|
|
Fjerkræ, kinesisk 3 personer
1 andebryst (ca. 300 g)
500 g frigodan wokblanding
1½ dl ande- eller hønsebouillon
evt. jævning af maizena
Marinade:
½ dl soyasauce
2 spsk hedvin (marsala, portv…)
1 hvidløgsfed (presset)
2 spsk citronsaft
1 tsk mørk farin
Ingredienserne til marinaden røres sammen. Skind og fedt skæres fra andebrystet i et stykke. Brystet skæres i tynde strimler ca. 1 x 1 cm og lægges i marinaden (helst 1-2 timer) skind med fedt steges i en wok eller på en stor pande ved jævn varme, således at fedt smeltes fra. Skindet tages op. Der skrues op for varmen. Marinaden hældes fra kødet, der lynsteges i andefedtet 2-4 min Til kødet er svagt rosa. Kødet tages op, og grønsagsblandingen lynsteges i ca. 5 min. Grøntsagerne skal stadig være sprøde. Kød, marinade og bouillon tilsættes og det hele varmes igennem. Jævnes evt. med maizena. Serveres overraskende nok med ris, men pasta kan osse bruges. I så fald kan retten omdøbes til lynstegt italiensk andebryst.
Kilde: Idenyt
Hovedret, Mikrobølge – Personer: 4
4 stk. kyllingbryst uden ben
75 g Flødeost med hvidløg og urter
1 spsk friskhakket persille
1 spsk Hvedemel
Salt & peber
1 Æg, sammenpisket
100 g Mandelflager
25 g Smør
2 spsk Majs -el. vindruekerneolie
½ tsk Stødt ingefær
1 spsk Citronsaft
Paprika
2 dl Afdryppet youghurt natruel
1 spsk Friskhakket koriander
1 Stk. grøn agurk på 5cm. revt
Pynt:
Agurkeskiver
Friske korianderblade
Skær en “lomme” på langs i hevrt stykke kyllingebryst. Rør hvidløgsosten med persille og fyld blandingen i lommerne. Tryk lommeåbningerne sammen igen. Bland mel, salt og peber og vend kyllingstykkerne i det. Dyp dem i det sammenpiskede æg og derefter i mandelflagerne, så de bliver helt dækket. Kom smør og olie i et halvdybt fad og varm op i 2 min ved kombinationen 250 grader / middel-lav effekt. Læg stykkerne heri, dryp dem og steg dem i 10 min ved kombination 250 grader/middel effekt, til kødet er klar. Rør imens youghurt, ingefær, citronsaft, koriander og agurk sammen. Smag til med salt og peber. Server kyllinge-stykkerne med lidt af saucen over. Server resten af saucen i en skål drysset med paprika. Pyndt fadet med agurkeskiverne og friske korianderblade.
Kilde: Christian Phillip, 01 Feb 94
Hovedret, Mexicansk, Fjerkræ – Personer: 12
Til Kalkunen og Marinaden:
2½ kg Kalkun i portionsstykker
6 spsk Malteddike
1½ tsk Sort peber
1½ tsk Salt
1 tsk Sukker
3 Knuste hvidløgsfed
Til Saucen:
100 g Mulato chilipebre
100 g Ancho chilipebre
8 spsk Olie
100 g Pasilla chilipebre
2 Chilpotle chilipebre
50 g Malede mandler
2 Majstortillas
50 g Sesamfrø; gem nogle til pynt
50 g Jornøddekerner
3 knuste hvidløgsfed
6 hele sorte peberkorn
12 hele nelliker
½ tsk Anisfrø
½ tsk Stødt kanel
3 Løg skåret i kvarter
2 Hønsebouillonterninger
25 g Reven mørk chokolade
5 spsk Tomatpuré
Mole (eller Molli) er en traditionel mexicansk ret, og den er virkelig stærk. Jeg vil på det kraftigste anbefale, at De i første omfang kun bruger en fjerdedel af den foreslåede mængde chili, med mindre De er meget glad for rygende stærk mad. Man kan også mildne lidt på den krasse smag ved at øge mængden af tomatpuré og eventuelt tilsætte cremefraiche. Hvis De har svært ved at få fat i de tørrede mexicanske chilipebre, kan De i stedet bruge 4 spsk. chilipulver, men så vil smagen naturligvis ikke længere være helt autentisk. Fordi Molli er en kompliceret ret, bliver den ofte forfalsket og har fundet vej til vore borde i mange forskellige versioner. En af de bedst kendte er den amerikanske Chili con Carne. Molli er for Mexico, hvad karryretter er for Indien. Vi serverer den altid ved specielle