Kategorier

Lammefars med grøntsager

Grill, Lam, Hakket kød, Hovedretter – Personer: 6

Fars:
500 g hakket lamme- eller oksekød
½ ts peber
1 tsk salt
1 dl finthakket løg
1 dl rasp

Grøntsager:
2 courgetter
2 stilke blegselleri
3 små Gulerødder

Ælt det hakkede kød med ingredienserne til en fast og ensartet masse. Lad farsen stå koldt 1-2 timer, før den formes og sættes på spiddene skiftevis med courgetterne skåret i skiver, og bladselleri og gulerod skåret i mindre stykker. Pensles med olie og lægges på grillen 6-8 min. Vendes og drejes jævnligt.

Kilde: Stine Hansen, 08 Jul 93

Lammegryde med kantareller

Hovedret, Lammekød, Gryderet – Personer: 4

1 l friske kantareller, eller 2 dåser konserverede – 100g
2 kviste timian, eller 1 tsk tørret
2 spsk hvedemel
500 g lammebov uden ben
smør eller margarine
2 dl bouilion
evt. lage fra svampene
2 dl piskefløde
salt & hvid peber

Kødet afpudses og skæres i tern. på 3X3 cm. Kantarellerne renses uden brug af vand, og skæres evt. i mindre stykker. Lagen fra de konserverede sies fra og gemmes. Kødet brunes i fedtstof. Kantarellerne tilsættes og svitses til væden er fordampet. Melet drysses over og der røres til melet er opsuget. Der spædes med bouilion og evt. lidt svampelage og krydres med salt og peber. Koges ved svag varme under låg i ca. 15 min. Fløden tilsættes og retten koges yderligere ca. 15 min. til kødet er mørt. Der smages til med timian og retten serveres med kartofler og salat.

Tilberedningstid: Ca. 40 min.

Kilde: Michael Aggerholm, 29 Aug 93

Lammegryde med karry

Hovedret, Lammekød, Gryderet – Personer: 4

1 kg lammekød, bov eller bryst
2 tsk karry
2 tsk salt
1 spsk hvedemel
margarine til stegning
4 løg
1 porre
1 æble
1 spsk kinesisk soya
1 spsk mangochutney

Skær kødet fri af benene og skær det i tern. Vend kødet i mel tilsat salt og karry. Brun kødet i margarine i en gryde. Rens og skær løg og porre i skiver. Skræl æblet og skær det i både. Kom løg, porre og æble i gryden, tilsæt 1 dl vand, soya og mangochutney og lad retten stå og stege under låg, til kødet er mørt, ca. 1 time. Smag retten til, og server med løse ris.

Tilberedningstid: Ca. 1½ time.

Kilde: Michael Aggerholm, 17 Aug 93

Lammegryde med løg og tomat

Hovedret, Lammekød, Gryderet – Personer: 4

1 kg lammekød, bryst eller bov
2 spsk mel
50 g margarine
salt & peber
10 små løg
400 g flåede tomater
1 fed hvidløg
3 dl bouilion, fra terning
basilikum
1 citron

Skær kødet fra benene og skær det i mindre terninger. Vend kødet i mel, tilsat salt og peber. Brun kødet i margarine i en gryde, eventuelt ad et par gange. Kom løgene ved og læg de afpudsede ben i gryden. Hæld bouilion ved og tomaterne med noget af væden. Kom hvidløget i gryden og drys med salt, peber og basilikum. Lad retten koge under låg og ved svag varme, ca. 1 time, til kødet er mørt. Smag til med citronsaft, salt og peber.

Tilberedningstid: Ca. 1½ time.

Kilde: Michael Aggerholm, 30 Aug 93

Lammegryde special

Lammekød, Hovedret, Gryderet – Personer: 4

1 kg lammebryst
½ tsk hvidløgssalt
2 tsk salt
1 tsk peber
2 spsk margarine til stegning
1 stort hakket løg
2 dl hvidvin
1 dl bouilion
2 spsk hvedemel
250 g champignoner
1 tsk paprika
9/16 dl fløde

Skær kødet i serveringsstykke eller bed slagteren gøre det. Drys med salt, peber og hvidløgssalt og steg kødet pænt brunt på alle sider i en jerngryde. Tilsæt hakket løg. Hæld vinen ved og lad kødet stege ved svag varme i ca. 30 min., eller til det er mørt. Rør hvedemelet ud i bouilionen jævn skyen hermed. Tag kødstykkerne op først hvis gryden ikke er særlig stor. Lad saucen koge godt igennem, før kødet lægges i gryden igen. Kom de skivede champignons i lidt smør på en pande i få min. og hæld dem derefter i gryden, som røres rundt og smages til med paprika og salt. Retten serveres med kogte kartofler.

