Kategorier

Grundopskrift på brød eller boller

1 person 2 brød eller 21 boller:

6 dl vand
50 g gær
2 tsk sukker
1½ tsk salt
25 g fedtstof
16 dl mel (ca. 950 g)

Gæren udrøres i lunken vand, og de øvrige ingredienser tilsættes – hold lidt af melet tilbage. Dejen æltes godt (ca 200 tag). Hæver et lunt sted til dobbelt størrelse (45-60 min) tildækket. Tryk luften ud af dejen og form den til 2 brød eller 21 boller. Efterhæver i ca 30 min. Kan pensles med sammenpisket æg, surmælksprodukt eller kaffe. Bages ved 200° i ca 30-45 min. for brød og ca 15 min for boller. Brød i form skal bage 5-10 min længere end brød uden form.

Halvdelen af melet kan være groft fx rugmel, grahamsmel og fuldkornhvedemel. Der kan tilsættes hakkede nødder, sesamfrø, hørfrø, udblødte hvedekerner eller rugkerner m.m.

Kilde: “Den nye kogebog” fra Diabetesforeningen

Gulerodsboller

ca. 24 boller

5½ dl lunkent vand
50 g gær
½ tsk salt
2 spsk olie
250 g groft revne gulerødder
1½ dl solsikkekerner
ca. 1 kg mel
æg til pensling

Det hele blandes og æltes godt. Hæver lunt og tildækket med et viskestykke ca. 1 time. Formes til 24 boller, fordelt på 2 plader. Efterhæver 20 min. Bollerne pensles og bages ved 210° i 20 min.

Kilde: Jens Aabenhus

Gulerods-rugboller som brydebrød

22 personer

6 dl vand
50 g gær (1 pk)
2 tsk sukker
1½ tsk salt
25 g fedtstof fx 2 spsk olie
1 reven gulerod
250 g rugmel
150 g grahamsmel
600 g hvedemel

Fremgangsmåde som beskrevet i grundopskriften. Formes til 22 boller. Bollerne sættes med ca 1 cm’s afstand, så de hæver sammen til et smmenhængende brød. Kan pensles med sammenpisket æg, surmælksprodukt eller kaffe. Bages ved 200° i ca 20 min.

Kilde: “Den nye kogebog” fra Diabetesforeningen

Gulerodstrekanter

16 stykker

2 dl skummetmælk
25 g gær
1 dl tykmælk eller A38
1 spsk olie
1 tsk salt
125 g reven gulerødder
100 g grahamsmel
ca. 500 g hvedemel

Lun mælken i en gryde og tag den fra varmen. Hæld mælken i en skål og smuldr gæren heri. Tilsæt tykmælk, olie, salt revne gulerødder, grahamsmel og det meste af hvedemelet. Ælt dejen godt igennem og tilsæt mere mel, til dejen er passende smidig og ikke for fast. Gulerøddernes vandindhold varierer, derfor er det bedst ikke at komme al melemn i af en gang. Sæt dejen til hævning et lunt sted, tildækket 1 time. Ælt dejen let igennem og del den i 2 stykker. Form stykkerne til 2 flade runde brød. Lad dem efterhæve på pladen ca. 10 minutter. Del hvert brød med en skarp kniv i 8 trekanter, men skær ikke helt igennem. Sæt brødene i en kold ovn. Tænd for ovnen på 200 grader og bag brødene ca 20 minutter, til de er gyldne og gennembagte. Køl brødene lidt af på en bagerist og bræk trekanterne fra hinanden. Frys evt. halvdelen ned.

Hasle brød

10 stk.

650 g hvedemel
200 g rugmel
50 g gær
1 dl salatolie
½ l vand
salt

Gære opløses i det lunken vand, olien tilsættes. Rugmelen og noget af hvedemelen tilsættes. Saltet skal tilsættes nu (hvis før kan gærcellerne blive ødelagt). Det hele æltes og der tilsættes mer hvedemel efter hånden som det bliver nødvendigt. Dejen stilles til hævning et temperet sted i ca 1½ time, hvor efter dejen lirkes op, formes som brød ( rund lirkning ) og efterhæver i ca 10 – 20 min. gerne oven på ovnen. Brødene skal bage i ca 50 min. Brødene sættes i midten af ovnen (har ingen betydning for bruger med varmluft ovne ), man kan stille et ovnfad i bunden af ovnen med lidt vand i for at få damp i ovnen. Fadet tages ud 5 min før brødene er færdige.

