Kategorier

Surbrød

(1 stk)

25 g gær
1 dl vand
2½ dl kærnemælk
ca. 500 g sigtemel
1 tsk salt
1 tsk sukker
1 spsk kommen

Gæren udrøres i det lunkne vand.
De øvrige ingredienser tilsættes.
Dejen æltes godt igennem.
Stilles til hævning et lunt sted ca. 30 min.
Dejens slåes ned.
Dejen trilles til en lang pølse, der snoes dobbelt og lægges i en smurt form.
Efterhæver ca. 20 min.
Pensles med æg eller mælk.
Bages ca. 40 min. ved 200º.

Timianbrød

6 dl sigtemel
3-4 dl mel
25 g flydende dulle
½ tsk salt
2 tsk tørret timian
50 g gær
3 dl lunkent vand
1 æg
1 dl kvark

dulle
1 æg

Ælt.
Hæver 20 min.
Smør en souffléskål (eller anden skål med lige kant) med dulle.
Ælt og form til en stor bolle. Læg dejen i formen og lad den hæve ca. 30 min. Pensl forsigtigt med sammenpisket æg og bag nederst i ovnen ca. 50 min. ved 175º.
Lad brødet blive i formen ca. 10 min., før det vendes ud og sættes til afkøling på en rist.

Valnøddeboller

(18-20 stk.)

1½ dl fuldkornsmel
2½ dl kogende vand
(blandes og afkøles i 2½ time)
50 g gær
½ dl lunken vand
1 spsk salt
1 spsk sirup
¼ L ymer
75 g hakkede valnødder
500 g mel

Gæren udrøres i det lunkne vand, blandes med sammen med alle ingredienserne.
Hæver ½ time.
Formes til boller, efterhæver til dobbelt størrelse.
Bages ved 225° i ca. 20 min.
Er fryseegnet.

Wienerbrødsdej

20 g gær
1½ dl koldt vand
2 æggeblommer
½ tsk salt
1½ spsk sukker
15 g smør eller margarine
300 g mel

325 g margarine.

150 g marcipanmasse
ca. 2 spsk vand
ca. 1 dl marmelade eller frugtmos

æg til pensling

50 g mandler, tesukker.

Rør gæren ud i det kolde vand. Pisk æggeblommer, salt, og sukker i, smuldr de 15 g fedtstof i melet og bland det med gærvæden. Ælt dejen godt sammen og lad den hvile 15 min.
Læg margarinen mellem 2 stk. pergamentpapir eller plastfolie og rul den til et kvadrat ca. 20 x 20 cm. Sørg for at kanterne er så lige som muligt.
Rul dejen til en stor kvadratisk plade ca. 45 x 45 cm.
Læg den udrullede margarine på skrå midt over dejpladen, bøj de fire dejhjørner ind mod midten. Rul herefter dejen ud. Frem og tilbage og fra side til side. Fold dejen i 3 lag og læg den koldt i 15 min.
Rul atter dejen ud og fold den i 3 lag. Lad atter dejen hvile i 15 min. (Gentag processen 2 – 3 gange) og lad dejen hvile 15 min mellem hver udrulning.
Skær kanterne rene med en skarp kniv efter sidste udrulning. Når et tværsnit af dejen viser flere lag, er dejen rigtig.

Rugbrød med hele rugkerner

20 g gær
3 dl vand
250 g groft rugmel
250 g hvedemel
2½ dl hele, udblødte rugkerner
1 spsk salt
2 spsk mørk sirup
valset rug til drys

Rugkernerne udblødes et døgn.
De afdryppes og iblødsætningsvandet måles og suppleres til 3 dl, der lunes til 35º. Gæren udrøres heri. De øvrige ingredienser tilsættes og dejen æltes til den er blank og smidig. Dejen trilles til en kugle, dækkes med et fugtigt klæde og hæver lunt i 2 timer.
Dejen slåes ned og formes til et brød der trilles i valset rug og lægges i en smurt bageform.
Brødet efterhæver i 45 min., pensles med vand og bages ca. 45 min. ved 250º. Når der er 15 min. tilbage af bagetiden, tages brødet ud af formen og bages færdigt på pladen, så det kan få sprød skorpe.

