Kategorier

Vinskum

8 stk. æggeblommer
200 gram florsukker
4 dl hvidvin

Pisk de tre ingredienser sammen i en gryde ved svag varme eller over vandbad til massen er meget skummende, ensartet og luftig.
Server den straks i høje glas eller hæld den over jordbær. Har du en brunsenbrænder ved hånden kan vinskummet gratineres med lidt florsukker på toppen.

Yoghurt-fromage med frugt

½ l yoghurt naturel
2-3 spsk sukker
revet skal af ½ usprøjtet citron
5 blade husblas
2 dl piskefløde
2 blommer
1 fersken/nektarin
jordbær
citronmelisse eller koianderblade

Udblød husblasen i koldt vand. Rør yoghurt, sukker og citronskal sammen. Smelt husblas over vandbadmed det vand der hænger ved, og rør den i yoghurtblaningen. Pisk fløden stiv og bland den i den halvstive fromage. Hæld fromagen i portionsskåle eller en randform. Stil den koldt ca. 3 timer. Pynt fromagen med frugt, skåret i skiver, og et grønt blad.

Yoghurtis

Desserter og Kager 4 personer

1½ dl. letmælk
kornene af ½ stang vanille
½ liter yoghurt naturel
2 æggehvider
1 dl sukker ( brug evt. SØD istedet for )

Varm mælken i en gryde over svag varme, flæk vanillestangen og kom den i mælken.Tag mælken af varmen og lad den køle til stuetemperatur. Tag vanillestangen op, skrab vanillekornene af og drys dem i mælken. Bland yoghurt, de piskede æggehvider og sukker i mælken og rør forsigtigt. Frys så massen til is.

Energi 858 kJ/ 205 kcal

Fedt 23%

Kulhydrat 61%

Protein16%

Yoghurt-is med hindbærsauce

6 æggeblommer
100 g sukker
75 g smuttede hakkede mandler
½ L yoghurt
2 æggehvider
1 dl piskefløde

Hindbærsauce:
250 g optøede frosne hindbær
50 g flormelis
lidt vand

Pisk æggeblommerne lyse og cremede med sukker. Tilsæt mandler og yoghurt. Pisk æggehviderne stive med et rent og tørt piskeris og vend dem i yoghurtmassen. Pisk fløden stiv og vend også den i massen. Stil massen i fryseren. Pisk den igennem ca. hver halve time. Når den er tyk som grød, hældes dem i en form på godt en liter og stilles i fryseren til den er helt stiv. Ved serveringen vendes isen ud på et fad. Blend hindbær med flormelis og tilsæt evt. lidt vand, hvis saucen er for tyk. Hæld lidt af saucen over isen.

Kilde: Jan Dahl

Yoghurt-jordbæris

Dessert, Is – Personer: 8

500 g Friske eller frosne jordbær
100 g Flormelis
4 ½ dl Yoghurt
1 1/4 dl Piskefløde
Evt. lidt frisk limesaft

Friske jordbær nippes og skylles, hvis det er nødvendigt. Frosne jordbær skal bare tøs op. Mos bærrene og pur‚r dem om nødvendigt gennem en sigte. Rør denne jordbærpur‚ godt med flormelis, yoghurt og eventuelt frisk limesaft. Pisk fløden stiv og vend den forsigtigt i yoghurtmassen. Kom den færdige isblanding i ismaskinen eller i en metalskål, som stilles i køleskabets frostafdeling eller i dybfryser. Isen skal fryse 20-40 min. i en ismaskine, 2-3 timer i køleskab eller fryser, og i det sidste tilfælde skal den piskes igennem med et piskeris hver halve time, så isen kan blive blød. Isen kan serveres med frugt, frugtsauce, flødeskum og eventuelt vafler til.

Kilde: Andre Dewald, 30 Aug 93

Yoghurtsorbet med solbær

3½ dl yoghurt
4-5 spsk sukker eller lidt “sød”
5 spsk solbærmarmelade evt. sukkerfri
2 æggehvider

Bland yoghurt og sukker og tilsæt syltetøjet.
Sæt blandingen i fryseren i 1-2 timer. Rør i den af og til.
Pisk æggehviderne stive. Vend dem i yoghurtmassen.
Sættes fryseren igen 1-2 timer. Rør i den af og til. Sorbeten skal være blød ved serveringen.
Det er vigtigt at sorbeten serveres lige efter at den er taget ud af fryseren.

Tip: Okay til de der vil holde vægten.

Zabaione

6 æggeblommer
4-5 spsk sukker
2 dl tør marsala, madeira, sherry eller vermouth

Pisk æggeblommer og sukker, til massen er luftig. Tilsæt vinen. Barm blandingen op i vandbad under kraftig piskning, til den er tyk og cremet. Må endelig ikke bliver for varm.
Servér retten varm eller kold, f.eks. med syltede pærer.

