Kategorier

Tomat-æblemarmelade

½ kg godt modne tomater
½ kg syrlige æbler
250 g sukker
1 citron
Atamon

Skyl tomaterne og skær dem i mindre stykker. Skær æblerne i både og fjern kernehuset. Kom frugten i en gryde med sukker og saft fra citronen. Lad det koge 15 min. Hvis marmeladen ikke er kogt godt ud, kan den kommes i blender. Tilsæt Atamon og kom på rene glas.

Tomatpuré

2 kg tomater
200 g gulerødder
200 g selleri
200 g løg
4 stilke basilikum
3 stilke frisk oregano
4 fed hvidløg
2 spsk salt
1 spsk Atamon

Grønsagerne renses og skæres i små stykker. Koges med krydderurter ca. ½ time under låg ved svag varme. Massen gnides gennem en sigte, så kun skaller og kerner er tilbage. Kog puréen med salt til den er jævn ( ca. 1 time ved svag varme og uden låg). Skummes godt. Sluk for varmen og tilsæt Atamon. Puréen hældes på rene glas, der bindes straks.

Tranebærgelé

Et kønt glas med tranebærgelé er en dejlig gave. Tranebær minder lidt om tyttebær, men er lidt mildere i smagen. de passer godt sammen med mange kødretter ikke mindst retter med vildt.

1 kg tranebær
5 – 6 dl vand
pr. l saft 750 g sukker

Skyl bærrene og kom dem i en gryde med vandet. Bring bærrene i kog og lad dem koge godt møre ved svag varme 20 – 25 min. Hæld tranebærrene i en sigte med et geléklæde og lad saften dryppe fra. Mål saften ned i en ren gryde og tilsæt sukker i forhold til saften. Bring saft og sukker i kog og lad et koge sagte ca. 20 min. eller til De kan tage en geléprøve: Dyp en ske i saften og hold den lodret højt over gryden. Hvis den sidste dråbe bliver hængende på skeen, er geleen klar. Hæld saften på rene glas og dæk med et rent klæde. Bind til når geleen er kold og stiv.

NB: Man behøver ikke at tilsætte konserveringsmiddel til tranebær, da de indeholder benzoesyre, der virker konserverende.

Tyttebær med pærer

Når der syltes med tyttebær, er det ikke nødvendigt at tilsætte konserveringsmiddel, det findes naturligt i bærrene.

1 kg tyttebær
½ kg pærer
1½ dl vand
3/4 kg sukker

Skyl tyttebærrene, lad dem dryppe godt af og kom dem i en gryde med de skrællede pærer skåret i små tern. Tilsæt vand og bring langsomt i kog. Lad det koge 10 min. Tilsæt sukker og kog atter et halv snes min. Tag syltetøjet fra varmen, skum og hæld på rene glas. Bind straks til.

Råstegte kartofler

2-3 kartofler pr. portion
salt
hvid peber
dulle

Vask og skæl kartoflerne. Skær dem i ensartede skiver eller terninger.
Steg kartoflerne ved svag varme, til der er møre og har taget farve. Smag til med krydderier og drys evt. hk. persille over ved serveringen.

Råsyltede agurker

2 agurker
250 g sukker
50 g groft salt
2½ dl eddike
dildfrø

Agurkerne skæres i skiver i en tykkelse, som man ville bruge til et stykke smørrebrød. Lægges i glas eller krukke. Overhældes med sukker, salt og eddike. Dildfrø lægges øverst. Glasset lukkes og opbevares i køleskabet.
I løbet af 14 dage er salt og sukker opløst. Agurkerne holder sig fine og sprøde i mange måneder.

