Kategorier

Parfait-isbombe

Desserter 12 personer

Grund parfait-is:
5 æggeblommer
75 g flormelis
5 dl piskefløde

Brændte mandler:
50 g mandler
50 g sukker
1 spsk vand

Chokolade-parfait-is:
Ingredienser til grundparfai
150 g mørk chokolade

Bund:
165 g digestive med mørk chokolade
1 spsk flormelis
35 g smør
1 æggeblomme
1 tsk vand

Overtræk og pynt:
3 dl piskefløde
250 g jordbær

Begynd med de brændte mandler. Mandler, sukker og vand kommes i en gryde og koges til sukkeret er blevet til karamel. Hæld mandlerne ud på bagepapir og skil dem med to gafler. Karamellen er varm! Afkøl. Mandlerne hakkes (evt. i foodprocessor).

Foer en stor skål med plastfilm. Pisk æggeblommer med flormelis til en cremet æggesnaps. Pisk fløden stiv og vend æggesnapsen i. Tilsæt hakkede brændte mandler og hæld i den store skål.

Kom plastfilm uden om en lille skål og tryk den ned i ismassen til denne når op til 2 mm fra skålens kant. Stil isen i fryseren til den er stiv (ca. 3 timer).

Til chokoladeparfaitisen piskes æggeblommer med flormelis til æggesnaps. Smelt chokoladen i en skål i vandbad, afkøl lidt og vend den i æggesnapsen. Pisk fløden stiv og vend den i ægge/chokomassen.

Tag isen ud af fryseren og fjern den inderste skål og plastfilm. Hæld evt. Lidt varmt vand i skålen så den slipper. Hæld chokolademassen i hullet og stil isen tilbage i fryseren.

Bræk kiksene i stykker og blend dem til krummer i en foodprocessor, eller knus dem i en plastpose… Blend, eller rør, de øvrige ingredienser i til en blød, krummet masse. Fordel og pres den over den frosne is. Træk plastfilm over isen og og læg bunden fra en springform henover. Stil isen tilbage i fryseren.

Servering: Dyp skålen i varmt vand, så isen lige slipper, fjern plastfilmen fra kiksemassen og vend isen ud på formbunden. Den sidste plastfilm fjernes og der smøres et tykt lag flødeskum på isen. Stil den i fryseren til flødeskummet er frosset. Stil isen på et fad med kant 20-30 min før servering og pynt med jordbær.

Parfait med ahornsirup og valnødder

4 personer

3 æggeblommer
85 g sukker
1 dl ahornsirup
flødeskum af 3 dl piskefløde
75 g hakkede valnødder

Rør æggeblommerne sammen i en skål. Bland sukker og ahornsirup i en gryde, og barm blandingen op til kogepunktet. Hæld under kraftig piskning den hede sirup i æggeblommerne. Pisk til en tyk creme med flødeskum og nødder. Frys den så ned.

Kilde: Søren Frimann Trads

Patfait is

Dessert 4 personer

½ l piskefølde
4 æg
5 tsk flormelis
1 stang vanile eller
Vanillesukker
125 g mørk chokolade

Del æg i blommer og hvider pisk 2 af hviderne stift. Pisk 1 spk. flormelis i hviderne. Pisk blommer, 4 spk. flormelis og vanillekort/sukker hvidt. Pisk fløde. Vend blommerne forsigtigt i piskefløden med en dejskraber. Vend hviderne i råcremen. Tilsæt chokoladen og kom det hele i en form (ca. 1 ½ ->2 liter. Fryses tildækket. Dette tager ca. 5 timer. Rør et par gange i starten, og skrab lidt langs siderne af formen.