lejligheder som en festret. Kalkunkød er det mest populære i denne ret, men både svinekød og kylling bliver vældig lækkert tilberedt på samme måde. Begynd forberedelserne en dag eller to i forvejen. Molli kan holde sig 10 dage i køleskabet og er yderst velegnet til nedfrysning. Skyl kalkunstykkerne, puds dem af og gnid dem grundigt med en blanding af eddike, peber, salt, sukker og hvidløg. Læg dem i et fad og lad dem marinere natten over i køleskabet. Varm de tørrede chilipebre på en tykbundet stegepande i ca. 3 min., til de er blevet bløde og bøjelige (lugten vil være temmelig skarp, så hold endelig et vindue åbent!). Fjern stængler og frø og lad chilipebrene ligge i blød natten over i 9 dl vand. Den næste morgen varmes olien, og kalkunstykkerne steges gyldne (gem marinaden). Hæld stegeolien fra og gem den. Kom kalkunstykkerne i en gryde sammen med den marinade, de har ligget i. Tilsæt 1½ liter vand og lad kødet koge i ca. 1½ time, til det er meget mørt. Derefter køles det af, og hvis man ønsker, kan man fjerne både skind og ben. Rist sesamfrø, mandler og jordnødder på en tør stegepande over moderat varme i ca. 4 min. Ryst panden frem og tilbage, så det ikke brænder på. Hæld de ristede frø og nødder af panden og læg i stedet de 2 tortillas på panden i ca. 5 min. Vend dem en gang imellem, til de er blevet hårde og sprøde, hvorefter de brækkes i småstykker. Kom stykkerne i en elmixer sammen med de udblødte chilipebre plus udblødningsvand, de knuste hvidløgsfed, alle krydderierne og løgene og lad mixeren køre for højeste hastighed, til De har en blød og jævn masse. Kom 2 spsk. af den olie, kalkunkødet blev stegt i, i en gryde og svits puréen i ca. 5 min. Tilsæt så tomatpuré, smuldrede bouillonterninger, chokolade og kalkunkød plus den væde, kalkunen har kogt i, og lad alt simre sagte, til saucen er blevet tyk og flødeagtig. Efterhånden som saucen jævner, har den tendens til at hænge i bunden af gryden, så rør rundt af og til og lad retten koge for svag varme. Drys den færdige ret med sesamfrøblandingen og servér den med løse ris, kogte bønner og varme, bløde tortillas til.
Kilde: “Spis på Mexicansk” af Lourdes Nichols.
Andre Dewald, 20 Sep 93
5-6 personer
Anden steges på traditionel vis og serveres med de dejlige vintergrønsager.
1 stor and på godt 3 kg
salt
peber
1 løg
2 gulerødder
timian
ca. ½ liter vand
Sovs:
6 dl suppe kogt på vinger, hals og kråse
lidt salt
skummet sky fra bradepanden
jævning
Tilbehør:
3-4 gulerødder
4 porrer
2 persilleroder
1 blegselleri
1-2 squash
andefedt
½-1 dl rødvinseddike
Tør anden godt både udvendigt og indvendigt. Drys den med salt og peber indvendigt og udvendigt. Bind anden op med bomuldsgarn. Læg den med rygsiden opad på risten over bradepanden og brun den ved 250 grader i 15 minutter. Vend anden og brun brystsiden opad 15 minutter. Dæmp varmen til 175 grader. Hæld fedt fra bradepanden og kom vand i sammen med pillet, delt løg, delte gulerødder og timian. Steg anden yderligere 1½-1 3/4 time. Kog imens vinger, hals og kråse med lidt urter i en gryde. Tag anden ud af ovnen og hæld skyen fra. Lad skyen stå lidt og skum så fedtet fra. Hæld skyen i gryden til den siede kogelage. Bring det i kog og jævn sovsen. Smag sovsen til og tilsæt evt. lidt kulør, hvis det er nødvendigt. Efterbrun evt. anden ved 250 grader med åben ventil i 10-15 minutter. Lad anden stå mindst 15 minutter, inden den skæres for.
Tips: Hvis de vil være i god tid med udskæringen, kan det gøres 15-20 minutter før serveringen. Stykkerne kan så lægges tilbage på risten og få de sidste efterbruning – efterbruning af hele anden undlades så.
