Kategorier

Piemontesisk vanilledessert

2½ dl mælk
½ liter piskefløde
1 stang vanille, gerne polynesisk
5 blade husblas
100 g honning
50 g sukker
2 stk æggeblommer
sukker til karamel

Udblød husblasen. Flæk vanillestangen og kom den i en gryde med mælk, honning og fløde. Kog op og skrab kornene ud i den varme mælkeblanding. Pisk æggeblommerne luftige med sukkeret, hæld den varme mælkeblanding over under stadig omrøring. Hæld tilbage i gryden og varm til massen tykner let. Smelt husblasen heri og hæld så blandingen i individuelle forme. Stil dem køligt nogle timer tilde er faste. De bliver ikke helt stive, men skal stå og blævre indbydende på tallerkenen, når de efter at være løsnet forsigtigt med en kniv i kanten, slås ud.

Karamelsovs: Sukker smeltes på en pande under konstant omrøring. Når sukkeret bliver mørkebrunt, tilsættes vand, så karamellen opløses, hvorefter væsken koger ind til den tykner let. Stilles koldt og gives til desserten.

Kilde: Meyers Køkken

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.