God appetit

Kilde: Morten Andersen

Pærer bagt i creme

4 personer

2 store eller 4 små pærer
2½ dl piskefløde
½ dl mælk
4 æggeblommer
50 g sukker
½ stang vanille
40 g finthakkede mandler

Tilbehør:
evt. creme fraiche eller vanilleis

Smør 4 portionsskåle, og fordel de skrællede og skiveskårne pærer heri. Pisk æggeblommerne helt lyse og luftige med sukker og vanille. Pisk den kogende fløde og mælk i, og kog cremen godt igennem. Fordel cremen over pærerne. Drys med de finthakkede mandler, og stil skålene i en forvarmet ovn ved 170C i 25 minutter, til cremen er størknet.

Serveres lune evt. med lidt kold creme fraiche eller lidt vanilleis.

Pærer fyldt med chokoladecreme

3 pærer
150 g sukker
1½ dl vand
1 spsk citronsaft
2-3 spsk mandelflager
3 dl piskefløde el. vanilleis

Sauce:
150 g chokolade
½-1 dl vand
½-1 dl sukker
1-2 tsk vanillesukker

Del pærene i 2 og fjern kernehuset, lad stilkene sidde på.

Kog vand sukker og citronsaft op.

Kog forsigtigt pærene i sukkerlagen til de er knapt møre.

Tag dem op og lad dem køle af.

Rist mandlerne på en tør pande eller i en ovn.

Kom Chokolade, sukker, vanillesukkerog vand i en skål.

Varm sovsen forsigtigt op i vandbad el. mikroovn.

Lad pærerne dryppe godt af.

Fyld isen el. cremen i pærerne og pynt med mandler og mynteblade.

Server med varm chokoladesauce.

Kilde: Jette Larsen

Pærer i chokolade

6 personer

6 pærer
saft fra 1 citron
1 dl sukker
100 g bitter chokolade
1 spsk smør
 
Skræl pærerne forsigtigt, lad stilken sidde tilbage. Dryp med citronsaft over de friskskrællede pærer. Sæt sukker og 1 dl vand til at koge i en lille gryde. Lad de skrællede pærer dampe med i sukkerlagen, ca. 10 min. Tag pærerne op. Lad lagen koge ind mens chokoladen smeltes i vandbad over den. Når chokoladen er smeltet, røres den resterende sukkerlage i chokolademassen, og smørret kommes ved.

Servering: Chokoladesovsen serveres til pærerne eller pærerne dyppes i sovsen før servering. Desserten kan også serveres med et drys hakkede hasselnødder.

Pærer i Daim

4 personer

“You never forget your first Daim” og denne dessert glemmer du heller ikke!!

Kogelage:
1 citron
7 dl vand
85 g sukker
4 hele, tørrede ingefær (ca. 10 g)
2 store, skrællede pærer (ca. 400 g)

Creme:
1 ½ dl piskefløde
75 g knust Daim bar eller Daim kugler
1 spsk finthakket syltet ingefær
1 tsk lage fra syltet ingefær

Pynt: Hakket Daim eller hvis man ikke synes det bliver for meget, kan man også bruge lidt Daim kugler.

Kogelage: Skær skallen af citronen med fx. en kartoffelskræller. Bring vand, sukker, ingefær og citronskal i kog. Kog lagen ved svag varme og under låg i ca. 5 minutter. Halver pærerne og fjern stilk, blomst og kernehus. Kog pærerne i lagen i ca. 5 minutter. Stil dem til afkøling – stadig i lagen.

Creme: Pisk fløde og Daim til et let skum og smag til med ingefær og lage.

Servering: Fordel cremen på 4 portionstallerkener. Tag pærerne op af lagen, dup dem tørre og skær dem i tynde lameller, som en vifte. Anret pærerne på cremen og pynt med Daim.