Zelestes riskager med kirsebær

4 personer

100 g risgryn
5 dl mælk
2 stænger vanille
75 g sukker
3 æggehvider
250 g syltede kirsebær
10 g Maizena

Risgryn, mælk og vanille bringes i kog under omrøring og hældes i en ildfast skål. Sæt den i en varm ovn, 150° i 35 minutter. Afkøles. Når grøden er afkølet, røres æggehvider og sukker i. Brun lidt smør på en pande, form den bagte risengrød, som til klatkager, og steg til de bliver gyldne. Sigt kirsebær fra lagen, der bringes i kog og tilsættes Maizena (udrørt i lidt vand) under piskning. Kog lagen igennem og tilsæt kirsebærrene.

Æblebeignets

Ingredienser:
4 faste syrlige æbler
2 dl hvedemel
1 dl vand
2 spsk smeltet smør
1 æg
olie til friturestegning
flormelis

Fremgangsmåde :
Skræl æblerne og stik kærnehusene ud. Skær dem herefter i ca 1 cm tykke skiver.
Kom melet i en skål og pisk vand og fedtstof i. Del ægget i blomme og hvide og rør blommen i dejen.
Pisk hviden til hårdt skum og vend den i dejen.
Varm olien op til 180 gr. Dyp æbleringene i dejen og steg nogle stykker af gangen til de er lysebrune, ca 2 min.
Lad ringene dryppe af, drys flormelis over og servér med det samme.

Smager fortræffeligt med vanilieis til.

Æble-kokos bradepandekage

Dej:
225g smør
225g rørsukker
1½ spsk kanel
3 æg
1 tsk citronskal
saften fra en citron
450g hvedemel
1½ spsk bagepulver
1½ dl mælk

Mellemlag:
8 æbler
2 dl rosiner

Toppen:
150g smør
1½ dl sukker
225 g kokosmel
½ tsk stødt ingefær
1 spsk stødt kanel

Tilberedning:
Smør og sukker røres lyst og cremet. Kanel, æg, citronskal og citronsaft tilsættes. Mel og bagepulver blandes sammen. Melblandingen sigtes og røres skiftevis med mælk i blandingen lidt efter lidt. Dejen spredes ud til et jævnt lag i en smurt bradepande. Æblerne rives og fordeles over dejen. Rosinerne drysses over.
Smør, sukker, kokosmel, ingefær og kanel blandes grundigt sammen. Blandingen smuldres over kagen. Bagetid 35 – 40 min. midt i ovnen ved 175°C.

Æblemazarin

Dej:
200g smør
250g mel
75g sukker
5 spsf fløde

Fyld:
100g marcipan
75g smør
3spsf sukker
1 æg
2-3 revne æbler

Pynt:
æg til pensling
1 pose mandelspåner

Tilbehør:
Kold flødeskum

Tilberedning:
Findel smøret i melet og bland sukkeret i. Tilsæt fløden og saml dejen. Rul 2/3 af dejen ud til en rund plade. Beklæd en smurt tærteform hermed. Riv marcipanen på den grove side af råkostjernet og rør det sammen med smør, sukker og æg. Fordel det på dejen. Kom de revne æbler på og drys evt. med lidt sukker. Rul resten af dejen ud og læg den over som et låg. Skær nogle ridser i dejlåget så dampen kan slippe ud under bagningen. Pensl med æg og drys mandelspånerne på. Bag mazarinen ved 200grader C i 25- 30 min.

Æblemuffins

1 middelstort æble
Sukker
kanel

Dej:
2 æg
175g sukker
100g blødt margarine
175g mel
1 tsk bagepulver
1 tsk vanillie
3/4dl fløde

Tilberedning:
Skræl æblet, skær det i små tern og drys dem med kanel og sukker. Pisk æggene og sukkeret til en hvid luftig masse. Rør derefter den bløde margarine i sammen med mel, bagepulver og vanillie. Tilsæt fløden og æblet. Hæld dejen i muffinforme. Bages ved 200° C i ca 20 minutter.

Æble-smuldrekage

½ kg æbler ca. 4-5 stk.
Sukker efter smag
Kanel

Dej:
200g smør
200g mel
50g sukker

Tilbehør:
Kold flødeskum

Tilberedning:
Æblerne skrælles og skæres i både hvorefter de kommes i et smurt ovnfast fad, drys sukker og kanel over æblerne. Findel fedtstoffet i melet så det minder om brødkrummer, bland sukker i og fordel denne smuldredej over æblerne. Der kan evt. lægges nogle smørklatter på smuldrelåget.
Sæt fadet i ovnen ved 200°C og bag kagen i ca. 20-25 min. eller til dejlåget er sprødt og har fået farve. Server kagen lun med kold flødeskum.

Rige riddere

8-12 skiver franskbrød
2 spsk mel
1 æg
2 dl mælk eller fløde
1 tsk kanel
4 spsk sukker
hk. mandler eller nødder
dulle

Pisk mel, æg, mælk, kanel og sukker sammen. Vend brødskiverne i dejen, rul dem i hk. mandler og steg dem gyldne i dullen på stegepanden i 2-3 min. på hver side.
Serveres varme med syltetøj eller kompot og flødeskum.

