|
|
2 brød
50 g smør
2 tsk sukker
5 dl mælk
13-15 dl hvedemel
50 g gær
1 æg til pensling
1½ tsk saltbirkes
Smelt fedtstoffet og tilsæt mælken. Varm det til det er fingervarm. Smuldr gæren i en skål. Hæld lidt af dejvæsken over og rør gæren ud i den. Tilsæt resten af dejvæsken samt salt og sukker. Tilsæt melet lidt ad gangen. Arbejd dejen kraftigt igennem, så den bliver blank og smidig. Lad den hæve overdækket et sted uden træk i ca 30-40 min. Læg dejen ud på et melet bord og arbejd den igennem, til den slipper bordet. Del dejen i 2 dele. Skær en lille bid af hver del og rul den ud til en lang rulle. Form dejen til 2 brød. Sno begge ruller og læg dem på brødene. Tryk kanterne til under brødene. Lad brødene hæve i yderligere 20-40 min. Pensl med sammenpisket æg og drys med birkes. Bages ved 225 grader på midterste rille i ca 25 min. Lad brødet køle pakket ind i et klæde på en rist.
1 dl hvedeklid
50 g gær
2 dl kold vand
1 ½ tsk salt
2 dl lunkent vand
10-12 dl hvedemel
Kom kliden i en skål og hæld 2 dl koldt vand over. Lad det trække ca 30 min. Tilsæt 2 dl lunkent vand, samt gær. Rør til gæren er opløst. Kom salt og det meste af melet i. Arbejd det sammen til en smidig dej og lad det hæve med et klæde over på et lunt sted i ca 45-60 min. Tag dejen op og del den i 4 dele. Rul hver del ud til en baguette, som lægges på en smurt plade. Snit hver baguette nogle gange med en skarp kniv og lad dem hæve under et klæde i ca 45-60 min. Bag baguetterne ved 250 grader på midterste rille i ca 12 min.
1 stk.
1 dl appelsinsaft
2 spsk smør
35 g gær
½ tsk salt
3 spsk sukker
revet skal af 1 appelsin evt. lidt hakket syltet appelsinskal eller 2-3 spsk appelsinmarmelade
ca. 300 g mel
Appelsinsaft lunes med smør, og heri opløses gæren, hvorefter salt, sukker, revet appelsinskal og syltet appelsinskal eller marmelade blandes i sammen med melet. Kom kun de 250 g mel i, og gem resten til æltning. Brødet røres sammen, æltes godt og hæver lunt i skålen tildækket i 35 minutter. Æltes om og formes til en tyk pølse, der lægges på en smurt plade eller i en smurt form 1½ liter og efterhæver 20-25 minutter. Pensles med lidt æg eller æggehvide, og bager på nedertse rille i ovnen ved 200 grader i ca. 35 minutter på plade og ca. 45 minutter i form. Afsvaler tildækket på bagerist. Fint brød med smør og evt. sot.
Bagværk 12 stk.
500-600 g mel
2½ dl mælk
100 g margarine
50 g gær
50 g sukker
1 æg
1 tsk salt, ca.
Smelt magarinen og tilsæt mælk, gæren udrøres deri, derefter kommes øvrige indgredienser i, hæves i 30 min., derefter formes bollerne og sættes til hævning i ydligere 30 min. Derefter bages de i en forvarmet ovn i 12 min. på 220 gr.
Kilde: Kim Laustesen, 21 nov 96
2 stk.
Det fortælles, at engang i det 19. århundrede i staten Massachusetts var en fisker blevet træt af sin kones evindelige majsgrød og sirup. En dag smed han en portion hvedemel og lidt gær ned i sin kones fantasiløse anretning og satte hele blandingen i ovnen. Da brødet var bagt færdigt, mumlede han: Anna, damn her. – Heraf Anadama bread. Opskriften har dog ændret sig noget, siden den vrede fisker bagte sit første brød.