Tilberedningstid: Ca. 1½ time.

Kilde: Michael Aggerholm, 17 Aug 93

Lammekarbonader

Hovedret, Lammekød – Personer: 4

500 g hakket lammekød
9/16 tsk salt
1/4 tsk peber
150 g kogte, kolde kartofler
½ dl vand
1 dl fløde
margarine til stegning

Sauce:
2 dl bouilion
2 dl fløde
9/16 spsk mel
½ dl fintklippet persille
1 tsk fintklippet kørvel
½ tsk finthakket esdragon
salt og peber

Rør det hakkede kød med salt og peber. Mos de kogte kartofler og bland dem med kødet, rør vand og fløde i. Form farsen til karbonader, som steges 4-5 min. på hver side. Læg karbonaderne på serveringsfadet og hold dem varme. Kog panden af med lidt vand, og si det over i en lille kasserolle.

Sauce: Den frasiede vædske tilsættes bouilion og fløde, rør meljævningen i og lad saucen koge igennem. Bland de hakkede krydderurter i og smag saucen til med salt og peber. Serveres med kogte kartofler.

Tilberedningstid: Ca. 30 min.

Kilde: Michael Aggerholm, 22 Aug 93

Lammekølle provencale

Hovedret, Lammekød – Personer: 4

1 Lammekølle (ca.1½ kg)
Salt
Friskkværnet peber
Smør
3/4 kg Skrællede kartofler
3 Fed hvidløg
2 bn Persille
4 dl Suppe eller kalvefond

Lammekøllen gnides med salt og peber og smøres med lidt smør. Kartoflerne skæres i tynde skiver. Hvidløg og persille hakkes. Kartoflerne lægges lagvis i et stort ovnfast fad eller bradepande. Der krydres med persille og hvidløg samt salt og peber mellem lagene. Suppen hældes over, og lammekøllen lægges på kartoflerne. Stegen sættes i ovnen ved 200° og steges ca. 1½ time. Stegen skæres for ved bordet. Ønsker man at skære for i køkkenet, anrettes kødskiverne ovenpå kartoflerne.

Tips: Husk at afpudse lamme-køllen for fedt.

Tilberedningstid: Ca. 2 timer, heraf ca. 1½ time i ovnen. Ovntemperatur: 200°

Kilde: Michael Aggerholm, 17 Aug 93

Lammekoteletter med champignoner

Hovedret, Lammekød – Personer: 4

8 lammekoteletter
2 fed hvidløg
500 g champignoner
smør til stegning
2 dl fløde
2 spsk fintklippet persille
salt
hvid peber

Skær koteletterne fri for sener og bank dem let med hænderne. Skær hvidløget over og gnid koteletterne hermed, ønskes en kraftig hvidløgssmag kan man spække koteletterne med små stykker af hvidløget. Brun smørret på panden og steg koteletterne lækkert brune ca. 3 min på hver side. Drys med salt og peber og hold dem varme. Svits de rensede champignoner i smør på panden, hæld fløde ved når væden er noget fordampet og lad den koge noget ind. Drys med salt og fintklippet persille og anret champignonerne sammen med koteletterne, eller i en skål for sig selv. Hertil kan serveres ovnbagte kartofler og evt. en grøn salat.

Tips: Lammekødets fine smag og saftighed bevares bedst, når kødet ikke steges for kraftigt. Vær derfor opmærksom ved tilberedningen af lammekoteletterne at tage dem af panden når de er rosa indvendigt, og ikke helt gennemstegte.

Tilberedningstid: Ca. 45 min.