Kilde: Frank Jaqué

Hjemmebagt kavring

3 brød

Dej 1:
7 dl rugmel
1 spsk salt
1 spsk stødt kommen
7 dl vand

Dej 2:
50 g gær
3 ½ dl vand
7 dl rugmel
2 dl mørk sirup
10 dl rugsigtemel
7 dl hvedemel

Kom rugmel, salt og kommen til dej 1 i en skål og hæld kogende vand over. Rør det sammen og lad det stå natten over. Smuldr gæren til dej 2 i en skål. Opløs den i lunken vand. Bland dej 1 samt rugmel i. Arbejd det sammen til en lind dej. Lad den hæve overdækket i 4 timer. Tilsæt sirup, rugsigtemel samt hvedemel lidt ad gangen. Arbejd dejen godt igennem og lad den hæve 30 min. Arbejd dejen igennem på et melet bord. Del den i tre og form dem til brød. Kom hvert brød i en smurt form, 1 ½ l, lad dem hæve i 30 min. Stil formene på en plade og dæk dem med en anden smurt plade som låg. Bages ved 175 grader på nederste rille i ca 50 min.Pensl de færdige brød med vand og lad dem køle på en rist med et klæde over.

Hjemmebagt pitabrød

8 stk.

25 g gær
2½ dl vand
2 spsk olie
1 tsk salt
1 tsk honning
400 g hvedemel

Opløs gæren i lunkent vand, tilsæt olie. salt, honning og hvedemel lidt efter lidt. Ælt dejen godt. Lad den hæve lunt i 1 time. Del dejen i 8 stykker. Undgå at ælte dem og rul dem ud til flade pandekager ca. 1cm. tykke. Læg dem på bagepapir og bag dem ved 250 grader i 7 minutter. Når brødene er afkølede, flækkes de og fyldes med salat, og hvad du ellers har lyst til.

Hjemmebagt sigtebrød

250 g sigtemel
250 g hvedemel
3 dl kærnemælk
30 g gær
2 tsk sukker
1 tsk salt
1 æg

Udrør gær i lunken kærnemælk. Tilsæt mel, sukker og salt, ælt godt. Lad dejen hæve tildækket 1 time. Form til et brød, som sættes på plade og efterhæver i 20 minutter. Rids brødet. Pensl med sammenpisket æg og bag ved 200 grader i ca 30 minutter.

Hjertevenlige scones

Bagning – Personer: 12

250 g Hvedemel
2 ts Bagepulver
1 ts Salt
1 ½ dl Solsikkeolie
1 dl Skummetmælk eller kærnemælk
1 Æggehvide

Hvedemel, bagepulver og salt sigtes sammen. Solsikkeolie og mælk røres i sammen med den stiftpiskede æggehvide. Dejen æltes godt sammen. Rulles ud i 3 tykke pandekager. Hver pandekage deles i 4 trakanter. Lægges på en plade med bagepapir og bages ca 8 min. i en 225° varm ovn. Serveres nybagte med marmelade eller frugtmos.

Kilde: Politiken Forlag, “Vi laver sund mad”. Stine Hansen, 09 Sep 93

Honning-Sesamboller

25 g margarine
3 dl vand
25 g gær
1 tsk salt
2 spsk sesamfrø
2 spsk honning
2 spsk sesamfrø
175 g grahamsmel
250 g hvedemel

Margarinen smeltes og kommes i en skål sammen med vandet. Gæren udrøes heri. Salt, honning, sesamfrø, grahamsmel og hvedemel tilsættes, og dejen æltes godt igennem.