½ liter vand
75 gram gult majsmel (ikke stivelse eller Maizena)
1 pakke gær
1 dl sirup
2 tsk salt
1 spsk smør eller plantemargarine, smeltet
650 gram hvedemel
Kom majsmelet i en stor bageskål. Bring ½ liter vand i kog. Hæld det ned til majsmelet og rør rundt i blandingen, så der ikke danner sig klumper i den. Lad denne blanding stå en halv time. Opløs gæren i 1 dl lunkent vand. Kom sirup, salt, smør og gær i majsblandingen. Tilsæt hvedemelet og rør grundigt. Kom dejen i to smurte sandkageforme og lad dem hæve ca. 1 time til dobbelt størrelse et lunt sted, dækket af et viskestykke. Bag i forvarmet ovn ved 180 grader i ca. 50 minutter. Tag brødene ud af formene og afkøl på en brødrist.
Kilde: Karen-Lis Svarre & Stig Andersen: Den Amerikanske Kogebog
Bjørn F. Kroghsbo
Tilberedningstid: 1¼ time
25 g gær
3 dl mælk
ca. 450 g hvedemel
1 tsk salt
1 tsk sukker
75 g smør
Findel gæren i dejfadet, rør lidt af den lune mælk i og rør gæren glat. Kom resten af mælken i sammen med det meste af melet, salt og sukker. Rør dejen godt. Del smøret i klumper og rør det i dejen lidt efter lidt. Kom evt. lidt mere mel i. Dejen skal være lind og glat. Del dejen i 12 lige store stykker, der formes til boller og lægges tæt sammen i en lille bradepande, beklædt med bagepapir. Sigt lidt mel over brødene og lad dem hæve til dobbelt størrelse. Bages på nederste rille ved 225 grader i 20 – 25 minutter. Afkøles på rist. Kan servres samlet og de enkelte brød brækkes af og deles i over og underdel.
16-18 stk
100 g smeltet margarine
ca. 450 g mel
50 g sukker
1 tsk salt
2½ dl piskefløde
25 g gær
Fyld:
godt 100 g marcipan
æggehvider til pensling
flormelis til pynt
Margarinen smeltes, og fløden hældes i den, så den bliver lun. Gæren opløses i lidt af den lune fløde. Al væsken blandes med salt, sukker og mel. Dejen æltes sammen og hæver tildækket i ca 45 minutter. Rul dejen ud med let hånd på et melet bord i ca 1 cm tykkelse. Skær den i firkanter på 10*10 cm, og læg lidt marcipan på hvert dejstykke. Luk firkanterne sammen og form den til boller. Stil dem på sammenføjningen, pensl med sammenpisket æggehvider og lad dem efterhæve på pladen. Bollerne bages ca 12 minutter ved 210 grader. De afkølede boller pyntes med flormelis drys eller tynde fine strimler af kageglasur.
Filoni er et snoet tilspidset brød, der har sprød skorpe.
3 dl vand
25 g gær
1 tsk salt
1 spsk olie
ca. 400 g pizzamel
Rør vand og gær sammen. Tilsæt salt og olie og de to slags mel og ælt dejen sej og blank på køkkenbordet. Jo mere dejen æltes, jo bedre bliver brødet. Kom dejen tilbage i skålen og lad den hæve tildækket et lunt sted ca. en time. Ælt dejen let igennem og form den til et aflangt ret tyndt brød. Sno brødet, spids det til i enderne og lad det efterhæve 20 minutter på pladen. Rids brødet ganske let med en skarp kniv og spray det med vand, lige inden det sættes i ovnen – og når halvdelen af bagetiden er gået. Bag brødet 20-25 minutter ved 225 grader på nederste ovnrille.
Kilde: Jyllands-Posten 1/4 1997
50 g smør
3 dl mælk
50 g gær
1 spsk sirup
1 ½ tsk groft sigtemel
ca 500 g sigtemel
Smelt fedtstoffet, tilsæt mælken og lad det blive håndvarmt. Rør gæren ud i det lune væde. Tilsæt sirup og salt. Bland melet i ad et par gange, til dejen har den rette konsistens. Ælt den godt sammen og stil den til hævning 45 min. Del dejen i tre dele og rul hver til en lang pølse. Læg de tre pølser side om side og flet dem sammen. Læg brødet i en velsmurt form og lad det efterhæve 15 min. Pensl med æg og bag brødet ca 30 min ved 200 grader. Tag det ud af formen og bag det yderligere 5 min.