Kilde: Daim, Dejligst 1995, Søren Mogensen

Pærer i Marsala

Desserter 4 personer

4 store pærer
1½ dl Marsala
½ citron – saften af
1½ spsk sukker
Skallen af en usprøjtet appelsin

Skræl pærerne og halvér dem. Fjern kærnehuset og læg straks i en skål og dryp citronsaften over. Riv appelsinskallen over. Læg pærerne i en kasserolle med den flade side nedad, hæld marsalaen over og drys med lidt sukker. Bring kasserollen i kog og kontrollér efter nogle minutter at der endnu er væde ved. Vend pærerne, når saften er ved at være kogt ind og tilføj så evt. En lille smule vand. Saucen skal have konsistens som sirup. Afkøl derefter pærerne og servér dem kolde.

Kilde: Livsglad mad, Bogan’s forlag. John Erik Hansen 24-03-1996.

Pæresorbet

10 pærer
1 liter vand
550 g sukker
1 stang vanille
citron

Pærerne skrælles og skæres i både. Kernehuset fjernes. Vand og sukker bringes i kog med vanillekornene. Pærerne pocheres til de er møre. Alt blendes og sigtes. Smages til med citron. Afkøles og fryses. Pisk jævnligt i den, hvis du ikke har en sorbetiére. Server f.eks. til Mandelkurve med syltede frugter.

Pæretærte med kvark creme

6 personer

175 g mel
75 g grahamsmel
15 g smør
1 æg
100 g hakkede nødder/mandler
ca. 50 g sukker
evt. lidt vand

Kvarkcreme:
250 g kvark
2 æg
ca. 60 g sukker
1 dl piskefløde
Cointreau/Grand marnier
saft af 1 appelsin
saft af ½ citron
4-5 Doyenne Du Comice

Mel og sukker hældes i en skål. Smør hakkes i og det hele smuldres til en grynet masse. Samles til en dej med ægget. Hvis dejen er for tør tilsættes lidt vand. Dejen rulles ud og en tærteform på ca. 23 cm beklædes. Dejen prikkes med en gaffel og forbages ca. 10 minutter i en 200 grader varm ovn. Ingredienserne til kvarkcremen piskes sammen med el-pisker og smages til med likør eller saft og evt. lidt mere sukker. Pærerne arrangeres i tærtedejen og cremen hældes over. Tærten bages i en 200 grader varm ovn i 35-40 minutter.

Pæretærte med mandler

Tærter, deserter 6 personer

Dej :
200 g mel
125 g smør
3 spsk sukker
1 æggeblomme
3 spsk vand

Fyld:
100 g overtrækschokolade
2 dl piskefløde
100 g groft hakkede mandler
1 dåse syltede pærer

Melet smulders med sukker og smør.Ælt dejen sammen med æggeblommen og vandet. Sæt ovnen på 200°. Rul dejen ud på et melstrøet underlag og kom den i en ca. 20 cm tærteform med løs kant.prik huller i tærtebunden med en gaffel. Bag tærten i ca. 25 min.til den er gylden. Afkøl tærtebunden og tag tærteformens løse kant af. Smelt chokoladen over vandbad eller meget svag vame og pensl tærebunden indvendig med chokolademassen. Læg de halve pærer i en sigte og lad dem dryppe godt af. Pisk fløden til flødeskum og vend de hakkede mandler i. Gem lidt hakkede mandler til pynt. Fordel flødeskummet i tærtebunden, læg de halve pærer på langs kanten og drys hakkede mandler over.

Piemontesisk vanilledessert

2½ dl mælk
½ liter piskefløde
1 stang vanille, gerne polynesisk
5 blade husblas
100 g honning
50 g sukker
2 stk æggeblommer
sukker til karamel

Udblød husblasen. Flæk vanillestangen og kom den i en gryde med mælk, honning og fløde. Kog op og skrab kornene ud i den varme mælkeblanding. Pisk æggeblommerne luftige med sukkeret, hæld den varme mælkeblanding over under stadig omrøring. Hæld tilbage i gryden og varm til massen tykner let. Smelt husblasen heri og hæld så blandingen i individuelle forme. Stil dem køligt nogle timer tilde er faste. De bliver ikke helt stive, men skal stå og blævre indbydende på tallerkenen, når de efter at være løsnet forsigtigt med en kniv i kanten, slås ud.