Tilbehør: Skær de rensede grønsager i mindre stykker og giv dem et kort opkog i letsaltet vand. Lad dem dryppe godt af i en sigte. Sautér dem i lidt andefedt. Hæld vineddike ved og sauter grønsagerne møre, men de skal tsadig være sprøde.
2 – 3 personer
1 stor kylling
2 – 3 æbler
15 svesker
smør
salt
1 bouillonterning
2 dl vand
1 dl kaffefløde
Sovs:
2 dl piskefløde
kulør
lidt jævning
Serveres med:
brunede kartofler
evt. rødkål
evt. surt og sødt
Den rensede kylling fyldes med æblesnitter og svesker og med kødnåle. Brunes i smør i en gryde, og kom evt. resteæbler og svesker med i gryden sammen med vand bouillonterning, salt og kaffefløde. Under låg småsteger kyllingen i 40 minutter, til den er mør. Tages op, og i stegeskyen tilsættes fløde og kulør, og sovsen jævnes og smages til. Serveres med små brunede kartofler, gerne rødkål, sødt og surt, og hertil måske et glas rødvin.
4 personer
Traditionelt tilberedes denne ret af tiloversbleven Tandoori kylling. Smørkylling er imidlertid så populær en ret, at man ikke altid har tålmodighed til at vente på, at der bliver Tandoori kylling til overs! – Og så kan man lave den i denne version.
Forberedelse: 20 min.
Tilberedning: 50 min.
1,2 til 1½ kg kylling, flås og skæres i 8 stykker, skær små snit i stykkerne eller prik dem med en gaffel
2 tsk garam marsala
1 spsk korianderfrø, stødt
2 cm ingefærrod, rives
6 fed frisk hvidløg, rives eller presses
1 tsk stødt chili
1 tsk sort kommenfrø
1 tsk salt
5 hele grønne kardemommefrugter
7 til 9 hele sorte peberkorn
2 middelstore løg, hakkes fint
75 g smør
1 spsk olie
1½ dl yoghurt naturel
3 spsk tomatpuré
1½ dl vand
2 hele laurbærblade
1 spsk tørrede bukkehornsblade (kasuri methi),
smuldres med fingrene
1½ dl 13% fløde
Pynt:
4 spsk frisk grøn koriander, hakket
2 grønne chili uden frø, hakkes fint
Bland alle krydderier – undtagen laurbær og tørrede bukkehornsblade – yoghurten sammen med salt og tomatpuréen. Kom de udskårne kyllingestykker i og bland grundigt.
Opvarm smør og olie i en stor gryde og steg løgene, til de er gyldenbrune. Skru ned for blusset. Kom derefter kyllingestykkerne i sammen med marinaden og steg det hele i 7 til 10 minutter. Hæld så vandet ved og tilsæt laurbærbladene sammen med de tørrede bukkehornsblade og lad retten småkoge i 30 til 35 minutter under jævnlig omrøring. Hæld fløden i og småkog yderligere 5 minutter.
Pynt med frisk grøn koriander og finthakkede grønne chili.
Kilde: Charlotte Kirsheiner
4 personer
1 kalkuncovette på ca. 1 kg
2 fed finthakket hvidløg
1 spsk frisk fintsnittet ingefær
salt
peber
1 blegselleri
3 røde peberfrugter
1½ spsk honning
2 spsk solsikkeolie
250 g kinesiske ægnudler
½ dl solsikkeolie
Skær evt. sener, hinder og årer fra cuvetten og krydr den indvendigt med salt og peber, halvdelen af hvidløget og halvdelen af ingefæren. Rul den sammen med skindsiden ud og bind en bomuldstråd om, så den holder faconen. Smelt honning og olie, til det er let gyldent, og brun covetten ved middel varme, mens den vendes rundt. Læg den over i et ildfast fad. Fjern de lange tråde fra sellerien og skær den i meget tynde strimler på skrå. Skær peberfrugten i meget tynde ringe. Rist selleristykker, resten af hvidløget og ingefæren, til det tager farve. Bland peberfrugter imellem, læg låg på og lad det dampe 5 minutter. Fordel det rundt om den brunede cuvette og stil den i ovnen ved 180 grader på næstnederste rille i ca. 45 minutter. Sluk og lad den stå i eftervarme 15 minutter.Varm olien og steg ægnudlerne lidt ad gangen, til de er gyldne og bløde. Læg dem ved cuvetten, så de holdes varme, til alle er stegte. Servér den varme steg i skiver med krydrede garniture.