1 stk.
25 g gær
2 ½ dl letmælk el. vand
2 æg
2 spsk olie
1 tsk salt
½ spsk sukker
7-8 dl hvedemel
2 spsk sesamfrø
Smuldr gæren ned i et dejfad. Varm mælk eller vand til fingervarme og opløs gæren i lidt af væsken. Rør melet i lidt ad gangen og arbejd dejen sammen til den slipper fadet. Lad dejen hæve i 30 min. Arbejd dejen smidig på et bord og skær 1/3 del fra. Del herefter hver dejdel i 3 stykker og rul dem ud til 30 cm lange længder. Du får 3 store og tre mindre længder. Læg de store længder ved siden af hinanden og flet dem sammen. Læg den færdige fletning på bagepapir på en bageplade og tryk den en anelse til. Flet de mindre længder på samme måde og læg den lille fletning ovenpå den store. Tryk fletningerne let sammen og lad brødet hæve i 20 min. Pisk 1 æg sammen, pensl brødet, drys med sesamfrø og bag det ved 200 grader i ca 40 min på midterste rille.
2 stk.
20 g. gær
2 dl. lunkent vand
1 tsk. salt
ca. 300 g. mel
Udrør gæren med lunkent vand. Tilsæt mel og salt. Ælt dejen godt. Hæver ca. 30 min. Del dejen i 2 kugler. Tril hver kugle til en ensartet, lang pølse i bagepladens længde. Læg hver flütes på pladen. Efterhæver i ca. 15 min. Rids dem med et snit i hele længden. Pensl med vand. Sæt pladen midt i ovnen. Bages i ca. 15 min. Pensles med koldt vand 2 gange under bagningen.
Toscansk fladbrød
½ liter lunkent vand
1 tsk salt
50 g gær
ca. 500 g hvedemel
rosmarin
salt
olivenolie
Hæld vandet i en skål, opløs gæren og saltet, rør gradvist mel i, indtil konsistensen svarer til en tyk vælling. Lad det stå ½ time. Rør og ælt efterhånden mere mel i, indtil dejen samler sig og lige akkurat slipper hænderne. Rul den ud i ca 1 cm tykkelse, pensl med olivenolie og drys med rosmarin og salt. Sæt til hævning ½ time. Bag ved fuld varme til det er smukt lysebrunt på overfladen.
Servering: Velegnet til antipasta eller en hurtig frokost.
Italiensk, brød 6 personer
650 g mel
50 g gær
3 spsk olivenolie
3 1/4 dl håndvarmt vand
1 tsk sukker
2 spsk friske rosmarinblade (tørret rosmarin kan bruges)
Groft salt
Friskkværnet peber
3 spsk olivenolie til at dryppe over brødet
Del gæren i mindre stykker og rør den samen med det lunke vand, 3 spsk olivenolie og sukkeret.
Hæld melet ud på en bordplade og lav et hul i midten af bunken.
Hæld gærblandingen i lidt efter lidt i midten af melet. Bland dejen med hænderne, til al væsken er opsuget.
Ælt dejen grundigt igennem, til den er glat og elastisk. Form dejen til en kugle. Strø lidt mel i en skål og læg dejen deri. Smør dejen med lidt olie, dæk skålen til med et viskestykke og
stil den lunt i ca. 1 time.
Sæt ovnen på 230°.
Strø mel ud på bordpladen og rul dejen ud en firkant eller en cirkel med en tykkelse på ca 2 cm.
Læg dejen på en bageplade dækket med bagepapir.
Prik dejen jævnt over det hele med en gaffel. Dryp hele overfladen med olivenolie. Drys med rosmarin, friskkværnet peber og groft salt.
Bag brødet i ca. 20 min til det er gyldent.