Kilde: Michael Aggerholm, 17 Aug 93

Lammekoteletter med chili sauce

Kødretter 4 personer

4 lammekoteletter
2 spsk olivenolie
2 fed hvidløg
1 chili – uden frøstol
9 spsk tomatkoncentrat
Mynte kviste til pynt
Salt-friskkværnet sort peber
 
Hvidløgene og chilien svitses i hed olie til løgene tager farve, så fiskes de op. Tomatkoncentratet tilsættes og simre, mens koteletterne steges. Serveres med bredbåndet pasta eller kogte kartofler. Koteletterne grilles ca. fire minutter på hver side – de er klar, når de kun lige er lyserøde på midten. Servér straks med saucen hældt over og mynteblade som pynt.

Lammekoteletter med mynte

Kødretter 4 personer

8 lammekoteletter
1 spsk olivenolie
Hvidløgssalt
Mynte gelé

Grillen skal være gloende varm. Koteletterne pensles med olie og grilles så fire minutter på hver side. Når de vendes, drysses de med hvidløgssalt – eller salt og knust hvidløg. Koteletterne er klar efter fire – fem minutter yderligere. Bruger man ovnens grill, kan kødsaften opsamles og hældes over kødet ved serveringen. Grill nogle tomater og halve løg sammen med kødet og servér med pommes frites og salat.

Lammekoteletter med peberfrugtsauce

Hovedret, Lammekød – Personer: 4

8 lammekoteletter
1 spsk smør eller margarine
1 tsk salt
½ tsk sort peber
½ dl reven parmesanost
tomatbåde til pynt

Peberfrugtsauce:
1 løg
2 grønne peberfrugter
3 tomater
1/4 tsk sort peber
2 spsk spiseolie
1 fed hvidløg
½ dl bouilion
½ tsk salt

Sauce: Pil og hak løget. Fjern kernerne fra peberfrugterne og skær dem i tern, Skold og flå tomaterne. Tomaterne skæres også i tern. Svits det hakkede løg et parmin. i olie i en tykbundet gryde. Tilsæt presset hvidløg Bland peberfrugt, tomater og bouilion i. Tilsæt salt og peber og rør rundt. Lad det hele småsnurre under låg i ca 30 min. Steg koteletterne ca 5 min. på hver side. Kom salt og peber på og drys med parmesanost. Læg koteletterne på en bund af kogte ris, eller pastanudler i et serveringsfad og hæld peberfrugtsaucen over. Pynt med tomatbåde.

Tilberedningstid: Ca. 45 min.

Kilde: Michael Aggerholm, 27 Aug 93

Lammekrebinetter med aubergine

Hovedret, Lammekød – Personer: 4

1 Mellemstor aubergine (500g)
Salt til udvanding
1 Æg
9/16 dl Franskbrødskrummer
1 ts Salt
½ ts Stødt oregano
1 dl Hakkede oliven
1 Fed knust hvidløg
50 g Reven parmesanost
600 g Hakket lammekød
½ dl Spiseolie
6 Tomatskiver
3 dl Reven ost, f.eks. Danbo eller Emmentaler

Skyl auberginen godt og skær den i 6 ensartede skiver. Læg dem på et stykke køkkenrulle og drys dem med salt. Lad dem trække i ca. 20 min og tør den udtrukne væde af med køkkenrulle. Pisk ægget sammen i en skål. Tilsæt franskbrødskrummer, salt, peber, oregano, oliven, hvidløg og parmesanost. Ælt blandingen med det hakkede kød ig form den til krebinetter, der i størrelse passer til aubergineskiverne. Brun aubergineskiverne let i olie på panden. Læg dem i et smurt, ovnfast fad. Steg derefter krebinetterne 3-4 min. på hver side. Læg en krebinet på hver aubergineskive. Drys med reven ost. Krebinetterne sættes i ovnen ved 225° i ca. 25 min., eller til osten er gylden.

