Kategorier

Tomater med torskerogn

4 personer

40 g smør
1 lille løg
50 g rasp
1 dåse torskerogn
1 citron
salt
peber
cayenne peber
4 mellemstore ens tomater
sorte oliven

Smelt halvdelen af smørret på en pande og svits det hakkede løg, til det er gyldent. Tilsæt raspen. Mos torskerognen, tilsæt 2 spsk løgrasp, reven skal ½ citron samt saften af den hele. Smag mosen til med cayenne peber, almindelig peber og salt. Den skal smage kraftigt. Halver tomaterne, tag tomatkødet ud (gemmes til sauce eller suppe) og vend skallerne med bunden i vejret, så de kan løbe af. Top torskerognen op i skallerne. Drys med resten af løgraspen over og dæk med resten af smørret i klatter. Stil tomaterne i et ovnfast fad og bag dem i en varm ovn ved 180 grader i 20 minutter. Serveres varme pyntet med oliven.

Minder om denne opskrift:

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>