Stilles til hævning et lunt sted ca 1 time, dejen slås op og deles i 12 stykker, der formes til boller, stilles på plade og trykkes flade.

Efterhæver et lunt sted ca 20 min. Pensles med vand og drysses med sesamfrø.

Bages ved 200 grader i ca 20 min. midt i ovnen.

Kilde: Jan Dahl

Hurtige boller

600 g hvedemel – gerne 10% durumhvede
5 dl vand
1 spsk salt
15 g gær

Start f.eks. aftenen før. Rør gæren ud i koldt vand og tilsæt resten af ingredienserne. Rør dejen glat. Den er meget blød og fugtig. Kom dejen i en oliesmurt skål, dæk med film og stil i køleskabet natten over.

Sæt dejen med en ske på bagepladen belagt med bagepapir, og stil i kold ovn. Skru op på 230 grader, og bag ca. 30 min. til bollerne er sprøde. Lad dem køle af på en rist med bunden i vejret. Dejen kan også sættes direkte i en varm ovn.

Kilde: Meyers Køkken

Hvidbøger fra ven

15 – 20 stk.

50 g gær
½ liter lunkent vand
1½ spsk. salt
1 spsk olivenolie
ca. 800 g durumhvedemel (kan man få durummel fra ven er denne særdeles velsmagende)

Udrør gær i vand med salt og olivenolie. Tilsæt hvedemelet i mindre kopfulde, så du hele tiden har styr på konsistensen. Dejen skal slippe skålen, men stadig være på grænsen til det klistrede. Laden dejen hæve ved stuetemperatur under et klæde i 20 minutter (eller optimalt med kun 15 g gær og natten over). Slå dejen ned og del og form den til 15 – 20 let flade boller, der lægges på bagepapirbeklædt bageplade og efterhæver i 20 minutter tildækket ved stuetemperatur. Til sidst bages brødene drysset med lidt mel i 15-20 minutter ved 200 grader.

Kilde: Kim Kronborg

Italiensk brød

Bagværk, Brød, Italien – Personer: 1

40 g Gær
2 tsk Salt
5 dl Vand
1 spsk Olivenolie
1 tsk Sukker
450 g Pastamel
500 g Pizzamel
 
Kom gær og salt i en skål og rør det sammen (ja, det virker, selv om mange kogebøger skriver, at salt dræber gærcellerne). Tilsæt vandet, olivenolien, sukker og, lidt efter lidt, pastamelet. Gem en håndfuld, som brødet skal drysses med til sidst. Derefter kommes pizzamelet i. Ælt dejen 10-15 min. til den er smidig. Grundighed her er meget vigtigt for et vellykket resultat. Stil derpå dejen til hævning med et vådt viskestykke over i 5-10 timer (jo længere des bedre). Når den er klar, slås dejen ned og formes derpå til et aflangt brød. Lad det efterhæve en times tid. Rids så brødet på langs med et barberblad og tryk det let sammen igen. Pensel med vand, og drys lidt pastamel over brødet. Brødet kan bages efter 2 metoder afhængig af energiforbrug:

Kom det i kold ovn, og sæt temperaturen til 225°. Bag brødet i 35 min. Sluk ovnen og giv det 10 min.s eftervarme i ovnen.
Eller kom brødet i en opvarmet ovn ved 225° og bag det i 35 min.
Når brødet er klart, lyder det hult, når man banker på det. Sæt det på en rist og lad det køle af.

Kilde: Andre Dewald, 14 Aug 93

Et mavevenligt brød

Brød, tips, kim 2 brød

3 dl rugmel
2 dl grahamsmel
2 dl hvedemel
2 tsk natron
1 dl rosiner
2 dl hakkede svesker
3 dl hakkede figner
2 dl hakkede nødder eller Mandler
5 dl cultura
1 dl honning
½ dl hørfrø
2 tsk kanel
1 tsk ingefær
Kommen

Bland melsorter, natron og rosiner i en stor skål. Tilsæt frugt, nødder, krydderier og frø. Rør det hele godt.

Varm honningen, så den bliver flydende og tilsæt den sammen med culturaen.