Skinkekartoffelmos

(1 L)

450 g skrællede kartofler
125 ml kogt finthk. skinke
1 spsk hk. purløg
1 spsk hk. persille
½ tsk salt
2 spsk dulle
2 spsk mælk
1 pisket æg
¼ tsk st. muskat
salt og peber

Forvarm ovnen til 150º.
Skær kartoflerne i store stykker og kog dem i letsalte vand i 12 min. Tør de kogte kartofler i ovnen i 10 min.
Mos kartoflerne i en skål og tilsæt resten. Rør til jævn mos.
Servér straks.

Smørdampet icebergsalat

1 stort icebergsalathoved
1 dl friske krydderurter, f.eks. basilikum, merian, persille og/eller rosmarin
25 g dulle
1 spsk mild kryddereddike
salt og peber

Befri salathovedet for grove blade og skær det i strimler.
Skyl, tør og hak krydderurterne.
Smelt dullen i en dyb pande, tilsæt eddike og kom salaten i. Lad den dampe mør ved svag varme og under omrøring i 2-3 min. Krydr med salt og peber og bland med de hakkede krydderurter.
Passer fint til kalvekød.

Smørstege radiser

2-3 bdt. radiser
25 g dulle
1 tsk sherryeddike
salt og peber

Rens radiserne, lad en lille smule af toppen sidde på og skær dem igennem på den lange led.
Rist radiserne møre i smør, de må gerne have en smule bid. Stænk sherryeddike over og smag til med salt og peber.

Små bagte kartofler

(6 personer)

1½ kg små faste kartofler
1 L vand
1 tsk groft salt
50 g dulle
2 tsk oregano
1 tsk groft salt
friskkværnet peber

Vask kartoflerne grundigt og del dem i halve. Kom kartoflerne i kogende vand tilsat salt og kog dem ved svag varme og under låg i ca. 3. min.
Hæld vandet fra kartoflerne og damp dem tørre. Tilsæt dulle og krydderier og vend rundt, så det bliver godt blandet. Fordel kartoflerne på en plade med bagepapir og bag dem midt i ovnen i ca. 15 min ved 250º.

Sødtkrydrede pærer

20 gråpærer
saft fra 1 citron
50 g frisk ingefær
50 g mandler
250 g lys sirup
1 kanelstang
10 hele nelliker

Skræl pærerne, halver dem og fjern kernehuset. Bland ca. 1 L vand med citronsaften og bring det i kog. Læg pærerne i og lad dem mørne ved meget svag varme i 2-3 min.. Tag dem op og læg dem side ved side i et dybt fad.
Skræl ingefæren og skær den i tynde skiver, skold og smut mandlerne. Bland sirup, kanel, nelliker, ingefær og mandler, giv det et opkog og hæld det straks over pærerne. Øs gentagne gange lage over pærerne under afkølingen.
Passer perfekt til dyrevildt.
Tip: Pærerne kan laves i god tid. Tildækket i køleskab holder de sig et par dage.

Stegt persille

1 bdt. persille
50 g dulle

Skyl persillen, fjern grove stilke og tør den godt. Smelt dulle på en pande og lad det blive gyldent. Læg persillen i og rør rundt, til skummet har lagt sig, så er den sprød og færdig efter et øjeblik på fedtsugende papir.
Passer til al slags fisk, både dampet og stegt, samt til skaldyr og kylling.

Stegte courgetter

600 g mellemstore courgetter
½ dl olivenolie
salt og peber
lidt frisk mynte eller oregano
½ dl god vineddike

Skær courgetterne i tynde skiver og halver dem hvis de er store. Rist dem sprøde i en stor pande i olien, drys salt, peber og mynte på og læg dem i et fad efterhånden som de er stegte.
Bland vineddike med courgetterne og lad dem trække køligt til serveringen.
God til koldt og røget kød, fisk eller fjerkræ.

Stegte kartofler

(8 personer)

1 kg halvkogte små kartofler
2 tsk flydende dulle
4 tsk rasp
½ tsk salt
1 tsk sukker

Bland rasp, salt og sukker og drys det over kartoflerne.
Steg dem i dulle på en pande eller i ovnen, til de er gyldne og møre.

