lotte Ebdrup

Fru Bruns Småkager

200 g dulle
185 g sukker
1 æg
¼ tsk hjortetakssalt
250 g mel
100 g hasselnødder

Dejen formes til kugler der sættes på bageplade. Trykkes let flade og bages 6-7 min. ved 225º.

Chokoladesmåkager med nødder

1 dl Maizena
3 1/2 dl hvedemel
2 dl Hermesetas Dryslet
11/2 tsk bagepulver
3/4 dl hakkede hasselnødder
1 1/2 spsk kakaopulver
200 g margarine
3-4 spsk vand
æg til pensling

Bland alle tørre ingredienser sammen hvorefter margarinen smuldres heri. Tilsæt vand og ælt dejen til en jævn masse. Rul dejen til en rund pølse med en diameter på ca. 3 cm og skær ca. 50 skiver. Læg skiverne på pladen og pensel dem med æg. Strø hakkede nødder på og bag dem ved 225 C i ca. 8 min.

Kilde: “Hermesetas Den nye kogebog”, 1995. Indsendt af Thomas Broch

Chokolade-nøddekager

Til 4. personer

400 g Hasselnødder
8 Æg
125 g Sukker
1 dl Chokolade-drys

Æggehviderne fra æggene piskes meget stive, mens hasselnødderne hakkes i blenderen. Sukker, chokoladedrys og hasselnødder blandes, og det hele vendes forsigtigt i de stiftpiskede æggehvider. Sættes i små toppe på en plade med bagepapir og bages i forvarmet ovn ved 175° i ca. 20 min.

Pas på! De er kendt for at være vanedannende.

Kilde: Karsten Plesner, 27 Apr 93

Drømme

Antal: ca. 50 stk.

100 g smør
3 dl sukker
2 tsk vanillesukker
1 dl olie
1 tsk hjortetaksalt
4-4 ½ dl hvedemel

Pynt:
25 mandler

Rør fedtstof, sukker og vanillesukker sammen. I foodprocessor, med mixer eller i hånden. Rør olien i lidt af gangen. Rør hjortetaksalt og hvedemel i. Tril dejen til 2 tynde stænger på et melet bord. Skær dem i ensartede stykker. Form dem på plader med bagepapir. Skold og smut mandlerne og flæk dem på langs. Tryk en halv mandel ned i hver kage. Bag kagerne midt i en 150 grader varm ovn ca 20 min. Lad dem køle af på en rist.

Opbevar dem i en dåse med tætsluttende låg eller frys dem ned.

Rullekager

Antal: ca. 36 stk.

100 g smør
1½ dl sukker
1 æg
3½ dl hvedemel
1½ tsk bagepulver
50 g mørk chokolade
1 tsk vanillesukker

Rør fedtstof og sukker luftig og tilsæt derefter ægget. Bland mel og bagepulver, vend det i dejen og ælt det sammen. Bræk chokoladen i mindre stykker og smelt den i vandbad. Del dejen i to og rør chokoladen i den ene del og vanillesukker i den anden. Ælt evt. lidt mel i, hvis dejen er meget klistret. Rul dejen ud på et melet bord til en rektangel, 30*20 cm. Læg chokoladedejen ovenpå vanilledejen. Rul dejen sammen til en roulade. Pak rullen ind i plastikfolie, og lad den ligge i køleskabet i ca 8 timer eller natten over. Skær rullen i ca ½ cm tykke skiver og læg dem på en smurt bageplade. Bag kagerne i midten af en 175 grader varm ovn i ca 8 min. Lad kagerne køle af på en rist. Opbevar dem i en lufttæt dåse.

Tips: Hvis dejen er svær at rulle ud, kan du lade den hvile et stykke tid i køleskab eller fryser.

Sprøde kranse

Antal: ca. 75 stk.

250 g koldt smør
250 g hvedemel
½ dl fløde
sammenpisket æg
perlesukker

Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet. Tilsæt fløde og saml dejen hurtigt sammen. Må ikke æltes. Læg den koldt ca. ½ time. Rul den tyndt ud på melet bord. Udstik kagerne med 2 glas eller kolonneforme i forskellig størrelse, så kransens bredde bliver 1 cm. Pensl med æg og drys med perlesukker. Sæt kransene på bageplade. Bag kagerne øverst i ovnen ved 200C i 8-10 min.

Kilde: Mortens Opskriftsamling

Valnødde-chokolade-cookies (Toll House Cookies)

Antal: ca. 80-100 stk.

Disse delikate småkager stammer oprindeligt fra Tollhouse Inn, en kro mellem Boston og New Bedford, Massachusetts. Man kan eventuelt lave den halve portion.

350 g hvedemel
1/2 tsk fint salt
1 tsk natron
1/2 tsk bagepulver
200 g lys farin
200 g st. melis
250 g blødt smør
2 tsk vanillesukker
2 store æg
350 g mørke overtrækschokoladeknapper eller hakket mørk chokolade
200 g grofthakkede valnødder

