Kategorier

Spinatfisketerrine med stenbiderrogn

Forret, Fisk, Mikrobølge – Personer: 4

Fiskefars:
300 g torskefilet u/skind og ben
1 tsk salt
1 dl fløde 13%
3 spsk mel
1 bundt persille
1 æggeblomme
1 æg
25 g blødt smør
1 dl piskefløde
200 g frisk spinat

Sauce:
1 dl mayonnaise
1 dl creme fraiche
½ dl sød chili
salt
2 finthakkede skalotteløg
lidt klippet dild
hvid peber

Pynt:
250 g renset frisk stenbiderrogn

Fiskekød, salt og lidt fløde 13% blendes i kort tid i food-processoren. Resten af fløde 13% tilsættes efterhånden. Æggeblommen tilsættes og det hele æg lidt efter lidt. Smør og mel tilsættes. Piskefløden piskes og vendes i farsen. Spinat og persille hakkes groft og blandes i fiskefarsen. Fiskefarsen kommes i en smurt, aflang form (ca. 1 liter) der dækkes til. Tilberedes i microbølgeovnen ved fuld effekt i 3 min. og halv effekt i ca. 3 min., til farsen er akkurat stivnet. Ingredienserne til saucen blandes. Serveres hel på et fad eller portionsanrettet i skiver. Pyntes med dild og stenbiderrogn.

Kilde: Andre Dewald, 04 Aug 93

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.