Kategorier

Nordafrikansk cous-cous salat

Salat, pasta 4 personer

200 g cous-cous gryn
1 agurk
1 gul peberfrugt
2 kødfulde tomater
2 citroner
1 bundt mynte
2 spsk olivenolie
1/4 l tomatsaft
7 fed hvidløg
Paprika
Salt – friskkværnet peber

Kog cous-cous grynene og afkøl dem. Bland citronens saft med olien og tomatsaften. Knus hvidløgene og tilsæt dem. Lad de kolde cous-cous gryn trække en halv times tid i dressingen. Skræl agurken og skær den i små tern. Fjern peberfrugtens frøstol og skær frugten i tern. Skold tomaterne og træk skindet af. Fjern kernerne og hak tomaten. Bland grønsagene med cous-cous’en. Smag til med paprika, salt og peber. Riv bladene af myntestænglen og strø dem over salaten. Den smager bedst, når den er kold.

Kilde: Livsglad mad, Bogan’s forlag. John Erik Hansen 02-01-1996.

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.