Italiensk, brød 1 focaccia
Pizzadej:
25 g gær
400 g mel
2½ dl lunkent vand
½ tsk salt
2 spsk olivenolie
Focaccia:
Pizzadej som ovenfor
4 tomater
6-8 fed hvidløg
8 spsk olivenolie
Salt og oregano
Tilberedning: Ca. 1½ time
Pizzadej: Gæren smuldres i en lille skål og røres sammen med det lunkne vand og 2-3 spsk mel til en fordej, som hæver nogle få minutter. Resten af melet sigtes ud på en bageplade, blandes med saltet og skubbes sammen til en bunke. En fordybning laves i midten af bunken, og heri hældes fordejen. Melet arbejdes lidt efter lidt ind i fordejen, og så meget ekstra lunkent vand tilsættes, at det bliver til en blød dej, der i begyndelsen hænger i plade og hænder. Bliv ved med at ælte, til dejen er glat og smidig, og form den så til en kugle, som snittes i kryds med en kniv og drysses let med mel. Dejen dækkes til med et viskestykke og stilles til hævning ved rumtemperatur, til den har fået dobbelt størrelse.
Focaccia: Tomaterne skoldes, flås, halveres, befries for stilkfæste og kerner, skæres i mindre stykker og drypper af. Hvidløgsfeddene pilles og skæres i splinter. Ovnen forvarmes til 200°. En bageplade pensles med rigelig olie. Dejen lægges på og trykkes glat med håndroden. Med skaftet af en grydeske stikkes små huller i dejens overflade, og hullerne fyldes skiftevis med hvidløgssplinter og tomatstykker. Focacciaen drysses med salt og oregano, dryppes med resten af olien og bages 20-25 minutter på midterste ovnribbe.
Kilde: Lademanns nye kogebøger ‘Italiensk Køkken’. Martin Koch Villefrance, 19/2-96.
Foccacia er et stort fladt brød, der krydres med rosmarin, timian, oregano eller basilikum. Blandingen af durumhvede og pizzamel gør brødet både porøst og sejt.
25 g gær
3 dl håndvarmt vand
½ tsk sukker
1½ tsk salt
½ tsk friskhakket rosmarin eller andre urter
3 spsk olivenolie
200 g durumhvedemel
ca. 300 g proteinrigt hvedemel
Drys:
2 spsk olivenolie
1-2 tsk salt
friske rosmarinnåle eller andre urter
Bland gæren med vandet, sukker, salt og durumhvede og lad det forhæve ca. 30 minutter, til det begynder at boble. Tilsæt næsten alt hvedemelet og begynd at ælte dejen. Tag den ud på bordet og ælt mere mel i, dejen skal være blød, og den skal æltes, til den er elastisk. Læg dejen i olieret skål – drej den rundt, så der kommer olie på alle sider og lad den hæve en time. Rul dejen ud til en stor plade næsten på størrelse med bagepladen. Læg dejen over på pladen og pensl den med olivenolie. Efterhæv brødet en halv time. Drys salt og rosmarin over og lav nogle små fordybninger i dejen med tommelfingeren. Bag brødet midt i ovnen 20-25 minutter ved 225 grader, til det er gyldenbrunt.
Kilde: Jyllands-Posten 1/4 1997
ca. 20 stk
500 g mel
50 g gær
2 dl mælk
100 g margarine
1 æg
50 g sukker
1 tsk salt
Hvis dejen æltes godt igennem, bliver det nogle rigtig lækre boller.
Mælken varmes til den er fingerlun, gæren opløses heri. Margarinen smeltes og tilsættes. Derefter tilsættes resten af ingredienserne, dog tilbageholdes lidt af melet, hvis nu dejen ikke kan tage så meget. Skal æltes godt igennem og derefter hæve tildækket i ca 40 min. Dejen æltes nu igen med lidt mel og formes til boller, som efterhæver på pladen i 50 min. Pensles med mælk og bages ved 225 grader i 8 – 12 min. afhængig af størrelsen, på midterste rille i ovnen.
Serveres med smør og syltetøj, efter afkøling.
Kilde: Flemming Hansen
(20 Stk.)
