Kategorier

Bouillabaisse (fransk fiskesuppe)

6 per.

1-1 1/4 kg fisk
1 3/4 liter vand
ca. 2 tsk. salt, peber
bouquet garni af 3-4 stilke persille
2-3 stilke timian
2 laurbærblade
2 store løg
3-4 stilke bladselleri
5-6 flåede tomater
3-5 spsk. olie
salt
2-3 fed hvidløg
1 kg. friske muslinger
3-6 jomfruhummere
1/2 liter tør hvidvin
lidt safran og cayennepeber
persille

fremgangsmåde:
Brug gerne forskellige slags fisk, som skal være frisk og faste.
Bring de rensede fisk i kog i vandet, evt. sammen med nogle ekstra
fiskeben eller et torskehoved. Fjerne skummet, tilsæt salt og
fjern det skum, som derefter dannes. Tilsæt peber og bouquet garni
og hold det hele netop på kogepunktet, til fisken er fast og
gennemkogt.
Tag forsigtigt fisken op og overhæld den med lidt af suppen. Si resten
af suppen.
Snit imens løg, bladselleri og tomater fint og svits blandingen
6-7 minutter i olien, uden at noget brunes. Tilføj knust hvidløg
og den siede suppe og lad suppen småkoge ca. 20 minutter.
Skrub muslingerne godt og skyl dem i flere hold koldt vand
(evt. åbne muslinger kasseres). Damp dem i kogende hvidvin
sammen med jomfruhummerne i ca. 5 minutter, til alle muslinger
har åbnet sig (evt. uåbnede kasseres). Er jomfruhummerne store,
skal de have et par minutter til.
Skær fiskekødet fra skind og ben i så pæne stykker som muligt.
Si den suppe, fisken har ligget i, ned i suppen med de snittede urter.
Bland derefter hvisvinsuppen fra skaldryene i. Smag suppen til med salt,
evt. knust hvidløg og lidt safran og cayennepeber. Læg efter endnu et
par minutters kogning fiskekødet i suppen sammen med muslingerne i de halve
skaller og jomfruhummerne, der kan være delt nogle gang. Servér suppen
med hakket persille over.

variation:
I stedet for friske muslinger og jomfruhummere kan bruges dåsemuslinger
og frosne rejer eller hummerhaler.

tilbehør:
Hårdt ristede flûteskiver, evt. sammen med mayonnaise smagt til med
knust hvidløg.

energi indhold pr. person: 1410 kj

Minder om denne opskrift:

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>