Karamelsovs: Sukker smeltes på en pande under konstant omrøring. Når sukkeret bliver mørkebrunt, tilsættes vand, så karamellen opløses, hvorefter væsken koger ind til den tykner let. Stilles koldt og gives til desserten.

Kilde: Meyers Køkken

Pocherede pærer med karamel og Sabayon-is

8 personer

6 dl vand
½ dl citronsaft
225 g perlesukker
8 pærer
kornene af 1 stang vanille
5 æggeblommer
6 dl piskefløde
1 sjat Kirsch eller cognac

Karamel:
75 g sukker
1½ dl piskefløde

Pynt:
små friske kviste mynte

Bring vand, citronsaft og sukker i kog og lad det koge kraftigt uden låg i 2 min. Skræl pærerne og skrab det grønne af stilkene – forsigtigt, så de ikke brækker af. Kom pærerne i sukkerlagen, læg låg over og bring dem i kog. Skru ned, når de koger, og lad dem koge sagte under låg i 15 min. Sluk og lad pærerne stå under låg, til de er kolde. Tag dem op på et fad og stil dem i køleskabet med film over. Flæk vanillestangen og skrab kornene ud. Kom det i sukkersiruppen, bring den i kog og lad det koge hraftigt uden låg til en tynd sirupsagtig konsistens. Pisk den spilkogende sirup i æggeblommerne. Pisk til en let og luftig masse. Pisk fløden til skum og vend den forsigtigt i æggecremen. Fyld iscremen i en metalform og stil den straks i fryseren. (Kan laves dagen i forvejen). Smelt sukkeret til karamel, hæld fløden i og lad det koge kraftigt, til en tyk cremet konsistens. Køl af. Tag de kolde pærer ud og pynt med karamellen. Anret isen i kugler. Brug en pære til hver portion, pynt med mynte og server straks.

Kilde: Ude og Hjemme, nr 46 1995.

Politikens polske pandekager

Desserter – Personer: 6

1 portion dej, pandekager no.1

Fyld:
1 flødeost
1 spsk sukker
25 g rosiner
1/4 tsk vanillesukker
3 spsk fløde
smør til stegning
sukker

Portionen giver ca. 20 pandekager. Fyldet røres sammen; pandekagerne bages på den ene side og vendes. 1 spsk. fyld bredes ud på pandekagen, som herefter foldes sammen 2 gange, så den bliver som en trekant. Trekanterne bages færdige og serveres rygende varme, drysset med sukker.

Kilde: Stine Hansen, 06 Sep 93

Politikens russiske pandekage

Desserter – Personer: 4

Dej:
100 g smør eller margarine
125 g hvedemel
1/4 l vand
1/4 l fløde
5 æg
3 spsk sukker
½ citron, reven skal af
15 g hakkede mandler
smør til bagning

Fyld og Pynt:
frugtmos eller syltetøj
flormelis

Smørret smeltes, melet røres i. Dejen afbages med vand og fløde. Gryden tages fra varmen. Æggeblommerne røres i en ad gangen. Sukker, citronskal og mandler røres i. Hviderne piskes stive og vendes i. Dejen bages ved svag varme som 3-4 pandekager. Læg låg på panden under bagningen, og vend pandekagerne ved hjælp af låget. Lagene lægges sammen med frugtmos eller syltetøj, og serveres som en kage, drysset med sigtet flormelis.

Kilde: Politikens Forlag, “Vi Bager”. Stine Hansen, 06 Sep 93

Politikens rådhuspandekager

Desserter – Personer: 8

1 portion pandekager no. 1

Creme:
1 æg
1 spsk sukker
1 spsk mel
2 dl fløde eller mælk
1/4 tsk vanillesukker
1 spsk dessertvin

Pynt:
abrikosmos

Portionen giver ca. 20 pandekager.