Rør så dejen er lind og godt blandet. Smør eller brug bagepapir i 2, 1 liters forme og bag brødet ved 150° i ca. 1 time.

Brødet må gerne trække en dags tid før det skæres.

Kilde: Familie Journalen, Kim Lykkegaard 06-05-1997

Ester Jegind´s Boller

Ca. 15-20 stk.

Bollerne egner sig glimrende til frysning op til 3-4 måneder. Opskriften stammer helt tilbage fra min mormor.

25 g gær
2 dl lun mælk
100 g smør
1 æg
2 spsk sukker
½ tsk salt
ca. 400 g mel

Til pensling:
1 æg

Lun mælken, rør gæren ud i mælken, kom de øvrige ingredienser i (dog kun ca. 3/4 mængde mel) samtidig og arbejd dejen godt igennem med en træske, til den er blank og glat. Drys rigeligt mel over og sæt dejen til hævning et lunt sted med et viske stykke over, til den fylder det dobbelte. Arbejd så dejen igennem igen evt med lidt mere mel. Form den linde-lette dej med godt melede hænder til boller, der efter hånden sættes på en smurt plade. De efter hæves ca.10 min. Pensles forsigtigt med æg og bages ved god varme ca.210-225.grader i ca.15 min.

Bollerne kan bages med fyld af hakkede syltet appelsinskal og små rosiner. Desuden kan der kommes ½ tsk kanel og ½ tsk muskat i dejen, og det hvide sukker erstattes da med lyst farin.

Servering: Smager bedst lune med smør. Er de frosne tøes de op ved stuetemperatur og lunes i ovnen, før de spises. (Smager lige så godt som nybagte).

Kilde: Benny Jakobsen

English Muffins – morgenbrød til ristning

Bagning – Personer: 16

1 dl Vand
1/4 l Mælk
2 tsk Salt
1 spsk Sukker
1 spsk Smør eller margarine
1 pk Gær (50 g)
½ dl Vand
450 g Hvedemel

Man kan nu og da købe English Muffins i Danmark i pakker, men i USA kan man altid få dem i supermarkeder. Man kan også bage dem selv. Det er lidt omstændeligt, men besværet værd, når man ‚n gang er kommet til at sætte pris på denne særlige form for morgenbrød.

Bring den ene deciliter vand i kog og bland den med mælk, salt, sukker og smør i et stort bagefad. Lad det køle af, til det er lunkent. Opløs gæren i den halve deciliter vand, der også skal være lunken. Kom den opløste gær og 300 g mel i mælkeblandingen og rør grundigt. Dæk bagefadet med et rent viskestykke og lad det hæve på et lunt sted, til dejen får dobbelt størrelse (ca. en time). Tilsæt resten af melet og rør godt. Dæk igen med viskestykket og lad dejen hæve i endnu en time.

Drys rigeligt mel på et stykke bagepapir og klap dejen ud til ca. 1½ cm tykkelse. Skær den ud i runde stykker, ca. 8 cm i diameter, med et glas eller en kageudstikker. Dejen er lidt klistret og vanskelig at håndtere, men øvelse gør mester. Dæk de udskårne stykker endnu en gang med viskestykket, og lad dem hæve til næste dobbelt størrelse.

Bag dem på en smurt temmelig varm pande, ca. 15 min. på hver side; bag 5 min. på første side og vend. Bag den anden side 15 min. og vend og giv første side de sidste 10 min. Sæt varmen ned, hvis muffinerne bliver for hurtigt brune. Afkøl og del muffinerne i to dele med en gaffel og rist på en brødrister.

Før ristning er muffinerne sprøde udvendig, men “svampede” indvendig. English Muffins kan fryses. Serveres med smør og marmelade eller til Eggs Benedict.

Kilde: Stine Hansen, 05 Oct 93

Ekmek

Bagværk, brød 1 personer

2 kg hvedemel
1 dl olie
1 pk gær
3 tsk salt
2 tsk sukker
½ l lunkent vand

Alle ingredienserne hældes i en skål og æltes grundig sammen til den bliver en lidt klistret dej. Dejen stilles til at hæve i ca 30 min., hvorpå den slåes ned og deles i 4 boller, der rulles ud til lange brød. Brødene lægges på smurte bageplader og efterhæver ca. 25 min.

