|
|
Antal: 35-40 stk.
250 g mel
1 knsp natron
1 knsp salt
50 g smør
1,25 dl creme fraiche 38%
1 spsk eddike
½ dl vodka
svinefedt eller palmin til kogning
sigtet flormelis til pynt
Bland natron og salt i melet. tilsæt smørret, der er skåret i små stykker, sammen med creme fraiche, eddike og vodka, ælt dejen godt. Læg den på en tallerken og læg film over og stil den i køleskabet i 2 timer. Rul dejen ud på et melbestrøet bord ca. 2 mm tyk og skær den i stykker med en klejnespore, form dem lidt à la S-facon. Klejnerne må ikke vrides. Læg klejnerne på et fad, og når de alle er formede, koges de i en gryde i meget varmt fedt. Hvis det syder omkring træenden af en tændstik, er fedtet passende varmt. Læg klejnerne over på et stykke fedtsugende papir og server dem nykogte med et godt lag sigtet flormelis.
Kilde: Ude og Hjemme, nr 48 1995.
Antal: ca. 110 stk
375 g blødt smør
250 g sukker
1 lille æg
revet skal af ½ citron
75 g uskoldede, finthakkede mandler
500 g hvedemel
Rør smørret godt med sukker og æg. Tilsæt øvrige ingredienser og ælt dejen let sammen. Tril den i tykke pølser, der stilles koldt til næste dag. Skær den ud i tynde skiver, der lægges på bageplade. Bag kagerne øverst i ovnen ved 200C i ca. 12 min.
Antal: ca. 80 stk
30 g mandler
Reven skal fra 1 appelsin
250 g blødt dulle
2½ dl sukker
1 helt æg
4 dl hvedemel
Skold mandlerne, skyl dem i koldt vand og smut skallen af med fingrene. Hak mandlerne fint og gem dem til pynt.
Skyl appelsinen, og riv den gule skal fint.
Rør dulle og sukker godt sammen i en skål. Kom appelsinskal og æg i og rør det sammen, inden melet røres i, her skal der slet ikke æltes.
Sæt dejen på bageplader med to teskeer, hvor du let og elegant skubber dejen af den ene teske med den anden teske. Tryk kagerne lidt flade og drys dem med de hakkede mandler.
Bag kagerne ca. 8 min ved 200º.
Antal: ca. 60 stk.
100 g sukker
200 g smør
300 g hvedemel
vanillesukker eller revet citronskal
Pynt:
æggehvide
groft tesukker (perlesukker)
få dråber rød frugtfarve
Sukker, smør, mel, vanille/citronskal hakkes sammen. Æltes til en samlet dej. Formes til 2 pølser, der lægges koldt, gerne til næste dag. Pensles med æggehvide og rulles i rosa sukker: Kom tesukker og få dråber frugtfarve i et glas med skruelåg. Ryst glasset, så al sukkeret bliver rosafarvet. Kom sukkeret på et stykke papir. Heri rulles dejen, til den er helt sukret. Skæres i skiver. Bages midt i ovnen ved 200 grader i 5 minutter. Afsvales på en rist.
Kilde: Hüttemeiers Madmagasin
100 g mandler
4 æggehvider
175 g sukker
100 g mørk hk. chokolade
50 g hk. sukat
Mal mandlerne gennem mandelkværn eller blend dem.
Pisk æggehviderne meget stive i en skål. Pisk sukkeret i. Stil skålen over en gryde med kogende vand og pisk til dejen er gennemvarm.
Tag skålen fra varmen, tilsæt de malede mandler, chokolade samt sukat. Rør til chokoladen er smeltet.
Sæt dejen med 2 teskeer i små klatter på bagepapir.
Bag kagerne 10-12 min. ved 175º.
Antal: ca 15 stk.
15 aflange kiks
200-225 g blød nougat
100 g overtrækschokolade
1 lille spsk smør
½ dl piskefløde
1 spsk cognac eller kaffe
Kiksene lægges på et stykke papir, og på hver anbringes et rundt el. aflangt stykke nougat. Chokoladen smeltes i vandbad el. i tykbundet gryde sammen med smørret, og når dette er smeltet, tilsættes fløde – upisket og cognac. Denne svagt lunkne chokolade fordeles over den bløde nougat, og kiksene stilles køligt, til chokoladen er stivnet – dog ikke i træk. Opbevares koldt i kagedåse.
100 g smeltet dulle
2 æg
200 g sukker
100 g mel
1 strøget tsk bagepulver
1 strøget tsk natron
2 spsk cacao
2 bananer
2 dl syrlig æblemost
1 dl piskefløde
1 banan
125 g flormelis
2 spsk flødeost
2 spsk dulle
2 spsk cacao
1 tsk vanillesukker
flødeskum og bananskiver
Æg og sukker piskes skummende.
Rør alt godt sammen og kom dejen i raspdrysset form ca. 1½ L.
Bages på nederste rille i 40 min ved 200º.
Når kagen er kold, flækkes den og æblemosen smøres på den ene bund.
Lægges sammen og trække over med glasur.
Pynt med flødeskum og bananskiver.
Glasuren smager bedst hvis den har trukket en nat.
Kan fryses uden glasur.
Antal: ca. 400 stk.
- 500 g smør
- 450 g sukker
- 250 g lys sirup
- 15 g potaske
- 1 brev nelliker = 8 g
- 25 g kanel
- 75 g pomeransskal
- 100 g mandler
- 1 kg mel
Smør, sukker og sirup varmes op under omrøring til det syder i kanten. Fjernes fra varmen. Potasken udrøres i lidt koldt vand og tilsættes. Krydderierne drysses i sammen med hakket pomeransskal og smuttede mandler, der er snittet groft på langs. Massen afkøles, til den er håndvarm, og melet æltes i. Dejen trilles i tykke pølser, som lægges koldt nogle timer eller dage, som det passer bedst. Udskæres i tynde kager og bages ved 180C i 6-8 min.
Antal: ca. 20 stk
- 75 g mørk bitter chokolade
- 2 æg (vægtklasse 3)
- 185 g mørk farin
- 75 g let hakkede valnøddekerner
- 75 g hvedemel
- 75 g smør
- Pynt:
- 25 g overtrækschokolade
- 20 halve valnøddekerner
- evt. flødeis
Chokoladen brækkes i mindre stykker og smeltes i vandbad. Pisk æggene sammen og pisk farinen i. Pisk let og luftigt. Pisk den smeltede, afkølede chokolade i. Bland nødderne med melet. Smelt smørret og lad det køle af til håndvarmt. Rør melet i med let hånd og rør det smeltede smør i til slut. Fyld dejen i en form på 20 x 25 cm, som er belagt med bagepapir. Bred dejen ud, så den er lige tyk over det hele. Bag kagen på midterste rille ved 150 grader i ca. 40 minutter. Tag den ud og skær den i passende stykekr, mens den er varm. Dekorér de kolde stykker brownies med lidt smeltet chokolade og en halv valnøddekerne.
Servering: Hvis du synes kan kagerne serveres med en god klat letfrossen flødeis, og være en delikat dessert efter en god middag.
Kilde: Ude og Hjemme, nr 51 1995.
|
|