Creme: Æg, sukker, mel og fløde piskes sammen i en gryde og får et opkog. Vanillesukker og vin tilsættes. Cremen afkøles. Hver pandekage rulles sammen om 1 spsk. creme og pyntes med en stribe abrikosmos.

Kilde: Politikens Forlag, “Vi Bager”. Stine Hansen, 06 Sep 93

Porcelænsæbler

Desserter – 6 personer

6 æbler
100 g sukker
1 stang kanel, eller ½ stang vanille
4 dl vand
2 æggehvider
4 spsk flormelis
6 spsk hindbærsyltetøg eller rysteribs
Evt. cremesauce

Kærnehuset stikkes ud og æblerne skrælles. Æblerne koges i sukkerlage, der er krydret med vanille eller kanel, til de er knapt møre. Kog ved svag varme. Æblerne afdryppes og lægges i et ovnfast fad eller på tallerkener. Der kommes syltetøj eller rysteribs i kernehus-hullerne. Æggehviderne piskes til hårdt skum, smages til med flormelis som piskes ind i skummet. Æblerne dækkes af marengsmassen. Bages i en 175° varm ovn, til marengsen er gylden. Æblerne serveres lune, og der gives evt. cremesauce til.

Ovntemperatur: 175°

Bagetid: Ca. 10 min.

Tilberedningstid: Ca. 40 min.

Prangerpung – pandekager med fyld af bær

Desserter – Personer: 8

3 spsk smør
125 g hvedemel
1 æg
1 æggeblomme
1 spsk sukker
1 knivspids salt
1/4 l mælk
smør til stegning
 
Fyld:
400 g blandede friske bær – solbær, hindbær, brombær, blåbær
lynghonning
Grand Marnier

Tilbehør Og pynt:
2 appelsiner
flormelis
evt. vanilleis

Smelt smørret. Rør melet sammen med det hele æg og æggeblommen samt sukker, salt, mælk og smeltet smør. Bag 8 pandekager i smeltet smør på en tykbundet pande. Hold dem varme i ovnen, efterhånden som de bliver bagt.

Fyld: Bærrene svinges på panden i lidt lynghonning tilsat en smule Grand Marnier. Fordel bærrene på de 8 pandekager. Herefter foldes hver pandekage om bærrene som en prangerpung. En appelsinring, let blancheret i sukkerlage, holder nu sammen på pandekagen, som godt kan tåle et par min. i ovnen, inden den drysses med flormelis. Serveres med det samme, evt. ledsaget af en kugle vanilleis.

Kilde: Norsminde Gl. Kro, Malling., Stine Hansen, 06 Sep 93

Prinsesseris

6-8 portioner

2½ dl jasmin ris
4½ dl vand
½ tsk salt
1 stang vanille
¼ liter piskefløde
25 g afskallede mandler
2 spsk sukker
frugtkompot, f.ex på kirsebær eller blommer

Kog risen til løskogte ris med vand, salt og vanille. Lad risene trække med vandet i 12 minutter, kog op, læg låg på, skru ned for varmen og kog 12 minutter. Lad risene trække yderligere 12 minutter under låg. Fjern så låget og lad dem køle af. Tag vanillestangen op. Pisk fløden til let skum. Hak mandlerne groft og bland dem i flødeskummet sammen med sukkeret. Vend fløden sammen med risene. Hæld det i en skål og server med frugtkompotten.

Kilde: Meyers Køkken

Rabarbercocktail

300 g rabarber
1 banan
150 g dadler
1 appelsin
4 ringe ananas

Rabarber koges i lidt vand tilsat 1 dl sukker og rabarberstykkerne tages op med hulske efter ca. 6 min. De øvrige frugter skæres i mindre stykker og rabarberstykkerne vendes forsigtigt i.

Server med råcreme.