50 g gær
ca. 6 dl lunkent vand
1 tsk salt
3 spsk sukker
90 g knækket hvede
110 g solsikkekerner
½ dl A-38 eller kærnemælk
900 g hvedemel
2 spsk vanillesukker
evt. lidt olie
Den knækkede hvede stilles evt. i blød natten over eller koges 4 minutter. Afkøles derefter.
Solsikkekernerne ristes 5-6 minutter ved 200º midt i ovnen. Når de er afkølet knækkes de, dvs. hakkes meget groft – lad nogle forblive hele.
Gæren udrøres i det lunkne vand og salt, sukker, hvede- og solsikkekerner og A-38 eller kærnemælk blandes i.
Vanillesukker blandes i melet, som tilsættes kerneblandingen lidt efter lidt, mens der røres. Når dejen begynder at slippe skålen, lægges den ud på bordet. Dejen æltes godt, evt. med olien.
Læg dejen i en skål med et viskestykke over og stil den lunt i ca. 45 minutter.
Slå dejen ned og form bollerne. Lad dem efterhæve ca. 20 minutter. Bollerne pensles med vand og pyntes evt. med solsikkekerner. De stilles i ovnen ved 200º, eller hvis du anvender varmluftovn, ved 180º i ca. 18 minutter.
50 g gær
6 dl lunkent vand
1 tsk salt
250 g frossen hk. spinat
800-950 g mel
Der laves to portioner dej, en hvid en grøn: Tø spinaten op og varm den op sammen med 2½ dl vand. Rør 25 g gær ud heri, tilsæt ½ tsk salt og ca. halvdelen af melet. Ælt og lad den hæve 30-40 min.
Ælt resten til den hvide dej og lad den hæve 30-40 min.
Del de to deje i to stykker hver og rul dem ud til rektangler. Læg dem sammen to og to – grøn og hvid – og rul dem sammen.
Efterhæver på pladen med samlingen nedad 20 min. Rids med en kniv og bag nederst i ovnen ca. 15 min. ved 250º.
Skru ned til 175º og bag endnu 20 min.
Fryse-egnet.
300 g hvedemel
100 g margarine
1 æg
1 spsk sukker
1 dl mælk
½ tsk salt
50 g gær
3-4 æbler
ca. ½ pose små makroner
hakkede nødder
Lun mælken og rør gæren ud heri. tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen godt igennem. Stilles til hævning et lunt sted i ca. ½ time.
Ælt dejen igen og del den i to portioner, der udrulles til firkanter ca. 25 x 30 cm. Fordel de skrællede æbler, der er skåret i tynde skiver på den midterste tredjedel af dejpladerne (der kan bruges æblemos i stedet) og dæk æblerne med hele eller knuste makroner. Fold først enden af dejen ind over fyldet og derefter kanterne så de dækker hinanden.
Læg stængerne på bagepladen med sammenføjningen nedad og pensl med æggehvide og drys med hakkede nødder.
Bages midt i ovnen ved 200º i ca. 20 min.
(ca. 24 stk)
75 g dulle
¼ l mælk
50 g gær
1 æg
½ tsk salt
3 spsk sukker
1 tsk kardemomme
ca. 500 g mel
75 g smør
1 dl sukker
1-2 tsk vanillesukker
Smelt smørret, hæld kold mælk over og lad blandingen blive let lun, i hvert fald ikke over 37° Hæld mælken over smuldret gær og rør til gæren er opløst. Tilsæt æg, salt, sukker, kardemomme og ca. halvdelen af melet. Rør og slå dejen til den er helt glat. Sigt resten af melet i efterhånden og ælt en blød, smidig dej, der sættes lunt og tildækket til hævning 30 – 40 min. Slå dejen ned og form den til to ruller, der hver skæres i 12 stykker. Form små boller, der sættes på plade med bagepapir og efterhæver ca. 20 min.
Rør blødt smør til fyldet med sukker og vanillesukker. prik hul midt i hver bolle med skaftet af en grydeske og fordel smørfyldet i bollerne. Pensl med pisket æg og drys groft tesukker på.
Bag bollerne ca. 15 min. ved 200-210° på ovnens midterste rille og sæt dem på bagerist til afkøling.
Er fryseegnede.
|
|