Brødene pensles nu med æggestrygelse og drysses med sesamfrø eller birkes. Bages i en forvarmet ovn ved 250° i 30 min. På midterste rille.

Fryses medens de endnu er lidt lune.

Æbleboller med sesam

30 stk.

50 g smør
50 g gær
4 dl vand
1 dl tykmælk
1 dl sukker
1 tsk kardemomme
1 æg
3 dl grahamsmel
ca 1 l. hvedemel
8 store madæbler
1 ½ tsk kanel
2 spsk sukker
1 æg til pensling
1-2 spsk sesamfrø

Smelt fedtstoffet. Smuldr gæren ned i en skål og hæld håndvarmt vand på. Rør gæren ud og tilsæt tykmælk, smeltet fedtstof, sukker, kanel, kardemomme, æg og grahamsmel. Tilsæt det meste af hvedemelet og arbejd dejen jævn, ca 5 min. Lad den hæve ca 30 min på et lunt sted. Læg dejen på et melet bord. Arbejd den godt igennem og tilsæt evt mere mel, så den kan rulles ud. Del dejen i 2 stykker og rul hver del ud til en tynd plade. Skyl æblerne, fjern kernehusene og del dem i 4 både. Skær dejen i firkanter, ca 10 * 10 cm , og læg en æblebåd på hver. Bland kanel og sukker og drys det over æblebådene. Bøj dejen op om bådene så de dækkes helt. Læg bollerne på en smurt plade med lukningen nedad og lad dem hæve på et lunt sted i ca 20 min. Pensl med sammenpisket æg og drys med sesam. Bages ved 225 grader på midterste rille i ca 12 min. Afkøles under et klæde. Fryseegnet.

Det gode hvedebrød

1 kg hvedemel – f.eks. 300 g durum, 100 g spelt og 600 g hvedemel
5 dl lunkent vand
1½ dl yoghurt eller andet surmælksprodukt
15-20 g salt (ca. 2 spsk)
15 g gær
1 spsk olie
evt 1 portion Fordej (+ ½ spsk salt)

Rør gæren ud i vandet. Bland evt. med fordej og rør til dejen er lind. Rør surmælksproduktet og salt (evt. ekstra salt) i og ælt grundigt med melet til en lind dej. Læg dejen i en oliesmurt eller meldrysset skål og dæk med plastfilm eller en tallerken, der slutter tæt. Lad dejen hæve ikke for varmt i 2-4 timer. Ælt dejen til to brød eller til boller. Lad brødene/bollerne hæve 2-3 timer, inden de sættes i en 250 grader varm ovn (brug evt. stenplade). Skru ned til 220 grader efter 10 minutter og bag bollerne gyldne og sprøde. Brødene skal bages i alt ca. 30-35 minutter, bollerne ca. 20 minutter. Lad brødene køle af på en rist med bunden i vejret.

Kilde: Meyers Køkken

Dejlige lette boller

ca. 40 stk.

ca. 800 g hvedemel
50 g margarine
100 g sukker
1 tsk salt
50 g gær
½ l mælk
1 æg

Tag 750 g af melet og smuldre de 50 g margarine i. Tilsæt sukker og salt. Lun mælken, den må ikke være for varm. Rør gæren ud heri. Piske ægget i. Hæld væden i melblandingen og ælt godt. Tilsæt mel, til dejen er blød og smidig. Lad dejen hæve i en skål med film over i 1 time. Slå dejen ned og tril til boller, der hæver på bageplader, der er beklædt med bagepapir. Lad dem hæve tildækket i 1½ time. Pensl bollerne med mælk og bag dem i en forvarmet ovn, på 200 grader i ca. 17 minutter.

NB: Det er vigtigt, at bollerne hæver i den tid, der er skrevet.

Kilde: Ina Reffstrup