2 poser gluten Tagliatelle
2 spsk sojasauce
50 g sukker
koriander
3 dl hønsebouillon
2 dl piskefløde
salt og peber
50 g vilde ris
100 g ærter
100 g smør
100 g æble
100 g banan
1 tsk karry
1 fed hvidløg
150 g finthakket løg
½ tsk stødt ingefær
400 g kyllingebryst, udskåret i strimler
olie til stegning
Evt:
1 tsk Maizena
ristede bananer
ristet kokos
mango chutney
Kylling: Kyllingekødet marineres i soja, presset hvidløg, sukker, ingefær og koriander ca. 2 timer. Olie kommes på panden og heri brunes kyllingestykkerne, steges færdige og holdes varme.
Karrysauce: Løg, æble og banan svitses i lidt olie. Karry tilsættes og ristes let. Bouillonen tilsættes sammen med piskefløden. Koges ned til ca. 5 dl og blendes. Kan evt. jævnes med Maizena. Smages til med salt og evt. lidt af soya-marinaden fra kyllingen. Pasta, vilde ris og ærter koges hver for sig, så de er færdige samtidig. Alle 3 dele blandes i en skål og tilsættes smørret. Smages til med salt og peber.
Pastaen koges efter anvisningen på posen og lægges i en ring på et rundt fad. Kyllingekødet vendes i karrysaucen og anrettes midt i pastaringen. Hertil kan serveres ristede bananer, ristet kokos og mango chutney.
4 personer
1 and (ca. 2800 g)
1 lime
1½ tsk salt
4-5 porrer
125 g sukkerærter
1½ dl grønne oliven i skiver
1 spsk dijonsennep
1½ dl vand
Tilbehør:
aspargeskartofler
grovflutes
Anden renses, og overflødigt fedt fjernes. Skallen fra limefrugten skrælles af i tynde strimler og saften presses ud. Anden gnides med salt og lidt limesaft. De afpressede skaller lægges ind i anden. Anden lægges på en rist og steger med ryggen opad ¾ time ved 160 grader på midterste ovnribbe. Porrerne skæres i 5-6 cm lange stykker og blancheres i letsaltet vand. De dryppes af og blandes med sukekrærter, oliven samt resten af limesaften. Anden tages ud af ovnen, og fedtet hældes væk. I et stort ovnfast fad fordeles grønsagerne og anden lægges øverst med brystet opad. De tynde limestrimler drysses over. Sennep rystes med vand og hældes ved. Anden steger videre ved 160 grader, 1½ – 1 ¾ time til den er gennemstegt. Stegetermometer skal vise mindst 75 grader.
Fjerkræ – Personer: 6
3 Kyllinger
75 g Smør
2 tsk Salt
Sauce:
Kråser, lever, hjerter
Grøn salat
50 g Smør
1 tsk Karry
2 dl Piskefløde
½ tsk Salt
Det tredie krydderi
Flutes
1 Glas tør, hvid portvin
1 Bæger cremefraiche 180ml
Kyllingerne skylles, tørres og halveres.Vingespidser klippes evt.af, før kyllingerne lægges i en bradepande, smøres med smør og drysses med salt. Kyllingerne sættes i ovn ved 225° i ca.½ time. Imens kyllingerne steger, tilberedes saucen på følgende måde: Den fintskårne indmad svitses i smør og karry, overhældes med portvin og dampes ind til det halve, inden piskefløde og cremefraiche kommes ved. Saucen koger, til konsistensen er jævn. Der smages til med salt og det tredie krydderi, evt. lidt mere portvin. Saucen kan tilberedes i forvejen og varmes før serveringen. Serveres med flütes og grøn salat.
Kilde: Christian Phillip, 03 Feb 94
4 personer
Denne opskrift stammer fra Italien og er en af mine yndlingsretter med kylling. Man behøver ikke sovs til, da der er rigeligt fedtstof ved kartoflerne fra kyllingen og olivenolien.