Tilberedningstid: Ca. 45 min., heraf Ca. 25 min. i ovnen. Ovntemperatur: 225°

Kilde: Michael Aggerholm, 17 Aug 93

Lammelabskovs

Hovedret, Lammekød, Gryderet – Personer: 4

800 g Lammekød uden ben
200 g Tørrede brune bønner
1 ½ ts Salt
½ ts Peber
1 ts Timian
1 Laurbærblad
3 Store kartofler
150 g Selleri
150 g Gulerødder
3 Løg

Bønnerne lægges i blød natten over i vand. Kødet afpudses og skæres i tern. Benene gemmes. Læg bønner og ben i en gryde, tilsæt krydderier og hæld så meget vand på at det dækker. Kog op, og skum omhyggeligt. Kog under låg ca. 1 time. Alle grønsagerne renses og skæres i tern. Tag benene op og tilsæt grønsager og kød og kog til kødet er mørt, ca. 30 min. Smag om nødvendigt til med extra krydderier. Serveres med brød.

Tilberedningstid: Ca. 2 timer + Udblødning af bønner.

Kilde: Michael Aggerholm, 29 Aug 93

Lamme- og abrikosspid

Grill, Lam, Hovedretter – Personer: 4

500 g lammekød
200 g courgetter
4 abrikoser, evt. tørrede
4 store champignons
1 dl rasp
1 spsk persille, hakket

Marinade:
1 fed hvidløg
1/4 tsk tørret basilikum eller 1 spsk frisk basilikum
2 dl hvidvin
1 spsk hakket persille
4 spsk olie
1 tsk sukker
2 tsk salt
Peber, friskkværnet

Pil og hak hvidløget og bland det med vin, olie, salt, persille og sukker. Skær kødet i terninger 3-4 cm og bland det i marinaden. Lad det stå tildækket og koldt 2-3 timer. Skær de rensede courgetter i skiver. Skær de friske abrikoser i halve og fjern stenen. Tørrede abrikoser lægges i vand et par timer. Skær champignonerne igennem i halve eller kvarte. Bland raspen med hakket persille i en plastpose. Tag kødet op af marinaden og dup det fri for væde. Kom det i posen og bland, til kødet er ensartet paneret. Sæt kødet på spid-dene sammen med courgetter, champignons og abrikoser.

Steges 10-12 min. og vendes jævligt undervejs.

Kilde: Stine Hansen, 08 Jul 93

Lammeragout

Hovedret, Lam – Personer: 4

1 kg lammebov
25 g margarine
1 spsk olie
2 store løg
1 fed hvidløg
1 aubergine
1 spsk paprika
1 spsk mel
½ l bouillon
4 dl ris
6 dl vand
1 tsk salt
1 pakke bacon i skiver
250 g champignon
1 dåse flåede tomater

Skær kødet fra benene og skær det i terninger. Brun kødet i margarine og olie, tilsæt de hakkede løg, knust hvidløg og terninger af aubergine. Drys paprika og mel i gryden og rør til det er opsuget. Hæld bouillon ved og lad retten koge til kødet er mørt – ca. 1 time. Risene hældes i det kogende vand tilsat salt. Risene koges ved svag varme i ca. 12 min. under låg. Der slukkes og risene står yderligere 12 min. under låg. Imens ristes baconskiverne, der er skåret i tern, på en tør pande. Champignon renses og skæres i skiver og tilsættes baconen. Skær de flåede tomater i mindre stykker og kom dem på panden. Denne blanding hældes over de færdigkogte ris, der serveres til lammeragouten.

Kilde: Andre Dewald, 18 Jun 93

Lammeragout med timian

Hovedret, Lammekød, Gryderet – Personer: 4

300 g stegt lammekød
smør til stegning
2 spsk hvedemel
2 dl bouilion
2 dl fløde
1 pk dybfrosne ærter (300g)
salt og peber
1/4 tsk smuldret timian
2 spsk fintklippet persille

Skær kødet i små terninger og svits det et par min. i lidt fedtstof. Drys melet over og bland det med kødet. Spæd med bouilion og derefter med fløden. Lad det koge nogle min. Drys ærterne i, det er unødvendigt at tø dem op først. Tilsæt krydderier og smag til med salt og peber. Drys med persille og server med kogte kartofler eller løse ris.

Tips: Som stegt lammekød kan evt. bruges rester fra dagen i forvejen..

Tilberedningstid: Ca. 20 min.