Ris a l’amande med kirsebærsauce

(4-6 personer)

1 dl grødris
1 dl vand
½ L sødmælk
1 stang vanille
50 g hk. mandler
2-3 spsk sukker
½ L piskefløde
Husk endelig 1 hel mandel hvis der er en mandelgave på spil!

1 glas dessertkirsebær (ca. 400 g)
1½ spsk majsstivelse
lidt vand

Kog risene et par min i vandet. Tilsæt mælken og flækket vanillestang og lad det koge ved svag varme ca. 50 min. Rør nogle gange undervejs. Tag vanillestangen op og afkøl grøden.
Rør mandler og sukker i grøden.
Pisk fløden til skum og ved først lidt af skummet i grøden og derefter resten.
Husk at komme den hele mandel i.!
Sættes tildækket i køleskabet.
Kan evt. laves aftenen i forvejen.
Bring kirsebær og lage i kog. Jævn med majsstivelse rørt ud i lidt vand. Kog kort igennem.

Solsikkekage med ananas

(16 stykker)

75 g blød dulle
200 g sukker
3 æg
250 g mel
1 tsk bagepulver
4 spsk grofthk. solsikkekerner
1 ds. ananas i terninger (567g)
2 dl flormelis
2 spsk citronsaft

Dulle og sukker piskes sammen med en håndmixer. Æggene vendes i et ad gangen. Mel, Bagepulver og solsikkekerner røres i.
Afdryppede ananasterninger vendes i.
Dejen hældes i en smurt springform.
Stilles i midt i ovnen 60-70 min. ved 175º.
Glasuren røres sammen og smøres på den afkølede kage
Kan fryses.

Søndagsvafler

Desserter – Personer: 30

250 g Hvedemel
1/4 ts Salt
1 ts Sukker
1 dl Vand
1 dl Øl
250 g Smør eller margarine
4 Æg
2 dl Piskefløde

Flormelis til at drysse med
Mel, salt og sukker udrøres med øl og vand. Æggeblommerne piskes i. Smørret smeltes og tilsættes. Fløden og æggehviderne piskes stive hver for sig og vendes forsigtigt i dejen. Vaffeljernet varmes godt igennem, lidt smør hældes i til første hold vafler. Dejen hældes på, men må ikke dække jernet helt. Jernet lukkes sammen, og vaflerne bages ca. 3 min. på hver side. Vaflerne serveres drysset med flormelis.

Kilde: Politikens Forlag, “Vi bager”. Stine Hansen, 09 Sep 93

Sorbet

½ L vand
100-150 g sukker
1½ dl usødet frugtsaft
1 æggehvide
50 g flormelis

Bland vand og sukker og bring det i kog under omrøring. Kog lagen ca. 5 min. og lad det køle helt af.
Rør frugtsaft i, hæld blandingen i en form eller en plastboks og sæt den i fryseren ca. 1½ time. Rør ofte i isen, så den får en grødet konsistens.
Pisk æggehviden stiv. Pisk 1 spsk flormelis i og vend derefter forsigtigt resten i. Bland den piskede æggehvide i den halvfrosne is og lad den fryse yderligere ca. 1½ time med jævnlig omrøring, så konsistens bevares.
Pisk isen godt igennem, inden den anrettes i kolde portionsglas og serveres straks.

Søren Gerickes æblekage

5 store syrlige æbler
1 spsk sukker
1 spsk honning
1 tsk strøgen kanel
1 dl vand
½ stang vanille eller 1 tsk vanillesukker
250 g rasp (lige dele tvebakker og makroner, der knuses)
smør

Kernehusene fjernes, og æblerne skæres i grove stykker. De koger godt igennem med vand, sukker, honning, kanel og vanille i ca. 10 minutter. Æblemosen og rasp fordeles i 3 lag i små ildfaste portionsskåle. Der kommes en god klat smør på toppen, og de bages i ca. 25-30 minutter ved 200 grader på mellemste rille. De skal være så varme, at de koger i siden.

Tips: Prøv at skære 2 æbler i stykker og kom dem i æblemosen, inden æblekagerne lægges sammen og bages.

Server med enten let pisket flødeskum eller bare en god piskefløde til.

Kilde: Søren Gericke

Souflée glace orange

Desserter 1 person

3 æggeblommer
60 g flourmelis
4 cl grand marnier
50 g lindt thins
4 dl piskefløde
1 appelsin

Æggeblommer og flourmelis piskes. Hæld grand marnier i og rør forsigtigt rundt. Knæk lindt thins i mindre stykker og bland dem i. Pisk fløden og bland den forsigtigt i æggemassen. Hæld blandingen i en form og sæt den i fryseren. Umidelbart inden servering hældes varmt vand på ydersiden af formen for derefter at vende soufléen ud på et fad eller en tallerken.

Pynt med små stykker af lindt thins og revne appelsinskaller.