Forvarm ovnen til 190 grader C. Sigt mel, salt, natron og bagepulver sammen i en stor skål. Stil til side. Rør smørret blødt, tilsæt farin, st. melis og vanillesukker. Rør kraftigt, gerne i røremaskine. Når blandingen er helt homogen, tilsættes et æg ad gangen under fortsat kraftig omrøring. Tilsæt melblanding, chokolade og nødder under fortsat omrøring. Stil køligt i 1/2 time. Beklæd to bageplader med bagepapir. Tril dele af dejen i ca. 3 cm tykke pølser, der skæres op i valnøddestore stykker. Tril hvert stykke til en kugle mellem håndfladerne. Læg dem på bagepapiret med god afstand, da kagerne flyder ud. (20 – 25 styk per bageplade). Tryk kuglerne let flade med en pegefinger. Sæt pladen midt i ovnen i ca. 10 minutter til kagerne begynder at tage farve i kanterne. Tag pladen ud, træk bagepapiret med kagerne over på køkkebordet og læg straks kagerne på en bagerist ved hjælp af en paletkniv. Kagerne er skøre, mens de er varme. Lad dem køle helt af. Mens den første plade bager, fyldes den næste på samme måde. Når bagepapiret er tømt for de bagte kager, lægges det tilbage på den tømte plade, som fyldes igen med kugler. Således bliver man ved, til hele dejen brugt op. De helt kolde kager lægges i en kagedåse, der stilles køligt og tørt. Kagerne kan også nedfryses. De optøs i lukket emballage og behøver så ikke at lunes før de serveres.

Servering: Smager godt til kaffe.

Kilde: Opskriften stammer fra amerikanske venner. Indsendt af Erik Somer

Vanillekranse

Antal: ca. 80 stk.

Dette er min mors opskrift.

250 g flormel
200 g smør el. margarine
1/2 æg (blomme og hvide sammenpiskes, og halvdelen anvendes i dejen)
150 g sukker
60 g søde mandler
frø af 1/2 stang vanille

Melet sigtes, æltes med det kolde fedtstof, æg, sukker, de skoldede, smuttede, finthakkede mandler og vanillen. Efter afkøling udsprøjtes dejen gennem kødhakkemaskine, hvorfra kniven er fjernet og i stedet anbragt et sæt kageplader. Formes og stilles på smurt plade og bages lysebrune ved 200 grader. Mandlerne kan udelades.

Kilde: Morten Knud Nielsen

Udflugtskager

Antal: ca. 60 stykker

125 g smør
75 g sukker
50 g malede nøddekerner
150 g mel
½ strøget tsk bagepulver

De rører smør og sukker blødt og skummende, og heri tilsættes de malede nøddekerner, mel og bagepulver- husk dog at tage lidt mel fra til æltning. Dejen røres sammen med en ske og æltes derefter ud på bordet til en blød dej, brug evt. lidt restmel. Dejen rulles ud til små kugler, der lægges på pladen og trykkes lidt flade med en gaffel. Bager på nederste rille ved 200 grader i 8-10 minutter. Syntes De, dejen er lidt blød at trille til kugler, så læg den koldt i nogle timer.

Trøffeltoppe

Antal: ca. 14-16 stk.

150 g rå marcipan
50 g sukker
1 lille æggehvide

150 g mørk chokolade
¾ dl piskefløde
20 g smør

2 spsk nøddeflager

Hvis du kan lide bagerens Sarah Bernhardt, er trøffeltoppene lige noget for dig, men kagerne kan ikke lige laves i en håndevending, for de skal have et køligt ophold ind imellem. Lad ikke dit mådehold sejre, køb en god marcipan, ellers er det hele ikke ulejligheden værd.
Riv marcipanen på den grove side af råkostjernet. Kom marcipan, sukker og æggehvide i en skål og rør det sammen. Sæt marcipandejen på plade med bagepapir i runde kager på størrelse med en 5 krone og bage dem gyldne i 12-15 min i midten af ovnen ved 200º. Afkøles på en rist.
Bræk chokoladen i firkanter og smelt den for svag varme i en tykbundet gryde, det er tikke for at forlænge processen, men skruer du op, brænder chokoladen på og bliver grynet.
Kog piskefløde og smør sammen i en anden gryde og pisk det langsomt i den smeltede chokolade. Stil cremen køligt, til den er halvfast men stadig smørbar, det varer ½-1 time afhængig af køligheden. Smør cremen på kagerne i små toppe og pynt med hasselnøddeflager, som trykkes lidt fast i cremen.

Svenske chokoladebrød

Antal: ca. 125 stk.

300 g hvedemel
1 tsk bagepulver
200 g sukker
1 tsk vanillesukker
2 spsk kakao
200 g koldt smør
1 æg

Pynt:
æggehvide
perlesukker
evt. snittede mandler

Bland alle de tørre dele i en skål. Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet. Saml dejen let med det sammenpiskede æg (den bliver ret lind). Rul dejen ud i 3 stænger på 1½ cm’s tykkelse. Læg stængerne på en smurt bageplade. Pensl med sammenpisket æggehvide og drys med perlesukker og mandler. Bag kagerne øverst i ovnen ved 175C i ca. 10 min. Når stængerne er taget ud af ovnen, skæres de straks i skrå snitter.

Kilde: Mortens Opskriftsamling

Strassburger

200 g smør
100 g sukker
160 g mel
85 g kartoffelmel
2 æggeblommer

Smørret blødgøres og røres godt sammen med sukkeret og æggeblommerne, hvorefter melet røres i. Dejen fyldes i spørjtepose og sprøjtes ud på en smurt plade i s-formede kager. Bages ved 200° i 6 – 8 min.

Sprøde citronsmåkager

250 g sukker
250 g margarine
1 æg
reven skal al 2 citroner
100 g hakkede mandler
250 g mel

Rør sukker og margarine hvidt. Tilsæt æg. Bland citronskal og mel og vend det i sukkerblandingen sammen med de hakkede mandler. Sæt dejen på plade ved hjælp af 2 teskeer. Bag ved 200 grader i 10 minutter.