Rugbrød med maltøl

100 g hele rugkerner
1 dl lunkent vand
1 flaske maltøl 33 cl
50 g gær
1 spsk vineddike
2 tsk salt
5 dl groft rugmel
31 dl hvedemel
15 g smeltet dulle

For at undgå tandskader starter du med at udbløde rugkernerne i det lunkne vand i 1-1½ time.
Rør maltøl og gær sammen i en bageskål. Tilsæt vineddike, salt, de udblødte kerner, rugmel og hvedemel og rør dejen godt sammen, til den ser ensartet ud, husk at komme helt ned i bunden af skålen. Lad dejen hævet lunt i skålen under et fugtigt viskestykke 3-4 timer, det gør ikke noget, hvis det bliver til 5 timer. Kom dejen i en smurt aflang form på 1½-2 L og glat overfladen til med fugtige hænder.
Lad brødet efterhæve lunt 1 time under fugtigt viskestykke. Pensl med lidt smeltet dulle og bag ca. 1 time nederst i ovnen ved 200º.
Vent nogle timer eller allerhelst til næste dag med at skære rugbrødet i skiver.

Rugbrød med surdej

2 dl kærnemælk
1 tsk salt
4 dl groft rugmel

½ L vand
1 spsk salt
ca. 900 g groft rugmel

Kærnemælk, salt og rugmel blandes og æltes til en klump, der lægges i en skål,. Drysses med lidt groft salt. Skålen dækkes bedst med plastfolie, så surdejen ikke tørrer ud. Når surdejen har stået 5-6 dage, kan de gå i gang med selve bagningen.
Surdejen røres ud med det 40-50º varme vand. Saltet blandes i. derefter tilsættes rugmelet lidt efter lidt. Ælt godt igennem, til dejen er blank og smidig. De kan nu tage en klump dej fra til næste bagning, den skal have samme størrelse som den tilberedte surdej. Regner de ikke med at bage foreløbig kan surdejen opbevares i køleskabet.
Rugbrødsdejen formes nu til brød, der lægges i smurt bageform. Tryk dejen ned i formen, inden den stilles til hævning et lunt sted i 8-10 timer. Brødet pensles med sammenpisket æg og smeltet dulle og bages ved 175º i ca. 1½ time. I den første halve times bagetid pensles brødet to gange med vand. Det forhindrer brødet i at slå dybe revner, mindre revner kan man ikke undgår. Pakkes brødet efter bagningen i et viskestykke og lægges det med bunden opad, vil revnerne sættes sig, så der kan skæres pæne skiver. Brødet bør ligge til næste dag før der skæres af det.

Rugburgerboller

(15 stk.)

1 tsk gær
4 dl lunkent vand
½ tsk salt
½ tsk honning
3 spsk olie
100 g fintrevne gulerødder
250 g rugmel
200-250 g hvedemel
yoghurt
solsikkekerner

Gæren røres ud i det lunkne vand, og salt , honning, olie, og gulerødder røres heri. Rugmelet kommes i væden, og hvedemelet tilsættes lidt ad gangen. Æltes blank og smidig.
Dejen vendes i 1 spsk olie og stilles til hævning et lunt sted 6-8 timer – gerne natten over. Dejen æltes let igennem igen og formes til 15 boller. Sættes på bageplade og klemmes lidt flade. Efterhæver ½ time.
Burgerbollerne pensles med yoghurt og drysses med solsikkekerner, som er kørt igennem persillehakkeren.
Bages i 200º varm ovn i ca. 30 min.
Fryse-egnede.

Rugsigtebrød

(1 stk)

50 g rugmel
180 g sigtemel
1 spsk kommen
6 dl kogende vand

25 g gær
1 dl lunkent vand
2 tsk salt
1 spsk eddike
ca. 600 g sigtemel

Rugmel, sigtemel og kommen blandes og overhældes med kogende vand. Røres igennem og står tildækket til næste dag.
Gær og vand røres i.
Salt, eddike og sigtemel tilsættes, og dejen æltes godt igennem.
Stilles til hævning et lunt sted ca. 1½ time.
Dejens slåes ned og formes til et brød.
Efterhæver på pladen ca. 20 min.
Bages 1¼ time ved 200º.

Rundstykker

Lav dejen om aftenen og lad den hæve om natten.

