375 g rejer med skal
3 store fed hvidløg i tykke skiver
2 tsk paprika
3 dl tør hvidvin
3 dl vand
4 tykke torskefileter á ca. 250 g
2½ dl piskefløde
2 tsk hvidvinseddike
1 spsk grofthk. dild
salt og peber
Pil rejerne.
Kom skaller og hoveder i en gryde og de pillede rejer i en skål. Kom hvidløg og paprika over rejeskallerne og hæld hvidvin og vand over. Læg låg på gryden og bring væden i kog. Dæmp varmen og lad det simre blidt i ca. 20 min. Si væden gennem en sigte ned i en stor gryde der kan rumme torskefileterne i et enkelt lag.
Læg fileterne med skindsiden opad i rejefonden. Læg låg på og stil gryden over jævn/svag varme og lad den simre sagte i 8-10 min., til fiskekødet er hvidt hele vejen igennem. Løft forsigtig fileterne op og anret dem på et varmt fad. Pil forsigtigt skindet af. Dæk fisken let og stil dem i ovnen ved svag varme til saucen er færdig.
Kog pocheringsvæden op over stærk varme og lad den boble kraftigt i ca. 3 min., til væde er reduceret en smule. Rør fløden i og lad saucen boble kraftigt i ca. 1 min, til den er blevet tykkere. Tag gryden fra varmen. Rør vineddike i og krydr efter smag med salt og peber. Kom rejerne og dild i. Øs saucen over fileterne og servér dem straks med kartofler og grønsager.