Kilde: Michael Aggerholm, 22 Aug 93

Lammeskiver med timian

Hovedret, Lammekød – Personer: 4

Lammekød af ryg eller kølle, 4 til 6 skiver
Smør
1 ts Salt
1/4 ts Peber
1 ts Timian
1 Citron

Puds kødet af og skær nogle snit i fedtkanten, så holder kødet bedre faconen under stegning. Varm stegepanden op, og lad smørret blive nøddebrunt. Læg kødet på, og steg det 4-5 min. på hver side, afhængig af kødets tykkelse og hvor gennemstegt man ønsker det. krydr efter bruningen med salt, peber og timian. Skyl citronen og skær den i både. Server kartoffelmos eller pandestegte kartofler til, samt en blandet grøn salat.

Tips: Til denne ret kan bruges lammekoteletter, skiver af lammehals eller skiver af køllen. Kødet er i alle tilfælde så mørt at det kan pandesteges.

Tilberedningstid: Ca. 20 min.

Kilde: Michael Aggerholm, 30 Aug 93

Lammesteg med timiankartofler og ratatoulle

Hovedret, lammekød 4 personer

1 lammekølle
1200 g kartofler i skiver
Citron
Olie
Salt & peber
Rasp
Fint hakket persille
Hvidløg
Timian
2 dl lammebouillon
2-3 dl purede tomater
evt. Hvidvin

Smør en lille bradepande eller et ovnfast fad og læg skivede kartofler i bunden. Drys med salt, peber og timian mellem lagene og dryp med olie. Gnid lammekøllen med citron, salt og peber, smør den med en blanding af smør, rasp og finthakket persille, hvidløg og evt revet citronskal og læg den oven på kartoflerne. Sæt den i ovnen ved 225° i 15 min. Dæmp varmen til 160° og steg videre i ca. 45 min. Tilsæt 2 dl lammebouillon og steg videre i 30-45 min. Tilbered ratatoullen i en gryde sammen med lidt bouillon eller hvidvin samt 2-3 dl purede tomater.

Letsprængt lammesteg

Hovedret, Lammekød – Personer: 5

1 Lammekølle (1½-2 Kg.)
2 l Vand
1 dl Salt
1 dl Sukker eller hvid farin
1 Citron
1 ts Rosmarin
Peber

Kødet pudses af og lægges i et dybt fad. Vand, salt og sukker gives et opkog, afkøles helt og hældes over kødet. Citronen skylles, skæres i skiver og kommes i lagen tillige med rosmarin. Sørg for at kødet er helt dækket af lage, om nødvendigt tilberedes der mere lage.. Lad kødet stå til næste dag. Stegen tørres af og gnides med peber. Kødet lægges på risten til bradepanden og steges i en 200° varm ovn i ca. 1½ time. Kødet skal være rosa ved benet. Lad stegen hvile ca. 10 min. inden den skæres for, gerne ved bordet. Serveres med bagte kartofler, grønne bønner, tomater og grøn salat.

Ovntemperatur: 200° Stegetid: 1½ time.

Tilberedningstid: Ca. 2 timer + Indsaltningstid.

Kilde: Michael Aggerholm, 30 Aug 93

Marineret lammegryde

Hovedret, Lammekød, Gryderet – Personer: 4

500 g benfri lammekød
200 g små løg
smør til stegning
1 dl bouilion
1 spsk Maizena
salt & peber

Marinade:
2 dl rødvin
1 spsk salatolie
1 tsk salt
1/4 tsk peber
1/4 tsk rosmarin
½ tsk salvie
1/4 tsk timian
1 fed hvidløg
1 løg

Skær kødet i tern. Pil løgene. Bland alle ingredienserne til marinaden. Læg løg og kød i marinaden og lad det stå i 3-4 timer. Hæld marinaden fra og lad kød og løg dryppe godt af. Brun kød og løg i lidt smør i stegegryden. Hæld lidt marinade og bouilion ved og lad kødet småstege i ca. 20 min., eller til alt er mørt. Rør maizena ud med lidt vand og jævn saucen hermed. Lad saucen koge igennem og smag til med salt og peber. Server med kogte kartofler og grøn salat.

Tilberedningstid: Ca. 40 min. + 3-4 timer til marinering.

Kilde: Michael Aggerholm, 20 Aug 93