1 kylling, skåret i 8-10 stykker
1 hvidløg
2-3 kviste frisk rosmarin (eller 1½ tsk tørret)
800 g kartofler, skrællet og skåret i kvarte
1 stort løg
½ dl olivenolie
salt
peber
Tænd ovnen på 225 grader. Skræl kartoflerne og skær dem i kvarte. Skær kyllingen ud i mindre stykker. Del hvidløget i fed uden at pille dem. Tag bladene af rosmarinkvistene – nogle foretrækker også at hakke rosmarinbladene. Hak løget groft eller skær det i ringe. Smør et større fad med olie og kom kyllingestykker, rosmarin, upillede hvidløgsfed, kartofler og løg i fadet. Krydr med salt og peber, hæld olien ud over fadet. Bland alle ingredienserne godt, så de får olie på sig. Steg kyllingefadet i oven i ca. 1 time og 10 minutter. Vend af og til ingredienserne i fad, så kartofler og kylling bliver brune på alle sider.
Server med en Salat til italiensk mad.
Kilde: Antonio Carluccio: En invitation til det italienske køkken – Søren Frimann Trads
6 personer
1 landkylling ca 1 kg
salt
1 spsk olivenolie peber
6-8 kviste frisk salvie
70 g koncentreret tomatpuré
8 dl vand
75 g sorte oliven
600 g skrabede, kogt kartofler
Gnid kyllingen indvendig med olie, salt og peber samt stilkene fra salvien, der er lethakkede. Lav små lommer under skindet på bryst og lår og stop nogle salvieblade ind under. Gnid kyllingen udvendig med retsten af olien og læg den i et ovnfast fad. Brun den på nederste rille i ovnen ved 225 grader i 15 minutter. Rør tomatpureen ud i vandet, der skal være kogende, hæld det i fadet til kyllingen. Skru ned til 190 grader og lad den stege 1 time. Kom kartofler og oliven i fadet de sidste 15 minutter. Server retten rygende varm sammen med godt brød eller flutes.
4 personer
1 bakke lørdagskyllinger
1 dl olie
2 løg
2 fed hvidløg
1 grøn peber
3 dl ris
4 dl bouillon
salt
peber
safran eller gurkemeje
150 g ærter
250 g rejer
1 lille bakke sherrytomater
50 g peperoni
Steg kyllingen som anvist på embalagen. Varm ole i en dyb pande, svits hakket løg og hakket grøn peber i olie et par minutter. Tilsæt ris, bouillon og krydderier og lad blandingen simre i ca. 20 minutter. Tilsæt skyen fra kyllingen samt ærter, rejer, tomater og peperoni. Varm forsigtigt igennem. Læg kyllingstykkerne oven på paellaen og drys med lidt kryddergrønt.
4 personer
Denne her er god, hvis man får besøg af folk, der absolut ikke vil spise svine-/oksekød. Staklerne ved ikke hvad de går glip af, men det er jo deres sag. I øvrigt smager det her ret godt, og kan laves på en halv time, hvilket jo absolut er en fordel…
500 g kalkuntern
1 rød peber
1 stort løg
1-2 friske tomater (en dåse hakkede kan også gøre det)
1 dl. vand
1/4 piskefløde
en hel del paprika
hvidløg (hvis man vil)
salt, peber…
Løget skæres op og brunes i en gryde med olie. Kalkunternene overhældes med rosenpaprika (spar ikke på det) og tilsættes og steges til de er hvide. Herefter tilsættes tomater og peberfrugt, vand, salt, peber. Når det hele er godt varmt, tilsættes fløden (kan delvis erstattes af mælk, hvis kæresten er hysterisk med sin vægt). Hvis blandingen er lidt tynd efter ca. 10 minutters simring, kan gryden jævnes. Smag det hele til med salt og paprika.
Serveres med ris og noget indeholdende alkohol (jeg foretrækker øl eller rødvin til).
Kilde: Søren E. Jacobsen
Kylling, Hovedret – Personer: 4
1 Stor stegekylling
50 g Margarine
1 Stort Løg
1 Reven Gulerod
1 ds Tomatpure
2 Spsk Paprika
Salt
Peber
1 Kop Vand
Løse Ris
Hak løget fint, og riv guleroden. Skær kyllingen i 8 stykker, og gnid kyllingstykkerne med lidt salt og peber. Svits Løgende svagt gyldene i en stegegryde med de 50 g Margarine. Læg kyllingestykkerne i gryden med løgende og lad dem tage farve. Skru ned for varmen og hæld den revne gulerod, vand og tomatpure samt paprikaen ved. Vend kyllingestykkerne flere gange mens de snurre møre. De Løse Ris tilberedes som anført på embalagen.
