Kategorier

Stegte duer med champignon

4 personer

4 unge duer
salt
peber
40 g smør
2 dl hønse- eller grønsagsbouillon
1 dl fløde
2-4 spsk madeira

Tilbehør:
100 g bacon i tern
1 lille hakket løg
400 g champignon i skiver
salt efter smag

Drys:
1 bdt hakket persille

Skyl duerne i koldt vand og tør dem godt med køkkenrulle. Gnid dem med salt og peber – også indvendigt. Smelt smørret i en tykbundet gryde og brun duerne heri på alle sider. Hæld bouillonen ved og steg duerne ved svag varme under låg i ca. 1 time. Brun baconterningerne i en gryde og hæld overflødigt fedtstof af. Tilsæt løgene og lad dem blive klare. Hæld champignonskiverne i og steg dem ved middel varme under omrøring. Smag til med salt. Serveres som tilbehør til duerne.

Tag duerne op, når de er tørre og hold dem varme. Hæld lidt fløde i saucen og lad den koge ind. Smag den til med madeira og salt. Del duerne på langs i 2 dele ved anretningen.

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.