10 g gær
2 dl vand
1 tsk groft salt
1 spsk olie
275 g mel
æg
birkes

Ælt.
Form til 8 rundstykker. Dæk med fugtigt viskestykke og stil i køleskab natten over.
Pensl med æg og drys med birkes.
Bages 16-18 min. ved 225º.

Sandwichboller

(10 stk.)

30 g gær
3 dl lunkent vand
1 spsk salt
1 ½ dl kærnemælk
10 dl mel
1 spsk olivenolie
1 æg til pensling
evt. sesamfrø

Udrør gæren i vandet tilsæt salt, mælk og mel. Ælt blank med olien og stil til hævning i køleskab 3-4 timer.
Slå dejen ned og form 10 store og flade boller og lad dem efterhæve i 20 min. Pensles med æg og drysses med sesamfrø.
Stilles i kold ovn og bages 15-20 min ved 210º
Fryse-egnede.

Sandwichbrød

4 dl kogende vand
200 g grahamsmel
1 tsk gær
2½ dl lunkent vand
½ spsk salt
1 tsk honning
1 spsk vindruekerneolie
½ kg hvedemel

Det kogende vand røres i grahamsmelet, og det trækker, indtil temperaturen er faldet til ca. 37º.
Gæren udrøres i det lunkne vand, og dette røres i det afkølede grahamsmel. Salt, honning og olie kommes i dejen, og til sidst røres hvedemelet i lidt ad gangen. Når dejen kan håndteres, tages den ud på bordet og æltes meget grundigt igennem. Den skal være blank og elastisk.
Dejen hæver tildækket et lunt sted i 3-4 timer. Den æltes let igennem og lægges i en stor smurt bageform. Efterhæver 1 time.
Brødet bages 40-50 min i 200º varm ovn.

Sesamboller i form

(12 stk.)

25 g gær
25 g dulle
3 dl mælk
1 tsk salt
2 spsk sesamfrø
ca. 6 dl hvedemel
sammenpisket æg
2 spsk sesamfrø

Smuldr gæren i dejfadet. Smelt dullen i en kasserolle, tilsæt mælken og varm det op til 37º.
Hæld blandingen over gæren og rør rundt, til den er opløst. Tilsæt salt, sesamfrø og det meste af melet. Ælt det sammen til en smidig dej. Hæver tildækket i ca. 40 min.
Hæld dejen ud på bagebordet og ælt den ud til en pølse og del den i 12 stykker. Form den til runde boller. Læg dem tæt ved siden af hinanden i en smurt form – tærteform, stegepande eller aluform. Hæver tildækket, til de ser lette og luftige ud, ca. 30 min. Pensles med sammenpisket æg og drysses med sesamfrø.
Bages midt i ovnen i ca. 20 min ved 225º.
Afkøles i formen. Vendes ud og serveres, helst lune.
Velegnede ti suppe, men smager også godt med smør og marmelade til en kop aftenthe.

Sesamhorn

210 g hvedemel
100 g grahamsmel
20 g dulle
20 g sesamfrø
1 tsk salt
1,9 dl vand
½ tsk honning
10 g gær

Skær dullen i terninger og rør med mel, sesamfrø og salt.
Lun vandet og rør gær og honning ud. Rør det i melblandingen, og ælt dejen godt igennem.
Dæk med et vådt viskestykke og lad dejen hæve 1 time ved ca. 20º.
Slå dejen ned, og rul den til en cirkel og del i 10 trekanter. Rul hver trekant sammen fra den brede ende mod den spidse. Slut med spidsen under hornet og krum enderne mod hinanden.
Stil hornene på bageplade og lad dem efterhæve 30 min. ved 20º.
Pensl hornene med mælk og drys evt. lidt sesam på.
Bages dem 12 min. ved 220º.

Sigtebrød

2½ dl lunkent vand
1 dl yoghurt eller ymer
25 g gær
1½ tsk salt
2 tsk sukker
500 g sigtemel
2 spsk yoghurt

Rør vand og yoghurt sammen. Smuldr gæren og rør den ud i yoghurtblandingen. Kom salt og sukker i. Hæld melet i. Rør dejen godt igennem og hæld den ud på bordet og ælt den med så meget mel, den kan tage, uden at den virker tør. Træk og saml dejen, til den er blank.
Dæk dejen med et fugtigt viskestykke og stil den til hævning ca. 1 time.
Smør en springform med smør.
Drys lidt mel på bordet og ælt dejen let igennem. Form dejen til et rundt brød og læg det i formen. Læg viskestykket over igen og lad brødet efterhæve ca. 20 min.
Pensl brødet med yoghurt og bag det på nederste ovnribbe i ca. ½ time ved 225º.