Kilde: Henrik Nielsen, 13 Jul 93
Fjerkræ 4 personer
4 kyllingebryster
1 dl reven parmesan
6 spsk olivenolie
1 fed hvidløg
2 spsk hvedemel
1 dl hønsebouillon
½ dl tør Marsala
125 g champignoner
2 spsk hakket bredbladet persille
Salt – friskkværnet peber
Skyl kødet og dup det tørt. Riv parmesnanen og gnid den grundigt ind i kødstykkerne. Ophed 6 spsk. olie i kasserollen og brun kyllingestykkerne på begge sider. Tag kødet til side og hæld olien fra, så der kun er 2 spsk tilbage. Brun hvidløget heri og kassér det. Tilføj mel og rør rundt. Tilsæt bouillonen og rør til saucen er tyk – tilsæt resten af ingredienserne og kog i ti minutter. Læg kødet i et ildfast fad, hæld saucen over og sæt i ovnen ved jævn varme – 180° – i en halv time.
6 personer
1 kalkun, ca 2 kg
1 æg
3 spsk mælk
2 tsk revet løg
7 dl cornflakes
½ tsk hvidløgspulver
1½ dl margarine
groft peber fra kværn
Del en optøet minikalkun i 10-12 pæne stykker. Pisk 1 æg sammen med 3 spsk. mælk, groft peber fra kværn sammen med 2 tsk. revet løg. Knus 7 dl cornflakes meget fint og bland det med ½ tsk. hvidløgspulver. Kalkunstykkerne dyppes i blandingen og lægges tæt sammen i en smurt bradepande (men ikke over hinanden) margarinen smeltes og fordeles over kalkunstykkerne, og det hele sættes i en forvarmet ovn. Tid og temperatur: ca 1 time ved 200°.
Serveres straks med blandet, frisk salat og pommes frites eller kartoffelsalat.
Kilde: Jan Heidelbach Jensen
4 personer
8 kyllingelår
1 middelstort løg
2 fed hvidløg – knust
1 dåse kokosmælk
1 rød peber i skiver
ingefær i skiver
salt og peber
olie
tredje krydderi
vand
Olien hældes i en stegepande. Når olien er varm tilsættes hvidløg, løg, ingefær, rød peber og kyllingelår. Tilsættes vand og lad koge indtil kyllingelårene er bløde. Hæld kokosmælken i, og tilsæt krydderier efter smag. Lad det koge i ca. 5 minutter. Retten er klar til servering.
Kilde: Josie Ulricht
4 personer
1 kylling på ca 1 kg
½ tsk Sel de vie stødt fennikelfrø
2 spsk finthakket løg
3 dl hønsebouillon
1 spsk tomatpuré
250 g champignoner
1 grøn peber frugt
3 spsk østerssauce
1 spsk majsstivelse
1½ spsk vand
Tilbehør:
250 g grønne æggenudler
200 g minimajs
Pynt:
½ agurk i strimler
4 halve pitabrød eller chapatibrød
Kyllingen deles i 8 dele. Brunes på en pande og drysses med salt. Fennikel, løg, bouillon og tomatpuré tilsættes. Simrer under låg i ca. 20 minutter. Champignon skæres i tynde skiver og peberfrugten strimles. Champignon og peberfrugt lægges i saucen der koges yderligere 5 minutter. Østerssaucen røres ned i saucen og varmes igennem. Saucen jævnes med majsstivelse rørt op i koldt vand.
Kylling, Hovedret, Saucer – Personer: 5
2 Kyllinger ( ca. 900 g)
1 ts Groft salt
2 ts Delikatessepaprika
50 g Smør
1 lg Chalotteløg
1 Fed knust hvidløg
2 ½ dl Hønsebouillon (terning+vand)
2 dl Creme fraiche
1 tb Hvedemel
Pynt:
Flüte eller løse ris
Del kyllingerne i 4 dele. Gnid dem med salt og paprika. Svits dem i smørret, der er let brunet. Tag dem op af gryden. Svits hakket løg og hvidløg i resten af stegesmørret. Læg kyllingerne tilbage i gryden. Tilsæt bouillon og steg kyllingerne ved svag varme, til de er møre, 25-30 min. Tag kyllingestykkerne op. Rør creme fraiche og mel sammen. Kom det i skyen, og kog det hele godt igennem. Smag saucen til. Hæld den over kyllingestykkerne.
|
|