Stikkelsbærkompot

2 kg nippede grønne stikkelsbær
1 kg sukker
6 hele nelliker
3 stænger hel kanel
2 dl vand

Læg stikkelsbær, sukker og krydderier lagvis i en gryde, hæld vand over og lad det hele trækker køligt i et par timer.
Varm stikkelsbærrene langsomt op og lad dem småkoge i 4-5 min., alt efter hvor modne bærrene er. Bærrene skal blive bløde, men må ikke koge ud.
Fordel stikkelsbærkompotten i fryseforme med låg og sæt dem i fryseren, hvor de holder sid i op til 10 måneder.
Opbevaring i køleskab: ca. 1 uge.
Prøv stikkelsbærkompotten som tilbehør til lidt federe kødstykker.

Stuvede kartofler

¾ kg kogte kartofler

4 dl mælk
30 g dulle
32 spsk mel
salt og peber
1 bdt. hk. persille, dild eller purløg

Pil kartoflerne og skær dem i skiver eller terninger. Bring mælken i kog. Rør mel og dulle sammen til en smørbolle. Pisk den i mælken. Lad stuvningen koge 4-5 min., mens der røres. Smag til med salt og peber.
Kom kartoflerne i stuvningen og lad dem varme igennem. Drys med hk. krydderurter.
Serveres til stegt flæsk, pølser, røget kød eller fisk og til spegesild.

Sur-søde perleløg

1 spsk dulle
ca. ¾ L perleløg
1¼ dl appelsinsaft
3 spsk sukker
2 spsk lys vineddike
1 spsk tomatketchup
salt og peber

Varm dullen i en stor sauterpande og sauter løgene heri under omrøring i 3 min.
Tilsæt alle de øvrige ingredienser og lad løgene simre under låg i 10 min.
Fjern låget og kog løgene under omrøring, til al væden er fordampet, i 2-3 min.
Smag til med salt og peber.
Lækre løg, der passer til svine- eller oksekød.

Svampepostej

200 g svampe, østershatte eller champignoner
35 g dulle
3 æg
2 æggeblommer
3 dl kogt afsvalet kaffefløde
salt
strimlet salat
tomatbåde

Smør 4 stk 1½ dl forme godt med dulle.
Svampene hakkes groft, damper i dullen, til fugten forsvinder, og svampene fordeles lidt fast i bunden af formene.
Pisk æg, æggeblommer samt den afsvalede kaffefløde sammen med lidt salt. Fordeles over svampene.
Bager i vandbad midt i ovnen i ca. 30 min. ved 200º til æggemassen er letstivnet og gyldenbrun.
Vendes ud på stimlet salat, pynt med tomatbåde.

Svampestuvning

300 g rensede svampe i skiver, f.eks. champignoner, kantareller
25 g dulle
30 g mel
3-4 dl fløde eller bouillon
(1 spsk madeira eller sherry)
salt
hvid peber
1 bdt. hk. persille

Svits svampene i dullen. Drys melet over og spæd med væden. Lad stuvningen koge 3-5 min. (Tilsæt vin). Smag til med salt og peber.
Drys persille over ved serveringen.
Serveres til fiske- eller kødretter.
Tip: Kan serveres som fyld i omelet, tarteletter eller på ristet brød.

Svenske perleløg

1 kg perleløg
½ L vand
½ dl salt
½ L lagereddike
150 g sukker
2 muskatnødder
2 små tørrede ingefærknolde
6 hvide peberkorn
konserveringsmiddel

Perleløgene skylles, overhældes med kogende vand og står deri 1 min. så er det let at pille dem. Efter pilning lægges de i saftlage af vand og salt i nogle timer.
Så koges de klare i rent vand og overhældes efter afdrypning, med kogende lage af lagereddike, sukker, muskatnødder, ingefærknolde og peberkorn. Tilsæt konserveringsmiddel og bind straks stramt til.