Skinkeboller

75 g dulle
225 g mel
35 g ær
2 tsk salt
34 spsk hk. skinke
4-5 spsk hk.. purløg
ca. 1½ dl mælk
fløde eller æg til pensling

Dullen hakkes ud i melet, gæren smuldres i og blandes sammen med salt, skinke og purløg, og til sidst hældes lunken mælk i. Dejen æltes og formes til ca. 14 boller, der lægges på bageplade og hæver lunt i 20-30 min.
Pensles med fløde og bages midt i ovnene i 10 min ved 225º.
Skinkebollerne er også dejlige til en skovtur og egner sig til frysning.

Skoldet havrebrød

1½ dl havregryn
3 dl vand
75 g grahamsmel
150 g revne gulerødder
1½ dl vand
50 g gær
2 spsk olie
1½ tsk salt
ca. 450 g hvedemel

Kog havregryn, vand og grahamsmel sammen i et par min. Og lad det afsvale lidt. Kom grynblandingen i en skål og tilsæt revne gulerødder, vand, smuldret gær, olie og salt. Rør det hele godt sammen. Ælt melet i, dejen må ikke blive for fast. Kom dejen i en smurt form på 1½-2 L. Lad brødet hæve under fugtigt klæde i ca. 1 time. Bag brødet i 35-40 min ved 200º på nederste ovnrille.

Skovtursboller

(16 stk)

50 g smør
2½ dl mælk
50 g gær
1 æg
1 tsk salt
1 tsk sukker
1 dl solsikke kerner
ca. 8¼ dl sigtemel
æg til pensling

Smelt smørret i en gryde og bland det med mælken i en skål. Smuldr gæren og rør den ud heri. Tilsæt æg, salt, sukker, solsikkekerner og det meste af melet. Ælt resten af melet i lidt ad gangen og ælt dejen blank og smidig på bordet.
Smør en form eller ildfast fad, ca. 30 cm i diameter, med lidt smør.
Dele dejen i 16 stykker og form den til boller. Læg bollerne i formen, og sørg for at der er lidt plads mellem hver, så de kan hæve.
Sæt formen som et låg på en gryde kogende vand og lad bollerne hæve til dobbelt størrelse på ca. 20 min.
Pensl bollerne med æg og drys med lidt solsikkekerner. Bag bollerne 20 min ved 200º i midten af ovnen.
Skovtursbollerne hæver i en form over en gryde kogende vand. Hvorfor det?. Jo det gør dem lette og luftige, næsten ligesom hveder, og så er det lynhurtigt, for de skal kun hæve én gang.

Smørsnegle

100 g dulle
2½ dl mælk
25 g gær
75 g sukker
lidt salt
1 æg
350-400 g mel

75 g dulle
75 g sukker
1 spsk vanillesukker

sammenpisket æg
perlesukker

Hæver tildækket i 30 min.
Ælt.
Hæver mens fyldet røres sammen.
Dejen rulles ud til en lang plade. Herpå smøres fyldet og dejen rulles sammen på den lange led. Skæres ud til ca. 22 stykker der lægges i papirsforme.
Hæver i 20 min. Pensles, drysses og bages nederst i 8 min. ved 235º.

Snobrød

(20 stk)

25 g dulle
4 dl mælk
1 dl tykmælk
25 g gær
1 æg
2 tsk sukker
2 tsk groft salt
200 g sigtemel
550 g mel

1 sammenpisket æg
1½ tsk groft salt
½ tsk friskkværnet, sort peber

Smelt dullen i en gryde og tilsæt mælk. Hældes i en skål og tilsættes tykmælk. Udrør gæren heri. Tilsæt de øvrige ingredienser.
Æltes godt og rulles ud til firkant ca. 20×60 cm. Pensl med æg.
Bland salt og peber sammen og drys det på hele dejpladen. Skær dejen i 20 ca. 3 cm brede strimler. Sno hver strimmel og læg på plader. Tryk enderne fast på pladen og lad snobrødene hæve tildækket i ca. 40 min.
Bages midt i ovnen i 12 min ved 225º.