Kategorier

Gratinerede rejer på spinatbund

Egnet som forret. 4 personer

ca. 350 g pillede rejer
ca. 200 g champignoner
ca. 175 g frossen hel spinat
1 løg
2 fed hvidløg
smør
1 dl hvidvin
ca. 2 dl fløde
Maizenamel
Lidt reven ost
salt
Peber

Løget hakkes fint. Hvidløgsfedene knuses. Champignonerne skæres i skiver. Spinaten optøs, og hakkes lidt. Løg, hvidløg og champignoner dampes i hvidvin under låg ved svag varme nogle min. Pisk fløden i og lad det koge et par min. Kom rejerne i. Stuvningen koges op og jævnes med Maizenamel udrørt i vand. Smages til med salt og peber. Spinaten varmes i en gryde i lidt smør og kommes i et ildfast fad. Herover kommes rejestuvningen, der drysses med reven ost og sættes øverst i en 250° varm ovn i nogle min., til retten er gylden. Serveres med ristet brød.

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.